Pokemon Go – lige på falderebet

Pikachu - den mest berømte Pokemon.

Pikachu – den mest berømte Pokemon.

Jeg har alle dage haft en forkærlighed for IT der fordrer bevægelse. Denne her sommer var jeg sen til at komme igang med Pokemon Go (jeg er stadig kun i level 13 – suk) og kom kun i gang fordi mine døtre gerne ville. Så vi gik lange ture om aftenen efter aftensmaden og fangede Pokemons lige som alle andre. Vi stødte på mange forskellige personer på gaderne, både hele familier der lignede min egen – oftest en far med et eller to børn på slæb. Vi så også bedsteforældregenerationen rende rundt og swipe pokeballs efter Ratatas og Drowzees (som er dem der er fremherskende hvor vi bor). Enkelte gange mødte man en far uden børn der lidt flovt hilste, mens han prøvede at skjule sin lidt barnligt legende aktivitet. Jeg ved jo godt at gennemsnitsgameren ikke er 16 eller 12, men faktisk i slutningen af 30’erne – så jeg synes egentlig ikke det er flovt.

Alle der følger bloggen ved at jeg er IT-pædagog og nogle ved også at jeg ydermere er idrætspædagog-uddannet, så kombinationen af device og bevægelse har alle dage tiltalt mig. Børnene ved, at hvis man har mig i bevægelse, så er der en chance for at det bliver med devices i hånden – hvor vi eksempelvis spiller DOT – eller ofte ellers laver lege baseret på fænomener fra spil- eller filmkulturen – som eksempelvis Mario og Luigi, måske en omgang Quidditch (begge lege udarbejdet af Motivation) eller Minecraft-stratego (opfundet af mig selv – hold øje med artikel med alt udstyret til legen).

Så da 5. klasse i år fik at vide at de skulle have mig, så var de rimeligt sikre på, at vi skulle på Pokemonjagt. Det gjorde vi de efterfølgende 3 gange (hver onsdag i en uge). Ruten varede en lille time med konstante stops for at ramme pokemons. Vi passerer 12 pokestops og to gyms på vejen. Lige præcis 5. klasse er ret præcist målgruppen at se udviklingen i sådan et spil på, for nogle lever det og hænger på længere end mange andre, de er gamle nok til at prøve at snyde, for de er ikke gamle nok til at smide mange penge efter det. De er dermed også hurtigt nogle af dem som give hurtigt op – undtagen altså de få som lever spillet.

Min erfaring var at ud af ca 70 børn, der blev tilbudt 3 forskellige fede aktiviteter, så valgte alle -8 at gå med på pokemonjagt første gang. Gangen efter var vi halveret og gangen efter igen var der 12 der ville med, og et par stykker af dem var mest fordi de ikke GAD de andre ting – man er vel tweenager.

Alt dette var fra ca. midt august til start september. Det var så at sige en kort fornøjelse – heldigvis havde vi regnet med det og havde quidditch i ærmet – klar til at overtage indtil efterårsferien, hvorefter den står på forløb med DOT (appen hedder GoPlayDot hvis nogen af jer er blevet nysgerrige).

Da mine børn er yngre, så bliver de hængende på lidt tid og nyder stadig at få lov at skiftes til at skyde pokeballs efter diverse skabninger, og at få lov at spinne disken på diverse pokestops. Der går langt mellem turene ud af huset med det som formål, men det er stadig lige hyggeligt. Fokusset på gåturen er blevet mere på samtale og samvær end på Pikachu og pokestops.

En skæg lille anekdote skal i dog have med –

Jeg tog i starten af september til Italien (Toscana området) med min familie. Hvis man nu står i en by som Lucca, som mest er kendt for at være smuk og fyldt med flotte syn og gamle bygninger – så kan det være svært at finde ud af hvor man skal gå hen af. Der lurede jeg da lige en gang på Pokemon Go og fandt frem til det sted med flest pokestops samlet. Det måtte jo være det sted med flest kulturelle syn og monumenter. Og den holdt stik hver gang.

Så hvis du er ved at slette Pokemon Go fra din smartphone og snart skal ud og rejse, så vent lige et øjeblik. Måske skal du også ud og på pokemonjagt…. jeg mener sightseeing!

God jagt.

