Elektronisk afkrydsning – Iportalen eller Tabulex?

I noget tid har vi gået og leget med tanken om at indføre elektronisk afkrydsning på SFO’en hvor jeg arbejder. Første gang var for nogle år siden, hvor vi fik besøg af Henrik Johannesen, som er ejer og grundlægger af Iportalen. Mødet var godt, men da vi var ved at indføre Skoleporten på skolen, blev det besluttet, at vi ikke skulle ud og købe nyt program i SFO-øjemed, da det var vigtigt at både personale og forældre vænnede sig til at benytte ET intrasystem.

Vi var altså ikke på jagt efter noget, som så godt ud og var nyt smart legetøj

Her nogle år senere er der kommet lidt flere konkurrenter på banen – Tabulex, som jo er et velkendt navn i skoleverdenen, har lanceret deres eget SFO indkrydsningsmodul. Der er ingen tvivl om, at der er blevet kigget på Iportalen, da man besluttede sig for, hvordan det skulle fungere, men ikke destro mindre er de seriøse og professionelle i deres arbejde, hvilket gjorde det endnu sværere for os at træffe en beslutning. Meget af beslutningen har ligget hos mig selv og min chef og aftalen har hele tiden været, at skal der investeres så mange penge på udstyr og licenser, så skal det give tid, friere hænder og mindre stress på dagligdagen. Vi var altså ikke på jagt efter noget, som så godt ud og var nyt smart legetøj (selvom det kan være svært for en IT-pædagog som mig, at lade være med at tænke legetøj når jeg får sådan noget stillet i vente).

Jeg havde hurtigt fat i Henrik igen og bookede ham til et møde sammen med en IT-supporter. Desværre lagde IT-supporteren sig syg på dagen, men Henrik har efterhånden været sammen med de gutter så længe, så han ved hvad der kan lade sig gøre og hvordan backenden ser ud. Det produkt, jeg blev præsenteret for, lignede ikke meget, det der blev forelagt mig for nogle år siden. Det var blevet meget mere visuelt, imponerende stiliseret og med enormt mange flere funktioner. Alt sammen noget som betyder meget for mig i forhold til det nye system. Hvis man skal signalere til forældre og personale, at noget bliver brugt professionelt, så er det vigtigt, at det ikke ligner noget fra EDB-æraen. Det skal gerne signalere smartphones, tablets og skytænkning. Desværre er hverken Iportalen eller Tabulex helt der endnu, men Iportalen er klart tættere på end Tabulex.

De mange muligheder i Iportalen skaber et klassisk luksusproblem, når mange oplysninger skal kunne forefindes. Enten vælger man mange knapper og links og dermed et lidt rodet interface, eller også vælger man dybe stier, hvor du skal klikke dig igennem flere sider, for at komme til den du gerne vil bruge. Det giver en masse bøvl med at huske, hvor man sidst fandt noget (I kender det fra Skoleportens personaleintra). Ingen af delene fungerer voldsomt godt, når man skal arbejde hurtigt, men Iportalen tilgives meget hurtigt på grund af, at de mange funktioner, der er tilgængelige, VIRKELIG er en hjælp at have. Man får ikke fornemmelsen af fyld og rod, som man gør i Skoleportens layout. MEN Tabulex vælger her et tab-system, som altså lige er nummeret bedre end Iportalens at finde rundt i. Når det er sagt, skal man huske på, at det er begrænset hvor mange mennesker der bliver berørt af dette. Primært vil det være en administrator, som skal finde rundt og oprette steder, arrangementer, ferietilmeldinger og indskrive data. Iportalens interface til forældre og børn er selvfølgelig meget renere end det til administration.

En af de største hurdler for Iportalen er deres mangel på information på deres hjemmeside. Det er umuligt, at se hvordan systemet ser ud, finde information om hvilke ting der forefindes i systemet og hvor let anvendeligt det er – og det er synd, for Iportalen er et virkelig godt produkt. Tabulex har her teten, da deres hjemmeside næsten er ovenud informativ med screendumps af modulerne, så man kan se hvad man går ind til. Tabulex har smilende børn i sommervejr og Iportalen har et indslag fra TV-avisen anno 2009. Heldigvis kunne Henrik fortælle mig at der var en mand på sagen som var igang med at opdatere design og tekst.

