IFTTT – Hvis det så det – god hjælp til at holde styr på din online persona

For nylig så jeg på en anden blog (Digitalista) en appbefaling af IFTTT. IFTTT er en forkortelse af IF THIS THEN THAT – altså Hvis det så det. Det er en gammel måde at beskrive triggers i eksempelvis kodning. Triggers er handlinger der udløser en automatiseret anden handling, og det har IFTTT taget ud i det ekstreme. Du kan eksempelvis finde de mange forskellige tjenester du bruger i din hverdag såsom Delicious, WordPress, Twitter, Facebook, Dropbox, mail eller RSS feeds, og så få IFTTT til at handle på når du eksempelvis bliver tagget på Facebook og bede IFTTT om at gemme billedet fra Facebook i din Dropbox konto. Det er smart! (Jeg vil dog indrømme at det også er den eneste opskrift/recipe jeg har lavet derinde ind til nu).

IFTTT

Problemet for IFTTT er nok todelt. Først og fremmest skal folk være instillede på at give adgang til alle de mange forskellige tjenester som IFTTT tilbyder at holde styr på. Dernæst er problemet måske at mange af de andre tjenester allerede tilbyder mange forskellige triggers. Eksempelvis modtager jeg allerede mails, når jeg bliver tagget på Facebook og når jeg tager et billede med min smartphone så bliver det automatisk oploadet på Dropbox, så hvori ligger fordelen? Jo, det er selvfølgelig muligheden for at holde styr på det hele centralt ET sted fra.

Det kan være smart for mange at holde styr på deres online liv, men det direkte pædagogiske formål kan være svært at se. Så betragt det som public service til de af jer der har behovet. 🙂

Rejsedagbog for tirsdagen på skoleintratræf 2012

Den forløsende søvn ramte korte efter at jeg kom hjem til Best Western i Kolding lidt over midnat. Maden og vinen havde været af en fin kvalitet så hyggen bredte sig hurtigt om bordet i den store teatersal på Comwell. Underholdningen var Steffen Brandt fra TV2 og han havde medbragt en sanglærke af rang, som jeg desværre aldrig fangede navnet på – måske Charlotte? De to var et fantastisk makkerpar, med den finurlige Steffen Brandt som gang på gang fik salen til at rocke og knække sammen af grin på skift. Stemningen kan bedst beskrives af den video jeg lægger ind i indlægget, så snart jeg ikke længere befinder mig i et tog på vej mod Virum fra Kolding med en internetforbindelse der kommer fra min telefons WIFI funktion. (ÆNDRING: VIDEOEN DRILLER SÅ JEG LIGGER LIGE ET SLØRET BILLEDE IND I STEDET…)

Undskyld - bare...undskyld. Jeg skal nok se hvad jeg kan gøre...

Jeg faldt, som håbet, i snak med nogle interessante gutter, som jeg hverken kan huske navnet på eller skolen på. En var skolebibliotekar fra Sønderjylland og havde været inde og kigge på PÆD-IT engang, så det kan jo være han læser dette – så skriv lige i kommentarfeltet! 🙂
Den anden var fra en friskole og have primært IT-vejledertimer. Den sidste var fra PLC og havde masser af jysk lune.

Vi snakkede om meget forskelligt, fra vores hverdag med IT og kolleger der skulle forstå det, til hvilke tjenester man kunne bruge. Til sidst stødte Lars Jensen fra Solutors til os, men da var klokken blevet mange og desværre nåede vi kun at snakke kortvarigt. Det skulle der dog være råd for tirsdag.

Som sagt gik det rimelig nemt at falde i søvn efter at have kørt på så længe og med så meget vidensinput, rødvin og god mad. Glæden var også stor da jeg vågnede kl 7.30 uden at nogle børn havde grædt i løbet af natten eller ligget i midten og sparket knæ i ryggen på mig. Et hurtigt bad, morgenmad og en kop kaffe og så var vi klar igen til at modtage endnu flere input.

Jeg har på det skammeligstetaget dette fra programmet, men det siger bare så meget.

Dagens første indslag var af Martin Hall (kunstneren – eller for de mere populærkulturede – ham fra Talent 2008). Han lavede et indlæg om at være vidne eller publikum, og publikum nød vi at være mens han med fantastisk fortælleevne formulerede sig elegant igennem historien der havde bragt ham til at være hvor han er i dag. Danmarks mest velformulerede og velklædte punk-kunstner. Da han var færdig fik han stående ovationer, som tydeligt markerede at vi var vågne og på – klar til endnu en dag.

