Muligheder og begrænsninger

Vi fortsætter vores artikelserie om behovet for IT i institutionerne, med et indspark om muligheder og begrænsninger.

Som en lille hæder har jeg sat et billede op af den dansker som først skabte en dansk hjemmeside, og fortsatte med at få Danmark med på noderne når det gjaldt www. Mogens Sandfær er i dag direktør på DTU’s (Danmarks Tekniske Universitet) bibliotek. Læs mere om ham og www her. Som en lille sidenote, kan vi også hædre ham da han er en af de primære hovedpersoner bag Roskilde Festivalens opståen.

Der er ingen tvivl om at IT er fremtiden, og mellemmenneskelig ansigt til ansigt komnmunikation bliver længere og længere imellem. Det er ikke noget vi kan bekæmpe, da det er et symptom på verdensudviklingen og altså ikke noget vi kan gå og stoppe mere end vi kan stoppe tiden. En del af dette skyldes selvfølgelig teknologiens indtog i alt hvad vi laver. Hastigheden vi kan og skal arbejde med stiger, og det skal vi tage til os, i stedet for at brokke os over det. Se det positive i internettets muligheder og lad være med at bruge tid på at brokke jer over dets indtog i jeres verden.
Vi kan takke det amerikanske militær for at skabe internettet for flere årtier siden, og dets meget begrænsede formål dengang skulle vise sig kun at være en begyndelse. Selvom mange mennesker i slut-80’erne og start-90’erne mente at nettet ville være en døgnflue, så beviste en anden af de industrier som er længst fra vores egen – pornoindustrien – at nettet havde mange flere muligheder – og mennesket havde et meget større behov – end hvad vi troede. Teorien går stadig på at hvis pornoen forsvandt fra internettet ville trafikken falde til under 10% af hvad den er nu. Vittighederne mener sågar at hvis pornoen forsvandt ville internettet inden for 10 år kun bestå af en enkelt side: www.wheredidalltheporngo.com.

Mulighederne for institutioner skal selvfølgelig ikke findes samme sted som hverken militæret eller pornoindustren – og dog. Med IT handler alt om 2 ting: Kommunikation af image og funktionalitet – og trafik. Dette gælder for militæret, pornoindustrien, folkeskolen og børnehaver (…og fona, dsb, dmi, paed-it, dr, politiken, wikileaks….) IT står for Informations Teknologi, og det er hvad det er – teknologi for at viderebringe information bedst muligt. Derfor kan det være svært at forstå at flere børnehaver, sfo’er og andre institutioner ikke benytter sig mere af det. Mulighederne består i at kunne informere forældre, brugere og personale om de vigtige informationer, eller sågar dagligdags informationer som er gældende for jeres institution. Hvis forældrene har mulighed for at gå på nettet og læse om hvilke projekter der er i den kommende tid, eller om det er på fredag eller mandag i afholder Lucia-optog (og hvad de skal medbringe den dag til deres pode), så lettes arbejdet for alle. Pædagogerne kan hænge opslag op som de plejer, men vi ved allesammen at de ikke altid bliver læst og reageret på. Tænk over hvilke ting der kan videreformidles med succes på nettet, og sørg for at der sker noget på jeres hjemmeside, så har i en gruppe meget velinformerede og velforberedte brugere (personale såvel som forældre). Mulighederne er mange og du kan læse om mange af dem her på Pæd-it. Hvis du samtidig vil lave siden lidt lækker a se på, kan du gøre den endnu mere atraktiv at besøge. 

Begrænsninger er det andet hovedord for denne artikel. Dette skal ses i 2 perspektiver. Begrænsningen i form af de værktøjer som er til rådighed for den pædagogiske faggruppe, og begrænsningen i form af know-how (eller mennesker med selvsamme) i vores fag. Det er i de færreste jobannoncer at man oplever en børnehave søge efter en it-medarbejder, eller en it-projektansvarlig. Det betyder så selvfølgelig også at dem vi har siddende med en viden og interesse indenfor IT i daginstitutionerne oftest har den viden og interesse på baggrund af deres privatliv. Dem skal vi have fanget og beskæftiget. Og det er hovedformålet med Pæd-it!

