FU International – en web-skoleavis.

Masser af flag, dufte og lyde fylder gangene på Fuglsanggårdsskolen i denne uge. Jeg har for en tid skiftet børnehaveklassens beskyttede rammer ud – i denne uge arbejder jeg nemlig med en gruppe på 36 elever, skolebibliotekaren og to lærere fra henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen. Vores skolebibliotek er omdannet til et internationalt pressecenter, for avisen “FU International“, hvor en kreativ “buzz”, en summen af kreativitet og taster der bliver brugt flittigt til at beskrive de aktiviteter der foregår på skolen fylder de i forvejen informationsfyldte lokaler. Skolens elever (med undtagelse af de 36 i pressegruppen) er i uge 40 delt op i landegrupper, hvor de får lov at føle på egen krop hvordan den lokale kultur føles, dufter, smager og leves i lande fra USA til Indonesien.

Mandag morgen stod skoleinspektøren og enkelte lærere vagt ved skolens indgange og inddelte børnene i forskellige lande. De blev kropsvisiteret inden de fik lov til at træde ind i “flygtningelejren”. De børn, der var blevet spået at have svært ved den voldsomt ændrede morgenrutine, var blevet udstyret med diplomatpas, så de kunne gå forbi vagterne uden den store ståhej. Pressen havde egen indgang med pressekort og kunne på den måde være klar, til at dække børnenes ankomst i deres nye grupper – og sikke en ankomst. “Sydafrikanske” Virum-børn får pludselig mærket hvordan det føles at gå rundt med en label med et stort B på brystet. B’et står for Black og betyder at netop dette barn mærker hvad apartheid betød for størstedelen af befolkningen i det sydligste afrikanske land igennem flere generationer. Med et B på brystet må man nemlig ikke sidde ned på stolene, gå på hvilket som helst af toiletterne eller komme foran en hvid i køen. Flere lever som slaver i grupperinger.
I Kina måtte “ugens kinesere” aflevere deres madkasser, for i det store kommunistiske land der deler man goderne imellem alle. I Rumænien var der ikke nødvendigvis nok riskiks til alle og storfamilierne måtte fordele de få krummer ud til hvert medlem.
Det lyder hårdt, men snakken går mellem børnene om hvad de har været igennem og flere begynder at forstå at livet i et nordsjællandsk smørhul måske ikke er så slemt endda.


På andendagen bliver aktiviteterne og oplevelserne lidt mere glædesfremkaldende og duften af madlavning i de forskellige grupper fylder luften på gangene. Børn leger undervisningen ind på enhver ledig plads i udearealerne rundt om basketnet, bålpladser og sudanesiske sandørkener, som de ellers så efterårskolde sandkasser havde udviklet sig til.

Pressegruppen dækker de mange aktiviteter med blokke, mobiltelefoner og kameraer på førstedagen og senere bliver de præsenteret for de værktøjer, vi ellers skal bruge til ugens webavis. Begyndervanskeligheder præger den først dag, men det slår os ikke af pinden, for det havde vi regnet med. Dagen byder på få nye ting at vænne sig til, så børnene primært kan fokusere på, at de er nye for hinanden og deres evner, viden og alder er spredt.

Der bliver gået til opgaven med ildhu og entusiasme fra alles side – efterhånden begynder workshoppen at ligne en rigtig avissprøjte.

9. klasserne har fået besked på, at de skal have 5. klasser med i deres grupper og at de forskellige inddelinger skal være aldersspredte generelt, så avisen kan få så godt et resultat som muligt. Det er svært i starten, at finde fodfæste i den nye setting, men da dagen er omme, er flere artikler alligevel kommet online. Udvalgte elever er blevet redaktionssekretærer og de får tilsendt artiklerne fra journalisterne til gennemlæsning og redigering de sidste detaljer på plads. Dernæst skal det lægges op i, det yderst brugervenlige, Google Websteder, som alle med en Google-konto har mulighed for at lave gratis. Billederne, der bliver taget ude i “verden”, bliver lagt op på Picasa-kontoen, så alle de reporterende elever kan bruge hinandens visuelle materiale. Enkelte skribenter sættes til at udarbejde faktabokse om de forskellige lande, mens mere kreative sjæle fremstiller logo og designer layoutet. Alt i alt bliver avisen deres produkt og ikke de voksnes. På 3. dagen tager det fart og der bliver nu endnu mere at lave for de unge journalist-aspiranter. En TV-avis bliver det næste produkt, der skal udvikles og opsættes. Der bliver gået til opgaven med ildhu og entusiasme fra alles side – efterhånden begynder workshoppen at ligne en rigtig avissprøjte.