Første indslag til mig omhandlede webetik, fremført på fornuftig vis af Anne Alanin fra EMU. Hendes indslag omhandlede meget de informationer, som kan indhentes fra EMU.dk i deres temaside om webetik. Der var masser af relevante cases, måder at gribe tingene an på og få folk til aktivt at tage stilling. Vi opdelte os i lokalet alt efter om vi var enige, eller uenige i et udsagn hun kom med. Det krævede refleksion og stillingtagen og var helt klart et værktøj jeg vil bruge som konsulent. Spørg eksempelvis et lærerkollektiv hvorvidt det er deres ansvar at lære børnene at agere online. Det gav her nogle meget forskellige holdninger og ingen undgik at tage stilling til hvad de mente om den sag. Desværre for mig havde jeg før opdaget EMU’s side om webetik og har faktisk en artikel liggende med et oplæg omkring den information der kan findes derinde, så der var ikke SÅ meget nyt for mig – men det var stadigvæk godt.

Dernæst stod den på erfaringsudveksling med Carsten og Bent omkring forældreintra, elevintra og Skoleporten. Det endte meget at omhandle mulighederne i editoren i Skoleportens opslagstavle, muligheden for et skydrev/skydrive i elevintra og sidst men absolut ikke mindst – forældreønsket om advisering når der er nye beskeder til dem i forældreintra. Flere spurgte ind til det, men umiddelbart kunne Bent, Carsten og Ole Windeløv fortælle at det er meget svært at få til at spille, specielt sammen med problematikken omkring informationssikkerheden, og også en udmærket pointe – den daglige kommunikation bliver rykket ud af skoleintra og fjerner dermed incitamentet for at kigge ind. I og med vi havde fået stillet en masse af spørgsmålene til gutterne fra UNI-C allerede inden frokost mandag, var der ikke så meget nyt for os der.

I pausen fik jeg henvendt mig til UNI-C infoskranken og opskrevet mig som skoleintra-instruktør. Jeg fortalte Martin Hovbakke Sørensen at jeg som pædagog gerne ville ud og fange nogle SFOer og fortælle dem om hvordan de kan/bør/skal bruge intra i deres daglige arbejde. Hermed en opfordring til at ringe til UNI-C og bede om en instruktør til jeres SFO. De vil vende tilbage til mig om hvorvidt jeg kan bruges omkring påsken. Allan og jeg fangede også Lars Jensen (produktchefen for SMART) fra Solutors, som jeg jo havde vekslet nogle få ord med inden det var sengetid aftenen inden. Jeg fik noget input omkring smartboards, IWB’s og touchskærme og hvilke fordele og ulemper der var ved at bruge de forskellige til de ting jeg havde tænkt i. Det gjorde kun godt for mig at høre, for det betød blandt andet at jeg droppede at få overtalt ledelsen til at få etableret en IWB i SFO’ens grupperum, men derimod skal jeg bare have adgang til et board og så en touchscreen til at vise de funktionaliteter og informationer som jeg gerne vil have placeret centralt når børnene ankommer med deres forældre, skal finde ud af hvad der er af muligheder pt, og når forældrene skal have informationer på vej ud af døren når de henter deres poder.

Jeg aftalte med ham at jeg ville kontakte ham angående eventuelle reference-SFO’er i omegnen. Forhåbentlig kan det give bid, og måske nogle nye veje at tænke i.

Beklager den dårlige billedkvalitet - mørkt lokale og HTC Desire - thats what you get!

Dagens næste indslag for mig var Mads Peter Galtt, som præsenterede et fremragende, tændt oplæg om skolen i skyen. Manden ved hvad han snakker om og han gør det på en måde, så det er svært ikke at blive revet med og lytte godt og grundigt efter. Han gav mig nogle ideer til at arbejde med forskellige værktøjer i blandt andet præsentationen af PÆD-IT. Kig gerne efter artikler om typewith.me og youtube searchstories som er inspireret af hans indslag. Sidst jeg så ham var med Malthe von Sehested – og han var det eneste der manglede ved årets træf for mig. Han er tydeligvis et tab for det danske skolevæsen! Men Gentofte er et rigere sted (altså udover at de i forvejen er rigere) fordi de har Mads Peter Galtt!

