Dipity – pædagogisk overblik over året.

Vi afholder i år igen vores sædvanlige arrangementer: sommerfest, julestue, høstfest, børneaften, morgenmad, fodboldturnering, filteprojekt, fisketure, motionsuge, lerværksteder, ferieture, projektuger i værkstederne, sansemotoriske uger, skovture, musik og gymnastik, internationale caféer, halloween-uhygge, ferniseringer, glidebane, hockeytræning og meget meget mere…

Nogle gange kan det være svært som pædagog, at skabe et overblik over hvilke pædagogiske arrangementer man afholder og hvornår de ligger placeret på året. Forældrene prøver at holde sig ajour gennem månedsblade, institutions hjemmesider og forskellige ting skrevet på en opslagstavle. Det kan være svært og det er pinligt at glemme et arrangement. Her har du to muligheder for at løse det problem.

Det ene har jeg beskrevet i en artikel før. Kalendersiden løste problemet ved simpelthen at indprente SFO’ens, børnehavens, ungdomsklubbens eller værestedets aktiviteter og traditioner på køleskabskalenderen. Det er muligheden for at rykke informationen hjem på køleskabet og dermed integrere det i børnefamiliens daglige planlægning.

Dipity er den anden mulighed. Dipity er et tidslinjeværktøj, som giver dig muligheden for at opbygge en tidslinje over hvad som helst. Du kan supplere dine tidsposter med billeder, videoklip og mere. Det er alletiders mulighed for at skabe en fornemmelse af et forløb. Du kan evt bruge det til at fortælle om institutionens historie, eller som tidligere beskrevet til at beskrive et skoleårs aktiviteter i detaljer og synligt for alle. 🙂

Du er begrænset af 3 tidslinjer i den gratis udgave. Det billigste medlemsskab (Plus) koster 5$/måned og giver dig mulighed for at lave 10 tidslinjer.

Jeg har valgt her for neden i artiklen, at lave en tidlinje over opstarten af mit konsulentfirma, for at vise hvordan det duer.

 Her ser i lidt af PÆD-IT’s historie. Brudstykker udvalgt for at vise funktionaliteter i værktøjet.

Det skal dog lige nævnes at Dipity i den periode jeg afprøvede det, var en anelse ustabil med mange fejlmeddelelser til følge og problemer med at reagere på museklik. Jeg ved dog ikke om det har været noget passerende.

Jeg læste om Dipity her

FU International – en web-skoleavis.

Masser af flag, dufte og lyde fylder gangene på Fuglsanggårdsskolen i denne uge. Jeg har for en tid skiftet børnehaveklassens beskyttede rammer ud – i denne uge arbejder jeg nemlig med en gruppe på 36 elever, skolebibliotekaren og to lærere fra henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen. Vores skolebibliotek er omdannet til et internationalt pressecenter, for avisen “FU International“, hvor en kreativ “buzz”, en summen af kreativitet og taster der bliver brugt flittigt til at beskrive de aktiviteter der foregår på skolen fylder de i forvejen informationsfyldte lokaler. Skolens elever (med undtagelse af de 36 i pressegruppen) er i uge 40 delt op i landegrupper, hvor de får lov at føle på egen krop hvordan den lokale kultur føles, dufter, smager og leves i lande fra USA til Indonesien.

Mandag morgen stod skoleinspektøren og enkelte lærere vagt ved skolens indgange og inddelte børnene i forskellige lande. De blev kropsvisiteret inden de fik lov til at træde ind i “flygtningelejren”. De børn, der var blevet spået at have svært ved den voldsomt ændrede morgenrutine, var blevet udstyret med diplomatpas, så de kunne gå forbi vagterne uden den store ståhej. Pressen havde egen indgang med pressekort og kunne på den måde være klar, til at dække børnenes ankomst i deres nye grupper – og sikke en ankomst. “Sydafrikanske” Virum-børn får pludselig mærket hvordan det føles at gå rundt med en label med et stort B på brystet. B’et står for Black og betyder at netop dette barn mærker hvad apartheid betød for størstedelen af befolkningen i det sydligste afrikanske land igennem flere generationer. Med et B på brystet må man nemlig ikke sidde ned på stolene, gå på hvilket som helst af toiletterne eller komme foran en hvid i køen. Flere lever som slaver i grupperinger.
I Kina måtte “ugens kinesere” aflevere deres madkasser, for i det store kommunistiske land der deler man goderne imellem alle. I Rumænien var der ikke nødvendigvis nok riskiks til alle og storfamilierne måtte fordele de få krummer ud til hvert medlem.
Det lyder hårdt, men snakken går mellem børnene om hvad de har været igennem og flere begynder at forstå at livet i et nordsjællandsk smørhul måske ikke er så slemt endda.


