Let fundet let læsning – Da Christian blev professionel børnehaveklasseforælder…

DaughterAtWorkSå er der kommet fut under min ældste datter i hendes skolestart. Hun elsker skolen, kammeraterne, hendes klasselærer og primærpædagog og siger efter eget udsagn, at “det er UNIVERSETS bedste skole”. Det er så samtidig min arbejdsplads, som jeg synes “er UNIVERSETS bedste arbejdsplads”, så jeg føler med min datter og ryster på hovedet, når hendes mor synes det er sjovt at hun siger det. Hun ved jo ikke at det faktisk er sandt og ikke spor for sjov. 🙂

Med i denne skoleglæde følger en enorm lyst til at lære at læse og hun er faktisk rigtig godt på vej (hvilket faderen glædeligt fortæller til alt og alle der gider lytte (eller ikke gider lytte)). Hun har lånt de første læslet-bøger på biblioteket og har fået en læselog af sin klasselærer, som har en høj stjerne hos pigen (og forældrene).

Problemet med at låne læslet-bøger på biblioteket -både skolebiblioteket og det offentlige bibliotek, er at de ofte er løbet tør for lige den sværhedsgrad man gerne ville have fat i , da alle andre jo står i samme situation – eller også er udvalget så køns-tematiseret, så pigerne ihvertfald ikke vil læse “Jon skyder mål”, og drengene viger tilbage med korsets tegn, fra “Ida til hest”. Og kan man ikke låne, så må man købe…

ArnoldBusckDa vi som forældre ville ud og finde nogle læsletbøger til hende som en flidspræmie (fordi hun har så FED en indstilling til skolen) blev jeg opmærksom på en ting. LÆSLET-BØGER er svimlende dyre hvis man tæller kroner pr side. Hos Arnold Busck fandt jeg læslet-bøger til priser omkring de 90 kroner. Her skal det nævnes at kvaliteten er i top – Det er lækre bøger med bogmærkesnor og fornemmelsen af at læse RIGTIGE bøger ligesom mor og far. Så de føles af noget.
Min fornemmelse var, at jeg nok ville blive ruineret meget hurtigt, hvis det var sådan jeg ville støtte op om Annas læsning, så som den IT-pædagog jeg er, så vendte jeg mig mod Google.

Her søgte noget tid, for der er meget skidt og snot når det kommer til læslet-bøger, og ikke alene skal du finde en bog til en god pris, du skal samtidig tage højde for LIX-tal mm. Men min søgning bar frugt og det deler jeg gerne med jer andre, som evt. skal til at støtte op om børns læsning i understøttende undervisnings øjemed.

læsbøgeronlineHer er et godt tilbud på 10 bøger for 200,- hos Læs Bøger Online. Men det er kun for at give dit barn en fysisk bog i hånden, for det dejlige ved denne side er også de gratis tilgængelige bøger på siden som kan læses i browseren, med den dejlige bladrende fornemmelse fra Issuu.

Hos Avesa fandt jeg også et godt tilbud med flere bogserier, som kan vælges kønstematiseret, så man undgår generiske pakker af bøger hvor der både er heste og fodbold. Det er et stort plus at kunne vælge prinsessebogserier og her er prisen også god. Serien med Gido er desværre udgået i den første halvdel af serien, men anden halvdel (13-24) koster 300,-. Gido-serien kender mange børn fra skolen af, så det kan være en god investering at vælge noget kendt.

Håber i kan finde noget god læsning herinde, for hvor er det skønt når to dage om ugen det er far der får godnathistorie og ikke omvendt.

Science is awesome og I F***ing love science

ThisWeekInScienceFacebook gemmer på mange små perler – men I fucking Love Science er helt klart en af de bedre. Her har jeg hentet nogle perlerækker af spændende observationer, nørdede iagttagelser og helt igennem fascinerende opdagelser foretaget i videnskabens navn. Og jeg har været så heldig at meget af det har kunne bruges som nysgerrighedsvækker i 2. klasse.

Når vi sidder og spiser frokost med vores Interaktive White Board tændt op, så er det fedt at tage en snak om rummet ud fra en overflyvning af Mars. Ungerne har jo masser af spørgsmål, og med lidt hurtig gennemlæsning at teksten inden du viser dem klippet, så kan du svare på nok af dem til at det bliver interessant og resten…Tja

ScienceIsAwesomeDet største problem jeg stødte på med mine 2. klasser var at siden hedder I FUCKING love Science, og det er jo skægt nok en af de ord de kære børn uden problemer læser flydende på engelsk i den alder. Jeg søgte lidt og fandt ud af at den kære forfatter til siden Elise Andrew havde lavet en spejlside med et mere børnevenligt navn: Science is awesome. Nu er der altså ingen undskyldning for ikke at tage nogle spændende snakke om alt muligt videnskabeligt henover en leverpostejsmad. Meget af indholdet kunne du helt ned i børnehaven, mens noget lige skal overvejes om det skal præsenteres midt i maden.