Afslutningsvis havde UNI-C skaffet Anders Høeg Nissen fra Harddisken på P1. Han forstod at hive os op af sæderne og lige klare os igennem et sidste oplæg. Oplægget med titlen ”Alting går hurtigere og der kommer mere af det” var et frisk pust omkring de mange muligheder vi bliver mødt med i vores smartphone (post-pc) hverdag. Vi tager billeder af vores mad, uploader den med Eatery-appen for at andre kan vurdere dens sundhed, stiller dig op på din sky-forbundede badevægt og holder øje med dine løberuter med RunTracker. Anders forstod at male et billede som endte med at placere sig et sted imellem nørdgasmisk og cyber-skræmmende. Sådan ser fremtiden ud, med interaktivitet, augmented reality og en konstant mulighed for at være forbundet til alt, alle steder, hele tiden! Apps som Wordlens (som jeg helt klart skal hente) hvor du kan få oversat teksten på et skilt simpelthen ved at holde din smartphones kamera op imod den, værktøjer som magicplan, tableconnect og goggles som viste din puls mens du løb – alt dette malede et billede af en frmtid, hvor jeg bliver en meget mere velinformeret men også fattigere mand.

Efter en frisk løbetur for at nå toget på Kolding Station mod Kjøvenhavnstrup faldt der ro over hovedet, og den bærbare blev fundet frem. Dette indlæg blev altså skrevet mens toget krydsede Fyn, og afsluttes nu mens jeg venter på at toget forlader Høje Tåstrup station.

Jeg håber på at jeg om ca et år eller to, sidder i et tog på vej hjem igen efter endnu et veloverstået skoleintratræf – med mindst lige så godt program som det der lå i år. Forhåbentligt får Comwell tjek på deres net-signal inden da, så den webside jeg så mest ikke var den til højre herfor.

Nu vil jeg sætte mig og prøve desperat at prioritere hvilken artikel jeg skal skrive ført, for der er helt sikkert kommet masser af nye artikel-ideer – så kig ind igen og læs med!

Rejsedagbog fra mandag på skoleintra træf 2012

Efter en noget søvn-fattig nat med en baby med 39 i feber og noget der mindede om 3 timers søvn, stod jeg pludselig på Virum station efter en hurtig exit fra lejligheden med en pakket taske og en bærbar til at arbejde ved. Togturen gik hurtigt og Allan og jeg fik snakket om alt hvad der er sket på SFO’en mens jeg har haft orlov. Før vi vidste af det stod vi på Kolding Station og ventede på bussen der skulle køre os til Comwell.

Som ventet bød programmet for træffet på mange spændende oplæg og mange spændende foredragsholdere. Desværre blev det tydeligt allerede under Carsten Borre Larsen og Bent Thomsens oplæg at træffet ville blive hjemsøgt af dårlig internetforbindelse. Desværre er det ret afgørende for succes ved et IT-træf… Carstens gode humør og Bents effektivitet i forberedelsens kunst fik dog hevet os alle igennem de lovede forbedringer og man kunne se at der faktisk sker en del i den nyeste udgave af Skoleporten 5.01 (5.02 blev kort præsenteret også, men kommer altså først til efteråret). Noget af det Allan og jeg fandt mest spændende var muligheden for at lave forespørgsler både som spørgeskemaer men også som mødeforespørgsler, hvor man altså nu ikke længere behøver arbejde med Doodle for at kunne planlægge dato og tidspunkt for næste møde med sine kolleger eller forældre. Carsten fortalte også om interessegrupper som er noget nyt på Fællesnettet, for dem som har det. Der er da helt klart mulighed for at skabe kontakt til andre ligesindede IT-pædagoger, hvis de altså finder vej derind.

Ole Windeløv fra UNI-C var endnu engang fremme i skoene med præsentation af fremtidens skoleport. Og her vil jeg gerne lige blæse i hornet og udtrykke entusiasme overfor det de præsenterede! En lækker backside, med widget-baseret kontrolpanel, nem tilgang til det du vil have finde fra nemt overskuelige menuer. Altså et totalt opgør med den del af Skoleporten som føles som Databehandling og EDB.

