Valg af browser til institutionen

Af | | Tekniksnak
Kommentarer lukket til Valg af browser til institutionen

For nyligt blev 30 europæiske  landes Internet Explorer-brugere spurgt via et pop-up-vindue om hvilken browser de ønskede at bruge som standard. Dette er et tiltag Microsoft lavede fordi de blev pålagt det af den europæiske kommision. Pop-up vinduet så mange som en unødvendig irritation, som fleste lynhurtigt klikke igennem og besluttede at de ville fortsætte med at bruge Internet Explorer (IE). Nogle satte sig dog ned og satte sig ind i hvilke valgmuligheder der var.

Der var flere browsere som mange nok kendte i forvejen – IE, Firefox, Chrome, Safari og Opera. Dette er de mest kendte og brugte. IE, Maxthon, Avant browser, Slimbrowser og Greenbrowser er alle baseret på Trident systemet som Microsoft har bygget. Firefox, K-Meleon og Flock er alle baseret på Gecko layout systemet fremstillet af Mozilla. Sleipnir bruger en kombination af begge systemer.

IE er en browser som de fleste har brugt på et tidspunkt, og som de fleste nok vil fortsætte med at bruge. IE har udviklet sig meget i sin sidste opdatering fra IE7 til IE8. IE8 er mere sikker, hurtig, tilpasselig, og spamfri. Den er dog ikke den bedste til nogen af tingene, og vi må desværre nok konkludere at de fleste trusler, i form af virus og scams, bliver udviklet til det som de fleste bruger, og det vil sige Windows og Internet Explorer. Hvis i er villige til at skifte til noget andet, så synes jeg i skal gøre det.

Mange IT-nørder sværger til Firefox med parolen om at det er sikrere og mere brugervenligt end IE. Det er da også rigtigt på mange punkter. IE giver dig ikke lige så mange valgmuligheder og muligheder for at tilpasse din browser som Firefox gør. Men på en institution er det nok vigtigt at man ikke giver for mange valgmuligheder, da browseren hurtigt vil blive oversvømmet af forskellige funktioner, da de mange forskellige brugere i personalegruppen vil tilpasse til deres eget behov. Så med mindre i har en meget stram politik om hvem der må gøre hvad, så vil jeg faktisk fraråde Firefox. (Hvilket kom bag på mig selv, da jeg altid har set Firefox som noget af det mest ultimative indenfor browsere.) Firefox har desværre også en tendens til at æde alt styrken i din PC, hvis du kører mange ting på en gang.

Chrome, er Googles svar på en browser. Google har jo i de seneste år satset på at være de bedste inden for alting der omhandler computere, og de gør det også ganske godt. Interfacet minder om det kendte fra IE, og det vil nok gøre de fleste trygge at sidde foran. Browseren er også lynhurtig, og netop på grund af denne hastighed bliver den valgt af flere og flere – og så ved vi alle at Google står for stabilitet og kvalitet. Chrome ville være et godt valg til en institution hvor mange mennesker med forskellige tilgange til computere skal sidde og arbejde.

Safari, er Macs udgave af en webbrowser. Den har i årevis været førstevalget på Mac-platforme, men har i de sidste par år vundet mere indpas på PC’en. Dette skyldes nok at det er et Mac-produkt ligesom Ipod, Iphone og Ipad. Det er nemlig samme koncept som altid med Mac -stilrent, hurtigt, funktionelt og fuldkommen færdigt i den forstand at der er intet som du kan ændre på, så du får det som Apple vil have du skal have det. Det giver selvfølgelig en stor stabilitet, men samtidig også en stor mangel på personligt præg.

