Vi fortsætter vores artikelserie om behovet for IT i institutionerne, med et indspark om muligheder og begrænsninger.
Som en lille hæder har jeg sat et billede op af den dansker som først skabte en dansk hjemmeside, og fortsatte med at få Danmark med på noderne når det gjaldt www. Mogens Sandfær er i dag direktør på DTU’s (Danmarks Tekniske Universitet) bibliotek. Læs mere om ham og www her. Som en lille sidenote, kan vi også hædre ham da han er en af de primære hovedpersoner bag Roskilde Festivalens opståen.
Der er ingen tvivl om at IT er fremtiden, og mellemmenneskelig ansigt til ansigt komnmunikation bliver længere og længere imellem. Det er ikke noget vi kan bekæmpe, da det er et symptom på verdensudviklingen og altså ikke noget vi kan gå og stoppe mere end vi kan stoppe tiden. En del af dette skyldes selvfølgelig teknologiens indtog i alt hvad vi laver. Hastigheden vi kan og skal arbejde med stiger, og det skal vi tage til os, i stedet for at brokke os over det. Se det positive i internettets muligheder og lad være med at bruge tid på at brokke jer over dets indtog i jeres verden.
Vi kan takke det amerikanske militær for at skabe internettet for flere årtier siden, og dets meget begrænsede formål dengang skulle vise sig kun at være en begyndelse. Selvom mange mennesker i slut-80’erne og start-90’erne mente at nettet ville være en døgnflue, så beviste en anden af de industrier som er længst fra vores egen – pornoindustrien – at nettet havde mange flere muligheder – og mennesket havde et meget større behov – end hvad vi troede. Teorien går stadig på at hvis pornoen forsvandt fra internettet ville trafikken falde til under 10% af hvad den er nu. Vittighederne mener sågar at hvis pornoen forsvandt ville internettet inden for 10 år kun bestå af en enkelt side: www.wheredidalltheporngo.com.
Mulighederne for institutioner skal selvfølgelig ikke findes samme sted som hverken militæret eller pornoindustren – og dog. Med IT handler alt om 2 ting: Kommunikation af image og funktionalitet – og trafik. Dette gælder for militæret, pornoindustrien, folkeskolen og børnehaver (…og fona, dsb, dmi, paed-it, dr, politiken, wikileaks….) IT står for Informations Teknologi, og det er hvad det er – teknologi for at viderebringe information bedst muligt. Derfor kan det være svært at forstå at flere børnehaver, sfo’er og andre institutioner ikke benytter sig mere af det. Mulighederne består i at kunne informere forældre, brugere og personale om de vigtige informationer, eller sågar dagligdags informationer som er gældende for jeres institution. Hvis forældrene har mulighed for at gå på nettet og læse om hvilke projekter der er i den kommende tid, eller om det er på fredag eller mandag i afholder Lucia-optog (og hvad de skal medbringe den dag til deres pode), så lettes arbejdet for alle. Pædagogerne kan hænge opslag op som de plejer, men vi ved allesammen at de ikke altid bliver læst og reageret på. Tænk over hvilke ting der kan videreformidles med succes på nettet, og sørg for at der sker noget på jeres hjemmeside, så har i en gruppe meget velinformerede og velforberedte brugere (personale såvel som forældre). Mulighederne er mange og du kan læse om mange af dem her på Pæd-it. Hvis du samtidig vil lave siden lidt lækker a se på, kan du gøre den endnu mere atraktiv at besøge.
Begrænsninger er det andet hovedord for denne artikel. Dette skal ses i 2 perspektiver. Begrænsningen i form af de værktøjer som er til rådighed for den pædagogiske faggruppe, og begrænsningen i form af know-how (eller mennesker med selvsamme) i vores fag. Det er i de færreste jobannoncer at man oplever en børnehave søge efter en it-medarbejder, eller en it-projektansvarlig. Det betyder så selvfølgelig også at dem vi har siddende med en viden og interesse indenfor IT i daginstitutionerne oftest har den viden og interesse på baggrund af deres privatliv. Dem skal vi have fanget og beskæftiget. Og det er hovedformålet med Pæd-it!
