Internettet som formidler – og vores rolle i det. (David Bowie-truth).

Snart nærmer uge 6 sig med hastige skridt og der er god grund til at snakke digital dannelse i indskolingen og mellemtrinnet. Internettet og de sociale medier har åbnet op for formidlingsmuligheder, vi aldrig havde drømt om. Internettet, som vi voksne voksede op med, har transformeret sig til at være noget ganske andet – og fortsætter med at gøre det hver eneste dag.

Når nettet hele tiden ændrer sig, så skyldes det, at der konstant føjes nye interaktionsmuligheder til og disse gribes af forskellige generationer, kulturer mm på forskellig vis. Dermed forgrener kulturen sig konstant. Selv når du er med på Snapchat, (Facebook), Instagram og alle de andre platforme som børnene er med på, så er det næsten sikkert at I bruger dem forskelligt og har forskellig kultur omkring det.
Så når jeg hører pædagoger og lærere udtale, at de slet ikke kan følge med – så skal det ikke ses som en stopklods for at arbejde med det, men derimod som en fantastisk mulighed. Du har en mulighed for at spørge børnene og de unge – du behøver ikke gå ud fra at du skal kunne det hele på forhånd eller vide alt – SPØRG.

Denne flok identificerede mine venner og jeg os med. Var du en Dylan eller en Brando, måske en Steve, eller en David??

Den stærkeste jeg kender til at snakke digital dannelse med eleverne er langt fra den mest teknisk kyndige – gud ske tak og lov! Han stiller nemlig spørgsmål til de rent etiske og pædagogiske elementer i det de foretager sig – og blander ikke de teknisk aspekter ind i det. Han spørger eleverne “hvorfor” og ikke “hvordan” og så respekterer han at dette er deres ungdomskultur uden at grine hånligt, rynke på næsen eller være ligeglad. Hvis vi nu finder vores ungdomsbilleder frem, så var det heller ikke altid at vi var gennemtænkte og smarte, men det var med til at skabe dem vi er i dag! Så det stærkeste værktøj i uge 6 er måske ikke at belære eleverne, men lade dem informere dig og så spørg dem “hvorfor” de gør som de gør. For internettet er ikke de voksnes længere – børnene er det store publikum og den mest spændende forbrugergruppe derude.
Som jeg plejer at sige ironisk: “Et kommunikationsværktøj skabt af det amerikanske militær og gjort stort af pornoindustrien… Jo det lyder som et sted for børn…” Men det er det altså nu! Det er deres (digitale) hverdag og legeplads.

David Bowie udtalte sig i 1999 til BBC omkring internettets fremtid. En tid hvor internettet var for de få husstande der havde det, og foregik med et 56k modem (for de heldige hurtige). De fleste af os kan lukke øjnene og huske præcis hvordan de skrattende toner lød, som skabte forbindelse til den store vide verden. En verden som med nød og næppe havde ICQ Messenger og før der fandtes MySpace… Men kan vi huske hvor lidt vi egentlig brugte internettet og hvor monopoliseret det føltes dengang. Dengang hvor det føltes som om, at det var et sted hvor diverse virksomheder kunne fortælle os om deres produkter. Intervieweren spørger derfor David Bowie, “jamen er det ikke bare et værktøj”…? Og så får han et episk svar på rent Ziggy Stardust’sk:

“No, it’s an alien life form. Is there life on Mars? Yes, it just landed here… I don’t think we’ve even seen the tip of the iceberg. I don’t think we’ve seen the potential of what the internet is going to do to society. Both good and bad is unimaginable. I think we are on the cusp of something exhilarating and terrifying.”

 

Læringsfestivalen 2018 – konferencen – det bliver STORT!

Linda Liukas Ted Talk er et kig værd for alle. Ren livseliksir.