De begrænsninger vi støder på i form af materiale og værktøjer er selvfølgelig at de platforme som er i brug er enten skabt for kommunens skyld (og bliver altså styret fra rådhuset) eller er skabt for undervisningsdelens skyld i form af Skoleporten. Hvem af jer vil ind på LÆRERintra, for at dele jeres viden om SFO-arbejde, eller nogen der ønsker at deltage fra børnehaverne på SKOLEkom? Alt dette kan virke som forhindringer, og først og fremmest burde du gå op forbi den ansvarlige på jeres skoleportal og få ændret Lærerintra til personaleintra (det er en indbygget mulighed som bare skal skiftes over på den enkelte skole). De platforme er også for jer, ligegyldig hvad de hedder. Fisketorvet er heller ikke kun for fiskere!
Iportalen derimod har skabt et værkstøj som er beregnet til SFO’er, og bliver brugt på flere forskellige SFO’er nu. Vi har allerede skrevet lidt om Iportalen i en artikel herinde. Iportalen har fat i den lange ende omkring nogle af de værktøjer, som SFO’er har behov for. Skoleports-skaberne har også kørt Børneintra i stilling, som er et intrasystem magen til skoleporten, som bare egner sig til børnehave-brug. Det synes jeg lyder som en god ide, da vi så kan skabe en tryghed ved systemet, allerede når forældrene “starter i børnehave”. 🙂 Selvfølgelig er risikoen der også for, at vi dermed skader dem tidligt, og lærer dem at “det der intrapjat er der alligevel ikke nogen der bruger”… Alle pædagoger ved hvor meget arbejde, der ligger i at beskæftige sig med tidligt skadede børn, og det er ikke nemmere at arbejde med tidligt skadede forældre.

Promovering er et vigtigt begreb når det gælder internettet og dets muligheder. Med promovering af sin institution og det arbejde man laver, kan man muliggøre flere ting for sig selv. Man synliggør det der laves, og dermed også at man skal lade være med at lave noget af det, hvis der skal skæres ned. Man viser forældrene hvad der sker når de ikke er til stede, for det kan være svært for mange forældre at forestille sig, når de kun oplever institutionen i det tidsrum hvor der afleveres børn, og hentes børn. Billeder siger som sag mere end tusinde ord, så få lagt billederne op på hjemmesiden på en smart og nem måde. Brug evt Picasa.

Da jeg forsøgte i 2008 at lave en undersøgelse i Lyngby-Taarbæk kommune om deres brug af I i SFO’erne var resultatet skræmmende. De fleste SFO’er var ikke engang nævnt på skoleporten for deres skole, og hvis de var, var de med håbløst uddaterede nyheder – som eksempelvis en studerendes berettelse fra 2006. Der hvor de var virkeligt upersonlige stod der åbningstider og lederens telefonnummer til kontoret – måske en målsætning hvis man var heldig. Hummeltofteskolen, Lindegårdsskolen og Fuglssanggårdsskolen (som jeg repræsenterer) var dog yderst til stede og havde velfungerende informationer og billeder på deres hjemmesider. Da jeg så forsøgte at se hvor mange af dem der var linket til – og hvor de var linket til – fra kommunens hjemmeside blev jeg endnu mere chokeret. Kommunernes beskrivelse af SFO’erne var 6-8 år gamle, med uddaterede telefonnumre (alle havde fåe IP-telefoni) og håbløs forældede mailadresser. Et forsøg på a kontakte SFO’erne gennem mailadresserne som var opsat, medførte at over halvdelen blev returneret med et adressanten ukendt… Heldigvis har de nogle dygtige IT-konsulenter i kommunen og en af dem fik styr på det sidste år ved at lægge en klar tone for SFO’erne. Alle informationer er ændrede nu, og flere af SFO’erne er blevet markeret på skoleporten nu. Dog må jeg dele en skrækhistorie med jer. Da jeg kontaktede en af SFO-lederne i kommunen med besked om hvorvidt de føle sig retfærdigt beskrevet på Skoleporten svarede han mig: “Det har da ikke noget med os a gøre”. Der blev jeg rystet i min grundvold, for hvad skal forældrene ellers tro når de på skolens hjemmeside kan gå ind på SFO, og læse om dem… Så når vilkårene så er som de er, skal man så helst læne sig tilbage og benægte det, og bekæmpe fremskridtet, eller skal man finde ud af hvordan man sætter sit eget præg på det?

