For nogle kommuner har det eksisteret længe, og for andre er det slet ikke trådt i kraft endnu. Tidlig SFO-start er blevet en realitet for min skole i dette skoleår. Lyngby-Taarbæk kommune besluttede sig for – efter nogens mening, i sidste øjeblik – at indføre tidlig SFO-start på 4 af kommunens skoler i dette skoleår 2011/12. Min skoles SFO var en af de SFO’er, som skulle deltage i dette pilotprojekt. Vores personalegruppe tager generelt godt imod udfordringer og denne gang var ingen undtagelse.
Med ildhu er vi gået til opgaven og har, efter endt første ombæring, allerede gjort os nogle erfaringer, og vi havde også nogle overvejelser inden børnene ankom – heldigvis! I vidensdelingens navn, så besluttede jeg mig for at dele disse herinde, så de måske kunne komme andre til gode, eller måske sætte nogle tanker i gang hos nogle derude.
Hvorfor skal vi have tidlig SFO-start?
Vigtige praktiske ting at forholde sig til er der masser af. Hvad med intra for eksempel? Hvad med grupperne de skal være i, og hvordan skal vi finde pladsen til dem? Og hvorfor gør vi det?
Hvis vi starter med hvorfor:
– Mulighed for bedre klassedannelse, er nok den største fordel ved tidlig SFO-start. Hvis man nogensinde har prøvet at have en klasse, som var dårligt sammensat, så ved man præcist hvor vigtigt det er, at man nu får muligheden for at se børnene ordentligt an, inden man danner de færdige klasser.
– Mange snakker om muligheden for at undgå mange skift på en gang – og i mange tilfælde vil det også være muligt. Nogle steder vil det dog være umuligt ikke at skulle rykke børnene i andre huse, lokaler, vænne dem til nye voksne mm.
– Men noget af det der kan mærkes er, at de ikke skal forholde sig til den frie børnehavetilværelse og så pludselig skulle vænne sig til en masse nyt på en gang. Der får man muligheden for at lære dem om håndsoprækning, arbejdsro, af-tisning, spisetider, frikvarterer, rundkreds, vente tur og så mange andre ting. Kulturerne i de forskellige børnehaver er meget forskellige, og det er vidt forskelligt hvad børnene har været vant til i de sidste 4 år. Nogle børn har helt tjek på disse ting når de starter, mens andre kommer fra … lad os sige – meget anderledes hverdage i deres børnehave.
– Børnene har mødt hinanden inden sommerferien, og de får en større ro på i forhold til at 1. skoledag – uge, -måned. Man kender pludselig børnene ret godt, inden de skal til at tilbringe dagen sammen med de andre i en normal skoletilværelse.
Tanker der er værd at gøre sig:
Husk at opdatere jeres dokumentation – Forny velkomstfolderen, jeres aktivitets og traditionsoversigter, jeres mål- og indholdsbeskrivelser – diverse pædagogiske målsætninger mm. Der findes ikke noget værre at læse sig igennem, end uddateret information om jeres virke.
Hvor skal de være? Hvilke rum? Hvilke muligheder har i?
Hvad hedder vi egentlig???
Hvad skal børnenes gruppe hedde? Rød stue…? Det er måske lige lidt for børnehaveagtigt! Men der er dog en fordel ved farver -visualitet… Det er nemt at farvemarkere Rød Stues tuscher, spil, mapper osv. Hvis man vælger at omrokere nogle børn, skal der måske tænkes i nye farver, da man ellers kan føle at man bliver kylet ud af rød gruppe, og over i blå. Vi valgte at bruge, Gul, Rød, og Blå gruppe (Ikke stue – aldrig mere stue!!!) Min kollega Allan fandt de her 3 fede smilies, som kunne markere de forskellige grupper. Det var et hit!
Skal de hele tiden være i kontakt med de andre og større elever – også i skoletidens frikvarterer? Det er for nogle børn meget nervøst at skulle omgåes større elever fra 1. klasse og opefter. Man kan undgå meget utryghed ved i hvert fald i starten, at forsøge at lave indendørs aktiviteter samtidig med at de store har frikvarter? Senere SKAL man åbne op for at de kan omgåes i hvert fald de børn de skal gå på SFO med – hvilket for de fleste også er blevet fuldkomment trygt meget hurtigt.
Er der muligheder for aktiviteter på skolen – gymnastiksal, musiklokale, bibliotek, legeplads, filmrum, computerrum, børnehaveklasser, som de kan vænne sig til…? Det er en god måde at gøre skolen til et spændende sted at være – der var garanteret hverken filmrum, bibliotek eller gymnastiksal i deres gamle børnehave. Udnyt det!
IT -tanker man kan/bør gøre sig:
Skal der være et billedgalleri fra dagen der gik. I kan opsætte en skærm i garderoben så forældrene kan se hvad deres børn har lavet. Det kan gøres let med Picasa, en bærbar og en USB stick, eller overførsel online.
Hvis i har mulighed er et IWB hvorpå der kan fortælles om dagens program. Man kan med fordel lave et ugeskema. Det kan laves i Open Office Calc/Microsoft Excel eller andre programmer. Husk at opsætningen af hjemmesiden skal indbyde til at forældrene kan følge med – forældreintra er ikke en mulighed, med mindre man omgås noget data-indførsel i systemet. Vi lavede en fiktiv 0.x klasse som så siden hen blev fordelt ud i de 3 klasser 0.A, 0.B og 0.C. Det virkede!
Der var masser af feedback fra andre steder. Både kritiske og rosende røster i lokalavisen, hvor de kritiske generelt var rettet imod de mange skift børnene skulle igennem og altså ikke hvordan opgaven blev løst, men mere at behovet opstod for at tidlig SFO blev en realitet.
Det altoverskyggende for os var dog den ekstremt positive feedback vi fik fra både børn og forældre! Men det kræver noget af hele institutionen, at omplacere timer sådan så man kan give børnene en ordentlig modtagelse – men i det lange løb er jeg ikke i tvivl om at det er godt givet ud.
Læs gerne mere om overgange hos BUPL.
Ps. Denne artikel er skrevet over flere måneder, og har blandt andet været skrevet færdig og dernæst delvist forsvundet i databasenedbrud i sommerferien, så bær over med et noget blandet sprog.