Evernote – husk alting

LommenoteNår jeg før i tiden sad til møder med mine kolleger havde jeg et foldet stykke A4 papir foran mig, som jeg havde inddelt i felter alt efter hvad jeg skulle huske. Hvis jeg skulle huske at nævne noget for den lærer jeg arbejdede sammen med skrev jeg det på den ene side af det foldede papir, hvis jeg skulle huske at sige noget til børnene i rundkreds/samling så skrev jeg det på den anden side, hvis det var noget der skulle på hjemmesiden eller laves på computeren så røg det på den tredje side og var det noget jeg skulle huske at sige til det møde jeg sad til så skrev jeg det på den fjerde side. Når så mødet var slut tog jeg det sammenfoldede papir og lagde i bukselommen. Den næstkommende søndag kunne jeg så bruge på at få gennemvasket og tørretumblet papirfnuller ud af alt mit tøj, børnenes tøj og for husfredens skyld – hastigt ud af konens tøj. Systemet var smart men ikke idiotsikkert!

Problemet med mit system var oftest det samme, som mit tidligere system hvor jeg skrev alt ind i min BUPL Mayland kalender. Det krævede, at jeg kiggede hvad jeg havde skrevet! Så det største problem med at huske at jeg skulle til et møde, var at huske at jeg skulle kigge på påmindelsen om at jeg skulle til et møde.

Nu kører tingene anderledes glat. Med min smartphone i lommen er jeg meget bedre stillet. Min smartphone kan sættes til at minde mig om møder lige præcis når jeg trænger til at blive mindet om dem. Det kan være 10 minutter før, så jeg kan nå at hælde en kop kaffe op eller finde mine papirer frem. Det kan være 12 timer i forvejen, så jeg husker at jeg skal møde en time tidligere næste dag. Det kan være en uge i forvejen så jeg ved at der er noget jeg skal nå og forberede eller afprøve inden jeg skal udtale mig om det professionelt.

Men med det sagt, så gælder det bare de hurtige påmindelser. Når jeg så sidder til mødet, så er problemet stadig at der skal skrives en masse huskesedler og noter ned. Det kan jeg klare enten med min bærbare eller med min mobil hvis jeg er hurtig på tasterne.
EvernoteMed Evernote, så kan jeg nemlig indtaste noter, som enten skal hjælpe mig med at huske hvilke aftaler der blev lavet, eller hjælpe mig med pludselige indskydelser. Noget af det smarte er jo så, at det automatisk synkroniserer med en online konto, så jeg alle steder fra kan gå ind og læse mine noter. Med en app til smartphonen er det smartere end nogensinde før og nemmere end det næsten skulle være lovligt at gå og huske sig selv på ting. Jeg kan føle min egen evne til at huske fra mund til næse stille sive ud af ørerne på mig, men det er ok, så længe Evernote er så godt og stabilt et program.

En af de fede detaljer ved Evernote er også muligheden for at tage et billede som note eller optage en lydsekvens. Enkelte gange er jeg kommet i tanke om noget jeg skulle ordne mens jeg gik hjemad, eller på vej til en kunde til fods. Så kunne det være svært at skrive på grund af genskær fra sol i skærmen, eller fordi man bevægede sig i rask tempo. Der var det enormt handy at kunne indtale en besked til sig selv til senere – og nu til dags er der ikke længere nogen der kigger bekymret på en når man går og snakker ud i luften. Hvis man føler sig presset kan man jo altid indtale det som en “samtale med sekretæren”.

“Ja…og Bente, husk lige at skrive i oplægget at hjemmesiden skal gennemses og at der skal planlægges et foredrag om Nintendoer i SFO. Du kan jo evt skrive at…” .

God fornøjelse.

IFTTT – Hvis det så det – god hjælp til at holde styr på din online persona

For nylig så jeg på en anden blog (Digitalista) en appbefaling af IFTTT. IFTTT er en forkortelse af IF THIS THEN THAT – altså Hvis det så det. Det er en gammel måde at beskrive triggers i eksempelvis kodning. Triggers er handlinger der udløser en automatiseret anden handling, og det har IFTTT taget ud i det ekstreme. Du kan eksempelvis finde de mange forskellige tjenester du bruger i din hverdag såsom Delicious, WordPress, Twitter, Facebook, Dropbox, mail eller RSS feeds, og så få IFTTT til at handle på når du eksempelvis bliver tagget på Facebook og bede IFTTT om at gemme billedet fra Facebook i din Dropbox konto. Det er smart! (Jeg vil dog indrømme at det også er den eneste opskrift/recipe jeg har lavet derinde ind til nu).