Billedkilde: http://www.zakon.org/robert/internet/timeline/
You have to ask permission to use this picture – find contactinfo on the above linked site.

Skoleporten 2 – Opsætning af aktivitetskalender

Aktivitetskalenderen er et fantastisk værktøj i Skoleporten. Kalenderen giver nemlig mulighed for at synkronisere med andre medarbejdere, informere forældre og børn via opslagstavlerne eller besked, fastsætte aktiviteter langt ud i fremtiden, og booke lokalerne i sammenhæng med dette. På den måde har du klaret alle aktiviteterne der omhandler lokaler, datoer og information i et snuptag. Det er drønsmart.

SFO har sin egen aktivitetsvisning, forstået som at du kan vælge udelukkende at se aktiviteter som omhandler SFO, og dermed si undervisningsaktiviteter fra. Nogle gange kan det dog være smart at kigge kalenderen igennem for skoleaktiviteter inden du fastsætter dine egen. Hvis du skal fastsætte hvornår dine 2. klasser skal øve teater på SFO for eksempel, er der smart at kigge i kalenderen om de tilfældigvis er igang med noget andet krævende eller sågar et andet teaterstykke i den periode. Det kan betyde meget for børnenes motivation hvis der ligger for mange markante ting lige oven i hinanden.

Men nu det er ved at være den tid på året igen – der skal oprettes aktivitetskalender for det kommende skoleår. Hvordan er det nu lige…?

Videoen er uden lyd, da min mikrofon ikke virker for tiden. Jeg skal nok få fat i en ny så jeg kan lave nogle indtalte videoer.

Du kan gå ind og se aktivitetskalenderen ved at gå på menupunktet “koordination” og dernæst punktet “kalender”. Du behøver ikke administratorkode for at redigere i kalenderen, så det er bare med at sætte dine kolleger til at skrive ind, så du ikke selv hænger på det hele, med mindre du vil det. Dine kolleger kan så gå ind og finde datoen de ønsker at lave en aktivitet, se om der er andre aktiviteter lige deromkring og så eller oprette et nyt punkt. Det gøres som så mange andre ting, ved at markere det lille hvide ark papir med stjernen i øverste højre hjørne ved siden af printerikonet. Så kan du oprette en aktivitet, navngive den, fastsætte dato og tidsrum, angive deltagere, give besked på skoleporten, forældreintra, elevintra, og sågar sende en besked til både kolleger og de deltagende klasser, så alle ved at der netop den dato skal sættes kryds i kalenderen.
Du skal dog huske på at når du opretter en besked til deltagerne så sendes den med det samme, og hvis du er igang med at opsætte hele næste skoleårs kalender, så laver du et decideret beskedbombardement mod forældre, kolleger osv. Det kan være en idé at vente med at sende beskeden til aktiviteten nærmer sig. Dette gøres dog smart ved en uges tid før din aktivitet løber af stablen, så går du ind og redigerer aktiviteten og sætter flueben i send besked. På den måde modtager forældrene beskeden kort inden det går løs, og der er måske også større chance for at de husker det, fremfor hvis de modtog en besked for op til 9 måneder siden.
En af de store fordele ved dette er at de deltagende på får en notits på deres forside hvor der står at der snart er et arrangement hvor de skal deltage. Se det er smart.