På andendagen bliver aktiviteterne og oplevelserne lidt mere glædesfremkaldende og duften af madlavning i de forskellige grupper fylder luften på gangene. Børn leger undervisningen ind på enhver ledig plads i udearealerne rundt om basketnet, bålpladser og sudanesiske sandørkener, som de ellers så efterårskolde sandkasser havde udviklet sig til.

Pressegruppen dækker de mange aktiviteter med blokke, mobiltelefoner og kameraer på førstedagen og senere bliver de præsenteret for de værktøjer, vi ellers skal bruge til ugens webavis. Begyndervanskeligheder præger den først dag, men det slår os ikke af pinden, for det havde vi regnet med. Dagen byder på få nye ting at vænne sig til, så børnene primært kan fokusere på, at de er nye for hinanden og deres evner, viden og alder er spredt.

Der bliver gået til opgaven med ildhu og entusiasme fra alles side – efterhånden begynder workshoppen at ligne en rigtig avissprøjte.

9. klasserne har fået besked på, at de skal have 5. klasser med i deres grupper og at de forskellige inddelinger skal være aldersspredte generelt, så avisen kan få så godt et resultat som muligt. Det er svært i starten, at finde fodfæste i den nye setting, men da dagen er omme, er flere artikler alligevel kommet online. Udvalgte elever er blevet redaktionssekretærer og de får tilsendt artiklerne fra journalisterne til gennemlæsning og redigering de sidste detaljer på plads. Dernæst skal det lægges op i, det yderst brugervenlige, Google Websteder, som alle med en Google-konto har mulighed for at lave gratis. Billederne, der bliver taget ude i “verden”, bliver lagt op på Picasa-kontoen, så alle de reporterende elever kan bruge hinandens visuelle materiale. Enkelte skribenter sættes til at udarbejde faktabokse om de forskellige lande, mens mere kreative sjæle fremstiller logo og designer layoutet. Alt i alt bliver avisen deres produkt og ikke de voksnes. På 3. dagen tager det fart og der bliver nu endnu mere at lave for de unge journalist-aspiranter. En TV-avis bliver det næste produkt, der skal udvikles og opsættes. Der bliver gået til opgaven med ildhu og entusiasme fra alles side – efterhånden begynder workshoppen at ligne en rigtig avissprøjte.

Hele ugen bevæger sig forsigtigt, men hurtigt, imod klimakset – en markedsdag torsdag. Her er forældre og søskende inviteret til at indsnuse atmosfæren, få krydret smagsløgene og inspicere hvad deres børn har brugt ugen på. Markedsdagen er samtidig en indsamling til Afrikas horn, så eleverne kan slutte ugen af med at gøre en forskel for nogle, hvis liv er mindre priviligeret og  mere besværligt end deres eget. En besværlighed, de har stiftet bekendskab med på egen krop gennem den forgangne uge.

Mit arbejde, i ugens løb, lå dog langt fra de fattige landes kulturelle forskelle. Jeg sad og arbejdede i et miljø, jeg var forholdsvis vant til – kun de fysiske rammer og alderen på dem, jeg skulle formidle til, skilte sig ud fra dagligdagen. Værktøjerne, jeg arbejdede med, var lidt nye for mig, i hvert fald på den måde de blev brugt, men de var hurtige at vænne sig til. Arbejdet med pressegruppen er foregået med Google Websteder, Picasa, og skoletube. Allesammen gratis at gå til og yderst brugervenlige.

