Brobygning mellem børnehaven og SFO – video i børnehøjde

Snart skal en masse børnehavebørn til at møde en ny verden – skoleverdenen. Det er en stor verden, når man kommer fra låste låger, indhegninger og fri leg. Pludselig er der mindre voksenstyring og mere ansvar for egen hverdag.

Det er uden tvivl en stor omvæltning, så hvordan giver vi dem bedst muligt en hjælpende hånd med at klare de mange nye informationer. Svaret er ofte at vi inviterer deres forældre til møder, vi skriver breve, mails, og laver informationsfoldere, børnehaven svinger måske forbi og ser legepladsen…

Med andre ord får børnene alt deres information fra anden side, second hand, nedskåret, fortolket og prioriteret af voksne som faktisk ikke kender SFO og skole meget bedre end børnene selv. Det er lidt ærgerligt. De voksne gør det jo i bedste mening og for at give børnene en god overgang.
MEN det ER et stort skifte og børnene har ingen anelse om hvad halvdelen af ordene vi tager for givet betyder. Hvad er et frikvarter? Hvor længe varer en skoledag? Hvornår er man i skole og hvornår er man i SFO?

Sidste år besluttede vi at tage informationen ned i børnehøjde og slå et par fluer i samme smæk. Vi optog små film med de voksne, som skulle tage imod børnene når de startede hos os i maj. De voksne præsenterede så SFOen og hvad der forventedes af dem.

Vi satte fokus på de små problemstillinger de første dage – hvor er garderoben, hvordan krydser man sig ind, hvordan siger man hej og farvel osv. Alt sammen talt til børnene! De videoer redigerede jeg så i Windows Movie Maker – nemt og lige til (I år bliver det nok WeVideo gennem Skoletube).

Så blev der tilføjet hyggelig musik og speak hvor det manglede, og så var vi klar. Videoerne blev lagt op på forældreintra, med besked til forældrene om at vise dem til børnene.
Effekten var stor – mange børn var enormt trygge ved specielt Tine (som havde været primært præsenteret i videoen). De kom hen til hende og fortalte at de havde set hende på videoen (hvilket sjovt nok fik gjort os opmærksomme på en lille sjov detalje. De kendte hende RIGTIG godt – men vi havde glemt at sige Tines navn på videoen, så ligegyldigt hvor godt de kendte hende, så vidste de ikke hvad hun hed. Den erfaring tog vi også med i posen, og i år sætter vi lidt fokus på at de voksne får sagt deres navne. Vi vil også prøve at stemningssætte de voksne mere, så børnene ved hvad de kan (bruges til).

Det hele tog meget kort tid at producere og effekten var stor i hvor trygge børnene var og hvor hurtigt de forstod hvad de skulle.
Hvis i har spørgsmål til projektet er i meget velkomne til at fange mig.

Som et lille ps. kan jeg afsløre at det samtidig var min projekt-opgave til “Medier og kommunikation PD-modulet Mediepædagogisk håndværk” på Campus Carlsberg. 

Science is awesome og I F***ing love science

ThisWeekInScienceFacebook gemmer på mange små perler – men I fucking Love Science er helt klart en af de bedre. Her har jeg hentet nogle perlerækker af spændende observationer, nørdede iagttagelser og helt igennem fascinerende opdagelser foretaget i videnskabens navn. Og jeg har været så heldig at meget af det har kunne bruges som nysgerrighedsvækker i 2. klasse.

Når vi sidder og spiser frokost med vores Interaktive White Board tændt op, så er det fedt at tage en snak om rummet ud fra en overflyvning af Mars. Ungerne har jo masser af spørgsmål, og med lidt hurtig gennemlæsning at teksten inden du viser dem klippet, så kan du svare på nok af dem til at det bliver interessant og resten…Tja

ScienceIsAwesomeDet største problem jeg stødte på med mine 2. klasser var at siden hedder I FUCKING love Science, og det er jo skægt nok en af de ord de kære børn uden problemer læser flydende på engelsk i den alder. Jeg søgte lidt og fandt ud af at den kære forfatter til siden Elise Andrew havde lavet en spejlside med et mere børnevenligt navn: Science is awesome. Nu er der altså ingen undskyldning for ikke at tage nogle spændende snakke om alt muligt videnskabeligt henover en leverpostejsmad. Meget af indholdet kunne du helt ned i børnehaven, mens noget lige skal overvejes om det skal præsenteres midt i maden.

Hvad vil du helst snakke om over madpakken:

Diamondrain

Diamantregn på Saturn, Jupiter og Neptun…

Synthetic hand

Muligheden for at se alle sener, muskler med mere i den menneskelige hånd…ELLER…

 

En lille forespørgsel fra Stig Broström om IT i daginstitutioner

Spørgeskema

TAK TIL MIA LUND FOR AT GØRE OPMÆRKSOM PÅ DENNE:

Kære pædagoger indenfor dagtilbuddet.
Stig Broström har været med til at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse for hele Norden ift. brugen af IT i dagtilbuddet.
Så hvis du har tid og lyst til at besvare nogle spørgsmål (deadline 19/4) skal du klikke ind på dette link:
https://response.questback.com/hsh/gnzdpx0im7/
Du må meget gerne sende linket videre til dit netværk
Go’ fornøjelse.

TED – Ideer der er værd at dele.

Hvis du ikke endnu har hørt om TED, så er det godt du er igang med at læse denne artikel. TED er en non-profit organisation, som viderebringer GODE IDEER diverse kloge hoveder fremlægger offentligt, i håbet om at ændre vores tankegang til noget bedre, mere effektivt, mere lykkeligt og mere tilpasset vores verden, som den ser ud i dag.