De begrænsninger vi støder på i form af materiale og værktøjer er selvfølgelig at de platforme som er i brug er enten skabt for kommunens skyld (og bliver altså styret fra rådhuset) eller er skabt for undervisningsdelens skyld i form af Skoleporten. Hvem af jer vil ind på LÆRERintra, for at dele jeres viden om SFO-arbejde, eller nogen der ønsker at deltage fra børnehaverne på SKOLEkom? Alt dette kan virke som forhindringer, og først og fremmest burde du gå op forbi den ansvarlige på jeres skoleportal og få ændret Lærerintra til personaleintra (det er en indbygget mulighed som bare skal skiftes over på den enkelte skole). De platforme er også for jer, ligegyldig hvad de hedder. Fisketorvet er heller ikke kun for fiskere!
Iportalen derimod har skabt et værkstøj som er beregnet til SFO’er, og bliver brugt på flere forskellige SFO’er nu. Vi har allerede skrevet lidt om Iportalen i en artikel herinde. Iportalen har fat i den lange ende omkring nogle af de værktøjer, som SFO’er har behov for. Skoleports-skaberne har også kørt Børneintra i stilling, som er et intrasystem magen til skoleporten, som bare egner sig til børnehave-brug. Det synes jeg lyder som en god ide, da vi så kan skabe en tryghed ved systemet, allerede når forældrene “starter i børnehave”. 🙂 Selvfølgelig er risikoen der også for, at vi dermed skader dem tidligt, og lærer dem at “det der intrapjat er der alligevel ikke nogen der bruger”… Alle pædagoger ved hvor meget arbejde, der ligger i at beskæftige sig med tidligt skadede børn, og det er ikke nemmere at arbejde med tidligt skadede forældre.
Promovering er et vigtigt begreb når det gælder internettet og dets muligheder. Med promovering af sin institution og det arbejde man laver, kan man muliggøre flere ting for sig selv. Man synliggør det der laves, og dermed også at man skal lade være med at lave noget af det, hvis der skal skæres ned. Man viser forældrene hvad der sker når de ikke er til stede, for det kan være svært for mange forældre at forestille sig, når de kun oplever institutionen i det tidsrum hvor der afleveres børn, og hentes børn. Billeder siger som sag mere end tusinde ord, så få lagt billederne op på hjemmesiden på en smart og nem måde. Brug evt Picasa.
Da jeg forsøgte i 2008 at lave en undersøgelse i Lyngby-Taarbæk kommune om deres brug af I i SFO’erne var resultatet skræmmende. De fleste SFO’er var ikke engang nævnt på skoleporten for deres skole, og hvis de var, var de med håbløst uddaterede nyheder – som eksempelvis en studerendes berettelse fra 2006. Der hvor de var virkeligt upersonlige stod der åbningstider og lederens telefonnummer til kontoret – måske en målsætning hvis man var heldig. Hummeltofteskolen, Lindegårdsskolen og Fuglssanggårdsskolen (som jeg repræsenterer) var dog yderst til stede og havde velfungerende informationer og billeder på deres hjemmesider. Da jeg så forsøgte at se hvor mange af dem der var linket til – og hvor de var linket til – fra kommunens hjemmeside blev jeg endnu mere chokeret. Kommunernes beskrivelse af SFO’erne var 6-8 år gamle, med uddaterede telefonnumre (alle havde fåe IP-telefoni) og håbløs forældede mailadresser. Et forsøg på a kontakte SFO’erne gennem mailadresserne som var opsat, medførte at over halvdelen blev returneret med et adressanten ukendt… Heldigvis har de nogle dygtige IT-konsulenter i kommunen og en af dem fik styr på det sidste år ved at lægge en klar tone for SFO’erne. Alle informationer er ændrede nu, og flere af SFO’erne er blevet markeret på skoleporten nu. Dog må jeg dele en skrækhistorie med jer. Da jeg kontaktede en af SFO-lederne i kommunen med besked om hvorvidt de føle sig retfærdigt beskrevet på Skoleporten svarede han mig: “Det har da ikke noget med os a gøre”. Der blev jeg rystet i min grundvold, for hvad skal forældrene ellers tro når de på skolens hjemmeside kan gå ind på SFO, og læse om dem… Så når vilkårene så er som de er, skal man så helst læne sig tilbage og benægte det, og bekæmpe fremskridtet, eller skal man finde ud af hvordan man sætter sit eget præg på det?
Billedkilde: http://www.zakon.org/robert/internet/timeline/
You have to ask permission to use this picture – find contactinfo on the above linked site.