Hvad vil du helst snakke om over madpakken:

Diamondrain

Diamantregn på Saturn, Jupiter og Neptun…

Synthetic hand

Muligheden for at se alle sener, muskler med mere i den menneskelige hånd…ELLER…

 

Gozoa – med på en kigger. Eller – da Christian kom for sent med en artikel…

I dag (jeg startede denne artikel den 15/11 før jeg faldt af planeten)  fik jeg alletiders mulighed for at observere udviklingen af et matematikspil på nærmeste hold. Udviklerne ComePlot skulle nemlig bruge en børnegruppe til at afprøve deres seneste satsning, og heldigvis fik min 1. klasse muligheden for at være netop den børnegruppe.

Gozoa-himselfSatsningen hedder Gozoa (hvilket jeg fik forklaret er Baltisk for sød) og hvis man sammenligner med spil som “Matematik i måneby” så er der godt nok sket ting og sager i undervisningsspil-genren.
Spillet er i gang med at blive udviklet til tablet computere – idag var det Ipads. Det giver både nogle muligheder og også nogle udfordringer.

Mulighederne for at bruge fingrene intuitivt på et skærmbillede er mange og når man ikke længere er bundet af et begrænset antal taster til at styre (eks piletaster, CTRL og SPACE som mange af os voksede op med) så åbner det op for en stor verden af muligheder. Det kræver selvfølgelig så en tilvænning af nye metoder, tænkemåder og tilgange – og det, kære læser, var noget af det rigtigt spændende at snakke om med Sanne Prehn, Sandra Sveinbjørnsson og en sidste udvikler som deltog i seancen.
Hvordan skal den lille grønne Gozoa egentlig bevæge sig, og hvor intuitivt er det egentlig at få ham til at hoppe ved at swipe (glide fingeren hurtigt i hopperetningen), launche (som i Angry Birds) eller trykke på en afmærket “jump”-knap? Hvilke udfordringer skal han støde på og hvordan skal man belønnes i spillet for at gøre netop det godt? Hvilke opgaver passer godt til spillets verden og til børnenes evner – og hvordan kan det implementeres på en acceptabel måde?

2012-11-15 10.13.29

Der er dog ingen tvivl om at børnene var fanget. Både mine “spilledrenge” og mine mere boglige piger (og omvendt) var fanget. Spilledrengene gik meget op i udførelsen  af opgaven (for nogle var hastighed vigtigt), mens andre var mere præget af en usikkerhed i elementet, men opdagede glæden ved noget bekendt, når opgaverne skulle løses.

Opgaverne var af en mere bekendt type for børnene. De skulle tegne efter tal, så de blev gode til at skrive tallene på den korrekte måde, de skulle tegne fra prik til prik med tal-læring som følge og de skulle definere hvor mange tændstikker der skulle bruges til at bygge en specifik figur. Der var flere typer opgaver og børnene fandt en glæde i dem alle. Dog var der nok noget nyhedsinteresse over deres entusiasme, for de meldte også alle sammen at de da skulle hjem og fortælle deres forældre at de ønskede sig spillet til jul eller deres førstkommende fødselsdag. De gik alle og en derfra med en Gozoa t-shirt (jeg tror desværre ikke de havde dem i voksenstørrelser) og med et æble i hånden. Det havde været svært at vente på tur, men nu var det overstået så nu skulle man tilbage til sin klasse og slå op i en kedelig matematikbog.

 Tilføjelse her yderligere halvanden måned efter at jeg skrev artiklen “næsten færdig”. 

Ja, så blev det officielt- Jeg har for lidt tid til at skrive artikler for tiden. Gozoa er nemlig i denne uge blevet udgivet – og ikke kun til…

Ipad/IOS

men også til

ANDROID!

Elektronisk afkrydsning – Iportalen eller Tabulex?

I noget tid har vi gået og leget med tanken om at indføre elektronisk afkrydsning på SFO’en hvor jeg arbejder. Første gang var for nogle år siden, hvor vi fik besøg af Henrik Johannesen, som er ejer og grundlægger af Iportalen. Mødet var godt, men da vi var ved at indføre Skoleporten på skolen, blev det besluttet, at vi ikke skulle ud og købe nyt program i SFO-øjemed, da det var vigtigt at både personale og forældre vænnede sig til at benytte ET intrasystem.