Opera, er en browser bygget til hastighed, og simplicitiet. Det er blandt andet denne browser som er bygget ind i Wii og i mange mobiltelefoner. Den er stilet, inn0ovativ, og lige til, men ikke den bedste til nogen af de ting den gør. Opera har været med til at skabe mange af de nyskabelser som man ser hos flere af de andre systemer, men har altid haltet efter i popularitet. Det er ærgerligt da de faktisk er ganske innovative og med fremme hvr det gælder. Operas helt store funktion som gør de skiller sig ud er muligheden for at surfe på en meget minimalistisk måde, hvor alt unødvendigt bliver siet fra på en side. Det er derfor den passer perfekt til Wii’en og mobiltelefoner, hvor hastighederne ikke altid er i top. Hvis jeres institution (mod al forventning) sidder inde med en dårlig forbindelse, så kan denne browser være et godt bud.

Men inden man bare går hen og vælger de sikre, så kan det jo være at nogle af de andre passede bedre til ens personlighed. Maxthon, K-Meleon, Flashpeak slimbrowser, Avantbrowser, Sleipnir, Flock, Greenbrowser? Der er flere som mange af os ikke har hørt om, og flere selskaber som vi har hørt om som prøver at blande sig.
K-Meleon er for eksempel Mozillas svar på en browser. Mozilla kender vi fra Filezilla – som er et super FTP-program, Gozilla – en super download manager, og selvfølgelig Firefox som jo er en af de andre valgmuligheder. Forskellen på K-Meleon og flere af de andre er blandt andet at K-Meleon er Open Source, hvilket vil sige at det står enhver frit for at tilpasse kildekoden i dette program så det passer til dem selv. Dette vil tiltale mange af de hardcore it-folk som sidder derude med evnerne. Firefox er dog også Open-source.

Avant er også et kendt firma herhjemme med deres virusbeskyttelse, og det er da også en af de ting de selv trækker frem i lyset at de er bedste til. De er gode til at filtrere spam osv fra i din rbrowsingoplevelse henover nettet. De er dog, ligesom et par stykker andre, ikke en rigtig browser, men derimod et plugin (tilføjelsesprogram) til IE. Det er altså en lille smule snyd, og ikke en rigtig ny oplevelse.

Greenbrowser er efter eget udsagn en mere miljøvenlig browser. Men når man går ind på deres hjemmeside så lider den gevalidt af, at der ikke er nok folk bag programmets udvikling. Der findes udelukkende en engelsk og en kinesisk udgave, og hele side-setuppet virker en kende useriøst. Det er ærgerligt, for de har et koncept som mange vil finde yderst interessant.

Flashpeak slimbrowser er en af de store konkurrenter som mange dog ikke har hørt om. Mange har valgt at bruge denne browser da den har gode evner til at udfylde formularer og stoppe reklamepop-ups. Dens interface er dog ikke lige så stilrent som mange af de andre browseres, og det kan virke forvirrende og irriterende på mange. Personligt bryder jeg mig ikke om opsætningen, og rodet i menulinjen er en af mine store problemer med IE, og det slipper jeg altså ikke for her.

Sleipnir giver dig muligheder for at tilpasse udseendet på din browser – dog kun for folk med et vist kendskab til dette. Allerede der begynder det at gibbe lidt i mig, for flere af de andre browsere tilbyder disse muligheder til hvem som helst – ingen højere uddannelse inden for IT påkrævet. Så hvor det stolte nordiske ase-navn tiltrækker mig, så må jeg se i øjnene at det ikke bliver 8-benede heste der kommer til at pynte mit skrivebord. Og i det hele taget kunne man undre sig over at Fenrir (udvikleren – hentyder nok til Fenrisulven) har valgt en ulv som logo, mens deres logo for Sleipnir er en kompasrose…?

