Linux Ubuntu – Hvis i alligevel bare skal på nettet… :)

Jeg er for nyligt blevet overdraget en bærbar med Linux installeret i arbejdsmedfør, og som mange andre var jeg også skræmt ved ordet “Linux” (Uhhhh….), men her skal ordet “Ubuntu” (Ahhhh…) berolige jer. Ubuntu har et brugerinterface (en brugerflade/udseende) som vi kan genkende en lille smule fra Windows maskinerne. Den store forskel er selvfølgelig at Linux Ubuntu er gratis.

Linux har i mange år været forbeholdt de yderst teknologisk velbevandrede, og nørderne i hverdags-termer. Linux har stået for os alle som noget der foregik i en næsten Matrix-agtig verden og uden mulighed for at blive lukket ind uden at kunne et yderst krævende kodesprog. Linux er dog mange ting, og nogle af kodesprogene er meget besværlige og forbeholdt “Eliten”  – Gentoo er et af dem (såvidt jeg ved 🙂 ). Ubuntu er dog et meget mere brugervenligt produkt (af insidere kendt som en distribution) og kan altså bruges af mange flere brugere derude.

Ubuntu ligner Windows i en sådan grad så man først bliver snydt til at tro at det faktisk er endnu nemmere at finde rundt i end det i virkeligheden er – men fortvivl ej, ædle bruger, thi der er lys forude… Så længe du ikke skal installere noget på maskinen herfra, så går alt glat. Installation er nemlig det som er allermest tungt og besværligt med Linux, og mange programmer fås slet ikke til Linux (Ubuntu or otherwise).

Men hvorfor lade det være et problem hvis i umiddelbart skal arbejde online. Her kan man snakke om Web 2.0 med arbejdet “i skyen”, og ingen begrænsninger på at man skal indkøbe Windows dvd’er, som efterhånden koster en bondegård…

Hvis i alligevel bare skal på nettet… 🙂

Hvis man også skal kunne skrive og lignende, er det ligetil at installere Open Office (hvis det ikke er præinstalleret) og man kan nu bruge maskinen til en hel del mere. Nu har du en computer som kan dække de fleste af dine og børnenes behov.

Der findes sågar enormt sjov spil til Linux, så Linux er ikke kun for voksne og nørder. Mange Open Source (gratis og frie) spil fås til Linux. Her nævner jeg lige et spil som Hedgewars, som minder meget om det før så populære Worms. Hedgewars kan snart hentes på min anden hjemmeside CWF. For at finde flere Linux-spil, så gå ind på min side under spil og søg Linux under platform, så finder du masser af kvalitetsspil til din nye maskine.

Ubuntu kan hentes på den officielle hjemmeside: http://www.ubuntu.com/desktop

Web 2.0? Er vi ikke nået længere?

Mange vil nok mene at det der “web 2.0” er noget farligt nyt noget, men det sprøgsmål man måske burde stille er om det kan passe at vi kun er nået til web 2.0. Mange udviklinger undervejs har ført til det vi i dag kalder for web 2.0, og mange af dem har eksisteret i årevis. At hente sit indhold fra andre sider (i form af indlejringer) har været muligt lige siden PHP sproget blev opfundet – ja de klogeste hoveder kunne endda gøre det med HTML. Det er de 2 ledende kodesprog på internettet i dag, og de har været derude længe.
Indlejring blev dog først rigtig kendt da det blev muligt for menigmand, uden kodekendskab, at hente indformation fra en side og indlejre den på en anden – mest kendt under navnet embedding.

Web 2.0 er mest kendetegnet ved begreberne Cloud Computing og Saas, som jeg har skrevet om tidligere, men tænkningen i Web 2.0 består primært i brugen af informationer hentet andetsteds fra, og at hver person nu har muligheden for at udgive tanker og teorier. Web 1.0 bestod primært af firmaer, der via deres hjemmesider informerede om deres virke og produkter. I denne fase af internettet havde brugerne meget lidt indflydelse på indholdet af internettet, og det var til gengæld heller ikke så mange der havde adgang til internettet. I dag er man jo næsten oldnordisk hvis man ikke har en mobiltelefon eller en PDA på sig som kan gå på nettet.

