Picasa – Embed slideshows hurtigt.

Alle siger at et billede siger mere end 1000 ord, men alligevel handler mange af vores debatter om promovering af vores fag om skriftligheden. Hvorfor ikke tage en masse billeder og gøre dem dejligt synlige for forældrene og den generelle omverden. Vis jeres faglighed gennem masser af pædagogiske projekter fanget på kamera. “Jamen forældrene kigger alligevel ikke på opslagstavlen”. Jo måske, men det tager jo kun 1 minut at overskue de 5 billeder og læse teksten om hvad I har lavet. Og når der så sjældent kommer noget nyt op så er der da ikke noget at sige til at de efterhånden bare udfaser det fra deres syn. Helt ærligt – hvor ofte standser du op ved dit lokale supermarkeds opslagstavle for at se om der er kommet noget nyt spændende op?

De fleste SFO’er og andre pædagogiske institutioner har efterhånden fundet ud af at få lavet sig en hjemmeside. (Det er en debat vi nok skal komme ind i senere). Kvaliteten er svingende fra fantastisk professionelle: Isbjørnen til det mere uheldige. Som et eksempel smider jeg lige Allans (ikke vores Allan) side ind så i kan se hvordan en institutions side aldrig må se ud.

Jeg blev enormt glad da jeg fandt Aarupskolens Skoleport side, hvor der ikke alene er et link til SFO, som er repræsenteret derinde, men samtidig også er et link til deres Iportal…Men så klikkede jeg på linket og fandt…ja prøv selv.

Behovet for at SFO’er og børnehave m.m. har deres egen fuldt funktionelle, ofte opdaterede og brugervenlige hjemmesider er kun blevet større i de sidste par år. Dette skyldes nok at kommunerne har en tendens til at halte lidt efter med kravet til deres institutioners promovering af egen virksomhed i forhold til det private marked. En af de største grunde til at forældre kigger på hjemmesiderne er for at se deres barn på et billede mens de hygger sig med andre børn. Det gør at vi som forældre ikke har så dårlig samvittighed over at aflevere dem i institutionen i så mange timer hver dag. For at styrke vores faglighed og vores gode forældresamarbejde er det vigtigt at forældrene føler at vi ser deres barn, så med et billede af hvert af børnene i ny og næ har man beroliget en forælder. Disse billeder skal så ud og ligge på nettet, så I kan blande dem sammen med de nyheder I rigtig gerne vil have forældrene læser. Billederne skal fremgå ordentligt, så forældrene ikke føler i er nogle rodehoveder uden styr på noget. Og det skal være nemt at klikke sig igennem de mange billeder, da langt de fleste jo er fuldkommen uinteressante for lille Jespers far. Han synes ikke alle de mange billeder af Johan, Frederik, Mikkel, Anders, Trine, Louise, Anna, Mette, Heidi, Tanja, Brian, Søren, Mohammed, Fausini, Miriam, Tøger, Irene, Bo, Helle, Simon S., Simon M., Marianne, Asta, Magnus, Oskar, Oscar, Christophpher, Ane, Line-Marietta, Karl Johan, Søren Magrethe, Ib Skib Skalle, Hanna Montana, Lise-Louise, Marina-Corinne, Gert, Kaj, Klaes og de andre er spor interessante. Gør det nemt både for ham og dig selv.

Googles Picasa er et fantastisk stykke værktøj. Det eneste det kræver er en Goggle Account (gratis) og at du downloader og installerer programmet, som rent faktisk hjælper dig med at holde styr på dine billeder. Du behøver heller ikke sidde og ændre størrelsen på alle dine fotos, da du selv kan vælge mellem 3 størrelsesordner, hvor af den lille størrelse er rigeligt. Det er smart at vælge den lille størrelse da du får ganske gratis udleveret 1 GB fra Google til at lægge dine billeder på, men den kan sagtens løbe tør, da du helt sikkert vil bruge Picasa meget når først du er kommet igang.