Flock (Link fjernet da Flock er lukket ned) er web 2.0 lige ud af landevejen. Flock er baseret på at kunne køre facebook, twitter, flickr osv. ude i siden af browseren, så du hele tiden er med overalt hvor der sker noget. Du skal ikke længere til at logge ind alle mulige steder på skift for at følge med. Du tilpasser bare din broser og så spiller det. Det ser drøngodt ud og passer drøn-DÅRLIGT til institutionsverdenen. Det her er et godt valg til de unge som bruger meget tid på førnævnte, men et meget dårligt valg, når brugerne rangerer fra dig der kan det hele på en PC, og så Hanne, som stadig er bange for at hun kan komme til at ødelægge internettet ved at trykke på en forkert knap. OPDATERING: Flock er nu blevet afsluttet og kan altså nu ikke anbefales til nogen som helst. 🙂

Maxthon er det sidste bud på en ny browser som jeg vil gennemgå her.  Det er af mange betegnet som det næste system til at blande sig i kampen. Maxthon har mange styrker som sikkerhed og muligheden for at tilpasse til dine personlige præferencer. Men i denne omgang nåede de ikke ind i toppen som ellers kunne have givet dem et ordentligt skub på vejen til at blive store.

Når alt dette er blevet sagt og skrevet, så er valget hele tiden præget af at der er med stor sansynlighed flere end dig selv som skal bruge browseren, og derfor skal du have en ting med i dine overvejelser: Vi er alle vanemennesker, og jo mere nyt du præsenterer jo mere vil du skræmme nogle af dine kolleger fra at bruge det, så det kan være en god ide at tænke i små skridt.

Med det sagt er der kun et spørgsmål tilbage – Hvad valgte i?

Fremtidens folkeskole – nu uden flyvende Delorean.

Af | | Pædagog 2.0, Pædagogisk debat
Kommentarer lukket til Fremtidens folkeskole – nu uden flyvende Delorean.

Fremtidens skole lyder som noget med Michael J. Fox der rejser frem i tiden i en special-bygget Delorean. Der er dog ingen Delorean i denne artikel.

Lyngby-Taarbæk kommune (LTK) er en blandt mange kommuner som sætter fremtidens folkeskole på dagsordenen. Målet er at skabe visioner for hvordan skolestrategien skal se ud. Fra Undervisningsministeriets side ønsker man at højne niveauet over de næste 10 år i en sådan grad så 8. klasses elever skal have samme niveau som 9. klasse elever har nu i den danske folkeskole.

Det er der som sådan ikke noget galt i, og det er beundringsværdigt at man ønsker at inddrage lærere og pædagoger i processen til at beslutte hvordan dette skal gøres. Jeg kan forestille mig at økonomi nok kommer til at blive et emne, og der vil sikkert blive tærsket så meget langhalm på det at jeg ikke også behøver gøre det her.
Undervisningsdifferientiering, som værktøj, er allerede blevet nævnt under 2 af de hovedpunkter som LTK har fremlagt:

  1. Udfordring til alle elever gennem hele deres skoleforløb, og
  2. specialundervisning i klasserne. Igen kan man kun give dem ret i at det nok er for det bedste, og igen vil ressourcer nok blive det gennemgående. (Og igen kommer langhalmen frem og vi lader diskussionen fortsætte andetsteds).

Samtidig med at man ønsker at sætte fokus på disse ting, prøver man også at sætte nogle pædagogiske emner på banen.

  1. Læring og pædagogik: Hvordan lærer eleverne bedst? (omhandler læringsstile og miljøer)
  2. Rummelighed og inklusion (omhandler specialundervisning og pædagogisk arbejde med dette.)

Jeg glædede mig over at se disse to. Desværre fik jeg ikke meldt mig til nogen af dem, da deadlinen passerede før jeg fik sat mig ned og læst beskrivelserne igennem. Hermed en opfordring til at være på mærkerne når jeres kommune kontakter skolen om dette! Her er da alletiders chance for pædagogerne at gøre sig bemærkede på. Pædagogerne er nemlig en meget større del af folkeskolens fremtid end vi har været nogensinde før. Pædagog 2.0 blander sig i debatten og skaber sine egne rammer gennem deltagelse i beslutningsprocesserne, så vi ikke ender med at udføre vores pædagogiske arbejde på en måde dikteret af ikke pædagogisk uddannede personer.