Dog vil jeg give Signe Wenneberg ret i en ting –Skoleporten lugter afdatamaskine og EDB! Systemet er uddateret, gammelt, bruger-Uvenligt og særdeles mangelfuldt og snørklet. Udseendet er håbløst forældet og funktionaliteterne er så rodede at man hurtigere kan lave andre løsninger ved at embedde html fra andre sider, end at prøve at lægge eksempelvis billeder op på forsiden eller en klasses forældreintra (Citat fra denne artikel)

En af de største tiltag er muligheden for at redigere i en skoleintraside og så kunne previewe den uden at behøve at lægge den online til offentlig spot og spe. Det eneste negative man kan sige om denne nyere moderne skoleport er at den desværre kun er version 0.2, og den forventes først at overtage helt og holdent i 2013s udgang. Man kan dog melde sig som testskole og det kan kun anbefales. Jeg skriver en mail om lidt!

Dagens absolut mest ventede oplæg stod LærIT gutterne for. Marcus Bennick lagde ud med at præsentere Moviecut som er Skoletubes nye satsning efter at Jaycut lukkes ned til sommer. Trods en kamp mod internet som ikke tillod adgang gang på gang, lykkedes det at vise at Moviecut er et fantastisk nyt værktøj, som kun venter på at vi laver nogle film med børnene. Mulighederne for at implementere musik og video i denne app er så brugervenligt at det ikke kan holde nogen tilbage fra at kaste sig ud i det.

Peter Leth præsenterede lidt forskelligt dog mest GoAnimate (som jeg jo forhåbentligt snart har en FED tutorial klar til) og Tiki-Toki som jeg aldrig har stiftet bekendtskab med rigtigt. Det skal der selvfølgelig ændres på, så forvent også at jeg får lavet en artikel om det på et tidspunkt.

Uffe Sørensen viste igen at LærIT er langt fremme på beatet når det gælder skoleblogs. Portlog og wiki-opbygning, slideshows og lignende blev præsenteret i høj hast da tiden tikkede væk for drengene.

Men skuffet var jeg ikke!

Ministeriet for børn og undervisning havde sendt Pernille Halberg Salamon afsted med information om de 500 millioner som de vil sende afsted til at forbedre IT i folkeskolen.  Det var egentlig bare information og de spørgsmål der blev stillet ind til hende fra tilhørerne kunne hun ganske forståeligt ikke svare på da hun jo befinder sig i beslutningsdelen og ikke i implementeringsdelen. Hun nævnte dog en spændende ting for mig, og det var at i den kommende folkeskolereform findes formuleringen:

Helhedsindsats: Fundament for læring (red: af IT) skabes i børnenes tidlige år.

Se her er berettigelsen for PÆD-IT!

Dernæst præsenterede hun at de skal bruge demonstrationsskoler til at afprøve de tiltag der skulle laves. Her til kan man jo kun sige: Hvor skriver jeg mig op henne?

Det sidste oplæg jeg hørte stod Lisa Tingleff Nielsen for. Det handlede om Teamsamarbejde, og hun var både underholdende, meget relevant, øjenåbnende og stærk verbalt, men hun led under at være kommet på så sent på dagen. Os Kjøvenhawnere kæmpede her med tunge øjenlåg, overfyldte hoveder og møre bagdele.

Hendes pointe om teammøder skal dog lige med:

“TEammødet er en blanding af kaffeslaberas, planlægning og pædagogisk diskussion” og min fornemmelse er at det er sådan det fungerer bedst. Optimalt omhandlede de kun pædagogiske diskussioner, men det giver nok ikke udelukkende et godt samarbejde.

Nu vil jeg klæde om til middag med underholdning af Steffen Brandt fra TV2, og så står den på endnu en artikel i morgen.

Bær over med kommamangel, fjollede formuleringer og lignende – der er kun så lidt tid at skrive i. 🙂

 

 

Dipity – pædagogisk overblik over året.

Vi afholder i år igen vores sædvanlige arrangementer: sommerfest, julestue, høstfest, børneaften, morgenmad, fodboldturnering, filteprojekt, fisketure, motionsuge, lerværksteder, ferieture, projektuger i værkstederne, sansemotoriske uger, skovture, musik og gymnastik, internationale caféer, halloween-uhygge, ferniseringer, glidebane, hockeytræning og meget meget mere…

Nogle gange kan det være svært som pædagog, at skabe et overblik over hvilke pædagogiske arrangementer man afholder og hvornår de ligger placeret på året. Forældrene prøver at holde sig ajour gennem månedsblade, institutions hjemmesider og forskellige ting skrevet på en opslagstavle. Det kan være svært og det er pinligt at glemme et arrangement. Her har du to muligheder for at løse det problem.