Hele ugen bevæger sig forsigtigt, men hurtigt, imod klimakset – en markedsdag torsdag. Her er forældre og søskende inviteret til at indsnuse atmosfæren, få krydret smagsløgene og inspicere hvad deres børn har brugt ugen på. Markedsdagen er samtidig en indsamling til Afrikas horn, så eleverne kan slutte ugen af med at gøre en forskel for nogle, hvis liv er mindre priviligeret og  mere besværligt end deres eget. En besværlighed, de har stiftet bekendskab med på egen krop gennem den forgangne uge.

Mit arbejde, i ugens løb, lå dog langt fra de fattige landes kulturelle forskelle. Jeg sad og arbejdede i et miljø, jeg var forholdsvis vant til – kun de fysiske rammer og alderen på dem, jeg skulle formidle til, skilte sig ud fra dagligdagen. Værktøjerne, jeg arbejdede med, var lidt nye for mig, i hvert fald på den måde de blev brugt, men de var hurtige at vænne sig til. Arbejdet med pressegruppen er foregået med Google Websteder, Picasa, og skoletube. Allesammen gratis at gå til og yderst brugervenlige.

I kan forhåbentlig læse mere om forløbet i den kommende udgave af Det Grønne Område.

Picasa Opdatering – videovejledning

Her er så min første videovejledning, som snart vil blive fulgt op af andre. I dag skal vi lære hvordan man sætter sit Picasa diasshow ind på sin hjemmeside. Indlejring er endnu engang kodeordet. Picasa har jeg før skrevet om, og mange af jer spørger efter det i jeres søgninger.

Med i videoen er nogle programmer som måske skal navngives for at hjælpe jer med at få det til at fungere. Jeg overfører kildekoden fra Picasa til Frontpage, som er et gammelt Microsoft program, som jeg er meget vanemenneske omkring at bruge. Det er uddateret og forældet, men med lidt snilde kan man sagtens lave hjemmesider med der. I bruger dog måske et andet nyere program til at lave hjemmesider.

Picasa kan downloades her hos Google. Til at overføre filerne bruger jeg Filezilla, som er Mozillas bud på et FTP (File Transfer Protocol). Det kan hentes her.

Videoen kan findes på Youtube her: Picasa opdatering

Embedding – stjæl med arme og ben

Du har måske hørt om embedding, ellers har du garanteret set noget der var embeddet.

Embedding betyder indlejring. Indlejring er indsættelsen af et objekt i et andet. Når vi snakker IT, handler det oftest om at indhente og indsætte kode fra et andet websted på dit eget websted. Mange mener at muligheden for at indlejre data fra andre sider, er det som startede, det man idag kalder for Web 2.0. Det kan man være enig i eller ej.

Indlejring er meget brugt af nogle specifikke sider, da det giver dem mulighed for at reklamere for deres egne sider ved at lade brugerne hente data og sætte det på deres side. Tricket er oftest, at i bytte for at måtte indlejre data, så skal siden du fik dataen fra, ofte have et lille logo med i indlejringen (eksempel: Youtube)

eller også linker den indlejrede data til deres hjemmeside (eksempel: Picasa, som dog linker til ens brugerside)

A good long walk – Nærum shots

Denne måde at reklamere på er egentlig ganske funktionel, for brugerne som henter data, får noget ud af at hente dataen, mens webstedet, som tilbyder data, altså får reklame, og bliver mere udbredt, uden at det egentlig koster dem noget særligt. Jeg vil dog gerne indskyde her, at mange sider også tilbyder dig at indlejre data fra deres sider, ene og alene fordi de er flinke og kan se det positive i frit flow af informationer.