En af de ting, der altid har betydet meget i min verden, når jeg overvejede Iportalen, er at Henrik arbejder som pædagog – på gulvet så at sige – til stadighed, så han ved præcis hvad jeg taler om og hvilke problematikker jeg støder på i min hverdag. Her er Tabulex lidt mere et firma, som kan virke ansigtsløst. Når jeg taler med ham, så føler jeg at jeg bliver hørt og at mine ideer bliver modtaget positivt – i en sådan grad så et layout til en infoskærm, jeg havde håndtegnet på et stykke papir, fulgte med Henrik ud af døren og med hjem til tegnebordet, hvor den forhåbentlig vil kunne udvikle sig til at blive implementeret i systemet.

Når alt dette er sagt, så er beslutningen i fuld gang med at blive truffet og jeg vil ikke afsløre hvad det ender med herinde, for jeg vil ikke farve nogen yderligere i den ene eller anden retning og fremstå som et reklameindslag for hverken Iportalen eller Tabulex SFO. Jeg har prøvet at sammenligne løsningerne, så i ved, at for at vælge korrekt bliver i nok nødt til at have begge firmaer ud og præsentere deres løsninger for jer.

Det har var blot to af de største spillere på markedet. Der findes også en løsning fra Datasign “Easykom“, men den kendte jeg ærlig talt ikke til før jeg skrev denne artikel og det i sig selv er måske for dårligt fra alle parters side. 🙂 (Såfremt der findes andre løsninger vil jeg ikke undskylde, at jeg ikke har taget dem med, men derimod rejse en løftet finger af dem og ryste på hovedet – hvordan kan i promovere jer selv så dårligt, at en IT-pædagog som mig aldrig har hørt om jer?) (Skam jer!)

Her er et link til Iportalens app og her er et til Tabulexs app. (Begge er til Android; Fordi sådan noget bruger jeg.)

God jagt og lad mig endelig høre jeres tanker.

Muligheder og begrænsninger

Vi fortsætter vores artikelserie om behovet for IT i institutionerne, med et indspark om muligheder og begrænsninger.

Som en lille hæder har jeg sat et billede op af den dansker som først skabte en dansk hjemmeside, og fortsatte med at få Danmark med på noderne når det gjaldt www. Mogens Sandfær er i dag direktør på DTU’s (Danmarks Tekniske Universitet) bibliotek. Læs mere om ham og www her. Som en lille sidenote, kan vi også hædre ham da han er en af de primære hovedpersoner bag Roskilde Festivalens opståen.

Der er ingen tvivl om at IT er fremtiden, og mellemmenneskelig ansigt til ansigt komnmunikation bliver længere og længere imellem. Det er ikke noget vi kan bekæmpe, da det er et symptom på verdensudviklingen og altså ikke noget vi kan gå og stoppe mere end vi kan stoppe tiden. En del af dette skyldes selvfølgelig teknologiens indtog i alt hvad vi laver. Hastigheden vi kan og skal arbejde med stiger, og det skal vi tage til os, i stedet for at brokke os over det. Se det positive i internettets muligheder og lad være med at bruge tid på at brokke jer over dets indtog i jeres verden.
Vi kan takke det amerikanske militær for at skabe internettet for flere årtier siden, og dets meget begrænsede formål dengang skulle vise sig kun at være en begyndelse. Selvom mange mennesker i slut-80’erne og start-90’erne mente at nettet ville være en døgnflue, så beviste en anden af de industrier som er længst fra vores egen – pornoindustrien – at nettet havde mange flere muligheder – og mennesket havde et meget større behov – end hvad vi troede. Teorien går stadig på at hvis pornoen forsvandt fra internettet ville trafikken falde til under 10% af hvad den er nu. Vittighederne mener sågar at hvis pornoen forsvandt ville internettet inden for 10 år kun bestå af en enkelt side: www.wheredidalltheporngo.com.