IFTTT

Problemet for IFTTT er nok todelt. Først og fremmest skal folk være instillede på at give adgang til alle de mange forskellige tjenester som IFTTT tilbyder at holde styr på. Dernæst er problemet måske at mange af de andre tjenester allerede tilbyder mange forskellige triggers. Eksempelvis modtager jeg allerede mails, når jeg bliver tagget på Facebook og når jeg tager et billede med min smartphone så bliver det automatisk oploadet på Dropbox, så hvori ligger fordelen? Jo, det er selvfølgelig muligheden for at holde styr på det hele centralt ET sted fra.

Det kan være smart for mange at holde styr på deres online liv, men det direkte pædagogiske formål kan være svært at se. Så betragt det som public service til de af jer der har behovet. 🙂

Rejsedagbog for tirsdagen på skoleintratræf 2012

Den forløsende søvn ramte korte efter at jeg kom hjem til Best Western i Kolding lidt over midnat. Maden og vinen havde været af en fin kvalitet så hyggen bredte sig hurtigt om bordet i den store teatersal på Comwell. Underholdningen var Steffen Brandt fra TV2 og han havde medbragt en sanglærke af rang, som jeg desværre aldrig fangede navnet på – måske Charlotte? De to var et fantastisk makkerpar, med den finurlige Steffen Brandt som gang på gang fik salen til at rocke og knække sammen af grin på skift. Stemningen kan bedst beskrives af den video jeg lægger ind i indlægget, så snart jeg ikke længere befinder mig i et tog på vej mod Virum fra Kolding med en internetforbindelse der kommer fra min telefons WIFI funktion. (ÆNDRING: VIDEOEN DRILLER SÅ JEG LIGGER LIGE ET SLØRET BILLEDE IND I STEDET…)

Undskyld - bare...undskyld. Jeg skal nok se hvad jeg kan gøre...

Jeg faldt, som håbet, i snak med nogle interessante gutter, som jeg hverken kan huske navnet på eller skolen på. En var skolebibliotekar fra Sønderjylland og havde været inde og kigge på PÆD-IT engang, så det kan jo være han læser dette – så skriv lige i kommentarfeltet! 🙂
Den anden var fra en friskole og have primært IT-vejledertimer. Den sidste var fra PLC og havde masser af jysk lune.

Vi snakkede om meget forskelligt, fra vores hverdag med IT og kolleger der skulle forstå det, til hvilke tjenester man kunne bruge. Til sidst stødte Lars Jensen fra Solutors til os, men da var klokken blevet mange og desværre nåede vi kun at snakke kortvarigt. Det skulle der dog være råd for tirsdag.

Som sagt gik det rimelig nemt at falde i søvn efter at have kørt på så længe og med så meget vidensinput, rødvin og god mad. Glæden var også stor da jeg vågnede kl 7.30 uden at nogle børn havde grædt i løbet af natten eller ligget i midten og sparket knæ i ryggen på mig. Et hurtigt bad, morgenmad og en kop kaffe og så var vi klar igen til at modtage endnu flere input.

Jeg har på det skammeligstetaget dette fra programmet, men det siger bare så meget.

Dagens første indslag var af Martin Hall (kunstneren – eller for de mere populærkulturede – ham fra Talent 2008). Han lavede et indlæg om at være vidne eller publikum, og publikum nød vi at være mens han med fantastisk fortælleevne formulerede sig elegant igennem historien der havde bragt ham til at være hvor han er i dag. Danmarks mest velformulerede og velklædte punk-kunstner. Da han var færdig fik han stående ovationer, som tydeligt markerede at vi var vågne og på – klar til endnu en dag.

Første indslag til mig omhandlede webetik, fremført på fornuftig vis af Anne Alanin fra EMU. Hendes indslag omhandlede meget de informationer, som kan indhentes fra EMU.dk i deres temaside om webetik. Der var masser af relevante cases, måder at gribe tingene an på og få folk til aktivt at tage stilling. Vi opdelte os i lokalet alt efter om vi var enige, eller uenige i et udsagn hun kom med. Det krævede refleksion og stillingtagen og var helt klart et værktøj jeg vil bruge som konsulent. Spørg eksempelvis et lærerkollektiv hvorvidt det er deres ansvar at lære børnene at agere online. Det gav her nogle meget forskellige holdninger og ingen undgik at tage stilling til hvad de mente om den sag. Desværre for mig havde jeg før opdaget EMU’s side om webetik og har faktisk en artikel liggende med et oplæg omkring den information der kan findes derinde, så der var ikke SÅ meget nyt for mig – men det var stadigvæk godt.