A good long walk – Nærum shots

Picasa søger selv efter nye billeder i de mapper du vælger hver gang programmet køres. Du kan så lægge billederne i mapper, og vælge hvilke mapper der skal offentligøres på din Picasa profil. Drønsmart! Nu kan du så linke fra din egen hjemmeside til din Picasa-side, og dermed vise alle dine mapper frem for de interesserede. Det giver selvfølgelig et afbrud fra din egen sides design, at du pludselig beder folk om at kigge på en anden side, men selv det er der en løsning på.
OG NU BLIVER DET SMART!

Embedding er vejen frem for alle os der passer en hjemmeside. Embedding betyder indlejring af objekter eller data fra andre sider. Det man indlejrer er en udleveret HTML kode, som gør det muligt at rykke et lille stykke af en hjemmeside over på din egen hjemmeside. Vi forklarer nærmere i et senere indlæg.
 Disse slideshows kan nu lægges op på din hjemmeside i massevis, hvor du vælger at lægge de nyeste billeder ud på din nyhedsside, så alle hurtigt kan komme til at se de flotte billeder.

Hvis man nu er en lille børnehave eller SFO med et overkommeligt antal børn, så får man lige et yderligere værktøj. Face Recognition betyder ansigts genkendelse, og gør det altså muligt for Picasa at søge på de mange billeder du har liggende på din harddisk, og prøve at gætte hvem de forskellige billeder forestiller. Det er faktisk rimeligt præcist, og der hvor det fejler kan man bare rette det til. Nu har du pludselig en god mulighed for at sætte navn på billederne, og når børnene en dag skal videre i deres liv, ja, så går du da lige ind og søger på alle billeder med dem på, og så brænder du dem på en CD-rom og giver barnet med på sin vej. Så føler de at de blev set, og alle vil synes det er morsomt at kigge på billederne fra dengang lille Jesper var nybegyndt i børnehaven. Vi troede jo alle at han bare var endnu en i mængden af børn som for eksempel Johan, Frederik, Mikkel, Anders, Trine, Louise, Anna, Mette, Heidi, Tanja, Brian, Søren, Mohammed, Fausini, Miriam, Tøger, Irene, Bo, Helle, Simon S., Simon M., Marianne, Asta, Magnus, Oskar, Oscar, Christophpher, Ane, Line-Marietta, Karl Johan, Søren Magrethe, Ib Skib Skalle, Hanna Montana, Lise-Louise, Marina-Corinne, Gert, Kaj, Klaes, Frode og alle de andre rødder.

Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

Om Christian

Navn: Christian Toft - Ejer og Konsulent. Har siden 1998 arbejdet indenfor den pædagogiske verden, dog først som uddannet pædagog i 2003. Arbejder PT på SFO ved Fuglsanggårdsskolen i Virum. Her er jeg IT-ansvarlig og co-administrator på Skoleporten www.fu-ltk.dk. Jeg er næsten færdig med en PD i medier og kommunikation på Campus Carlsberg. Denne forventes færdig efteråret 2019. Jeg er derudover kasserer i Coding Pirates Lyngby - og aktiv i Microsoft lokalafdelingen. Jeg var med til at skrive rapporten “IT i folkeskolen” som en del af det tværkommunale samarbejde mellem 32 kommuner i Danmark. Projektet omhandlede brugen af white boards i folkeskolen. Jeg har derudover i flere omgange været inde over Lyngby Taarbæk kommunes forskellige IT og digitaliserings strategier. Et meget fagligt spændende arbejde. I forbindelse med min interesse for pædagogik og IT, er jeg begyndt at arbejde som konsulent for andre institutioner, for at hjælpe dem til at formidle sig bedre. Har tidligere haft www.connect-webdesign.dk hvor jeg lavede billigt webdesign for enmandsvirksomheder og hobbyfolk. Har tidligere ejet og kørt www.curlysworldoffreeware.com hvor jeg sammen med andre ligesindede brugere fra hele kloden promoverer kvalitets freeware (gratis) spil. Er nu tilknyttet Youtubekanalen Skæv Strøm, sammen med Martin Exner og Nick Holmberg. Vi kører også podcasten Skæv Strøm Snak.

Lukket for kommentarer.