Mulighederne for institutioner skal selvfølgelig ikke findes samme sted som hverken militæret eller pornoindustren – og dog. Med IT handler alt om 2 ting: Kommunikation af image og funktionalitet – og trafik. Dette gælder for militæret, pornoindustrien, folkeskolen og børnehaver (…og fona, dsb, dmi, paed-it, dr, politiken, wikileaks….) IT står for Informations Teknologi, og det er hvad det er – teknologi for at viderebringe information bedst muligt. Derfor kan det være svært at forstå at flere børnehaver, sfo’er og andre institutioner ikke benytter sig mere af det. Mulighederne består i at kunne informere forældre, brugere og personale om de vigtige informationer, eller sågar dagligdags informationer som er gældende for jeres institution. Hvis forældrene har mulighed for at gå på nettet og læse om hvilke projekter der er i den kommende tid, eller om det er på fredag eller mandag i afholder Lucia-optog (og hvad de skal medbringe den dag til deres pode), så lettes arbejdet for alle. Pædagogerne kan hænge opslag op som de plejer, men vi ved allesammen at de ikke altid bliver læst og reageret på. Tænk over hvilke ting der kan videreformidles med succes på nettet, og sørg for at der sker noget på jeres hjemmeside, så har i en gruppe meget velinformerede og velforberedte brugere (personale såvel som forældre). Mulighederne er mange og du kan læse om mange af dem her på Pæd-it. Hvis du samtidig vil lave siden lidt lækker a se på, kan du gøre den endnu mere atraktiv at besøge. 

Begrænsninger er det andet hovedord for denne artikel. Dette skal ses i 2 perspektiver. Begrænsningen i form af de værktøjer som er til rådighed for den pædagogiske faggruppe, og begrænsningen i form af know-how (eller mennesker med selvsamme) i vores fag. Det er i de færreste jobannoncer at man oplever en børnehave søge efter en it-medarbejder, eller en it-projektansvarlig. Det betyder så selvfølgelig også at dem vi har siddende med en viden og interesse indenfor IT i daginstitutionerne oftest har den viden og interesse på baggrund af deres privatliv. Dem skal vi have fanget og beskæftiget. Og det er hovedformålet med Pæd-it!

De begrænsninger vi støder på i form af materiale og værktøjer er selvfølgelig at de platforme som er i brug er enten skabt for kommunens skyld (og bliver altså styret fra rådhuset) eller er skabt for undervisningsdelens skyld i form af Skoleporten. Hvem af jer vil ind på LÆRERintra, for at dele jeres viden om SFO-arbejde, eller nogen der ønsker at deltage fra børnehaverne på SKOLEkom? Alt dette kan virke som forhindringer, og først og fremmest burde du gå op forbi den ansvarlige på jeres skoleportal og få ændret Lærerintra til personaleintra (det er en indbygget mulighed som bare skal skiftes over på den enkelte skole). De platforme er også for jer, ligegyldig hvad de hedder. Fisketorvet er heller ikke kun for fiskere!
Iportalen derimod har skabt et værkstøj som er beregnet til SFO’er, og bliver brugt på flere forskellige SFO’er nu. Vi har allerede skrevet lidt om Iportalen i en artikel herinde. Iportalen har fat i den lange ende omkring nogle af de værktøjer, som SFO’er har behov for. Skoleports-skaberne har også kørt Børneintra i stilling, som er et intrasystem magen til skoleporten, som bare egner sig til børnehave-brug. Det synes jeg lyder som en god ide, da vi så kan skabe en tryghed ved systemet, allerede når forældrene “starter i børnehave”. 🙂 Selvfølgelig er risikoen der også for, at vi dermed skader dem tidligt, og lærer dem at “det der intrapjat er der alligevel ikke nogen der bruger”… Alle pædagoger ved hvor meget arbejde, der ligger i at beskæftige sig med tidligt skadede børn, og det er ikke nemmere at arbejde med tidligt skadede forældre.