Hvilke andre faggrupper kender i der får deres arbejde dikteret af personer, som ikke har nogen som helst forudsætninger for at vide hvad det indebær at udføre arbejdet?

Innovation var et af fokuspunkterne også og der må jeg indrømme, at jeg ærgrede mig endnu mere over ikke at have fået blandet mig i debatten. Fokus skulle være på nytænkning og udvikling, og det skriger Pædagog 2.0 i mine ører.

Loops projekt  om fremtidens klasseværelse(afbilledet til venstre) deltog i Open Architecture Challenge 2009. Prøv at se om ikke det er nytænkning af klasseværelse omgivelserne.

Fremtidens folkeskole mangler dog nogle fokuspunkter ifølge mig. Yderligere fokuspunkter kunne være:

  1. IT i folkeskolen – fokus på brugen af og vidensdeling om. Brug hinandens kompetencer mere. (Kom den bag på nogen?)
  2. Forældresamarbejdet (som dog er nævnt men ikke er udpenslet nok). Hvor meget, hvor ofte, hvordan?
  3. Kommunikation af værdier, projekter og evalueringer. Vi skal sætte fokus på hvordan vi melder ud hvad det er vi gør, for begrebet folkeskole er blevet så meget anderledes fra forældregenerationen gik der, så det kan være svært at gennemskue. Alene SFO-begrebet fandtes ikke da størstedelen af forældrene gik i skole.

Vi skal benytte vores faglighed til at løfte vores arbejde op på et plan, hvor vi kan argumentere for vores behov for ressourcer. Gennem disse 3 yderligere fokuspunkter kan vi sætte fremtiden på programmet og gøre det tydeligt at vi gør det!

Wigflip – lav dine egne animationer

Af | | Værktøj
Kommentarer lukket til Wigflip – lav dine egne animationer

Vi kender alle de små gule post-its, som hænger overalt i vores hjem måske og minder os om at købe mælk, hente ungerne fra børnehave og at svigermekanikken kommer på besøg i weekenden. Husk at købe ørepropper!

De virtuelle post-its kan bruges til at trække opmærksomhed om noget du allerede har informeret om på forældreintra, sfo’s nyt eller jeres eksterne hjemmeside. Vi ved alle at det ikke er nok at skrive at der er fisketur onsdag i næste uge i en smøre af meget andet, så derfor kan en post-it som står på forsiden minde forældre om at lille Jonathan skal have gummistøvler med i SFO den onsdag. På den måde undgår du at skæmme dine andre nyheder med provokerende gentagelser og innuendos om gummistøvler og vigtigheden af at huske dem på onsdag.

På wigflip.com kan du fremstille disse sedler og mange andre ting. Eksempelvis kan du gøre opmærksom på en begivenhed ved at lave et “Tag” – prisskilt. Det kan være du gør opmærksom på at der kun er få pladser tilbage til et arrangement med denne lille smarte funktion, eller andet lignende. Den er dejligt opsigstvækkende, og ved at dele linjerne op på tag’et får du den forskellige størrelse skrift.

Det dejlige ved både post-it og tag-funktionen er at du kan vælge at gemme billederne du fremstiller på din egen computer, og du er derfor ikke afhængig af en service som du skal embedde fra, eller en hjemmeside som potentielt kan lukke ned i morgen og efterlade dig med en oprydning på din hjemmesides kode, og uden en dejlig visuel reminder. Såfremt du har en Flickr konto kan du også gemme til denne og hente billedet ind derfra. Da jeg bruger Picasa til de funktioner som Flickr ellers tilbyder har jeg ikke afprøvet dette.