Vi var altså ikke på jagt efter noget, som så godt ud og var nyt smart legetøj

Her nogle år senere er der kommet lidt flere konkurrenter på banen – Tabulex, som jo er et velkendt navn i skoleverdenen, har lanceret deres eget SFO indkrydsningsmodul. Der er ingen tvivl om, at der er blevet kigget på Iportalen, da man besluttede sig for, hvordan det skulle fungere, men ikke destro mindre er de seriøse og professionelle i deres arbejde, hvilket gjorde det endnu sværere for os at træffe en beslutning. Meget af beslutningen har ligget hos mig selv og min chef og aftalen har hele tiden været, at skal der investeres så mange penge på udstyr og licenser, så skal det give tid, friere hænder og mindre stress på dagligdagen. Vi var altså ikke på jagt efter noget, som så godt ud og var nyt smart legetøj (selvom det kan være svært for en IT-pædagog som mig, at lade være med at tænke legetøj når jeg får sådan noget stillet i vente).

Jeg havde hurtigt fat i Henrik igen og bookede ham til et møde sammen med en IT-supporter. Desværre lagde IT-supporteren sig syg på dagen, men Henrik har efterhånden været sammen med de gutter så længe, så han ved hvad der kan lade sig gøre og hvordan backenden ser ud. Det produkt, jeg blev præsenteret for, lignede ikke meget, det der blev forelagt mig for nogle år siden. Det var blevet meget mere visuelt, imponerende stiliseret og med enormt mange flere funktioner. Alt sammen noget som betyder meget for mig i forhold til det nye system. Hvis man skal signalere til forældre og personale, at noget bliver brugt professionelt, så er det vigtigt, at det ikke ligner noget fra EDB-æraen. Det skal gerne signalere smartphones, tablets og skytænkning. Desværre er hverken Iportalen eller Tabulex helt der endnu, men Iportalen er klart tættere på end Tabulex.

De mange muligheder i Iportalen skaber et klassisk luksusproblem, når mange oplysninger skal kunne forefindes. Enten vælger man mange knapper og links og dermed et lidt rodet interface, eller også vælger man dybe stier, hvor du skal klikke dig igennem flere sider, for at komme til den du gerne vil bruge. Det giver en masse bøvl med at huske, hvor man sidst fandt noget (I kender det fra Skoleportens personaleintra). Ingen af delene fungerer voldsomt godt, når man skal arbejde hurtigt, men Iportalen tilgives meget hurtigt på grund af, at de mange funktioner, der er tilgængelige, VIRKELIG er en hjælp at have. Man får ikke fornemmelsen af fyld og rod, som man gør i Skoleportens layout. MEN Tabulex vælger her et tab-system, som altså lige er nummeret bedre end Iportalens at finde rundt i. Når det er sagt, skal man huske på, at det er begrænset hvor mange mennesker der bliver berørt af dette. Primært vil det være en administrator, som skal finde rundt og oprette steder, arrangementer, ferietilmeldinger og indskrive data. Iportalens interface til forældre og børn er selvfølgelig meget renere end det til administration.

En af de største hurdler for Iportalen er deres mangel på information på deres hjemmeside. Det er umuligt, at se hvordan systemet ser ud, finde information om hvilke ting der forefindes i systemet og hvor let anvendeligt det er – og det er synd, for Iportalen er et virkelig godt produkt. Tabulex har her teten, da deres hjemmeside næsten er ovenud informativ med screendumps af modulerne, så man kan se hvad man går ind til. Tabulex har smilende børn i sommervejr og Iportalen har et indslag fra TV-avisen anno 2009. Heldigvis kunne Henrik fortælle mig at der var en mand på sagen som var igang med at opdatere design og tekst.

En af de ting, der altid har betydet meget i min verden, når jeg overvejede Iportalen, er at Henrik arbejder som pædagog – på gulvet så at sige – til stadighed, så han ved præcis hvad jeg taler om og hvilke problematikker jeg støder på i min hverdag. Her er Tabulex lidt mere et firma, som kan virke ansigtsløst. Når jeg taler med ham, så føler jeg at jeg bliver hørt og at mine ideer bliver modtaget positivt – i en sådan grad så et layout til en infoskærm, jeg havde håndtegnet på et stykke papir, fulgte med Henrik ud af døren og med hjem til tegnebordet, hvor den forhåbentlig vil kunne udvikle sig til at blive implementeret i systemet.