Promovering er et vigtigt begreb når det gælder internettet og dets muligheder. Med promovering af sin institution og det arbejde man laver, kan man muliggøre flere ting for sig selv. Man synliggør det der laves, og dermed også at man skal lade være med at lave noget af det, hvis der skal skæres ned. Man viser forældrene hvad der sker når de ikke er til stede, for det kan være svært for mange forældre at forestille sig, når de kun oplever institutionen i det tidsrum hvor der afleveres børn, og hentes børn. Billeder siger som sag mere end tusinde ord, så få lagt billederne op på hjemmesiden på en smart og nem måde. Brug evt Picasa.

Da jeg forsøgte i 2008 at lave en undersøgelse i Lyngby-Taarbæk kommune om deres brug af I i SFO’erne var resultatet skræmmende. De fleste SFO’er var ikke engang nævnt på skoleporten for deres skole, og hvis de var, var de med håbløst uddaterede nyheder – som eksempelvis en studerendes berettelse fra 2006. Der hvor de var virkeligt upersonlige stod der åbningstider og lederens telefonnummer til kontoret – måske en målsætning hvis man var heldig. Hummeltofteskolen, Lindegårdsskolen og Fuglssanggårdsskolen (som jeg repræsenterer) var dog yderst til stede og havde velfungerende informationer og billeder på deres hjemmesider. Da jeg så forsøgte at se hvor mange af dem der var linket til – og hvor de var linket til – fra kommunens hjemmeside blev jeg endnu mere chokeret. Kommunernes beskrivelse af SFO’erne var 6-8 år gamle, med uddaterede telefonnumre (alle havde fåe IP-telefoni) og håbløs forældede mailadresser. Et forsøg på a kontakte SFO’erne gennem mailadresserne som var opsat, medførte at over halvdelen blev returneret med et adressanten ukendt… Heldigvis har de nogle dygtige IT-konsulenter i kommunen og en af dem fik styr på det sidste år ved at lægge en klar tone for SFO’erne. Alle informationer er ændrede nu, og flere af SFO’erne er blevet markeret på skoleporten nu. Dog må jeg dele en skrækhistorie med jer. Da jeg kontaktede en af SFO-lederne i kommunen med besked om hvorvidt de føle sig retfærdigt beskrevet på Skoleporten svarede han mig: “Det har da ikke noget med os a gøre”. Der blev jeg rystet i min grundvold, for hvad skal forældrene ellers tro når de på skolens hjemmeside kan gå ind på SFO, og læse om dem… Så når vilkårene så er som de er, skal man så helst læne sig tilbage og benægte det, og bekæmpe fremskridtet, eller skal man finde ud af hvordan man sætter sit eget præg på det?

Billedkilde: http://www.zakon.org/robert/internet/timeline/
You have to ask permission to use this picture – find contactinfo on the above linked site.

En lille rettelse til indlægget om Iportalen

Jeg bringer hermed et dementi for udtalelsen:
“Det eneste problem for Iportalen ifølge mig, er deres mangel på samspil med Skoleporten.” som jeg skrev i artiklen Iportalen – Big Brother is watching you. Jeg havde en snak med Henrik Johannesen idag hvor han gjorde mig opmærksom på at den nyeste patch til Skoleintra 4.09 har et større samspil med Skoleporten.

På skoleintra.dk kan man læse følgende:
Adgang til iportalen

Hvis man på skolen abonnerer på systemet ‘iportalen’ til børneinstitutioner, så kan man nu få vist et link til denne portal på ForældreIntras forside under Genveje. Der vises også et link i menuen under ‘SFO’.