 

Evernote – husk alting

LommenoteNår jeg før i tiden sad til møder med mine kolleger havde jeg et foldet stykke A4 papir foran mig, som jeg havde inddelt i felter alt efter hvad jeg skulle huske. Hvis jeg skulle huske at nævne noget for den lærer jeg arbejdede sammen med skrev jeg det på den ene side af det foldede papir, hvis jeg skulle huske at sige noget til børnene i rundkreds/samling så skrev jeg det på den anden side, hvis det var noget der skulle på hjemmesiden eller laves på computeren så røg det på den tredje side og var det noget jeg skulle huske at sige til det møde jeg sad til så skrev jeg det på den fjerde side. Når så mødet var slut tog jeg det sammenfoldede papir og lagde i bukselommen. Den næstkommende søndag kunne jeg så bruge på at få gennemvasket og tørretumblet papirfnuller ud af alt mit tøj, børnenes tøj og for husfredens skyld – hastigt ud af konens tøj. Systemet var smart men ikke idiotsikkert!

Problemet med mit system var oftest det samme, som mit tidligere system hvor jeg skrev alt ind i min BUPL Mayland kalender. Det krævede, at jeg kiggede hvad jeg havde skrevet! Så det største problem med at huske at jeg skulle til et møde, var at huske at jeg skulle kigge på påmindelsen om at jeg skulle til et møde.

Nu kører tingene anderledes glat. Med min smartphone i lommen er jeg meget bedre stillet. Min smartphone kan sættes til at minde mig om møder lige præcis når jeg trænger til at blive mindet om dem. Det kan være 10 minutter før, så jeg kan nå at hælde en kop kaffe op eller finde mine papirer frem. Det kan være 12 timer i forvejen, så jeg husker at jeg skal møde en time tidligere næste dag. Det kan være en uge i forvejen så jeg ved at der er noget jeg skal nå og forberede eller afprøve inden jeg skal udtale mig om det professionelt.

Men med det sagt, så gælder det bare de hurtige påmindelser. Når jeg så sidder til mødet, så er problemet stadig at der skal skrives en masse huskesedler og noter ned. Det kan jeg klare enten med min bærbare eller med min mobil hvis jeg er hurtig på tasterne.
EvernoteMed Evernote, så kan jeg nemlig indtaste noter, som enten skal hjælpe mig med at huske hvilke aftaler der blev lavet, eller hjælpe mig med pludselige indskydelser. Noget af det smarte er jo så, at det automatisk synkroniserer med en online konto, så jeg alle steder fra kan gå ind og læse mine noter. Med en app til smartphonen er det smartere end nogensinde før og nemmere end det næsten skulle være lovligt at gå og huske sig selv på ting. Jeg kan føle min egen evne til at huske fra mund til næse stille sive ud af ørerne på mig, men det er ok, så længe Evernote er så godt og stabilt et program.

En af de fede detaljer ved Evernote er også muligheden for at tage et billede som note eller optage en lydsekvens. Enkelte gange er jeg kommet i tanke om noget jeg skulle ordne mens jeg gik hjemad, eller på vej til en kunde til fods. Så kunne det være svært at skrive på grund af genskær fra sol i skærmen, eller fordi man bevægede sig i rask tempo. Der var det enormt handy at kunne indtale en besked til sig selv til senere – og nu til dags er der ikke længere nogen der kigger bekymret på en når man går og snakker ud i luften. Hvis man føler sig presset kan man jo altid indtale det som en “samtale med sekretæren”.

“Ja…og Bente, husk lige at skrive i oplægget at hjemmesiden skal gennemses og at der skal planlægges et foredrag om Nintendoer i SFO. Du kan jo evt skrive at…” .

God fornøjelse.

Science is awesome og I F***ing love science

ThisWeekInScienceFacebook gemmer på mange små perler – men I fucking Love Science er helt klart en af de bedre. Her har jeg hentet nogle perlerækker af spændende observationer, nørdede iagttagelser og helt igennem fascinerende opdagelser foretaget i videnskabens navn. Og jeg har været så heldig at meget af det har kunne bruges som nysgerrighedsvækker i 2. klasse.

Når vi sidder og spiser frokost med vores Interaktive White Board tændt op, så er det fedt at tage en snak om rummet ud fra en overflyvning af Mars. Ungerne har jo masser af spørgsmål, og med lidt hurtig gennemlæsning at teksten inden du viser dem klippet, så kan du svare på nok af dem til at det bliver interessant og resten…Tja

ScienceIsAwesomeDet største problem jeg stødte på med mine 2. klasser var at siden hedder I FUCKING love Science, og det er jo skægt nok en af de ord de kære børn uden problemer læser flydende på engelsk i den alder. Jeg søgte lidt og fandt ud af at den kære forfatter til siden Elise Andrew havde lavet en spejlside med et mere børnevenligt navn: Science is awesome. Nu er der altså ingen undskyldning for ikke at tage nogle spændende snakke om alt muligt videnskabeligt henover en leverpostejsmad. Meget af indholdet kunne du helt ned i børnehaven, mens noget lige skal overvejes om det skal præsenteres midt i maden.