Det ene har jeg beskrevet i en artikel før. Kalendersiden løste problemet ved simpelthen at indprente SFO’ens, børnehavens, ungdomsklubbens eller værestedets aktiviteter og traditioner på køleskabskalenderen. Det er muligheden for at rykke informationen hjem på køleskabet og dermed integrere det i børnefamiliens daglige planlægning.

Dipity er den anden mulighed. Dipity er et tidslinjeværktøj, som giver dig muligheden for at opbygge en tidslinje over hvad som helst. Du kan supplere dine tidsposter med billeder, videoklip og mere. Det er alletiders mulighed for at skabe en fornemmelse af et forløb. Du kan evt bruge det til at fortælle om institutionens historie, eller som tidligere beskrevet til at beskrive et skoleårs aktiviteter i detaljer og synligt for alle. 🙂

Du er begrænset af 3 tidslinjer i den gratis udgave. Det billigste medlemsskab (Plus) koster 5$/måned og giver dig mulighed for at lave 10 tidslinjer.

Jeg har valgt her for neden i artiklen, at lave en tidlinje over opstarten af mit konsulentfirma, for at vise hvordan det duer.

 Her ser i lidt af PÆD-IT’s historie. Brudstykker udvalgt for at vise funktionaliteter i værktøjet.

Det skal dog lige nævnes at Dipity i den periode jeg afprøvede det, var en anelse ustabil med mange fejlmeddelelser til følge og problemer med at reagere på museklik. Jeg ved dog ikke om det har været noget passerende.

Jeg læste om Dipity her

Når 1 plus 1 pludselig bliver til mange flere… PLUS1

Google har i stil med Facebooks “Like”-knap søsat deres egen lille knap til at dele med andre at man synes om noget. Det gør man ved at +1’e (Plus-one’e) en artikel på nettet.
Det vil jeg selvfølgelig også kaste mig over, så derfor kan du fra nu af +1’e artikler i stil med at du kan “like”, tweet’e og så meget andet, de artikler jeg skriver herinde. Det håber jeg vil give endnu mere trafik til siden, og dermed endnu større mulighed for at flere benytter de værktøjer jeg skriver om herinde. (Og måske at nogen får lyst til at skrive noget herinde selv…)

Med Googles +1 kan man altså fortælle andre, at man kan lide noget og hvis man samtidig er medlem af Googles +You tjeneste (+dig på dansk) så kan man også sammenligne sine venners/omgangskreds’ interesser med sine egne.
Hvis du vil bruge dette på en smart måde i dit pædagogiske arbejde, kan der være fornuft i at blive +you venner med dine kolleger og ligesindede og så altså gøre god brug af +1 knappen (forsøg dig gerne med artiklerne her på PÆD-IT.)

Søg gerne på Google for at se flere af de artikler, som jeg har skrevet/skriver senere omkring Googles mange værktøjer.

FU International – en web-skoleavis.

Masser af flag, dufte og lyde fylder gangene på Fuglsanggårdsskolen i denne uge. Jeg har for en tid skiftet børnehaveklassens beskyttede rammer ud – i denne uge arbejder jeg nemlig med en gruppe på 36 elever, skolebibliotekaren og to lærere fra henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen. Vores skolebibliotek er omdannet til et internationalt pressecenter, for avisen “FU International“, hvor en kreativ “buzz”, en summen af kreativitet og taster der bliver brugt flittigt til at beskrive de aktiviteter der foregår på skolen fylder de i forvejen informationsfyldte lokaler. Skolens elever (med undtagelse af de 36 i pressegruppen) er i uge 40 delt op i landegrupper, hvor de får lov at føle på egen krop hvordan den lokale kultur føles, dufter, smager og leves i lande fra USA til Indonesien.