Før i tiden var internettet udelukkende båret af information, mens det nu i næsten lige så høj grad er båret af funktion. Som brugere er dette en stor fornøjelse for os, da det giver os muligheder for at undgå indkøb af tjenester andre steder, og muligheden for at præge vores produkter selv.

Som pædagoger er der dog en hage ved det, og det er selvfølgelig børnenes adgang til computere og den mangfoldighed der venter dem derude, og hvad de dernæst kan gøre med denne. Et eksempel er når der fra tid til anden kan findes copyrightet materiale på Youtube, som børnene oftest ikke er lukket ude fra at bruge, da det jo er en ellers forholdsvis lødig side. Grundet web. 2.0 kan de med Twitter informere alle de andre børn om hvad de har fundet, og via facebook slå det op på deres profil (som deres forældre har skaffet dem adgang til) og til sidst lige dele det via elevintra på skolen, så har du et perfekt sagsanlæg der bare venter på at ske. Skolen har nu stillet en computer til rådighed for at kunne distribuere copyrightet materiale ud til alle de personer som ønsker at følge dette barn på Twitter, Facebook (eller måske bare er ven med en der kommentere på den opsatte video) og alle eleverne på skolen er klar over dette. Hvad kræver det af os? (Bare rolig jeg har en artikel i vente om elevers brug af computere i skolen, så jeg skal nok gå dybere i denne debat).

Vi vender lige tilbage til begrebet Web 2.0, for efter min mening passerede vi ind i web 2.0 for mange år siden, og vi nærmer os nu web 3.0, hvor internettet som sådan er båret af ganske få sider, der giver de andre sider mulighed for at videreformidle informationer på en smart måde. Hvem som helst kan få en blog nu (hmmm) men det er ikke bloggene der styrer internettet – det er stadig sider som Google, Facebook og Youtube. Disse sider tilbyder nemlig funktioner til de andre sider, hvilket gør ders popularitet enorm, da de ikke behøver reklamere, for du SKAL jo næsten være bruger af dem for at få det fulde ud af alle andre sider på internettet. Bare se på PÆD-it – når du har læst denne artikel så kan du jo vælge at klikke “synes godt om” og poste et link på facebook om denne artikel, som dernæst kan blive kommenteret derinde. Du kan også vælge at skrive om den på Twitter, med et link her til, hvilket igen giver muligheden for at siden diskuteres andre steder end her, og Twitter giver mulighed for at udbrede budskabet. Ofte vil du også finde en video herinde som beskriver et eller andet relevant for det emne jeg skriver om, og når du klikker på det bliver du sendt lige til Youtube, eller potentielt har jeg et slideshow fra Picasa som er udbudt via Google. Det er Web 2.0 i dets fulde brug, men det betyder også at måden vi anskuer internettet på er ved at ændre sig gevaldigt. Hvis man ser på Flock-browseren så kan man også se at måden vi vælger at anskue måden vi ser internettet på er ved at ændre sig til en yderst afrundet og hel oplevelse og altså ikke som glimt af forskellige sider.

Hvilke muligheder giver det os? Ja uendelige ligger lige for at sige, men hvis i følger med herinde så lover jeg at blive ved med at komme med Web 2.0 tanker – lige indtil vi snakker web 3.0. 🙂

Cloud computing – med hovedet i sky???

Cloud computing er endnu et begreb, som er dukket op i de senere år, når man taler om Web 2.0. Det hører meget sammen med udtrykket og udtrykket SAAS – software as a service.

Cloud computing er i al sin simpelhed et udtryk for at lægge sit behov og forbrug ud til en udbyder online. Det vil sige at du køber en service, som ellers vil belaste din egen server/ressource/personalegruppe og denne service tager så arbejdstrykket af dine skuldre. Det sammenlignes ofte med elektricitet når det skal forklares, og det er fordi elektricitet altid ligger klar til brug ude os dig. Det er fordi der er en konstant mængde el i cirkulation, som alle så at sige tapper ind på. Så når du ikke bruger el-nettet, så gør din nabo sikkert, og når din nabo pludselig skal holde fest med stereoanlæg, filmfremviser, diskolys, flere frysere og køleskabe og andet der trækker strøm, ja så behøver han ikke informere el-selskabet om, at han skal bruge mere for en aften, for elektriciteten ligger klar.
På samme måde ligger ressourcen, der tilbydes, altid klar. Det kan være en server, som dækker din hjemmesidetrafik både i myldretiden og i den stille weekend. Fordelen er, at du slipper for at gå ud og købe en stor server selv, og passe den, og opjustere den når der pludselig er stort tryk på din server pga mange besøg.