Man skal dog først aktivere Webtjenesten ‘iportalen’ i LærerIntra > Admin > Indstillinger > Webtjenester. Når man logger på som forældre, vil linket til iportalen virke uden yderligere login, idet der overføres data mellem ForældreIntra og ‘iportalen’ om brugernavn mm. “

Vi glæder os over at kunne bringe det, og takker Henrik Johannesen for at gøre os opmærksom på det. Vi talte også sammen om der vil komme en mulighed for samspil mellem databaserne i de to portaler. Det håber vi på.

Picasa – Embed slideshows hurtigt.

Alle siger at et billede siger mere end 1000 ord, men alligevel handler mange af vores debatter om promovering af vores fag om skriftligheden. Hvorfor ikke tage en masse billeder og gøre dem dejligt synlige for forældrene og den generelle omverden. Vis jeres faglighed gennem masser af pædagogiske projekter fanget på kamera. “Jamen forældrene kigger alligevel ikke på opslagstavlen”. Jo måske, men det tager jo kun 1 minut at overskue de 5 billeder og læse teksten om hvad I har lavet. Og når der så sjældent kommer noget nyt op så er der da ikke noget at sige til at de efterhånden bare udfaser det fra deres syn. Helt ærligt – hvor ofte standser du op ved dit lokale supermarkeds opslagstavle for at se om der er kommet noget nyt spændende op?

De fleste SFO’er og andre pædagogiske institutioner har efterhånden fundet ud af at få lavet sig en hjemmeside. (Det er en debat vi nok skal komme ind i senere). Kvaliteten er svingende fra fantastisk professionelle: Isbjørnen til det mere uheldige. Som et eksempel smider jeg lige Allans (ikke vores Allan) side ind så i kan se hvordan en institutions side aldrig må se ud.

Jeg blev enormt glad da jeg fandt Aarupskolens Skoleport side, hvor der ikke alene er et link til SFO, som er repræsenteret derinde, men samtidig også er et link til deres Iportal…Men så klikkede jeg på linket og fandt…ja prøv selv.

Behovet for at SFO’er og børnehave m.m. har deres egen fuldt funktionelle, ofte opdaterede og brugervenlige hjemmesider er kun blevet større i de sidste par år. Dette skyldes nok at kommunerne har en tendens til at halte lidt efter med kravet til deres institutioners promovering af egen virksomhed i forhold til det private marked. En af de største grunde til at forældre kigger på hjemmesiderne er for at se deres barn på et billede mens de hygger sig med andre børn. Det gør at vi som forældre ikke har så dårlig samvittighed over at aflevere dem i institutionen i så mange timer hver dag. For at styrke vores faglighed og vores gode forældresamarbejde er det vigtigt at forældrene føler at vi ser deres barn, så med et billede af hvert af børnene i ny og næ har man beroliget en forælder. Disse billeder skal så ud og ligge på nettet, så I kan blande dem sammen med de nyheder I rigtig gerne vil have forældrene læser. Billederne skal fremgå ordentligt, så forældrene ikke føler i er nogle rodehoveder uden styr på noget. Og det skal være nemt at klikke sig igennem de mange billeder, da langt de fleste jo er fuldkommen uinteressante for lille Jespers far. Han synes ikke alle de mange billeder af Johan, Frederik, Mikkel, Anders, Trine, Louise, Anna, Mette, Heidi, Tanja, Brian, Søren, Mohammed, Fausini, Miriam, Tøger, Irene, Bo, Helle, Simon S., Simon M., Marianne, Asta, Magnus, Oskar, Oscar, Christophpher, Ane, Line-Marietta, Karl Johan, Søren Magrethe, Ib Skib Skalle, Hanna Montana, Lise-Louise, Marina-Corinne, Gert, Kaj, Klaes og de andre er spor interessante. Gør det nemt både for ham og dig selv.

Googles Picasa er et fantastisk stykke værktøj. Det eneste det kræver er en Goggle Account (gratis) og at du downloader og installerer programmet, som rent faktisk hjælper dig med at holde styr på dine billeder. Du behøver heller ikke sidde og ændre størrelsen på alle dine fotos, da du selv kan vælge mellem 3 størrelsesordner, hvor af den lille størrelse er rigeligt. Det er smart at vælge den lille størrelse da du får ganske gratis udleveret 1 GB fra Google til at lægge dine billeder på, men den kan sagtens løbe tør, da du helt sikkert vil bruge Picasa meget når først du er kommet igang.