Der tilbydes også andre funktioner derinde. En af dem var muligheden for at lave talebobler til dine billeder og det lød rigtigt godt indtil jeg afprøvede det. Se selv om du kan finde problemet med at bruge det på en dansk hjemmeside.

Del gerne egne fremstillede produkter med os herinde. Det kan være vi får nogle ideer til andre måder at bruge dem på – eller måske bare et godt grin.

Kilde til inspiration – IT-torvet.dk

Find funktionerne her.

BlockCAD – Byg med Lego

Af | | Projekt - aktivitet, Værktøj
Kommentarer lukket til BlockCAD – Byg med Lego

De fleste af os husker nok glæden ved at sidde og samle LEGO-klodser ud af en stor kasse med totalt blandet indhold, hvor fantasien bare kunne få frit løb. Senere blev LEGO mere solgt som færdige samlesæt, der havde en speciel funktion. Glæden var at man kunne bygge nogle meget mere detaljerede og seje ting, mens ulempen var at indholdet generelt kostede spidsen af den jet-jager man evt var på vej til at samle, og at fantasien blev låst ned i nogle meget faste rammer. Det fremgik tydeligt når man havde samlet den forbistrede jetjager efter 3 stive klokketimers intens stirren på en manual, og det gik op for en at legetøjet lige havde peaket – det havde opfyldt sit ypperste formål og var nu egentlig ikke så meget værd mere.

BlockCAD er ikke et rigtigt spil, men mere et funktionelt program, som kan bruges til at bygge noget virtuelt med LEGO-klodser. BlockCAD kan bruges til at lave en stor model af noget ved computeren og evt lave en konkurrence på SFO’en i at lave den flotteste ting, og så printe dem til ophæng. En lidt skæg måde at bygge med Lego på. Og en fordel er at du ikke finder brikkerne under sofaen, og de ryger heller ikke i støvsugeren ved et uheld.

I stedet for at printe dem til ophæng så kan alle modellerne jo sættes op på en projekter og vises for alle til et arrangement eller når alle børnene er samlet. Evt lave afstemning en afstemning af hvilken figur der er flottest – eller måske bare en fernisering, hvor alle kan gå og kigge på de flotte modeller som er blevet lavet. Nogle flere vil måske derefter finde det underholdende at afprøve programmet.

Såfremt der er lyst til det kan man jo bortlodde spillet på en cd-rom til de deltagende, selvom det er til afhentning gratis på nettet, så tror jeg børnene sætter mere pris på det hvis det bliver overrakt sådan. Det er også lovligt for jer at linke til siden hvor spillet ligger nu, eller endda at tilbyde det fra jeres egen hjemmeside.

BlockCAD er freeware og derfor gratis at hente fra en af de lovligt distribuerende sider. Jeg har selv en side med freeware-spil hvor BlockCAD kan findes på. Følg bare linket nedenfor.

Spillet kan findes her – Linket er nu repareret.

Pædagogtesten – er pædagogisk arbejde målbart?

Af | | Pædagogisk debat
Kommentarer lukket til Pædagogtesten – er pædagogisk arbejde målbart?

Som led i en rekrutteringskampagne for at skaffe nye pædagoger til landets pædagogseminarier, har Professionshøjskolen UCC lavet en test, som interesserede kan prøve online.
Testen giver dig muligheden for at hjælpe Cecilie med at blive kunstmaler frem for kunstsvindler, eller Hugo muligheden for at blive dyrepasser frem for dyremishandler eller Dennis fremtid som band-leder fremfor bande-leder.