Jeg har i noget tid haft et pædagogisk tech-crush på Linda Liukas pædagogiske måde at gå til børn og teknologi-leg. Hendes Pippi Langstrømpe-agtige grinende tilgang, hvor hun grinende fortæller om at børns fantasi og kreativitet skal vægtes højere end deres teknologiske færdigheder – at det hele mest handler om at få en ide og føre den ud i verden (måske).
Blandt andet derfor var det et must for mig at komme med på årets Læringsfestival Konference i Bella Centeret.
Derudover kommer, skrevet i vilkårlig rækkefølge, blandt andet Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse, Undervisningsminister Merete Riisager med sin skrivegruppe om Teknologiforståelse, som blandt andet inkluderer Maria Damlund, der selv skal stå på scenen og fortælle om hvordan det skal fungere i praksis. Thorkild Hanghøj, fortæller om spil og læring, som jo passer godt til netop pædagogerne i blandt andet SFO og klub, mens Imran Rashid og Lis Zacho skal debattere mobilens plads i folkeskolen. 

Og afslutningsvis om tirsdagen vil Mitch(el) Resnick fra MIT fortælle om hans temmelig populære opfindelse – Scratch programmering.
Alt i alt er det et program der taler til tekniknørden og pædagogen, didaktikeren og fascilitatoren og i høj grad den studerende i mig. Det her bliver STORT! (Og der er mange spændende jeg ikke engang har nævnt!)

Jeg håber på at få besøgt nogle af de enormt spændende stande også, men da konferencens program er så massivt godt og relevant, er det ikke sikkert, at jeg får nogle huller i programmet til at kigge ned.

Og på sædvanligvis satser jeg på sparring med min følgesvend og partner in crime Tina Kiærulff Nielsen fra Lyngby Stadsbibliotek.

(Og så bliver det spændende om Coding Pirates er lige så velrepræsenteret som de var sidste år)

Jeg håber på at kunne skrive og opdatere på bloggen og/eller i facebookgruppen: Pæd-it ved Christian Toft i løbet af dagen. 
Disclaimer: Jeg vil prøve at følge en smule med på Twitter også på #laerfest, men jeg må indrømme at Twitter og mig aldrig har været de bedste venner. Der er ikke meget plads til leg på Twitter ifølge mig. 🙂

“Vi deler da ikke børneporno” – Operation Umbrella

 

“I dag faldt hammeren. Politiets seneste operation mod børneporno inden for de danske grænser betød sigtelse af 1004 personer!”

Det lyder som en overskrift vi allesammen ville juble over – “Sådan nogle klamme stoddere, der sidder nede i deres kælder og er perverse og deler billeder af nøgne børn. Adr….” Jeg gætter på at vi stadig er enige!
Når ham den klamme stodder så siger “Jamen, hun nød det selv og synes det var sjovt”, så trækker alt sig sammen hos os og vi får lidt kvalme ved tanken.

I dag gik realiteterne op for 1004 børn og unge over den kriminelle lavalder – de er alle sigtede for at dele børneporno i politiets operation Umbrella. For det ER ulovligt at dele billeder og videoer af nøgne børn og unge under 18, og det ER børneporno selvom du er jævnaldrende med dem hvis billeder du deler. For den kriminelle handling er ikke baseret på om du er 15 eller 35, men på at du skaber og er indehaver af yderligere kopier af materialet som er ulovligt. Det er altså ikke bare ulovligt at dele det – det er faktisk også ulovligt at have på din telefon, på din computer mm. Det er faktisk også ulovligt selv om personen på billedet selv siger ja til at man må dele det!!
Så ikke alene skal du lade være med at dele det, du skal også slette det, og så skal du være en guttermand og skrive til den person der delte det med dig, at det er voldsomt ulovligt og kan ødelægge både dit liv og den person der deltager på billedet eller videoen. 

En straf for børnepornografi medfører at du ikke længere kan få udleveret en børneattest – det betyder at du ikke kan arbejde steder hvor der er børn. Du kan heller ikke blive fodboldtræner, spejderleder, coding pirate eller lignende. Dette gælder i 10 år fra du modtager dommen.
Du får også en plet på din straffeattest – og den rammer endnu bredere, da mange arbejdspladser beder om at se din straffeattest før de vil ansætte dig. Du kan jo spørge dig selv om du ville ansætte en med plettet straffeattest og ingen børneattest?