Dernæst stod den på erfaringsudveksling med Carsten og Bent omkring forældreintra, elevintra og Skoleporten. Det endte meget at omhandle mulighederne i editoren i Skoleportens opslagstavle, muligheden for et skydrev/skydrive i elevintra og sidst men absolut ikke mindst – forældreønsket om advisering når der er nye beskeder til dem i forældreintra. Flere spurgte ind til det, men umiddelbart kunne Bent, Carsten og Ole Windeløv fortælle at det er meget svært at få til at spille, specielt sammen med problematikken omkring informationssikkerheden, og også en udmærket pointe – den daglige kommunikation bliver rykket ud af skoleintra og fjerner dermed incitamentet for at kigge ind. I og med vi havde fået stillet en masse af spørgsmålene til gutterne fra UNI-C allerede inden frokost mandag, var der ikke så meget nyt for os der.

I pausen fik jeg henvendt mig til UNI-C infoskranken og opskrevet mig som skoleintra-instruktør. Jeg fortalte Martin Hovbakke Sørensen at jeg som pædagog gerne ville ud og fange nogle SFOer og fortælle dem om hvordan de kan/bør/skal bruge intra i deres daglige arbejde. Hermed en opfordring til at ringe til UNI-C og bede om en instruktør til jeres SFO. De vil vende tilbage til mig om hvorvidt jeg kan bruges omkring påsken. Allan og jeg fangede også Lars Jensen (produktchefen for SMART) fra Solutors, som jeg jo havde vekslet nogle få ord med inden det var sengetid aftenen inden. Jeg fik noget input omkring smartboards, IWB’s og touchskærme og hvilke fordele og ulemper der var ved at bruge de forskellige til de ting jeg havde tænkt i. Det gjorde kun godt for mig at høre, for det betød blandt andet at jeg droppede at få overtalt ledelsen til at få etableret en IWB i SFO’ens grupperum, men derimod skal jeg bare have adgang til et board og så en touchscreen til at vise de funktionaliteter og informationer som jeg gerne vil have placeret centralt når børnene ankommer med deres forældre, skal finde ud af hvad der er af muligheder pt, og når forældrene skal have informationer på vej ud af døren når de henter deres poder.

Jeg aftalte med ham at jeg ville kontakte ham angående eventuelle reference-SFO’er i omegnen. Forhåbentlig kan det give bid, og måske nogle nye veje at tænke i.

Beklager den dårlige billedkvalitet - mørkt lokale og HTC Desire - thats what you get!

Dagens næste indslag for mig var Mads Peter Galtt, som præsenterede et fremragende, tændt oplæg om skolen i skyen. Manden ved hvad han snakker om og han gør det på en måde, så det er svært ikke at blive revet med og lytte godt og grundigt efter. Han gav mig nogle ideer til at arbejde med forskellige værktøjer i blandt andet præsentationen af PÆD-IT. Kig gerne efter artikler om typewith.me og youtube searchstories som er inspireret af hans indslag. Sidst jeg så ham var med Malthe von Sehested – og han var det eneste der manglede ved årets træf for mig. Han er tydeligvis et tab for det danske skolevæsen! Men Gentofte er et rigere sted (altså udover at de i forvejen er rigere) fordi de har Mads Peter Galtt!

Afslutningsvis havde UNI-C skaffet Anders Høeg Nissen fra Harddisken på P1. Han forstod at hive os op af sæderne og lige klare os igennem et sidste oplæg. Oplægget med titlen ”Alting går hurtigere og der kommer mere af det” var et frisk pust omkring de mange muligheder vi bliver mødt med i vores smartphone (post-pc) hverdag. Vi tager billeder af vores mad, uploader den med Eatery-appen for at andre kan vurdere dens sundhed, stiller dig op på din sky-forbundede badevægt og holder øje med dine løberuter med RunTracker. Anders forstod at male et billede som endte med at placere sig et sted imellem nørdgasmisk og cyber-skræmmende. Sådan ser fremtiden ud, med interaktivitet, augmented reality og en konstant mulighed for at være forbundet til alt, alle steder, hele tiden! Apps som Wordlens (som jeg helt klart skal hente) hvor du kan få oversat teksten på et skilt simpelthen ved at holde din smartphones kamera op imod den, værktøjer som magicplan, tableconnect og goggles som viste din puls mens du løb – alt dette malede et billede af en frmtid, hvor jeg bliver en meget mere velinformeret men også fattigere mand.