Hvad vil du helst snakke om over madpakken:

Diamondrain

Diamantregn på Saturn, Jupiter og Neptun…

Synthetic hand

Muligheden for at se alle sener, muskler med mere i den menneskelige hånd…ELLER…

 

IFTTT – Hvis det så det – god hjælp til at holde styr på din online persona

For nylig så jeg på en anden blog (Digitalista) en appbefaling af IFTTT. IFTTT er en forkortelse af IF THIS THEN THAT – altså Hvis det så det. Det er en gammel måde at beskrive triggers i eksempelvis kodning. Triggers er handlinger der udløser en automatiseret anden handling, og det har IFTTT taget ud i det ekstreme. Du kan eksempelvis finde de mange forskellige tjenester du bruger i din hverdag såsom Delicious, WordPress, Twitter, Facebook, Dropbox, mail eller RSS feeds, og så få IFTTT til at handle på når du eksempelvis bliver tagget på Facebook og bede IFTTT om at gemme billedet fra Facebook i din Dropbox konto. Det er smart! (Jeg vil dog indrømme at det også er den eneste opskrift/recipe jeg har lavet derinde ind til nu).

IFTTT

Problemet for IFTTT er nok todelt. Først og fremmest skal folk være instillede på at give adgang til alle de mange forskellige tjenester som IFTTT tilbyder at holde styr på. Dernæst er problemet måske at mange af de andre tjenester allerede tilbyder mange forskellige triggers. Eksempelvis modtager jeg allerede mails, når jeg bliver tagget på Facebook og når jeg tager et billede med min smartphone så bliver det automatisk oploadet på Dropbox, så hvori ligger fordelen? Jo, det er selvfølgelig muligheden for at holde styr på det hele centralt ET sted fra.

Det kan være smart for mange at holde styr på deres online liv, men det direkte pædagogiske formål kan være svært at se. Så betragt det som public service til de af jer der har behovet. 🙂

Hvad synes du selv klokken er? (Lær klokken)

“Han er sådan et barn hvor forældrene spørger ham hvad han selv synes klokken er.” Sådan kan man godt høre børn blive beskrevet lidt karikeret. Et barn hvor forældrene ikke sætter rammer, forventninger og lignende tydeligt op. Men nu er der faktisk god grund til at spørge børnene – “Hvad synes i selv klokken er?”

Digital watch with calculatorOLYMPUS DIGITAL CAMERAGrunden til dette kommer nemlig gennem hjemmesiden LÆR KLOKKEN. På siden får i massiv støtte til at finde den bedste måde for jeres børn at lære klokken. I kan printe opgaver ud med ure uden visere, hvor det digitale klokkeslæt vises eller det analoge, så man kan lære at kende tiden rigtigt uanset om det er på mors gamle Swatch ur, eller på fars retro digital ur.

I dag bruger vi primært digitalt klokkeslæt for at beskrive vores dag (God film i aften kl 20.30. Du skal til fodbold 16.45), mens de fleste nok er enige om at børn bedre får en fornemmelse af hvordan tid bevæger sig, ved at kigge på et viser-ur hvor viserne bevæger sig konstant og ligner de har en indbyrdes afhængighed. Derfor kan det være vigtigt at få styr på begge tidsberegninger. Her er hjemmesiden altså et godt værktøj, med masser af værksteder, hvor du kan beskrive din dag ud fra klokkeslæt, spille brætspil, lave tegneserier til at beskrive dagens gøremål, eller finde mobilapp-spil som kan hjælpe med at øve klokken.

Værkstederne er delt op så du kan definere om i skal arbejde med en 2 mandsgruppe, alene, en stor gruppe/klasse, med digitalt eller analog tidsregning, omdrejende 12 eller 24 timers opgaver. Med andre ord er det altså bare om at komme ind på siden og bruge nogle af de gode ideer som Troels Gannerup Christensen (ejer af siden) har lagt op til os.

Det her er altså et godt bud på en hjemmeside, hvor man kan starte med at printe nogle opgaver fra og lægge ned på tegnebordet, og så evt lave nogle sjove opfølgende aktiviteter eller konkurrencer – i for eksempel at finde ud af i grupper hvor lang tid en given ting tager at gøre.