Jeg lærte om TED gennem min fascination af Sir Ken Robinson, som jeg allerede har skrevet om tidligere. Hans tilgang til undervisning og nutidens verden er intet mindre end banebrydende og nytænkende. Med nutidens folkeskole-modeord, må man sige at det er INNOVATION på højt plan.

Men mange andre har også  fremlagt rigtig fede og gode ideer under TED-konferencer. Se eksempelvis Gabe Zichermanns fremlægning af hvordan børn bliver klogere af at spille spil.

Gever Tulley har også en sjov måde at formulere sikkerhed på. Læn dig tilbage og få et par gode grin, mens du overvejer om dine egen praksis er god eller dårlig for børnene.


Find selv flere videoer og gode ideer under eksempelvis tags som:

Play (leg)

Education 

TED-Ed (Mere decideret undervisning men på den fede måde)

Internet

Der er rigeligt med tags at vælge mellem.

Skoleporten 7 – Hvorfor du skal bruge administrator-rettigheder

På mange skoler rundt om i landet sidder der pædagoger som slet ikke ved hvad “det der intra” er. Det er bare noget skolen har på deres hjemmeside og vedrører som sådan ikke os. Den holdning er jeg rent faktisk stødt på ude i det virkelige liv, hvor uvirkeligt det end lyder i 2012. En enkelt gang er jeg blevet grint af af en SFO-leder da jeg fortalte ham at menupunktet SFO på hans skoles skoleport kun indeholdt en beskrivelse af åbningstiderne og så en række forbud som var skrevet 4 år før. Han grinte fordi “skolens hjemmeside da ikke havde noget med hans SFO at gøre…” I så fald måtte jeg jo prøve at gøre manden opmærksom på at det jo så var underligt at de havde et menupunkt på skolens skoleport. Det mente han ikke var hans problem…

Jeg vil lige her nævne at den nævnte leder arbejdede på en forholdsvis højt profileret skole – og også lige nævne at han ikke er der længere.

Artiklen her handler ikke alene om hvorfor man som pædagog skal være til stede på intra, men også hvorfor man skal gå skridtet videre og have en pædagog repræsenteret som administrator på skoleporten.
Fordelene er mange ved at være på intra – alene beskedsystemet er essentielt for at lave godt pædagogisk arbejde. Dernæst kommer booking, skemaer, delemapper, teamoversigter, samarbejdet generelt og meget mere. Synligheden og overblikket som følger med at være en del af intra kan ikke overvurderes. MEN – en af de store hurdler for enhver pædagog der åbner Skoleporten for første gang er at finde ud af at orientere sig imellem lærere og et system indrettet til dem. Derfor er det vigtigt at der hurtigt udpeges en pædagog, som er superbruger (eller hurtigt kan blive det) og henvender jer til skolens ledelse om at denne skal have administratorrettigheder på Skoleporten. Med det ansvar følger selvfølgelig nogle arbejdsopgaver, men de er for det meste kun til glæde for pædagogerne. Det kan være at holde personalelisten ajour, med tilknyttede primærpædagoger og ansvarshavende på de korrekte klasser eller børn. Nu kan skolepsykologen pludselig nemt orientere sig om hvem det er vigtigt at invitere til et møde om et specifikt barn, og jeres forældre sender “næsten” automatisk beskeder til alle voksne tilknyttet klassen når de skal orientere om noget der er mere vigtigt end hvorvidt barnet skal holde sin fødselsdag fredag eller mandag i klassen.

Der er mange fordele ved at være administrator på intranettet. Der er blandt andet fri adgang til at skabe og redigere de nødvendige mapper, indhente information og indtaste den lige så. Du er også sikker på at de oplysninger der står om SFO er aktuelle og korrekte, da det jo er dig der indskriver dem. Med lidt mild konkurrence kan man også få lagt billeder op af samtlige af ens kolleger på intra, så de er nemme at genkende for forældre, lærerkolleger og førnævnte skolepsykolog som måske ikke har mødt jer tilstrækkelig nok gange til at få indprentet sig navnet eller ansigtet på jer.

Adgang til at lave NYT fra SFO følger også med i mulighederne og ansvarsområderne som skal påtages. Hvis ikke i har en SFO-del hvor i informerer på intra, så er NYT fra SFO et godt værktøj. Det er et godt værktøj for lederen der skal informere forældre om noget på en hurtigt facon. Det er også et godt værktøj for administratoren som ikke kan finde ud af lave hjemmesider. (I skriver bare for et tilbud hvis i gerne vil have en).

Såfremt i har en webdesign-kyndig pædagog (læs: nørd som mig) på stedet eller mulighed for at få arbejdet lavet, så er det alfa og omega at I har en administrator blandt jer, for så kan i indsætte websiderne direkte i skoleporten (se eks: www.fu-ltk.dk under SFO).

Så med en administrator får i informeret forældre og kolleger bedst muligt om jeres virke, får sat jeres samarbejde i system, får profileret jeres kunnen udi det pædagogiske og får maksimal indflydelse på hvordan I opfattes som institution.

Kreative briter – stof til eftertanke – and now to something completely different!

Der er gået noget tid siden jeg sidst har skrevet en artikel herinde, men der sker en masse i baggrunden herinde, så i må leve lidt med uvisheden endnu. Indtil da kan jeg anbefale disse to videoer til refleksion over emnet kreativitet. Noget vi kan have svært ved at tilgodese i den danske folkeskole, MEN klart er blevet bedre til!

Sir Ken Robinson er en af de mere kendte talere om emnet skolevæsenet og kreativitet, men John Cleese nok er mest kendt for Monty Python og at være rigtig britisk og ekstremt underholdende. De har dog begge evner inden for hinandens ekspertiser vil i nok finde ud af efter at have brugt noget tid på at se videoerne.

Video af Sir ken Robinson:

Video af John Cleese :