A good long walk – Nærum shots

Picasa søger selv efter nye billeder i de mapper du vælger hver gang programmet køres. Du kan så lægge billederne i mapper, og vælge hvilke mapper der skal offentligøres på din Picasa profil. Drønsmart! Nu kan du så linke fra din egen hjemmeside til din Picasa-side, og dermed vise alle dine mapper frem for de interesserede. Det giver selvfølgelig et afbrud fra din egen sides design, at du pludselig beder folk om at kigge på en anden side, men selv det er der en løsning på.
OG NU BLIVER DET SMART!

Embedding er vejen frem for alle os der passer en hjemmeside. Embedding betyder indlejring af objekter eller data fra andre sider. Det man indlejrer er en udleveret HTML kode, som gør det muligt at rykke et lille stykke af en hjemmeside over på din egen hjemmeside. Vi forklarer nærmere i et senere indlæg.
 Disse slideshows kan nu lægges op på din hjemmeside i massevis, hvor du vælger at lægge de nyeste billeder ud på din nyhedsside, så alle hurtigt kan komme til at se de flotte billeder.

Hvis man nu er en lille børnehave eller SFO med et overkommeligt antal børn, så får man lige et yderligere værktøj. Face Recognition betyder ansigts genkendelse, og gør det altså muligt for Picasa at søge på de mange billeder du har liggende på din harddisk, og prøve at gætte hvem de forskellige billeder forestiller. Det er faktisk rimeligt præcist, og der hvor det fejler kan man bare rette det til. Nu har du pludselig en god mulighed for at sætte navn på billederne, og når børnene en dag skal videre i deres liv, ja, så går du da lige ind og søger på alle billeder med dem på, og så brænder du dem på en CD-rom og giver barnet med på sin vej. Så føler de at de blev set, og alle vil synes det er morsomt at kigge på billederne fra dengang lille Jesper var nybegyndt i børnehaven. Vi troede jo alle at han bare var endnu en i mængden af børn som for eksempel Johan, Frederik, Mikkel, Anders, Trine, Louise, Anna, Mette, Heidi, Tanja, Brian, Søren, Mohammed, Fausini, Miriam, Tøger, Irene, Bo, Helle, Simon S., Simon M., Marianne, Asta, Magnus, Oskar, Oscar, Christophpher, Ane, Line-Marietta, Karl Johan, Søren Magrethe, Ib Skib Skalle, Hanna Montana, Lise-Louise, Marina-Corinne, Gert, Kaj, Klaes, Frode og alle de andre rødder.

Iportalen – Big Brother is watching you!

1984 - The movieGeorge Orwell skrev i 1948 bogen 1984 om totalitære samfunds overvågning af de civile. Siden da er udtrykket “Big Brother is watching you” (Storebror overvåger dig) blevet brugt og misbrugt om statens, forældres eller menigmands muligheder, for at se hvad andre laver (eller ikke laver). Debatten raser også fra tid til anden, om hvor meget kontrol forældre rent faktisk skal have over deres børns gøren og laden. Den debat sætter vi til side i et øjeblik og så vil jeg fortælle en meget mere positiv historie om mulighederne ved overvågning.

Nogle folk fra Iportalen var for nogle år siden forbi min institution for at høre om vi var interesserede i at bruge deres nye platform til at hjælpe os med vores forældresamarbejde, og holde styr på vores hverdag. Vi bød på en kop kaffe og snakkede med Henrik Johannesen som er pædagog på Hareskov Fritidshjem og opfinderen bag det her system, og en af de mere teknisk ansvarlige fra firmaet 2plus3, som står for kodningen af det.