Hvis du selv er blevet offer for deling af private intim- eller nøgenbilleder, så har du mulighed for at få hjælp. Red Barnet har et tilbud der hedder SLET DET  hvor man kan få hjælp til at stoppe spredningen, tackle følgerne og få assistance til at fjerne billederne der hvor de er havnet.
De opfordrer også personer der selv er kommet til at dele billeder om at kigge ind.

Hvis du stadigvæk er i tvivl om hvad du må og ikke må så giver politiet, via det kriminalpræventive råd dkr.dk, et overblik. Her kan du altså læse specifikt hvornår du eller dine unge børn er sådan nogle der deler børneporno! Eller også så kunne man lige tage en snak om det over spisebordet inden man får et brev i sin e-boks!

Læs også om Aldersgrænser og autoritetstro.

Jamen er IT og programmering i skolen så godt eller skidt???

For tiden kører debatten om evidensen for at brugen af IT i undervisningen løfter pædagogikken og undervisningen i en stime af artikler i forskellige aviser og fagblade.
– Er IT et vidundermiddel, som kan løfte enhver klasse op til nye højder, såfremt læreren ved hvor man tænder?
– Er programmering vigtigere at lære end billedkunst?
– Er iPads vejen til at lære børnene at læse hurtigere.
Det er en jungle af for og imod derude – men lad mig gøre jer den tjeneste at skifte begreber og læremidler ud med andre begreber og læringsmidler og så lad os få nuanceret debatten lidt.
-Er blyanter et vidundermiddel, som kan løfte enhver klasse op til nye højder, såfremt læreren ved hvilken vej den vender?
– Er kaligrafi vigtigere end at lære billedkunst?
– Er tegnekopier vejen til at lære børnene at læse hurtigere?

Ifølge mig kan man ikke sætte det her op som endegyldige løsninger. Hvis man forstår at bruge IT i sin undervisning, som et hjælpemiddel og læremiddel, der kan støtte op om den pædagogik man ellers fører i klassen – ja så giver det god mening. Hvis man prædiker sammenhold og derefter placerer dem med hver sin ipad – så giver det ikke mening.
Hvis du taler om mere bevægelse i timerne og derefter sætter dem med noget stillesiddende på ipads – så giver det IKKE mening.

Denne her debat er kommet til at handle om, at vi SKAL bruge IT i skolen – og PROGRAMMERING er det nye livsvigtige lærings- og omdrejningspunkt. Det er sådan man debatterer politik på Facebook, på Ekstrabladets kommentarområder og desværre flere og flere steder.

Et meme-eksempel på de “gode gamle dage” som vi åbenbart har glemt.

Den nuancerede debat mangler. Debatten vil gerne handle om, at man har glemt de gamle dyder hvor man løb rundt på gader og stræder om aftenen og legede sammen.
Debatten bør handle om hvordan vi generelt laver god pædagogik med børn. Hvis man bruger IT til det, så har man valgt et hjælpemiddel, som indeholder mange muligheder. Det indeholder vidensdeling fra hele verden om specifikke forløb, videnssøgning på et plan hvor intet andet læremiddel kan følge med og masser af fede (og masser af dårlige) programmer og apps, som kan støtte op om din planlagte undervisning.
Det den ikke indeholder, det er kendskabet til din klasse, din gruppe børn, det specifikke pædagogiske behov, der er i din hverdag. Det indeholder hverken blyanten eller tegnekopien heller ikke. Det er DIG der definerer hvad der skal bruges og hvorfor.