Når alt dette er sagt, så er beslutningen i fuld gang med at blive truffet og jeg vil ikke afsløre hvad det ender med herinde, for jeg vil ikke farve nogen yderligere i den ene eller anden retning og fremstå som et reklameindslag for hverken Iportalen eller Tabulex SFO. Jeg har prøvet at sammenligne løsningerne, så i ved, at for at vælge korrekt bliver i nok nødt til at have begge firmaer ud og præsentere deres løsninger for jer.

Det har var blot to af de største spillere på markedet. Der findes også en løsning fra Datasign “Easykom“, men den kendte jeg ærlig talt ikke til før jeg skrev denne artikel og det i sig selv er måske for dårligt fra alle parters side. 🙂 (Såfremt der findes andre løsninger vil jeg ikke undskylde, at jeg ikke har taget dem med, men derimod rejse en løftet finger af dem og ryste på hovedet – hvordan kan i promovere jer selv så dårligt, at en IT-pædagog som mig aldrig har hørt om jer?) (Skam jer!)

Her er et link til Iportalens app og her er et til Tabulexs app. (Begge er til Android; Fordi sådan noget bruger jeg.)

God jagt og lad mig endelig høre jeres tanker.

Vil du være ligesom Indiana Jones – så spil Fortiden under lup

Viden om fortiden er en af de ting, som altid har fyldt meget i den menneskelige civilisation. Vi ved en masse, om hvor vi kommer fra, hvordan landmasserne har bevæget sig siden sidste istid og hvordan mennesket er gået fra foroverbøjet menneskeabe til sammenkrøbet kontormus. Alt dette kan vi takke folk som Indiana Jones for… altså arkæologer!

Dem som synes fortiden er spændende, kan jeg glæde med, at Nationalmuseet for nogle år siden lavede et spil til de arkæologisk interesserede. Det kræver dog en del læsning og derfor egner det sig ikke til de mindre børn – med mindre man er klar på at sidde ved siden af og læse højt HELE TIDEN. Man kan altså ikke gå til og fra, hvis man giver sine arkæologi-interesserede børn mulighed for at sætte sig med det her. Spillet henvender sig nok mest til aldersgruppen 3. – 6. klasse. Hvorfor man så kan undres over, at de har valgt et animeret dyr som fortæller og ikke et animeret menneske. Det virker en smule forkert.

Spillet er rimeligt realistisk i gennemgangen af fund og det betyder jo altså også, at tempoet er sat helt i bund – det er ikke “Indiana Jones og Mysteriet om jernalderbopladsen”. Spillet er mere passende, hvis man lige har været i eksempelvis Lejre og set en masse om stenalder, eller har været på Nationalmuseet og gerne vil følge op på den oplevelse foran computeren.

Du er også lidt af en nørd – tænker i måske – men jeg har aldrig været det på det her område, så det kan altså ramme hvem som helst.

Spillet går ud på at finde prøver på en lokal mark og dernæst undersøge til bunds hvad det er du har fundet, analyseret, sammenlignet med andre prøver og få dateret det. På den måde får du mere og mere viden om bopladsen. Det er meget slavisk og langsommeligt, men på en måde så man virkelig fordyber sig i hver enkelt detalje og lille mikroskopiske fund man finder ved udgravningen. Det er dermed ikke nødvendigvis en dårlig ting, at tempoet er sat i bund. Selv jeg, som voksen, må indrømme, at jeg fik lyst til lige at gennemføre det for at finde ud af mest muligt. Du er også lidt af en nørd – tænker i måske – men jeg har aldrig været det på det her område, så det kan altså ramme hvem som helst.

Spillet henvender sig nok mest til undervisningen, men en gang i mellem skal man tilbyde sine børn/unge noget, som kan udfordre deres intellekt og deres vidensbegær uden at det er i hastigt skydespils-tempo. Desværre er spillet stadig i beta-stadiet og det ses blandt andet imod slutningen, hvor det virker som om, man ikke rigtigt kan gennemføre – men indtil da er der meget at lære og finde ud af, så prøv det alligevel.

Kreative briter – stof til eftertanke – and now to something completely different!

Der er gået noget tid siden jeg sidst har skrevet en artikel herinde, men der sker en masse i baggrunden herinde, så i må leve lidt med uvisheden endnu. Indtil da kan jeg anbefale disse to videoer til refleksion over emnet kreativitet. Noget vi kan have svært ved at tilgodese i den danske folkeskole, MEN klart er blevet bedre til!

Sir Ken Robinson er en af de mere kendte talere om emnet skolevæsenet og kreativitet, men John Cleese nok er mest kendt for Monty Python og at være rigtig britisk og ekstremt underholdende. De har dog begge evner inden for hinandens ekspertiser vil i nok finde ud af efter at have brugt noget tid på at se videoerne.

Video af Sir ken Robinson:

Video af John Cleese :