Eks: Pædagog-Hanne skal løbe en tur rundt om huset. Hvor lang tid tager det?
Hvor lang tid tager det alle børnene i Solhuset at rydde garderoben/legepladsen op?
Hvor mange sekunder tager det at spise en rundenom rugbrød?
Hvor lang tid er Cecilies forældre om at komme ud af døren om morgenen…?

Eller til julefrokosten:
Hvor lang tid er Pædagog-Hanne om at løbe rundt om huset efter 3 øl?
Hvor længe er Mogens om at få danset med alle de kvindelige pædagoger?
Hvor længe går der inden Kirsten går under bordet (Kirsten må ikke deltage i denne aktivitet – andet end selvfølgelig som offer).

Mor jer!

Kilde: http://www.lærklokken.dk/

Bærfolket – læs den før din kollega!

Fortællinger_om_BærfolketDet er desværre gået op for mig at ALT for få Androidbrugere har downloadet Den Gamle Fabriks (ja, dem med marmeladen) FANTASTISKE APP om bærfolket til deres smartphones. Det har jeg fået at vide da jeg kontaktede dem, for at høre hvornår der kommer flere kapitler af den kaliber, som det første sæt har været.

Hvis du ikke ved hvad det er jeg snakker om, så er jeg virkelig på nippet til slet ikke at begynde og beskrive det – for det skal opleves! Så her er der links.

Android   Iphone

Hvis nu du er typen der ikke gider at klikke på links når du sidder og læser artikler, så forbarmer jeg mig og beskriver lidt for dig. Lene Kaaberbøl , som blandt andet er kendt for bogserien om Skammerne (skammerens datter er nok den mest kendte) står bag de fantastiske historier som egner sig til børn fra 4 år og i hver fald op til 8-9 år. Anders Walter har illustreret med helt igennem fantasifulde og farverige billeder af eventyrene. Bærfolket kan også købes som bog, men som app er den altså gratis!

Bærfolket-billederHistorierne handler om Bærfolket – som er et folk meget mindre end os. De lever af at høste bær og er opdelt efter bærtyper. Indtil videre har jordbærfolket, i særdeleshed pigen Dug og drengen Remus (Remuff), været de bærende figurer og det gør de så sandelig også godt. Jeg læser appen højt fra min telefon i klassen og selv flere måneder efter at vi har læst den færdig og selvom vi har læst op til flere bøger siden, så spørger børnene stadig til hvornår der kommer nogle flere historier om Remuff (Han hedder Remus, men i skal læse historierne før i forstår hvorfor det er sjovt at kalde ham Remuff.)

Hvis ikke du selv er til at læse den højt eller dine børn ikke kan/gider læse selv, så er der hjælp forude, for Sebastian Klein har indtalt alle kapitlerne med sin karakteristiske facon og stemme.

Bærfolk-nyt kapitel

Jeg var desværre nødt til at holde mig til min smartphone, når det gjaldt højtlæsning. Det passede fint for mig når jeg skulle læse, men ligegyldig hvor stor en skærm min HTC er udstyret med, så er det altså lige småt nok at gå rundt og vise til en klasse – og man springer ikke over at vise billeder i de her historier. Jeg forsøgte mig med min Android-tablet, men desværre er appen ikke ordentligt tilpasset, så de har en masse bøvl med at man ikke kan klikke sig ind på historierne. Det er ærgerligt for der ville billederne virkelig komme til sin ret.

Det dejlige nye der er at fortælle er at det nyeste kapitel til historierne “Snogemælk og skrigeballoner” skulle udkomme i starten af marts 2013, så nu er der ikke så længe at vente – og børnene i min klasse venter mindst lige så spændt -for det er efterhånden længe siden at Remuff har været på nye eventyr!

En sjov lille anekdote at knytte til min højtlæsning fra telefonen – Min kære kollega som er mindre IT-vant end jeg selv, besluttede sig for til et møde at beklage sig over at vi nu gik og sms’ede og læste Facebook (og hvad det altsammen nu hedder) mens børnene sad og spiste. Flere af os undrede os over dette, indtil det gik op for mig at hun havde set mig gennem en rude vandre rundt med min telefon i hånden og fortælle alle børnene om de kære Bærfolk. Så der kan være en vis idé i at informere dine kolleger om hvor fremsynet og pædagog 2.0 du er, inden du går i gang med højtlæsningen.