Jamen er IT og programmering i skolen så godt eller skidt???

For tiden kører debatten om evidensen for at brugen af IT i undervisningen løfter pædagogikken og undervisningen i en stime af artikler i forskellige aviser og fagblade.
– Er IT et vidundermiddel, som kan løfte enhver klasse op til nye højder, såfremt læreren ved hvor man tænder?
– Er programmering vigtigere at lære end billedkunst?
– Er iPads vejen til at lære børnene at læse hurtigere.
Det er en jungle af for og imod derude – men lad mig gøre jer den tjeneste at skifte begreber og læremidler ud med andre begreber og læringsmidler og så lad os få nuanceret debatten lidt.
-Er blyanter et vidundermiddel, som kan løfte enhver klasse op til nye højder, såfremt læreren ved hvilken vej den vender?
– Er kaligrafi vigtigere end at lære billedkunst?
– Er tegnekopier vejen til at lære børnene at læse hurtigere?

Ifølge mig kan man ikke sætte det her op som endegyldige løsninger. Hvis man forstår at bruge IT i sin undervisning, som et hjælpemiddel og læremiddel, der kan støtte op om den pædagogik man ellers fører i klassen – ja så giver det god mening. Hvis man prædiker sammenhold og derefter placerer dem med hver sin ipad – så giver det ikke mening.
Hvis du taler om mere bevægelse i timerne og derefter sætter dem med noget stillesiddende på ipads – så giver det IKKE mening.

Denne her debat er kommet til at handle om, at vi SKAL bruge IT i skolen – og PROGRAMMERING er det nye livsvigtige lærings- og omdrejningspunkt. Det er sådan man debatterer politik på Facebook, på Ekstrabladets kommentarområder og desværre flere og flere steder.

Et meme-eksempel på de “gode gamle dage” som vi åbenbart har glemt.

Den nuancerede debat mangler. Debatten vil gerne handle om, at man har glemt de gamle dyder hvor man løb rundt på gader og stræder om aftenen og legede sammen.
Debatten bør handle om hvordan vi generelt laver god pædagogik med børn. Hvis man bruger IT til det, så har man valgt et hjælpemiddel, som indeholder mange muligheder. Det indeholder vidensdeling fra hele verden om specifikke forløb, videnssøgning på et plan hvor intet andet læremiddel kan følge med og masser af fede (og masser af dårlige) programmer og apps, som kan støtte op om din planlagte undervisning.
Det den ikke indeholder, det er kendskabet til din klasse, din gruppe børn, det specifikke pædagogiske behov, der er i din hverdag. Det indeholder hverken blyanten eller tegnekopien heller ikke. Det er DIG der definerer hvad der skal bruges og hvorfor.

Programmering giver rigtig god mening at lære fra sig – ikke nødvendigvis fordi alle skal lære Javascript, C#, Swift eller lignende, så de kan blive programmører når de bliver større. Nej det giver mening, fordi teknologi omgiver os i højere og højere grad og har indflydelse på flere og flere aspekter af vores hverdag – så hvis man kan forstå principperne bag hvordan de fungerer og hvilke muligheder de indeholder, så har man bedre mulighed for at tænke kreativt, produktivt, innovativt og alsidigt. Hvis ikke dette er vigtigt – hvorfor har vi så Træsløjd, elektronik, håndværk og design og lignende. Hvorfor lærer vi om parallelogrammer i matematik?  Hvorfor lærer vi om analyse af norske tekster i dansk? Hvorfor arbejder vi med dans og kropslige udtryk i idræt?
Hvis nu jeg ikke skal bruge det?
Det programmering giver, er muligheder! Det giver også logikforståelse og debugging evner, som kan bæres direkte over i alle andre opgaver.

Programmeringsjobs ender nok alligevel primært i Indien og Kina i fremtiden, men ideer, kreativitet og design har alle dage været Danmarks trademark – det og bacon!
Så vi får behov for at holde vores kreativitet i gang. Det gør vi bedst ved at lære børn om hvad teknologi kan gøre for dem, og samtidig opdrage dem omkring dannelsen og kreativiteten, medborgerskabet og samarbejdet, innovation og produktion. Det vil give os børn, som vil føle at de kan gøre hvad som helst. Børn der ser muligheder uden for rammerne.
De rammer bygger vi tykkere og højere ved at diskutere for og imod brug af IT i skolen – i stedet for i flok at skubbe på dem og se om vi kan rykke på noget.