Et andet problem som kan opstå er ved aktivitetsuger, som oftest er et SFO-begreb og ikke et undervisningsbegreb. Hvis SFO har motionsuge, rollespilsuge, cykeluge, eller filteuge så kan det fylde ganske gevaldigt i kalenderen, da man kan vælge at markere alle dage som en del af aktiviteten. Dette fylder dog gevaldigt hvis skolekontoret eksempelvis printer aktivitetskalenderen ud for den uge, eller den måned, hvor der eksempelvis er aktiviteter om sundhed hele tiden på SFO. Man kan som alternativ oprette en post der hedder “sundhedsuge starter” og så på den sidste dag skrive “sundhedsuge slutter” – fordelen er at det ikke fylder hele kalenderen, men den potentielt mere problematiske situation er at forældrenene kigger ind når ugen er startet og altså ikke kan se på deres forside at det foregår lige der. Samtidig kan det også være svært at koordinere med andre, hvis man eksempelvis kigger på hvorvidt de er ledige tirsdagen i den uge, og der ikke fremgår af kalenderen, da det jo startede mandag.

Videoen er lavet med Skoletubevideo, som jeg nok skal lave en artikel om på et tidspunkt.

Læringsspil: Matematik på en lidt sjov måde

Når man snakker computerspil på SFO’erne så er der altid nogle forældre (og pædagoger) som ser rødt og forventer vold i stil med Counterstrike eller World of Warcraft. Der findes faktisk masser af andre spil, og rigtig mange af dem er ikke voldelige (det vidste i nok godt). Der findes en hel genre der hedder Learning games eller Educational games (“læringsspil”). Det er jo ikke forbudt for børn at spille noget lærerigt på SFO, også spil som mest passer til undervisningen. 

Disse spil kan have et godt gameplay med meget lidt grafik og til tider også til en meget lille pris. Spil som Matematik i måneby (som er danskproduceret) findes på mange skoler, og har da også en vis værdi som spil i de små klasser. Det fanger ikke de lidt ældre elever (3.-6. klasse), som man i virkeligheden sigtede efter. Det er matematik gjort en smule underholdende gennem en computer i et univers, som børnehaveklasserne og 1. klasserne synes er spændende. Man skal dog lige ind i opsætningen og trykke på 1.klasse niveau og så fjerne de enkelte typer opgaver som børnene ikke kan endnu. 

På Fantasiens vinger fra Det virtuelle matematikværksted er også et rigtigt godt bud på et spil, som kræver lidt mere fokus fra eleverne, og som holder dem fænget længere tid end Matematik i Måneby, og er godt til at samarbejde omkring 2 og 2. Der er større variation i opgaverne og sværhedsgraden er bedre tilpasset. Spillet fastholder børnene med læring på samme niveau som mange af de spil de ikke lærer så meget af men gerne vil spille hele tiden.

Et alternativ til PC-spillene er Professor Kageyama’s Maths Training (linket er til Kelkoo hvor du kan købe det), som har fået enestående anmeldelser, som værende det bedste læringsspil nogensinde, og det er til Nintendo DS! Hvis I beslutter jer for at have en Nintendo liggende til låns, så kan dette spil retfærdiggøre det!

Mange spil kan også findes på nettet, dog skal man så være forberedt på at siderne er på engelsk. Et eksempel kunne være PBSkids. Men der er masser af links ellers fra EMU’s side om matematikspil. De har ligeledes en side med danskspil og engelsk spil, og også om emner, men det kan dog blive lidt for fagligt, og lidt for specifikt.

Der findes også masser af casual spil (spil som er lige til at gå til og lige så nemme at slippe igen) som er gratis og kan findes på forskellige sider. Mange af dem har en snert af læringsspil over sig. En af dem er Blocksum, der spilles som en form for tetris med regnestykker. Du kan finde spillet her.

Når man snakker IT i folkeskole regi, så kan man ikke komme udenom læringsspil i hverken den ene eller anden afskygning. Leg og læring kan sagtens foregå med spil ved en PC!

Fremtidens folkeskole – nu uden flyvende Delorean.

Fremtidens skole lyder som noget med Michael J. Fox der rejser frem i tiden i en special-bygget Delorean. Der er dog ingen Delorean i denne artikel.