Mandag morgen stod skoleinspektøren og enkelte lærere vagt ved skolens indgange og inddelte børnene i forskellige lande. De blev kropsvisiteret inden de fik lov til at træde ind i “flygtningelejren”. De børn, der var blevet spået at have svært ved den voldsomt ændrede morgenrutine, var blevet udstyret med diplomatpas, så de kunne gå forbi vagterne uden den store ståhej. Pressen havde egen indgang med pressekort og kunne på den måde være klar, til at dække børnenes ankomst i deres nye grupper – og sikke en ankomst. “Sydafrikanske” Virum-børn får pludselig mærket hvordan det føles at gå rundt med en label med et stort B på brystet. B’et står for Black og betyder at netop dette barn mærker hvad apartheid betød for størstedelen af befolkningen i det sydligste afrikanske land igennem flere generationer. Med et B på brystet må man nemlig ikke sidde ned på stolene, gå på hvilket som helst af toiletterne eller komme foran en hvid i køen. Flere lever som slaver i grupperinger.
I Kina måtte “ugens kinesere” aflevere deres madkasser, for i det store kommunistiske land der deler man goderne imellem alle. I Rumænien var der ikke nødvendigvis nok riskiks til alle og storfamilierne måtte fordele de få krummer ud til hvert medlem.
Det lyder hårdt, men snakken går mellem børnene om hvad de har været igennem og flere begynder at forstå at livet i et nordsjællandsk smørhul måske ikke er så slemt endda.


På andendagen bliver aktiviteterne og oplevelserne lidt mere glædesfremkaldende og duften af madlavning i de forskellige grupper fylder luften på gangene. Børn leger undervisningen ind på enhver ledig plads i udearealerne rundt om basketnet, bålpladser og sudanesiske sandørkener, som de ellers så efterårskolde sandkasser havde udviklet sig til.

Pressegruppen dækker de mange aktiviteter med blokke, mobiltelefoner og kameraer på førstedagen og senere bliver de præsenteret for de værktøjer, vi ellers skal bruge til ugens webavis. Begyndervanskeligheder præger den først dag, men det slår os ikke af pinden, for det havde vi regnet med. Dagen byder på få nye ting at vænne sig til, så børnene primært kan fokusere på, at de er nye for hinanden og deres evner, viden og alder er spredt.

Der bliver gået til opgaven med ildhu og entusiasme fra alles side – efterhånden begynder workshoppen at ligne en rigtig avissprøjte.

9. klasserne har fået besked på, at de skal have 5. klasser med i deres grupper og at de forskellige inddelinger skal være aldersspredte generelt, så avisen kan få så godt et resultat som muligt. Det er svært i starten, at finde fodfæste i den nye setting, men da dagen er omme, er flere artikler alligevel kommet online. Udvalgte elever er blevet redaktionssekretærer og de får tilsendt artiklerne fra journalisterne til gennemlæsning og redigering de sidste detaljer på plads. Dernæst skal det lægges op i, det yderst brugervenlige, Google Websteder, som alle med en Google-konto har mulighed for at lave gratis. Billederne, der bliver taget ude i “verden”, bliver lagt op på Picasa-kontoen, så alle de reporterende elever kan bruge hinandens visuelle materiale. Enkelte skribenter sættes til at udarbejde faktabokse om de forskellige lande, mens mere kreative sjæle fremstiller logo og designer layoutet. Alt i alt bliver avisen deres produkt og ikke de voksnes. På 3. dagen tager det fart og der bliver nu endnu mere at lave for de unge journalist-aspiranter. En TV-avis bliver det næste produkt, der skal udvikles og opsættes. Der bliver gået til opgaven med ildhu og entusiasme fra alles side – efterhånden begynder workshoppen at ligne en rigtig avissprøjte.

Hele ugen bevæger sig forsigtigt, men hurtigt, imod klimakset – en markedsdag torsdag. Her er forældre og søskende inviteret til at indsnuse atmosfæren, få krydret smagsløgene og inspicere hvad deres børn har brugt ugen på. Markedsdagen er samtidig en indsamling til Afrikas horn, så eleverne kan slutte ugen af med at gøre en forskel for nogle, hvis liv er mindre priviligeret og  mere besværligt end deres eget. En besværlighed, de har stiftet bekendskab med på egen krop gennem den forgangne uge.

Mit arbejde, i ugens løb, lå dog langt fra de fattige landes kulturelle forskelle. Jeg sad og arbejdede i et miljø, jeg var forholdsvis vant til – kun de fysiske rammer og alderen på dem, jeg skulle formidle til, skilte sig ud fra dagligdagen. Værktøjerne, jeg arbejdede med, var lidt nye for mig, i hvert fald på den måde de blev brugt, men de var hurtige at vænne sig til. Arbejdet med pressegruppen er foregået med Google Websteder, Picasa, og skoletube. Allesammen gratis at gå til og yderst brugervenlige.

I kan forhåbentlig læse mere om forløbet i den kommende udgave af Det Grønne Område.