Skoleporten er faktisk et cloud computing system, hvor diverse skoleporte i hele landet er lagt ud på servere, som passes centralt af en virksomhed (UNI-C forestiller jeg mig har dem stående – eller har dem stående hos en udbyder). Det gør det muligt at fordele den belastende trafik på diverse servere, i stedet for at hver enkelt skole skulle tilpasse deres forbrug til, når der er mest tryk på. Problemet med lige præcis denne form for cloud computing, hvor man har samlet mange udgaver af det samme produkt et sted, er selvfølgelig at der med stor sandsynlighed vil være tryk på skolernes hjemmesider på de samme tidspunkter lokalt, regionalt og nationalt. Når det nye skoleår starter, vil der med stor sandsynlighed komme et pres på alle skolers hjemmesider, som der dermed fra “sky-passernes” side skal justeres efter.

Cloud computing løser en masse tekniske og økonomiske driftsmæssige problemstillinger, men skaber desværre også nogle problemstillinger. Sikkerheden er en af de største problemstillinger, der bliver nævnt når man læser om Cloud computing (artiklen er på engelsk).
En anden ting, som nævnes ofte, er problematikken at alt ens data nu opbevares hos en udbyder i deres formatter, og dermed er man fastlåst hos denne udbyder. Hvis du vil skifte udbyder, er det nemlig ikke sikkert, at din data er kompatibel med den nye udbyders systemer, og det derfor enten skal indtastes igen, omtænkes, eller betales i dyre domme, for at det bliver kompatibelt.
Men det er sikkert, at Cloud computing er kommet for at blive og det er et godt koncept med sine begrænsninger dog.

Kilde til forståelsevideo på 7 minutter

SAAS – Software as a service

Måske har i hørt udtrykket SAAS – Software As A Service – software som en service. Hvis I har er det med stor sandsynlighed i forbindelse med snak om Web 2.0. Software som en service er et begreb der har vundet indpas mere og mere i de seneste år. Udtrykket dækker over hjemmesider der tilbyder dig en service mod oprettelse af en bruger, og oftest også mod betaling. Det kan være et tilbud om en support-løsning eller et tilbud om et oprettelse af noget statistik, et indkøbsmodul eller lignende.

Fordelen ved denne form for service er blandt andet, at du ikke er bundet op af at have din computer med overalt, da de programmer du skal bruge er med online, og dermed frit tilgængelige med dine brugeroplysninger hvor du end ønsker at benytte dig af det.
Man snakker om at SAAS er det endegyldige skridt imod behovet for desktops (stationære computere), da folk nu kun behøver en computer, som kan gå på nettet, og altså ikke har behov for at kunne køre store tunge programpakker, da de alle kan findes på nettet. Derfor snakker man mere og mere om netbooks, som er bærbare der stort set kun er bygget til at kunne gå på nettet.
SAAS-programmerne er dermed en smart løsning til netbooks, som igen er en billig løsning for studerende og lignende fattige folkefærd (var der nogen der sagde pædagoger). Noget endnu mere smart er at det pludselig bliver ligegyldigt om du bruger windows, Mac eller Linux til at køre din computer, da det hele bliver baseret på nettets muligheder og ikke dit styresystems begrænsninger.

Microsoft har taget kritikken af deres Officepakke til sig. Kritikken har været baseret på at Microsoft skabte et falsk monopol ved at lave så mange formater som kun var til at åbne med Office-programmerne – og samtidig lancerede mange windows installationer med Office programmer og dermed udelukkede andre – ifølge kritikerne.
Denne kritik kan man tage til sig eller ej, men man må sige at Microsoft er fulgt med tiden da de nu udbyder Officepakken som SAAS-løsninger, både i en skrabet gratis udgave og i en lidt dyrere, men fuldt udstyret udgave. Microsoft Web Apps er et godt bud på en SAAS pakke som kan løse nogle af de mest alment brugte programpakker overhovedet.