Embedding tilbydes ofte i form af en knap eller noget kode, som siden henviser til i nærheden af den data du vil bruge. Det er selvfølgelig langt fra alle sider der tilbyder det.

Kodestumpen du indhenter, skal du jo have et sted at indlejre – f.eks en hjemmeside, en mail eller lignende. Det behøver ikke, at være din egen hjemmebyggede hjemmeside du lægger noget op på. Mange tjenester, der tilbyder en en mulighed for at bygge sin egen side (eksempelvis WordPress som denne blog er bygget med), tilbyder også en muligheden for at komme til at se koden bag siden. Dette er ofte nødvendigt for at kunne indlejre koden. Nogle tilbyder dog muligheden for at indlejre objekter specifikke steder på siden. Eksempelvis kan du i Blogger (et andet blog-program) indlejre kode i sidebaren (menuen) og derved få din data til at fremgå der. Det er smart men restriktivt.

Der er selvfølgelig også mulighed for at indlejre data fra sider, som ikke tilbyder det via en knap eller kildekode, ved simpelthen at kode sig til det. En tekstlinje i kodesproget PHP, kan indføre forskellige bokse eller hele sider i din egen side. Du skal dog her være opmærksom på sidens copyright politik!!! Det er ulovligt at stjæle data som er copyrightbeskyttet – men det vidste du nok godt.

Når mange af jer nu prøver at indlejre data i Skoleporten, skal i vide der er restriktioner! Sider du vil indlejre fra, skal være en del af de i forvejen accepterede websteder. Der er desværre ikke så mange endnu. Man kan dog foreslå dem yderligere.

God jagt efter data til jeres sider. I vil kunne finde forslag til indlejringer her på bloggen ved at klikke på tagget Embed. Der vil komme flere artikler om dette emne.

Picasa – Embed slideshows hurtigt.

Alle siger at et billede siger mere end 1000 ord, men alligevel handler mange af vores debatter om promovering af vores fag om skriftligheden. Hvorfor ikke tage en masse billeder og gøre dem dejligt synlige for forældrene og den generelle omverden. Vis jeres faglighed gennem masser af pædagogiske projekter fanget på kamera. “Jamen forældrene kigger alligevel ikke på opslagstavlen”. Jo måske, men det tager jo kun 1 minut at overskue de 5 billeder og læse teksten om hvad I har lavet. Og når der så sjældent kommer noget nyt op så er der da ikke noget at sige til at de efterhånden bare udfaser det fra deres syn. Helt ærligt – hvor ofte standser du op ved dit lokale supermarkeds opslagstavle for at se om der er kommet noget nyt spændende op?

De fleste SFO’er og andre pædagogiske institutioner har efterhånden fundet ud af at få lavet sig en hjemmeside. (Det er en debat vi nok skal komme ind i senere). Kvaliteten er svingende fra fantastisk professionelle: Isbjørnen til det mere uheldige. Som et eksempel smider jeg lige Allans (ikke vores Allan) side ind så i kan se hvordan en institutions side aldrig må se ud.

Jeg blev enormt glad da jeg fandt Aarupskolens Skoleport side, hvor der ikke alene er et link til SFO, som er repræsenteret derinde, men samtidig også er et link til deres Iportal…Men så klikkede jeg på linket og fandt…ja prøv selv.