Jeg siger ikke at “ALLE SKAL BRUGE IT I SKOLEN” – men jeg siger, at dem der kan understøtte deres pædagogik ved at benytte det, de skal gøre det det – og så skal de huske at dele deres gode erfaringer med os andre. Og det samme forventer jeg også af dig der ikke bruger IT i skolen, men stadig laver fede forløb.

IT i børnehøjde – barnets digitale læringsrum

Jeg har store forventninger til denne udgivelse som nu kan forudbestilles. Lars Friis Laursen og Jesper Petersen har sammen skrevet denne bog, som jeg ser som et godt bud på et must-read i 2014 hvis man har berøring med IT og læring i børnehøjde.

7393

 

Lars Friis Laursen og Jesper Petersen er de to mest markante ansigter i konsulentfirmaet IT i børnehøjde(www.itib.dk) og deres fokus ligger meget på brugen af iPads i naturen og som læringsmiddel generelt.

Hvorfor er der behov for digital dannelse og opdragelse af børn til IT? “CutForMikkel”

AmbitionDet her er et fremragende spørgsmål som jeg har stillet mig selv mange gange i de sidste par måneder. Jeg har stillet det mest fordi vi skulle formulere en Multimediepolitik til SFO’en, som gerne skulle afspejle at vi havde ambitioner på vegne af vores SFO. Hvorfor er det så vigtigt at lære vores børn om den digitale dannelse og hvorfor er det så vigtigt at opdrag dem til brugen af IT?

I de sidste par uger er jeg stødt på flere situationer som ruskede op i netop dette spørgsmål. En af dem var en sag som blev blæst stort op inde på TV2 Nyhedernes Facebookside. Nyheden handler om den noget bizarre situation at 11-årige Mikkel har skabt sig en blog på Facebook hvor han blogger om sit liv. Da Facebook nu er ved at lukke bloggen, skaber det en masse røre og på satirisk vis beslutter flere Facebook medlemmer at uploade billeder på bloggen som viser dem i situationer hvor de “skærer sig selv”. Det vil sige at de foregiver at true med selvmord hvis Mikkels blog lukker. Billederne er en parodi på handlinger udført af “Beliebers” (Justin Bieber fans) for at vise støtte for deres store idol.
Nu spreder harmen sig hos folk, som mener at det er forkasteligt og citat: “ikke legalt” at lægge sådanne billeder op på en 11-årig drengs blog på Facebook.

Facebook ikke gammel nok

Hvor vil jeg hen med det her, tænker i måske. Min pointe er: Hvorfor skal medlemmer på Facebook tage hensyn til at der befinder sig en 11-årig på Facebook, når drengen nu ikke må færdes der, da Facebooks politik TYDELIGT indikerer at man skal angive sin alder – OG enhver aldersangivelse som placerer dig yngre end 13 år betyder at du ikke har tilladelse til at benytte siden? I dette tilfælde er verden blevet vendt på hovedet.

Sammenligning: En 15-årig dreng vandrer ind på en bar og dagen efter klager folk over at han så folk kysse, danse erotisk og indtage alkohol – “Hvor vover de at gøre det når der er en 15-årig til stede”. Det vover de at gøre fordi at stedet ikke TILLADER at mindreårige går derind. Længere er den faktisk ikke…Vil det så sige at jeg mener det er ok at lægge billeder op på andre folks blogge af usmagelig karakter, såsom satirisk at lave sjov med selvmord? Ja og nej. JA, det er lovligt, og ja de har ret til det. Men nej det er ekstremt dårlig smag at lægge billederne op. Jeg mener at det er grovkornet humor helt ud i ekstremerne – men det er Casper Christensen og Frank Hvam filmen og serien “Klovn” også og den lader det til at vi voksne æder råt! Ville vi lade vores 11-årige se den? Måske – for den er sat med en aldersgrænse der hedder 11. Er der ting i den som kræver at en forælder lige vender tingene med sit barn bagefter? Det skulle jeg mene.

facebook age restriction“Det er et spørgsmål om, hvad man giver folk rettigheder til. Det her vil få en konsekvens. Det vil vi ikke have. Det er træls og nu må vi regulere adgangen, siger faderen.”
 Mikkels far i artiklen.