De er dog ikke de første med ideen til at lægge kontorpakker ud på nettet. Det er efterhånden noget tid siden at Google lancerede Google Docs som er yderst anerkendt for dens store stabilitet og fleksibilitet. Pludselig kan man arbejde flere personer på det samme dokument på samme tid uden at det får nogen indflydelse på hinandens arbejde. Det er da smart! (Og web 2.0 så det batter). Jeg vil skrive mere om Google Docs i en senere artikel.

SAAS er dog ikke kun dokumentbehandling og regneark som tilbud, men også meget andet. Min kilde har brugt Salesforce.com som eksempel, så det er nemt at jeg også bruger dem. Her er en hjemmeside som tilbyder at køre forskellige services for en kunde, så de slipper fo at tænke i administration af dette og opsætning, afprøvning og fejlfinding af selvsamme. Det er smart og det er meget brugervenligt for dem som lige starter op med egen virksomhed eller for den lille virksomhed, som ikke har råd til at ansætte en person specifikt til at sætte en  afdeling op, eller en ressourcemanager, eller en statistikhaj, eller…

Debatten peger efterhånden mere og mere imod at programmer som leveres i en pakke med en cd-rom eller DVD-rom er ved at blive uddateret på grund af deres ufleksibilitet og immobilitet. Det er dog noget som forskellige producenter af forskellige varer prøver at gøre noget ved. Den  nyere U3 standard inden for USB-memory-sticks (“USB-nøgler”, “Flashdrives”, “Memory-sticks”, …kært barn mange navne) er at de skal kunne køre programmer fra selve sticken, og altså ikke bare transportere filer fra computer A til Computer B. Det er drønsmart , når man tænker på at størrelsen de efterhånden har nået i lagerkapacitet er passeret 4 gb i hvermandseje for længst. Inden for et år burde sådan en stick faktisk kunne rumme Windows XP med (ca. 20 GB i brug) Så er spørgsmålet bare om Windows til den tid kan køres fra sticken eller ej. (og om den type stick overhovedet bruges mere, når nu SAAS-funktioner er blevet så fremtrædende). 

Alt dette kan være værd at tænke i når i hvert fald SFO-pædagogerne mere og mere ender ved en computer der er fastlåst i hvilke programmer der må bruges, enten grundet at computeren i virkeligheden er en “sattelit” som bare kan køre de programmer der er installeret på hovedserveren, eller også fordi kommunen har nogle lokalaftaler om at bruge nogle specifikke programmer, som så til gengæld spiller bedre sammen med Skoleporten eller lignende.
Altså kan du fremover gemme dine data på en USB-nøgle eller bruge en SAAS baseret hjemmeside til de behov du har. Her er endnu en mulighed for at være pædagog 2.0, som tænker i muligheder og ikke begrænsninger. Velkommen til den højteknologiske tidsalder.
(Ps. SAAS er ikke et nyt begreb. 🙂 )

Kilde til forståelse

Tegneserier med Dvolver

Dvolver (tidligere DFilm) giver dig muligheden for at skabe en web-tegneserie med få midler. Der er et færdigt udvalg af figurer og baggrunde. Du kan også vælge fra et specificeret udvalg af musik som skal lægge stemningen for dine personers samtale, monolog, rendez-vous eller såkaldt pick-up (afhentning). De forskellige handlinger du kan vælge gør det muligt at vælge hvad figurerne skal gøre, hvad de skal sige, hvad baggrund og forgrund skal være, hvad musik der skal høres, og også hvor mange scener der er. Du kan vælge at lave en hel lille tegnefilm hvis du ønsker det, eller du kan lave en lille kort monolog, hvis du vil informere forældrene om noget specifikt såsom et arrangement.
Jeg har lavet en lille film for at give jer et indtryk af de forskellige muligheder der, og kvaliteten af det du laver (grafikkvaliteten – ikke indholdet…) – Som i dog nok kan se så kan den ikke vise Æ,Ø,Å og det giver desværre lidt bøvl, men prøv at se om ikke I kan gætte hvad der skal stå.