Efter en frisk løbetur for at nå toget på Kolding Station mod Kjøvenhavnstrup faldt der ro over hovedet, og den bærbare blev fundet frem. Dette indlæg blev altså skrevet mens toget krydsede Fyn, og afsluttes nu mens jeg venter på at toget forlader Høje Tåstrup station.

Jeg håber på at jeg om ca et år eller to, sidder i et tog på vej hjem igen efter endnu et veloverstået skoleintratræf – med mindst lige så godt program som det der lå i år. Forhåbentligt får Comwell tjek på deres net-signal inden da, så den webside jeg så mest ikke var den til højre herfor.

Nu vil jeg sætte mig og prøve desperat at prioritere hvilken artikel jeg skal skrive ført, for der er helt sikkert kommet masser af nye artikel-ideer – så kig ind igen og læs med!

Rejsedagbog fra mandag på skoleintra træf 2012

Efter en noget søvn-fattig nat med en baby med 39 i feber og noget der mindede om 3 timers søvn, stod jeg pludselig på Virum station efter en hurtig exit fra lejligheden med en pakket taske og en bærbar til at arbejde ved. Togturen gik hurtigt og Allan og jeg fik snakket om alt hvad der er sket på SFO’en mens jeg har haft orlov. Før vi vidste af det stod vi på Kolding Station og ventede på bussen der skulle køre os til Comwell.

Som ventet bød programmet for træffet på mange spændende oplæg og mange spændende foredragsholdere. Desværre blev det tydeligt allerede under Carsten Borre Larsen og Bent Thomsens oplæg at træffet ville blive hjemsøgt af dårlig internetforbindelse. Desværre er det ret afgørende for succes ved et IT-træf… Carstens gode humør og Bents effektivitet i forberedelsens kunst fik dog hevet os alle igennem de lovede forbedringer og man kunne se at der faktisk sker en del i den nyeste udgave af Skoleporten 5.01 (5.02 blev kort præsenteret også, men kommer altså først til efteråret). Noget af det Allan og jeg fandt mest spændende var muligheden for at lave forespørgsler både som spørgeskemaer men også som mødeforespørgsler, hvor man altså nu ikke længere behøver arbejde med Doodle for at kunne planlægge dato og tidspunkt for næste møde med sine kolleger eller forældre. Carsten fortalte også om interessegrupper som er noget nyt på Fællesnettet, for dem som har det. Der er da helt klart mulighed for at skabe kontakt til andre ligesindede IT-pædagoger, hvis de altså finder vej derind.

Ole Windeløv fra UNI-C var endnu engang fremme i skoene med præsentation af fremtidens skoleport. Og her vil jeg gerne lige blæse i hornet og udtrykke entusiasme overfor det de præsenterede! En lækker backside, med widget-baseret kontrolpanel, nem tilgang til det du vil have finde fra nemt overskuelige menuer. Altså et totalt opgør med den del af Skoleporten som føles som Databehandling og EDB.

Dog vil jeg give Signe Wenneberg ret i en ting –Skoleporten lugter afdatamaskine og EDB! Systemet er uddateret, gammelt, bruger-Uvenligt og særdeles mangelfuldt og snørklet. Udseendet er håbløst forældet og funktionaliteterne er så rodede at man hurtigere kan lave andre løsninger ved at embedde html fra andre sider, end at prøve at lægge eksempelvis billeder op på forsiden eller en klasses forældreintra (Citat fra denne artikel)

En af de største tiltag er muligheden for at redigere i en skoleintraside og så kunne previewe den uden at behøve at lægge den online til offentlig spot og spe. Det eneste negative man kan sige om denne nyere moderne skoleport er at den desværre kun er version 0.2, og den forventes først at overtage helt og holdent i 2013s udgang. Man kan dog melde sig som testskole og det kan kun anbefales. Jeg skriver en mail om lidt!