Lyngby-Taarbæk kommune (LTK) er en blandt mange kommuner som sætter fremtidens folkeskole på dagsordenen. Målet er at skabe visioner for hvordan skolestrategien skal se ud. Fra Undervisningsministeriets side ønsker man at højne niveauet over de næste 10 år i en sådan grad så 8. klasses elever skal have samme niveau som 9. klasse elever har nu i den danske folkeskole.

Det er der som sådan ikke noget galt i, og det er beundringsværdigt at man ønsker at inddrage lærere og pædagoger i processen til at beslutte hvordan dette skal gøres. Jeg kan forestille mig at økonomi nok kommer til at blive et emne, og der vil sikkert blive tærsket så meget langhalm på det at jeg ikke også behøver gøre det her.
Undervisningsdifferientiering, som værktøj, er allerede blevet nævnt under 2 af de hovedpunkter som LTK har fremlagt:

  1. Udfordring til alle elever gennem hele deres skoleforløb, og
  2. specialundervisning i klasserne. Igen kan man kun give dem ret i at det nok er for det bedste, og igen vil ressourcer nok blive det gennemgående. (Og igen kommer langhalmen frem og vi lader diskussionen fortsætte andetsteds).

Samtidig med at man ønsker at sætte fokus på disse ting, prøver man også at sætte nogle pædagogiske emner på banen.

  1. Læring og pædagogik: Hvordan lærer eleverne bedst? (omhandler læringsstile og miljøer)
  2. Rummelighed og inklusion (omhandler specialundervisning og pædagogisk arbejde med dette.)

Jeg glædede mig over at se disse to. Desværre fik jeg ikke meldt mig til nogen af dem, da deadlinen passerede før jeg fik sat mig ned og læst beskrivelserne igennem. Hermed en opfordring til at være på mærkerne når jeres kommune kontakter skolen om dette! Her er da alletiders chance for pædagogerne at gøre sig bemærkede på. Pædagogerne er nemlig en meget større del af folkeskolens fremtid end vi har været nogensinde før. Pædagog 2.0 blander sig i debatten og skaber sine egne rammer gennem deltagelse i beslutningsprocesserne, så vi ikke ender med at udføre vores pædagogiske arbejde på en måde dikteret af ikke pædagogisk uddannede personer.

Hvilke andre faggrupper kender i der får deres arbejde dikteret af personer, som ikke har nogen som helst forudsætninger for at vide hvad det indebær at udføre arbejdet?

Innovation var et af fokuspunkterne også og der må jeg indrømme, at jeg ærgrede mig endnu mere over ikke at have fået blandet mig i debatten. Fokus skulle være på nytænkning og udvikling, og det skriger Pædagog 2.0 i mine ører.

Loops projekt  om fremtidens klasseværelse(afbilledet til venstre) deltog i Open Architecture Challenge 2009. Prøv at se om ikke det er nytænkning af klasseværelse omgivelserne.

Fremtidens folkeskole mangler dog nogle fokuspunkter ifølge mig. Yderligere fokuspunkter kunne være:

  1. IT i folkeskolen – fokus på brugen af og vidensdeling om. Brug hinandens kompetencer mere. (Kom den bag på nogen?)
  2. Forældresamarbejdet (som dog er nævnt men ikke er udpenslet nok). Hvor meget, hvor ofte, hvordan?
  3. Kommunikation af værdier, projekter og evalueringer. Vi skal sætte fokus på hvordan vi melder ud hvad det er vi gør, for begrebet folkeskole er blevet så meget anderledes fra forældregenerationen gik der, så det kan være svært at gennemskue. Alene SFO-begrebet fandtes ikke da størstedelen af forældrene gik i skole.

Vi skal benytte vores faglighed til at løfte vores arbejde op på et plan, hvor vi kan argumentere for vores behov for ressourcer. Gennem disse 3 yderligere fokuspunkter kan vi sætte fremtiden på programmet og gøre det tydeligt at vi gør det!