Og her er Mikkels far og jeg MEGET enige, men jeg er ikke sikker på, at vi er enige om hvis rettigheder, der trænger til et gennemsyn.

computer-cryingDigital dannelse er ikke et spørgsmål om at tilpasse verden til de små, men tværtimod at forberede dem på en verden de skal ud i senere. Det handler altså ikke om at få dem tidligt på Facebook (ligegyldigt hvor meget alle de andre må), men om at forberede dem på at mødes med andre derude – andre som ikke kan se dit ansigt når du er ked af det over det de skrev, andre som du ikke kan se blev ked af det over det DU skrev.

Digital dannelse handler om at opdrage sine børn til situationer, som er sværere at tyde end dem de støder på i dagligdagens skoleliv. Så derfor er det godt at jeg har tænkt mig at skrive mangle flere artikler om dette emne til at hjælpe jer med at få indsigt i det. 🙂

TED – Ideer der er værd at dele.

Hvis du ikke endnu har hørt om TED, så er det godt du er igang med at læse denne artikel. TED er en non-profit organisation, som viderebringer GODE IDEER diverse kloge hoveder fremlægger offentligt, i håbet om at ændre vores tankegang til noget bedre, mere effektivt, mere lykkeligt og mere tilpasset vores verden, som den ser ud i dag.

Jeg lærte om TED gennem min fascination af Sir Ken Robinson, som jeg allerede har skrevet om tidligere. Hans tilgang til undervisning og nutidens verden er intet mindre end banebrydende og nytænkende. Med nutidens folkeskole-modeord, må man sige at det er INNOVATION på højt plan.

Men mange andre har også  fremlagt rigtig fede og gode ideer under TED-konferencer. Se eksempelvis Gabe Zichermanns fremlægning af hvordan børn bliver klogere af at spille spil.

Gever Tulley har også en sjov måde at formulere sikkerhed på. Læn dig tilbage og få et par gode grin, mens du overvejer om dine egen praksis er god eller dårlig for børnene.


Find selv flere videoer og gode ideer under eksempelvis tags som:

Play (leg)

Education 

TED-Ed (Mere decideret undervisning men på den fede måde)

Internet

Der er rigeligt med tags at vælge mellem.

Kreative briter – stof til eftertanke – and now to something completely different!

Der er gået noget tid siden jeg sidst har skrevet en artikel herinde, men der sker en masse i baggrunden herinde, så i må leve lidt med uvisheden endnu. Indtil da kan jeg anbefale disse to videoer til refleksion over emnet kreativitet. Noget vi kan have svært ved at tilgodese i den danske folkeskole, MEN klart er blevet bedre til!

Sir Ken Robinson er en af de mere kendte talere om emnet skolevæsenet og kreativitet, men John Cleese nok er mest kendt for Monty Python og at være rigtig britisk og ekstremt underholdende. De har dog begge evner inden for hinandens ekspertiser vil i nok finde ud af efter at have brugt noget tid på at se videoerne.

Video af Sir ken Robinson:

Video af John Cleese :

Rejsedagbog for tirsdagen på skoleintratræf 2012

Den forløsende søvn ramte korte efter at jeg kom hjem til Best Western i Kolding lidt over midnat. Maden og vinen havde været af en fin kvalitet så hyggen bredte sig hurtigt om bordet i den store teatersal på Comwell. Underholdningen var Steffen Brandt fra TV2 og han havde medbragt en sanglærke af rang, som jeg desværre aldrig fangede navnet på – måske Charlotte? De to var et fantastisk makkerpar, med den finurlige Steffen Brandt som gang på gang fik salen til at rocke og knække sammen af grin på skift. Stemningen kan bedst beskrives af den video jeg lægger ind i indlægget, så snart jeg ikke længere befinder mig i et tog på vej mod Virum fra Kolding med en internetforbindelse der kommer fra min telefons WIFI funktion. (ÆNDRING: VIDEOEN DRILLER SÅ JEG LIGGER LIGE ET SLØRET BILLEDE IND I STEDET…)

Undskyld - bare...undskyld. Jeg skal nok se hvad jeg kan gøre...