I kan forhåbentlig læse mere om forløbet i den kommende udgave af Det Grønne Område.

Twitter – som pædagogisk værktøj

Meget apropos vores nye Twitter-kontooprettelse vil jeg prøve at forklare hvordan i potentielt også kan bruge Twitter. Twitter har en styrke i form af at mange har en Twitter konto (selvfølgelig kan det ikke sammenlignes med antallet af forældre med en Facebook konto), og at Twitter er noget som giver mulighed for KORTE og klare beskeder. Twitter kan jo bruges til advisering om forskellige informationer, altså kan det bruges til “Husk svømmetøj i dag”, eller “Se nye billeder på hjemmesiden fra Sommerfesten”. Men altså ikke meget længere.

…men begrænsningen er selvfølgelig at folk nok lærer ikke at kigge ind hvis ikke man Twitter

Hvis I eksempelvis skal informere ofte om ting som svømmeture, tilmeldingsfrister, fester og lignende kan det bruges nemt. Det vil sige at Twitter kan bruges med stor effekt i ungdomsklubber, hvor kommunikationen er direkte med de unge, som ellers kan holde sig ajour når de kommer ned i klubben. De er ikke til lange informationer på mobilen, men tværtimod får de på denne måde korte “remindere” som kan hjælpe dem med at huske deadlines, finde ud af ture, eller få de beskeder som er vigtige for lige netop dem.

Hvis man har en informationsside der kan tilgodese denne kommunikationsform, så er det et godt værktøj, men begrænsningen er selvfølgelig at folk nok lærer ikke at kigge ind hvis ikke man Twitter – og så skal man altså Twitte hver gang man har opdateret noget.

Når du laver en Twitter konto bliver du henvist til en side der viser dig præcis hvor nemt du kan embedde Twitter på din hjemmeside. Det eneste det kræver er en mulighed for at komme i kontakt med kildekoden (HTML) på din hjemmeside. Det kan give dig muligheden for at vise dine Tweets (de korte beskeder du Twitter) i en kronologisk orden.

GoAnimate – tegnefilmsprojektbeskrivelse (fantastisk ord)

Jeg har i den forgangne uge lavet tegnefilmsprojekt med GoAnimate med 3. klasserne, og vil involvere jer i hvordan det gik, og hvilke erfaringer jeg gjorde mig. GoAnimate er et værktøj til at lave kvalitets-tegnefilm via en hjemmeside. Det er gratis hvis man kan nøjes med de indledende effekter og figurer. Jeg vil dog mene at man sagtens kan bruge lidt penge på sitet og føle at de er brugt godt. Vi har beskrevet GoAnimate yderligere her.

TILFØJELSE I SIDSTE ØJEBLIK: Jeg fik kontaktet GoAnimates skoletjeneste og har fået en gratis konto med “teacher account” hvor jeg kan opsætte elev-accounts. Man skal dog angive et antal elever til at starte med. Du finder kontaktinformationer til deres skoletjeneste nederst på siden – men gør mig en tjeneste og nævn at du fandt GoAnimate via PÆD-it. 🙂

Inden projektstart

Jeg forberedte mig på den måde at jeg allerede havde været inde og afprøve GoAnimate og løse nogle af de opgaver man kan få derinde for at tjene badges – som også udløser den ene form for valuta der er inde på siden (af børnene navngivet “de blå mænd”).  Derudover havde jeg været inde og investere 50 US$ på at købe 5000 “GoBucks”, som er den anden form for valuta på siden. Denne valuta repræsenteres med gule mønter. GoBucks er den mest gængse valuta på siden, og kræver altså at du finder tegnebogen frem.

Dernæst havde jeg lavet nogle forsøg med at indtale “Mic Records”, altså indtaling af replikker via ens egen mikrofon/headset. Det fungerer ikke 100% optimalt, men man kan få nogle gode resultater ud af det. Den følgende video viser meget godt svaghederne. Min første replik bliver jeg nødt til at rømme mig først for at mikrofonoptagelsen fanger at jeg taler. Men noget af det sjove er at det faktisk er min kollega Allan, der har indtalt kvindestemmen, og han taler altså med sin normale stemme, som derefter kan pitches lysere eller mørkere.