Dagens absolut mest ventede oplæg stod LærIT gutterne for. Marcus Bennick lagde ud med at præsentere Moviecut som er Skoletubes nye satsning efter at Jaycut lukkes ned til sommer. Trods en kamp mod internet som ikke tillod adgang gang på gang, lykkedes det at vise at Moviecut er et fantastisk nyt værktøj, som kun venter på at vi laver nogle film med børnene. Mulighederne for at implementere musik og video i denne app er så brugervenligt at det ikke kan holde nogen tilbage fra at kaste sig ud i det.

Peter Leth præsenterede lidt forskelligt dog mest GoAnimate (som jeg jo forhåbentligt snart har en FED tutorial klar til) og Tiki-Toki som jeg aldrig har stiftet bekendtskab med rigtigt. Det skal der selvfølgelig ændres på, så forvent også at jeg får lavet en artikel om det på et tidspunkt.

Uffe Sørensen viste igen at LærIT er langt fremme på beatet når det gælder skoleblogs. Portlog og wiki-opbygning, slideshows og lignende blev præsenteret i høj hast da tiden tikkede væk for drengene.

Men skuffet var jeg ikke!

Ministeriet for børn og undervisning havde sendt Pernille Halberg Salamon afsted med information om de 500 millioner som de vil sende afsted til at forbedre IT i folkeskolen.  Det var egentlig bare information og de spørgsmål der blev stillet ind til hende fra tilhørerne kunne hun ganske forståeligt ikke svare på da hun jo befinder sig i beslutningsdelen og ikke i implementeringsdelen. Hun nævnte dog en spændende ting for mig, og det var at i den kommende folkeskolereform findes formuleringen:

Helhedsindsats: Fundament for læring (red: af IT) skabes i børnenes tidlige år.

Se her er berettigelsen for PÆD-IT!

Dernæst præsenterede hun at de skal bruge demonstrationsskoler til at afprøve de tiltag der skulle laves. Her til kan man jo kun sige: Hvor skriver jeg mig op henne?

Det sidste oplæg jeg hørte stod Lisa Tingleff Nielsen for. Det handlede om Teamsamarbejde, og hun var både underholdende, meget relevant, øjenåbnende og stærk verbalt, men hun led under at være kommet på så sent på dagen. Os Kjøvenhawnere kæmpede her med tunge øjenlåg, overfyldte hoveder og møre bagdele.

Hendes pointe om teammøder skal dog lige med:

“TEammødet er en blanding af kaffeslaberas, planlægning og pædagogisk diskussion” og min fornemmelse er at det er sådan det fungerer bedst. Optimalt omhandlede de kun pædagogiske diskussioner, men det giver nok ikke udelukkende et godt samarbejde.

Nu vil jeg klæde om til middag med underholdning af Steffen Brandt fra TV2, og så står den på endnu en artikel i morgen.

Bær over med kommamangel, fjollede formuleringer og lignende – der er kun så lidt tid at skrive i. 🙂

 

 

Udsatte børn og deres tilgang til IT

Jeg faldt lige over denne artikel – den understøtter rigtig meget mine tanker om børns adgang til computere, og hvilken slagside der kommer for disse børn og unge når de ikke har en normal og daglig tilgang til brugen af computere og IT.
Udsatte børn i massevis mangler muligheden for at undersøge ting og begreber på nettet, eller for at deltage i den kæmpe vidensdeling (og sociale underholdning) som foregår på tjenester som Twitter, Facebook og lignende.

Jeg synes helt klart, at dette er et problem pædagogerne bør være mere verbale om, på de institutioner og tilbud de arbejder på. Man skal her overveje om det der bedes om er splinternye systemer til 15.000 kroner stykket, eller om de som alle os andre dødelige kan “nøjes” med maskiner til en mindre penge som kan køre internet, programmer som Open Office eller måske endda et spil eller 2… Husk her på at fremtiden ikke afhænger så meget af hvor kraftig din computer er, men mere om hvor kraftig din internetforbindelse er. Cloud computing…remember?

Hvis du ligger inde med en computer af den type som kan disse ting så er der her en artikel du bør læse (på engelsk) om at donere sin gamle computer væk. Næste gang du udskifter din stationære computer med “kun” 2 kerner og en lille 200 gb harddisk, så overvej om den skal i kælderen eller hen til det lokale børnetilbud…

Web 2.0? Er vi ikke nået længere?