Jeg faldt, som håbet, i snak med nogle interessante gutter, som jeg hverken kan huske navnet på eller skolen på. En var skolebibliotekar fra Sønderjylland og havde været inde og kigge på PÆD-IT engang, så det kan jo være han læser dette – så skriv lige i kommentarfeltet! 🙂
Den anden var fra en friskole og have primært IT-vejledertimer. Den sidste var fra PLC og havde masser af jysk lune.

Vi snakkede om meget forskelligt, fra vores hverdag med IT og kolleger der skulle forstå det, til hvilke tjenester man kunne bruge. Til sidst stødte Lars Jensen fra Solutors til os, men da var klokken blevet mange og desværre nåede vi kun at snakke kortvarigt. Det skulle der dog være råd for tirsdag.

Som sagt gik det rimelig nemt at falde i søvn efter at have kørt på så længe og med så meget vidensinput, rødvin og god mad. Glæden var også stor da jeg vågnede kl 7.30 uden at nogle børn havde grædt i løbet af natten eller ligget i midten og sparket knæ i ryggen på mig. Et hurtigt bad, morgenmad og en kop kaffe og så var vi klar igen til at modtage endnu flere input.

Jeg har på det skammeligstetaget dette fra programmet, men det siger bare så meget.

Dagens første indslag var af Martin Hall (kunstneren – eller for de mere populærkulturede – ham fra Talent 2008). Han lavede et indlæg om at være vidne eller publikum, og publikum nød vi at være mens han med fantastisk fortælleevne formulerede sig elegant igennem historien der havde bragt ham til at være hvor han er i dag. Danmarks mest velformulerede og velklædte punk-kunstner. Da han var færdig fik han stående ovationer, som tydeligt markerede at vi var vågne og på – klar til endnu en dag.

Første indslag til mig omhandlede webetik, fremført på fornuftig vis af Anne Alanin fra EMU. Hendes indslag omhandlede meget de informationer, som kan indhentes fra EMU.dk i deres temaside om webetik. Der var masser af relevante cases, måder at gribe tingene an på og få folk til aktivt at tage stilling. Vi opdelte os i lokalet alt efter om vi var enige, eller uenige i et udsagn hun kom med. Det krævede refleksion og stillingtagen og var helt klart et værktøj jeg vil bruge som konsulent. Spørg eksempelvis et lærerkollektiv hvorvidt det er deres ansvar at lære børnene at agere online. Det gav her nogle meget forskellige holdninger og ingen undgik at tage stilling til hvad de mente om den sag. Desværre for mig havde jeg før opdaget EMU’s side om webetik og har faktisk en artikel liggende med et oplæg omkring den information der kan findes derinde, så der var ikke SÅ meget nyt for mig – men det var stadigvæk godt.

Dernæst stod den på erfaringsudveksling med Carsten og Bent omkring forældreintra, elevintra og Skoleporten. Det endte meget at omhandle mulighederne i editoren i Skoleportens opslagstavle, muligheden for et skydrev/skydrive i elevintra og sidst men absolut ikke mindst – forældreønsket om advisering når der er nye beskeder til dem i forældreintra. Flere spurgte ind til det, men umiddelbart kunne Bent, Carsten og Ole Windeløv fortælle at det er meget svært at få til at spille, specielt sammen med problematikken omkring informationssikkerheden, og også en udmærket pointe – den daglige kommunikation bliver rykket ud af skoleintra og fjerner dermed incitamentet for at kigge ind. I og med vi havde fået stillet en masse af spørgsmålene til gutterne fra UNI-C allerede inden frokost mandag, var der ikke så meget nyt for os der.