Vi havde desuden lånt 14 sæt headset som børnene kunne bruge til at indtale deres egne replikker. En god ide er dog at teste at det fungerer ordentligt på de computere man skal bruge det på. Vi havde testet mikrofonerne i forvejen, men ikke at de også duede på de bærbare som skolen stiller til rådighed via en vogn man booker. Problemet opstod på Flash Player versionen på de bærbare, var for gammel til at kunne optage mikrofonoptagelser på, og vi måtte derfor droppe den del af det (i dag).

Dag 1

På førstedagen lod jeg være med at informere for meget om forløbet, men skrev bare op på vores daglidagstavle med dagens informationer, at jeg havde computerprojekt i det ene lokale. Det medførte den effekt jeg ønskede: Efter 5 minutter havde jeg 7 børn som sad og hoppede i stolene for at komme i gang. De blev sat i gang på min konto på GoAnimate, og kunne efter kort tid være i gang med at lave deres første character (tegneseriefigur). De fik den ene klare melding at figuren måtte forestille hvad som helst, men at den ikke måtte overstige 250 GoBucks. Man kan følge prisen på sin figur nede i højre hjørne når man skaber, og det gjorde det dejligt nemt for børnene at prøve sig frem og dermed finde en figur som var tilpas sej, og holdt prislejet. Det dejlige ved 250 GoBucks grænsen er nemlig at mindre ville gøre at de måtte vælge nogle af de seje muligheder fra i deres design, mens mere ville tømme GoBucks kontoen lynhurtigt.

Efter at de første havde været i gang i 5-10 minutter begyndte flere børn at kigge ned, og blev placeret ved en computer. 2 kom ned og kiggede på processen og meldte ud at “det gad de ikke” og gik igen. Efter den første tilgang havde jeg 12 børn siddende, og efter næste tilgang løb jeg tør for computere, og flere havde kommentatorer og tilskuere på, og tallet nåede omkring de 17 børn som var beskæftiget og en håndfuld der allerede havde meldt at de ville komme igen i morgen når der var en maskine fri. De 2 som gik derfra kom tilbage og ville egentlig gerne prøve alligevel, da de fandt ud af at det nok egentlig var sjovere end som så. Rummet var fyldt med en kreativ summen, og grin, når de så de forskellige muligheder afprøvet.

Vi sluttede af da flere af børnene havde afprøvet at skabe en tegnefilm og totalt fejlet (og jeg havde fri). Læs mere i vores erfaringer herunder:

Børnene skulle også have haft en grænse for hvor meget de måtte bruge på en tegneserie, for mange af dem brugte løs på baggrunde og rekvisitter til deres figurer. Dette var faktisk delvis fordi de så den lille “filmrulle” nederst på billedet og misforstod konceptet. De så de enkelte billeder som “stills” (stillestående billeder) og altså ikke som en del af en bevægelig animation. Det gjorde at de simpelthen skabte hver scene fra bunden af i hvert nyt frame. Det gjorde også at de ikke skabte flydende animationer, men derimod seperate scener. De forstod simpelthen ikke filmrulle-princippet, så det skal vi forklare som det første i morgen. Det kan for eksempel ses herunder hvor to drenge placerede de samme figurer i samme aktion, men i forskellige baggrunde (hvis nogen).

Dag 2

Dag 2 startede med opsætning af vores computere og en lille snak om hvad der gjorde en tegneserie. “Man starter med at skabe en scene i første billede, og den scene tilføjer man så på ved at trykke på det store +tegn (add scene)”. Vi illustrerede det også på tavlen ved at tegne 6 scener med en fortløbende handling. Efter at have vist børnene nogle eksempler på hvad de havde gjort forkert (se eksempelvis de ovenstående film), og vist nogle eksempler på en enkelt dreng som havde forstået konceptet, så kørte det forholdsvis smertefrit.