Behovet for at SFO’er og børnehave m.m. har deres egen fuldt funktionelle, ofte opdaterede og brugervenlige hjemmesider er kun blevet større i de sidste par år. Dette skyldes nok at kommunerne har en tendens til at halte lidt efter med kravet til deres institutioners promovering af egen virksomhed i forhold til det private marked. En af de største grunde til at forældre kigger på hjemmesiderne er for at se deres barn på et billede mens de hygger sig med andre børn. Det gør at vi som forældre ikke har så dårlig samvittighed over at aflevere dem i institutionen i så mange timer hver dag. For at styrke vores faglighed og vores gode forældresamarbejde er det vigtigt at forældrene føler at vi ser deres barn, så med et billede af hvert af børnene i ny og næ har man beroliget en forælder. Disse billeder skal så ud og ligge på nettet, så I kan blande dem sammen med de nyheder I rigtig gerne vil have forældrene læser. Billederne skal fremgå ordentligt, så forældrene ikke føler i er nogle rodehoveder uden styr på noget. Og det skal være nemt at klikke sig igennem de mange billeder, da langt de fleste jo er fuldkommen uinteressante for lille Jespers far. Han synes ikke alle de mange billeder af Johan, Frederik, Mikkel, Anders, Trine, Louise, Anna, Mette, Heidi, Tanja, Brian, Søren, Mohammed, Fausini, Miriam, Tøger, Irene, Bo, Helle, Simon S., Simon M., Marianne, Asta, Magnus, Oskar, Oscar, Christophpher, Ane, Line-Marietta, Karl Johan, Søren Magrethe, Ib Skib Skalle, Hanna Montana, Lise-Louise, Marina-Corinne, Gert, Kaj, Klaes og de andre er spor interessante. Gør det nemt både for ham og dig selv.

Googles Picasa er et fantastisk stykke værktøj. Det eneste det kræver er en Goggle Account (gratis) og at du downloader og installerer programmet, som rent faktisk hjælper dig med at holde styr på dine billeder. Du behøver heller ikke sidde og ændre størrelsen på alle dine fotos, da du selv kan vælge mellem 3 størrelsesordner, hvor af den lille størrelse er rigeligt. Det er smart at vælge den lille størrelse da du får ganske gratis udleveret 1 GB fra Google til at lægge dine billeder på, men den kan sagtens løbe tør, da du helt sikkert vil bruge Picasa meget når først du er kommet igang.

A good long walk – Nærum shots

Picasa søger selv efter nye billeder i de mapper du vælger hver gang programmet køres. Du kan så lægge billederne i mapper, og vælge hvilke mapper der skal offentligøres på din Picasa profil. Drønsmart! Nu kan du så linke fra din egen hjemmeside til din Picasa-side, og dermed vise alle dine mapper frem for de interesserede. Det giver selvfølgelig et afbrud fra din egen sides design, at du pludselig beder folk om at kigge på en anden side, men selv det er der en løsning på.
OG NU BLIVER DET SMART!

Embedding er vejen frem for alle os der passer en hjemmeside. Embedding betyder indlejring af objekter eller data fra andre sider. Det man indlejrer er en udleveret HTML kode, som gør det muligt at rykke et lille stykke af en hjemmeside over på din egen hjemmeside. Vi forklarer nærmere i et senere indlæg.
 Disse slideshows kan nu lægges op på din hjemmeside i massevis, hvor du vælger at lægge de nyeste billeder ud på din nyhedsside, så alle hurtigt kan komme til at se de flotte billeder.

Hvis man nu er en lille børnehave eller SFO med et overkommeligt antal børn, så får man lige et yderligere værktøj. Face Recognition betyder ansigts genkendelse, og gør det altså muligt for Picasa at søge på de mange billeder du har liggende på din harddisk, og prøve at gætte hvem de forskellige billeder forestiller. Det er faktisk rimeligt præcist, og der hvor det fejler kan man bare rette det til. Nu har du pludselig en god mulighed for at sætte navn på billederne, og når børnene en dag skal videre i deres liv, ja, så går du da lige ind og søger på alle billeder med dem på, og så brænder du dem på en CD-rom og giver barnet med på sin vej. Så føler de at de blev set, og alle vil synes det er morsomt at kigge på billederne fra dengang lille Jesper var nybegyndt i børnehaven. Vi troede jo alle at han bare var endnu en i mængden af børn som for eksempel Johan, Frederik, Mikkel, Anders, Trine, Louise, Anna, Mette, Heidi, Tanja, Brian, Søren, Mohammed, Fausini, Miriam, Tøger, Irene, Bo, Helle, Simon S., Simon M., Marianne, Asta, Magnus, Oskar, Oscar, Christophpher, Ane, Line-Marietta, Karl Johan, Søren Magrethe, Ib Skib Skalle, Hanna Montana, Lise-Louise, Marina-Corinne, Gert, Kaj, Klaes, Frode og alle de andre rødder.