I pausen fik jeg henvendt mig til UNI-C infoskranken og opskrevet mig som skoleintra-instruktør. Jeg fortalte Martin Hovbakke Sørensen at jeg som pædagog gerne ville ud og fange nogle SFOer og fortælle dem om hvordan de kan/bør/skal bruge intra i deres daglige arbejde. Hermed en opfordring til at ringe til UNI-C og bede om en instruktør til jeres SFO. De vil vende tilbage til mig om hvorvidt jeg kan bruges omkring påsken. Allan og jeg fangede også Lars Jensen (produktchefen for SMART) fra Solutors, som jeg jo havde vekslet nogle få ord med inden det var sengetid aftenen inden. Jeg fik noget input omkring smartboards, IWB’s og touchskærme og hvilke fordele og ulemper der var ved at bruge de forskellige til de ting jeg havde tænkt i. Det gjorde kun godt for mig at høre, for det betød blandt andet at jeg droppede at få overtalt ledelsen til at få etableret en IWB i SFO’ens grupperum, men derimod skal jeg bare have adgang til et board og så en touchscreen til at vise de funktionaliteter og informationer som jeg gerne vil have placeret centralt når børnene ankommer med deres forældre, skal finde ud af hvad der er af muligheder pt, og når forældrene skal have informationer på vej ud af døren når de henter deres poder.

Jeg aftalte med ham at jeg ville kontakte ham angående eventuelle reference-SFO’er i omegnen. Forhåbentlig kan det give bid, og måske nogle nye veje at tænke i.

Beklager den dårlige billedkvalitet - mørkt lokale og HTC Desire - thats what you get!

Dagens næste indslag for mig var Mads Peter Galtt, som præsenterede et fremragende, tændt oplæg om skolen i skyen. Manden ved hvad han snakker om og han gør det på en måde, så det er svært ikke at blive revet med og lytte godt og grundigt efter. Han gav mig nogle ideer til at arbejde med forskellige værktøjer i blandt andet præsentationen af PÆD-IT. Kig gerne efter artikler om typewith.me og youtube searchstories som er inspireret af hans indslag. Sidst jeg så ham var med Malthe von Sehested – og han var det eneste der manglede ved årets træf for mig. Han er tydeligvis et tab for det danske skolevæsen! Men Gentofte er et rigere sted (altså udover at de i forvejen er rigere) fordi de har Mads Peter Galtt!

Afslutningsvis havde UNI-C skaffet Anders Høeg Nissen fra Harddisken på P1. Han forstod at hive os op af sæderne og lige klare os igennem et sidste oplæg. Oplægget med titlen ”Alting går hurtigere og der kommer mere af det” var et frisk pust omkring de mange muligheder vi bliver mødt med i vores smartphone (post-pc) hverdag. Vi tager billeder af vores mad, uploader den med Eatery-appen for at andre kan vurdere dens sundhed, stiller dig op på din sky-forbundede badevægt og holder øje med dine løberuter med RunTracker. Anders forstod at male et billede som endte med at placere sig et sted imellem nørdgasmisk og cyber-skræmmende. Sådan ser fremtiden ud, med interaktivitet, augmented reality og en konstant mulighed for at være forbundet til alt, alle steder, hele tiden! Apps som Wordlens (som jeg helt klart skal hente) hvor du kan få oversat teksten på et skilt simpelthen ved at holde din smartphones kamera op imod den, værktøjer som magicplan, tableconnect og goggles som viste din puls mens du løb – alt dette malede et billede af en frmtid, hvor jeg bliver en meget mere velinformeret men også fattigere mand.

Efter en frisk løbetur for at nå toget på Kolding Station mod Kjøvenhavnstrup faldt der ro over hovedet, og den bærbare blev fundet frem. Dette indlæg blev altså skrevet mens toget krydsede Fyn, og afsluttes nu mens jeg venter på at toget forlader Høje Tåstrup station.

Jeg håber på at jeg om ca et år eller to, sidder i et tog på vej hjem igen efter endnu et veloverstået skoleintratræf – med mindst lige så godt program som det der lå i år. Forhåbentligt får Comwell tjek på deres net-signal inden da, så den webside jeg så mest ikke var den til højre herfor.

Nu vil jeg sætte mig og prøve desperat at prioritere hvilken artikel jeg skal skrive ført, for der er helt sikkert kommet masser af nye artikel-ideer – så kig ind igen og læs med!