Jeg må indrømme, at jeg så frem til at afprøve mine pædagogiske evner og regnede da med at score rimeligt højt, sådan i stil med “Du scorede 96% så du burde nok søge ind på seminariet”. I stedet så blev jeg lidt skuffet, da jeg endnu engang blev bekræftet i, at man ønsker at lukke hvem som helst ind på seminarierne. Det ville kræve en seriøs psykisk lidelse, med voldsomme psykopatiske træk ikke at score 100%, med mindre man prøvede at fejle for sjov. Spørgsmålene er temmelig simple, og er bygget op som en multiple choice med 3 valgmuligheder, hvor af en af dem skriger “KORREKT SVAR” og de 2 andre muligheder ofte består af muligheden for at slå ungen, eller sætte sig ind og drikke kaffe. Resultatet er derfor oftest i stil med:

Du har gjort en forskel! Dennis’ evner som rapper baner vejen for en succesfuld karriere somfrontfigur i et svedigt hip-hop band. Som25-årig er han en Grammy-belønnet, platin-sælgende mange-millionær med kæmpe bil og masser afbling-bling.

Pædagoger er ekstremt vigtige for unges fremtid. Arbejdet kræver bl.a. indsigt i psykologi og konfliktløsning, lederegenskaber samt gode evner til at rådgive. Du er et stort pædagogtalent, så du bør straks søge ind på en af UCC’s seks pædagoguddannelser.

Det glædede mig da, at min karriere indtil videre ikke var fejlvalgt – men så meldte den der indre djævlehund sig i mig, og jeg tænkte: “hvad nu hvis jeg fuldkommen gennemtæver, verbalt mishandler, og nedgør dette barn og hendes forældre. Hvad sker der så? Beder de mig om at melde mig på en pædagogisk institution til undersøgelse og pasning eller hvad sker der… De beder mig da vel ikke om at melde mig på studiet?”
Men jo….

Du kunne have gjort en forskel! Som 17-årig forsøger Cecilie at sælge en sort-hvid fotokopi af Mona Lisa til Statens Museum for Kunst og ryger i spjældet. Hun ender sine dage bag tremmer.

Pædagoger er ekstremt vigtige for børns fremtid. Arbejdet kræver bl.a. indsigt i psykologi og konfliktløsning, lederegenskaber samt gode evner til at rådgive forældre om deres børn.Du har meget at lære, så du bør straks søge ind på en af UCC’s seks pædagoguddannelser.

Jeg glæder mig til langtidschaufførerne laver en lignende test:
Du har et seriøst alkoholproblem, sideløbende med din heftigt tiltagende narkolepsi, med et stort sovehjerte og et voldsomt synshandicap. Du har nok behov for at komme ind og køre tonstunge lastbiler ned gennem de danske landeveje.

Eller politibetjenten:
Du har et stort had til andre mennesker og mener vold løser mange problemer. Samfundets love og regler mener du ikke passer på dig, og de skal udnyttes bedst muligt, hvilket du er manden for med din dybe kriminelle løbebane. Du skal da bare ind i styrken og slå fra dig.

Eller lægen:
Tillykke du gættede rigtigt på at det var en mand du opererede, desværre overlevede han ikke operationen for nedgroet tånegl, da du valgte at bruge en hækkesaks til at afhjælpe det og troede at hans arm var hans tå… Du trænger til at få placeret hvor tingene sidder henne på et menneske, så kom du ind til en hurtig lægeuddannelse…

…. og jeg kunne fortsætte.

Pædagogers promoverings-problem har altid været, at vi ikke kunne decideret måle vores arbejdsfelt, da det er svært at måle, hvor mange børn der havde haft en sværere barndom uden os i vuggestuen, børnehaven, SFO, fritidsklubben, ungdomsklubben, børnehjemmet etc.
Vores problem bliver ikke gjort mindre af at blive latterliggjort på denne måde. Ud fra testen så er det arbejde jeg gør i løbet af dagen godt, hvis bare jeg lader være med at slå børnene og råbe nedgørende ting ind i hovedet på dem.