De præsenterede et system, som jeg siden har drømt om at bruge, men desværre ikke har kunne. Iportalen er et afkrydsningssystem, som kan så meget mere. Hvor mange af os står og krydser børn ind på papirsedler, skriver dem ind i bøger, eller i de smarte tilfælde krydser dem ind på laminerede klasselister, der kan vaskes rene med sprit, så gør Iportalen det elektronisk. Det betyder, at alt fremmøde data faktisk ligger lige ved hånden, da det bliver puttet i databaser med det samme i stedet for besværlig protokolførsel på papir senere hen. Du kan samtidig sørge for at forældrene har et system, som gør at de med minutters varsel kan gå ind og ændre deres barns tilladelser, eksempelvis fra at de ikke må gå med på stranden til at de godt må – en problemstilling mange af os nok kender fra sommerferien. Forældrene kan opdatere deres telefonnumre og adresser elektronisk, så du kan se dem med det samme, der hvor du står, som også afhjælper mange irritationsmomenter, når eksempelvis lille Frederik er syg og ligger og kaster op ud over sofaen, men man ikke kan få fat i Frederiks mor, for hun har fået nyt arbejde siden sidst i førte kartotekskort og hendes mobil er på lydløs… nu har du pludselig en meget større chance for at have det nye arbejdsnummer…
Den irriterende klingende telefon, de mange sedler med aftaler, børn der går til aktiviteter og måske eller måske ikke kommer tilbage… alt sammen noget der kan holdes styr på med Iportalen.

Det er samtidig noget børnene kan være med til at styre. Med touchscreen skærm sat op, kan børnene selv melde deres ankomst, afgang og tilbagekomst. Det giver en god følelse af ansvar hos børnene, og for at afhjælpe stakkels neurotiske forældre, kan de også modtage en sms, når lille Pia er gået fra SFO. De kan også modtage den, hvis de vil vide, hvornår/om hun er gået til badminton, og når hun er kommet tilbage igen. De kan også gå ind og se hvis deres barn er gået med en anden hjem, og så meget meget mere…

Det eneste problem for Iportalen ifølge mig, er deres mangel på samspil med Skoleporten. For netop funktionerne (som for SFO’s vedkommende ikke er i nærheden af at være så funktionelle som Iportalens) minder så meget om dem i Skoleporten, at mange skoler nok bakker ud af en potentiel aftale med Iportalens bagmænd, med begrundelsen at de allerede har et system. Det gjorde min skole. Desværre!
Jeg fik dog at vide for nylig, at skoleporten har forøget deres samarbejde med Iportalen, for at deres databaser skal kunne spille bedre sammen. Den dag de to ting spiller sammen, der køber jeg det personligt til min institution.

Jeg har siden det besøg for nogle år siden, gået og tænkt over hvordan man kan få forbedret Iportalen endnu mere. Og da en af mine kæpheste er indarbejdelsen af whiteboards/smartboards i SFO’en, så ligger videreudviklingen lige til for mig. Udviklingen skal pege imod den bærbare, som står ved den enkelte ind/udkrydsningsansvarlige. Den bærbare skal være tilsluttet boardet, som viser med ikoner hvilke børn, der skal gå til aktivitet og hvornår. Tidspunktet kunne vises med et flowsystem, hvor tidspunktet NU vises som en bred linje, som børnenes ikoner bevæger sig op imod. På den måde kan børnene nemt fornemme, om det er snart, eller om der er lang tid, til de skal gå. Så kan de også se, hvornår de skal rydde det op, de sidder med. Denne implementering ville gøre det nemt for børn, såvel som pædagoger, at overskue dagen. Samtidig kan du jo vise billeder fra SFO’ens aktiviteter på tavlen og evt beskrivelser af kommende aktiviteter, og hvor de foregår. Med denne mulighed kan forældrene også gå ind og tilmelde sig forældremøder meget nemmere, hvis der er mulighed for at gå online ved tavlen. Så kommer man vist ikke meget tættere på at få 100% tilbagemelding.

Og så åbner vi for debatten om overvågning igen for dem med et behov for en mere “Orwellsk” tilgang til livet.