Børnene fik lavet flere eksempler, og nogle af dem blev faktisk rigtig gode. Nogle af børnene endte med at lave længere tegnefilm (læs 20-25 sekunder), hvor de endda skiftede scene, altså hvor deres figurer forlod første scene efter en udspillet handling der, og ankom til den næste scene, hvilket var yderst imponerende for de andre børn. Se her en noget forvirrende handling udspille sig over 44 sekunder, men der er et flow i historien, og slutningen er sjovt fundet på. De første par scener havde pigen ikke helt fod på hvordan det virkede men det ser vi bort fra.

Her er et lidt kortere eksempel på en fornuftig tegnefilm med en handling. Den kan forlænges – og vil også blive det på dag 3.


Denne pige kom sent ind og forstod derfor princippet ud fra hvad de andre lavede. Det kan altså være en god ide at lave en form for skiftehold eller et flow til værkstedet i stedet for at få alle ind på en gang.

Flere kom ind i dag og lavede figurer, men det betød altså også at vi nu er godt og grundigt ved at løbe tør for GoBucks. Vi har ca. 600 GoBucks tilbage af vores først indkøbte 5000 GoBucks. Det kan altså betyde at vi må gribe til pungen endnu en gang og købe flere. Dog har vi også haft over 30 børn igennem, som har lavet forskellige figurer, købt “props” og baggrunde. Til gengæld har vi en stor mængde tegnefilm at vise for det, og mange af dem er af en udemærket kvalitet.

Denne lille kortfilm viser tydelig en ide med en handling. Læg mærke til detaljen når solen står op og manden løber hjem efter at være skiftet tilbage fra varulv.

Dag 3

Dag 3 var en opsamlingsdag hvor vi startede ud med at investere i yderligere 2000 GoBucks (så vi nu totalt har købt 7000 GoBucks) og det viste sig at være en god idé. Mange af de børn som havde været der de forgangne to dage kom forbi enten for at fortsætte på deres tegnefilm, eller for at starte en ny en op. De havde samtidig taget et par venner med som skulle se deres kreationer. De venner endte oftest med at henvende sig og spørge om de kunne lave en tegnefilm også. Vi endte med at helt op til 5 minutter før vi lukkede af, kom der børn og spurgte. Det her må siges at være en succes. Det sværeste ved det er, at holde børnene fanget i en historie, for der er så mange muligheder de gerne vil prøve af, og der er så lidt tid til det hver dag. Vi har holdt åbent (af praktiske årsager) fra 13-15 i de 3 dage, og det har passet fremragende. Vi kunne slutte af med lysten til at fortsætte i behold, og det betød at mange af børnene kom tilbage tilbage dagen efter med nyt blod på tanden – og i nogle tilfælde med en ny ide i hovedet om hvad der skulle ske i deres tegneserie.

Til afslutning måtte vi fortælle børnene at der ikke blev mere i denne omgang og de ærgrede sig så meget at vi har tænkt os at lave en omgang mere i den nærmeste fremtid, såfremt det er muligt.

Da alt bare kørte begyndte jeg at kigge på en tegnefilm til vores hjemmeside, som kunne fortælle hvad vi lavede i denne her uge.

GoAnimate.com: Computerprojekt by Chroelle

Held og lykke med skaberlysten.

Picasa Opdatering – videovejledning

Her er så min første videovejledning, som snart vil blive fulgt op af andre. I dag skal vi lære hvordan man sætter sit Picasa diasshow ind på sin hjemmeside. Indlejring er endnu engang kodeordet. Picasa har jeg før skrevet om, og mange af jer spørger efter det i jeres søgninger.

Med i videoen er nogle programmer som måske skal navngives for at hjælpe jer med at få det til at fungere. Jeg overfører kildekoden fra Picasa til Frontpage, som er et gammelt Microsoft program, som jeg er meget vanemenneske omkring at bruge. Det er uddateret og forældet, men med lidt snilde kan man sagtens lave hjemmesider med der. I bruger dog måske et andet nyere program til at lave hjemmesider.

Picasa kan downloades her hos Google. Til at overføre filerne bruger jeg Filezilla, som er Mozillas bud på et FTP (File Transfer Protocol). Det kan hentes her.

Videoen kan findes på Youtube her: Picasa opdatering

Go Animate- lav din egen tegnefilm.