Jeg vil foreslå UCC næste gang de skal lave sådan en test, at lægge det op til pædagogerne/de studerende selv at lave svarene, som kunne blive bedømt enkeltvis.
Såsom:

  1. Foreslå et projekt Cecilie ville have godt af at deltage i omkring kunst.
  2. Lav et udkast til hvem du ville kontakte for at hjælpe Dennis med hans band.
  3. Find ud af om det er muligt at få nogle dyr ned i Hugo’s børnehave, som han kan være med til at passe.
  4. Hvilke regler findes der for dyr i børnehaver – undersøg det?
  5. Kan man søge fonde til indkøb af musikinstrumenter til en ungdomsklub?
  6. Er der et museum åbent i nærheden, der laver nogle arrangementer for børn, der gerne vil udfolde sig kunstnerisk?

Hvis de pædagogstuderende kan finde ud af at løse den form for problemstillinger, så er de meget bedre stillede i forhold til at arbejde pædagogisk.

Kilde til inspiration

Cloud computing – med hovedet i sky???

Af | | Tekniksnak
Kommentarer lukket til Cloud computing – med hovedet i sky???

Cloud computing er endnu et begreb, som er dukket op i de senere år, når man taler om Web 2.0. Det hører meget sammen med udtrykket og udtrykket SAAS – software as a service.

Cloud computing er i al sin simpelhed et udtryk for at lægge sit behov og forbrug ud til en udbyder online. Det vil sige at du køber en service, som ellers vil belaste din egen server/ressource/personalegruppe og denne service tager så arbejdstrykket af dine skuldre. Det sammenlignes ofte med elektricitet når det skal forklares, og det er fordi elektricitet altid ligger klar til brug ude os dig. Det er fordi der er en konstant mængde el i cirkulation, som alle så at sige tapper ind på. Så når du ikke bruger el-nettet, så gør din nabo sikkert, og når din nabo pludselig skal holde fest med stereoanlæg, filmfremviser, diskolys, flere frysere og køleskabe og andet der trækker strøm, ja så behøver han ikke informere el-selskabet om, at han skal bruge mere for en aften, for elektriciteten ligger klar.
På samme måde ligger ressourcen, der tilbydes, altid klar. Det kan være en server, som dækker din hjemmesidetrafik både i myldretiden og i den stille weekend. Fordelen er, at du slipper for at gå ud og købe en stor server selv, og passe den, og opjustere den når der pludselig er stort tryk på din server pga mange besøg.

Skoleporten er faktisk et cloud computing system, hvor diverse skoleporte i hele landet er lagt ud på servere, som passes centralt af en virksomhed (UNI-C forestiller jeg mig har dem stående – eller har dem stående hos en udbyder). Det gør det muligt at fordele den belastende trafik på diverse servere, i stedet for at hver enkelt skole skulle tilpasse deres forbrug til, når der er mest tryk på. Problemet med lige præcis denne form for cloud computing, hvor man har samlet mange udgaver af det samme produkt et sted, er selvfølgelig at der med stor sandsynlighed vil være tryk på skolernes hjemmesider på de samme tidspunkter lokalt, regionalt og nationalt. Når det nye skoleår starter, vil der med stor sandsynlighed komme et pres på alle skolers hjemmesider, som der dermed fra “sky-passernes” side skal justeres efter.

Cloud computing løser en masse tekniske og økonomiske driftsmæssige problemstillinger, men skaber desværre også nogle problemstillinger. Sikkerheden er en af de største problemstillinger, der bliver nævnt når man læser om Cloud computing (artiklen er på engelsk).
En anden ting, som nævnes ofte, er problematikken at alt ens data nu opbevares hos en udbyder i deres formatter, og dermed er man fastlåst hos denne udbyder. Hvis du vil skifte udbyder, er det nemlig ikke sikkert, at din data er kompatibel med den nye udbyders systemer, og det derfor enten skal indtastes igen, omtænkes, eller betales i dyre domme, for at det bliver kompatibelt.
Men det er sikkert, at Cloud computing er kommet for at blive og det er et godt koncept med sine begrænsninger dog.

Kilde til forståelse – video på 7 minutter