Dvolver kan altså også bruges hvis du vil bruge en af de faste figurer derinde som en form for maskot som formidler alle jeres budskaber via hjemmesiden eller lignende. Med lidt teknisk snilde ville man sikkert også kunne indtale det skrevne og afspille det samtidig med tegnefilmen og på den måde give figuren en stemme. Det vil sikkert være sjovt for børnene at se og høre, men det kræver dog et ekstern lydoptagelses program og muligheden for at afspille det samtidig.

Dvolver er bare ét alternativ hvis du vil lave en tegneserie, og muligheden for at lave en sammen med børnene er meget nem, da hele hjemmesiden er meget intuitiv og selvforklarende på trods af at den er på engelsk. Det eneste børnene skal vide er hvad deres muligheder er, og at de skal klikke på Moviemaker-linket i starten af siden. Så kan I aftale at de sender tegnefilmen til dig til sidst og du kan så lægge dem op på en side de kan se dem alle på, og så finder man projektoren frem igen og viser tegnefilm. Dette virker selvfølgelig bedst med de større børn, da teksten skifter så hurtigt at 1. klasser næppe kan nå at læse dem, hvis der står mere end et par ord.

Vi vil prøve at lave flere tegnefilm i senere indlæg for at vise jer nogle af alternativerne, men Dvolver er altså MEGET bruger/børnevenligt da alt er vist med illustrationer ved siden af dine valg. Og da du skal embedde koden eller sende den pr. email til nogen for at vise den til andre, så kommer der en naturlig censur, såfremt der er en voksne i lokalet når de arbejder med det her børnene.

God fornøjelse!

Picasa – Embed slideshows hurtigt.

Alle siger at et billede siger mere end 1000 ord, men alligevel handler mange af vores debatter om promovering af vores fag om skriftligheden. Hvorfor ikke tage en masse billeder og gøre dem dejligt synlige for forældrene og den generelle omverden. Vis jeres faglighed gennem masser af pædagogiske projekter fanget på kamera. “Jamen forældrene kigger alligevel ikke på opslagstavlen”. Jo måske, men det tager jo kun 1 minut at overskue de 5 billeder og læse teksten om hvad I har lavet. Og når der så sjældent kommer noget nyt op så er der da ikke noget at sige til at de efterhånden bare udfaser det fra deres syn. Helt ærligt – hvor ofte standser du op ved dit lokale supermarkeds opslagstavle for at se om der er kommet noget nyt spændende op?

De fleste SFO’er og andre pædagogiske institutioner har efterhånden fundet ud af at få lavet sig en hjemmeside. (Det er en debat vi nok skal komme ind i senere). Kvaliteten er svingende fra fantastisk professionelle: Isbjørnen til det mere uheldige. Som et eksempel smider jeg lige Allans (ikke vores Allan) side ind så i kan se hvordan en institutions side aldrig må se ud.

Jeg blev enormt glad da jeg fandt Aarupskolens Skoleport side, hvor der ikke alene er et link til SFO, som er repræsenteret derinde, men samtidig også er et link til deres Iportal…Men så klikkede jeg på linket og fandt…ja prøv selv.