Vi har før lavet nogle artikler om muligheden for at skabe sin egen tegnefilm eller serie med enten DVolver eller Toondoo. Jeg har et par flere i ærmet og en af dem er GoAnimate.
Med GoAnimate kan du lave små tegnefilm med nogle enkelte begrænsninger. Siden er engelsksproget og det betyder at du kan lægge lyd på dine figurer, men altså kun på engelsk og selv der er kvaliteten lidt svingende. Se selv eksemplet jeg har lavet her nedenunder.

GoAnimate.com: Zombie appear by Chroelle

Like it? Create your own at GoAnimate.com. It’s free and fun!
Som i kan høre er det et noget robotisk engelsk der bliver snakket, og hvis man forsøger sig med at lade dem tale dansk, så er resultatet også derefter. Prøv at se om du forstår et klap af hvad der bliver sagt i den følgende lille tegnefilm.
GoAnimate.com: An attempt at Danish by Chroelle

Like it? Create your own at GoAnimate.com. It’s free and fun!
En af de mange fordele ved GoAnimate er selvfølgelig det meget professionelle udseende, og muligheden for at skabe et meget bedre flow i sine animationer. I zombie-filmen, har jeg selv styret hvornår personer bevæger sig, hvilken følelse de portrætterer imens, og hvor de skal gå fra og til. Der er et væld af “actions” og stemmer som man kan vælge imellem, og baggrundsscener er der også til behov. Der er mulighed for at sætte flot komponerede musikstykker ind i filmene for at give stemning, og endda at skrue op og ned for disse for at give den helt rigtige stemning.

Der er en creator derinde som giver dig mulighed for at skabe dine egne figurer, men her fanger bordet så lidt. Som med så meget andet gratis derude, så er det kun “mostly Free”. Det vil sige at der pludselig kan skabes et behov for at hvis du vil udnytte alle funktioner på siden, eller lave flere figurer, så skal du altså have pungen op af lommen og betale dig fra det. Mindstebeløbet er 5$ og giver dig lidt at lege med. Der er dog muligheden for at besøge derinde ofte og udføre nogle opgaver som så kan medføre at du får points til at lave de ting du vil. Du kan gå ind og se andres animationer, du kan lave flere af dine egne, du kan dele dine animationer gennem facebook og mange andre ting, og på den måde score lidt points at lege med. Jeg anbefaler kraftigt at afprøve det selv, og se om ikke du kan lave noget sjovt med børnene, som foreksempel en masse slapstick humor (fald-på-røven-komedie om i vil).

Med et ekstra greb i lommen kan man blive super-kunde (eller hvad det nu kaldes på denne side) og dermed blandt andet få mulighed for at bruge alle animationer der findes derinde, og eksportere sine animationer direkte til Youtube. Det giver en muligheden for at udtrykke sig gennem det medie også.

Der findes som sagt mange små sjove ting ved GoAnimate og en af dem åbner op for brugen med børnene, men kræver altså en smule mere af dig. Med en mikrofon tilsluttet computeren kan du optage din egen stemme, eller børnenes, mens de siger de replikker de har fundet på, og dermed kan man altså skabe dansk-sprogede tegnefilm. Dette åbner op for et værksted med børnene om dette, men det kræver altså sin tid at gøre det, så det sætter en naturlig begrænsning på antallet af børn der kan deltage.

Der er dog en begrænsning på at animationer kun må vare 2 minutter som gratis-kunde. 2 minutter er dog lang tid. Prøv eksempelvis at sætte klassens vilde dreng ned på en stol og kigge ind i væggen i 2 minutter, og spørg ham bagefter om det var lang tid.

GoAnimate kan anbefales som et godt alternativ til Dvolver, som jo altså er noget afpillet i forhold til det her, men også noget nemmere at gå til. GoAnimate er nok mere at prøve sig frem for børnene, mens Dvolver altså er mere intuitivt for børnene.

Som i kan se på denne artikel kan man også embedde (indlejre) sin tegnefilm på en hjemmeside bagefter, så der er altså mulighed for at eksportere det til egen hjemmeside, hvis man ikke ønsker at sende forældre, børn og andre besøgende til en ekstern side.

God skaberlyst.