Mange vil nok mene at det der “web 2.0” er noget farligt nyt noget, men det sprøgsmål man måske burde stille er om det kan passe at vi kun er nået til web 2.0. Mange udviklinger undervejs har ført til det vi i dag kalder for web 2.0, og mange af dem har eksisteret i årevis. At hente sit indhold fra andre sider (i form af indlejringer) har været muligt lige siden PHP sproget blev opfundet – ja de klogeste hoveder kunne endda gøre det med HTML. Det er de 2 ledende kodesprog på internettet i dag, og de har været derude længe.
Indlejring blev dog først rigtig kendt da det blev muligt for menigmand, uden kodekendskab, at hente indformation fra en side og indlejre den på en anden – mest kendt under navnet embedding.

Web 2.0 er mest kendetegnet ved begreberne Cloud Computing og Saas, som jeg har skrevet om tidligere, men tænkningen i Web 2.0 består primært i brugen af informationer hentet andetsteds fra, og at hver person nu har muligheden for at udgive tanker og teorier. Web 1.0 bestod primært af firmaer, der via deres hjemmesider informerede om deres virke og produkter. I denne fase af internettet havde brugerne meget lidt indflydelse på indholdet af internettet, og det var til gengæld heller ikke så mange der havde adgang til internettet. I dag er man jo næsten oldnordisk hvis man ikke har en mobiltelefon eller en PDA på sig som kan gå på nettet.

Før i tiden var internettet udelukkende båret af information, mens det nu i næsten lige så høj grad er båret af funktion. Som brugere er dette en stor fornøjelse for os, da det giver os muligheder for at undgå indkøb af tjenester andre steder, og muligheden for at præge vores produkter selv.

Som pædagoger er der dog en hage ved det, og det er selvfølgelig børnenes adgang til computere og den mangfoldighed der venter dem derude, og hvad de dernæst kan gøre med denne. Et eksempel er når der fra tid til anden kan findes copyrightet materiale på Youtube, som børnene oftest ikke er lukket ude fra at bruge, da det jo er en ellers forholdsvis lødig side. Grundet web. 2.0 kan de med Twitter informere alle de andre børn om hvad de har fundet, og via facebook slå det op på deres profil (som deres forældre har skaffet dem adgang til) og til sidst lige dele det via elevintra på skolen, så har du et perfekt sagsanlæg der bare venter på at ske. Skolen har nu stillet en computer til rådighed for at kunne distribuere copyrightet materiale ud til alle de personer som ønsker at følge dette barn på Twitter, Facebook (eller måske bare er ven med en der kommentere på den opsatte video) og alle eleverne på skolen er klar over dette. Hvad kræver det af os? (Bare rolig jeg har en artikel i vente om elevers brug af computere i skolen, så jeg skal nok gå dybere i denne debat).

Vi vender lige tilbage til begrebet Web 2.0, for efter min mening passerede vi ind i web 2.0 for mange år siden, og vi nærmer os nu web 3.0, hvor internettet som sådan er båret af ganske få sider, der giver de andre sider mulighed for at videreformidle informationer på en smart måde. Hvem som helst kan få en blog nu (hmmm) men det er ikke bloggene der styrer internettet – det er stadig sider som Google, Facebook og Youtube. Disse sider tilbyder nemlig funktioner til de andre sider, hvilket gør ders popularitet enorm, da de ikke behøver reklamere, for du SKAL jo næsten være bruger af dem for at få det fulde ud af alle andre sider på internettet. Bare se på PÆD-it – når du har læst denne artikel så kan du jo vælge at klikke “synes godt om” og poste et link på facebook om denne artikel, som dernæst kan blive kommenteret derinde. Du kan også vælge at skrive om den på Twitter, med et link her til, hvilket igen giver muligheden for at siden diskuteres andre steder end her, og Twitter giver mulighed for at udbrede budskabet. Ofte vil du også finde en video herinde som beskriver et eller andet relevant for det emne jeg skriver om, og når du klikker på det bliver du sendt lige til Youtube, eller potentielt har jeg et slideshow fra Picasa som er udbudt via Google. Det er Web 2.0 i dets fulde brug, men det betyder også at måden vi anskuer internettet på er ved at ændre sig gevaldigt. Hvis man ser på Flock-browseren så kan man også se at måden vi vælger at anskue måden vi ser internettet på er ved at ændre sig til en yderst afrundet og hel oplevelse og altså ikke som glimt af forskellige sider.

Hvilke muligheder giver det os? Ja uendelige ligger lige for at sige, men hvis i følger med herinde så lover jeg at blive ved med at komme med Web 2.0 tanker – lige indtil vi snakker web 3.0. 🙂