Behovet for at SFO’er og børnehave m.m. har deres egen fuldt funktionelle, ofte opdaterede og brugervenlige hjemmesider er kun blevet større i de sidste par år. Dette skyldes nok at kommunerne har en tendens til at halte lidt efter med kravet til deres institutioners promovering af egen virksomhed i forhold til det private marked. En af de største grunde til at forældre kigger på hjemmesiderne er for at se deres barn på et billede mens de hygger sig med andre børn. Det gør at vi som forældre ikke har så dårlig samvittighed over at aflevere dem i institutionen i så mange timer hver dag. For at styrke vores faglighed og vores gode forældresamarbejde er det vigtigt at forældrene føler at vi ser deres barn, så med et billede af hvert af børnene i ny og næ har man beroliget en forælder. Disse billeder skal så ud og ligge på nettet, så I kan blande dem sammen med de nyheder I rigtig gerne vil have forældrene læser. Billederne skal fremgå ordentligt, så forældrene ikke føler i er nogle rodehoveder uden styr på noget. Og det skal være nemt at klikke sig igennem de mange billeder, da langt de fleste jo er fuldkommen uinteressante for lille Jespers far. Han synes ikke alle de mange billeder af Johan, Frederik, Mikkel, Anders, Trine, Louise, Anna, Mette, Heidi, Tanja, Brian, Søren, Mohammed, Fausini, Miriam, Tøger, Irene, Bo, Helle, Simon S., Simon M., Marianne, Asta, Magnus, Oskar, Oscar, Christophpher, Ane, Line-Marietta, Karl Johan, Søren Magrethe, Ib Skib Skalle, Hanna Montana, Lise-Louise, Marina-Corinne, Gert, Kaj, Klaes og de andre er spor interessante. Gør det nemt både for ham og dig selv.

Googles Picasa er et fantastisk stykke værktøj. Det eneste det kræver er en Goggle Account (gratis) og at du downloader og installerer programmet, som rent faktisk hjælper dig med at holde styr på dine billeder. Du behøver heller ikke sidde og ændre størrelsen på alle dine fotos, da du selv kan vælge mellem 3 størrelsesordner, hvor af den lille størrelse er rigeligt. Det er smart at vælge den lille størrelse da du får ganske gratis udleveret 1 GB fra Google til at lægge dine billeder på, men den kan sagtens løbe tør, da du helt sikkert vil bruge Picasa meget når først du er kommet igang.

A good long walk – Nærum shots

Picasa søger selv efter nye billeder i de mapper du vælger hver gang programmet køres. Du kan så lægge billederne i mapper, og vælge hvilke mapper der skal offentligøres på din Picasa profil. Drønsmart! Nu kan du så linke fra din egen hjemmeside til din Picasa-side, og dermed vise alle dine mapper frem for de interesserede. Det giver selvfølgelig et afbrud fra din egen sides design, at du pludselig beder folk om at kigge på en anden side, men selv det er der en løsning på.
OG NU BLIVER DET SMART!

Embedding er vejen frem for alle os der passer en hjemmeside. Embedding betyder indlejring af objekter eller data fra andre sider. Det man indlejrer er en udleveret HTML kode, som gør det muligt at rykke et lille stykke af en hjemmeside over på din egen hjemmeside. Vi forklarer nærmere i et senere indlæg.
 Disse slideshows kan nu lægges op på din hjemmeside i massevis, hvor du vælger at lægge de nyeste billeder ud på din nyhedsside, så alle hurtigt kan komme til at se de flotte billeder.

Hvis man nu er en lille børnehave eller SFO med et overkommeligt antal børn, så får man lige et yderligere værktøj. Face Recognition betyder ansigts genkendelse, og gør det altså muligt for Picasa at søge på de mange billeder du har liggende på din harddisk, og prøve at gætte hvem de forskellige billeder forestiller. Det er faktisk rimeligt præcist, og der hvor det fejler kan man bare rette det til. Nu har du pludselig en god mulighed for at sætte navn på billederne, og når børnene en dag skal videre i deres liv, ja, så går du da lige ind og søger på alle billeder med dem på, og så brænder du dem på en CD-rom og giver barnet med på sin vej. Så føler de at de blev set, og alle vil synes det er morsomt at kigge på billederne fra dengang lille Jesper var nybegyndt i børnehaven. Vi troede jo alle at han bare var endnu en i mængden af børn som for eksempel Johan, Frederik, Mikkel, Anders, Trine, Louise, Anna, Mette, Heidi, Tanja, Brian, Søren, Mohammed, Fausini, Miriam, Tøger, Irene, Bo, Helle, Simon S., Simon M., Marianne, Asta, Magnus, Oskar, Oscar, Christophpher, Ane, Line-Marietta, Karl Johan, Søren Magrethe, Ib Skib Skalle, Hanna Montana, Lise-Louise, Marina-Corinne, Gert, Kaj, Klaes, Frode og alle de andre rødder.