Programmering giver rigtig god mening at lære fra sig – ikke nødvendigvis fordi alle skal lære Javascript, C#, Swift eller lignende, så de kan blive programmører når de bliver større. Nej det giver mening, fordi teknologi omgiver os i højere og højere grad og har indflydelse på flere og flere aspekter af vores hverdag – så hvis man kan forstå principperne bag hvordan de fungerer og hvilke muligheder de indeholder, så har man bedre mulighed for at tænke kreativt, produktivt, innovativt og alsidigt. Hvis ikke dette er vigtigt – hvorfor har vi så Træsløjd, elektronik, håndværk og design og lignende. Hvorfor lærer vi om parallelogrammer i matematik?  Hvorfor lærer vi om analyse af norske tekster i dansk? Hvorfor arbejder vi med dans og kropslige udtryk i idræt?
Hvis nu jeg ikke skal bruge det?
Det programmering giver, er muligheder! Det giver også logikforståelse og debugging evner, som kan bæres direkte over i alle andre opgaver.

Programmeringsjobs ender nok alligevel primært i Indien og Kina i fremtiden, men ideer, kreativitet og design har alle dage været Danmarks trademark – det og bacon!
Så vi får behov for at holde vores kreativitet i gang. Det gør vi bedst ved at lære børn om hvad teknologi kan gøre for dem, og samtidig opdrage dem omkring dannelsen og kreativiteten, medborgerskabet og samarbejdet, innovation og produktion. Det vil give os børn, som vil føle at de kan gøre hvad som helst. Børn der ser muligheder uden for rammerne.
De rammer bygger vi tykkere og højere ved at diskutere for og imod brug af IT i skolen – i stedet for i flok at skubbe på dem og se om vi kan rykke på noget.

Jeg siger ikke at “ALLE SKAL BRUGE IT I SKOLEN” – men jeg siger, at dem der kan understøtte deres pædagogik ved at benytte det, de skal gøre det det – og så skal de huske at dele deres gode erfaringer med os andre. Og det samme forventer jeg også af dig der ikke bruger IT i skolen, men stadig laver fede forløb.

Hvorfor er der behov for digital dannelse og opdragelse af børn til IT? “CutForMikkel”

AmbitionDet her er et fremragende spørgsmål som jeg har stillet mig selv mange gange i de sidste par måneder. Jeg har stillet det mest fordi vi skulle formulere en Multimediepolitik til SFO’en, som gerne skulle afspejle at vi havde ambitioner på vegne af vores SFO. Hvorfor er det så vigtigt at lære vores børn om den digitale dannelse og hvorfor er det så vigtigt at opdrag dem til brugen af IT?

I de sidste par uger er jeg stødt på flere situationer som ruskede op i netop dette spørgsmål. En af dem var en sag som blev blæst stort op inde på TV2 Nyhedernes Facebookside. Nyheden handler om den noget bizarre situation at 11-årige Mikkel har skabt sig en blog på Facebook hvor han blogger om sit liv. Da Facebook nu er ved at lukke bloggen, skaber det en masse røre og på satirisk vis beslutter flere Facebook medlemmer at uploade billeder på bloggen som viser dem i situationer hvor de “skærer sig selv”. Det vil sige at de foregiver at true med selvmord hvis Mikkels blog lukker. Billederne er en parodi på handlinger udført af “Beliebers” (Justin Bieber fans) for at vise støtte for deres store idol.
Nu spreder harmen sig hos folk, som mener at det er forkasteligt og citat: “ikke legalt” at lægge sådanne billeder op på en 11-årig drengs blog på Facebook.

Facebook ikke gammel nok

Hvor vil jeg hen med det her, tænker i måske. Min pointe er: Hvorfor skal medlemmer på Facebook tage hensyn til at der befinder sig en 11-årig på Facebook, når drengen nu ikke må færdes der, da Facebooks politik TYDELIGT indikerer at man skal angive sin alder – OG enhver aldersangivelse som placerer dig yngre end 13 år betyder at du ikke har tilladelse til at benytte siden? I dette tilfælde er verden blevet vendt på hovedet.

Sammenligning: En 15-årig dreng vandrer ind på en bar og dagen efter klager folk over at han så folk kysse, danse erotisk og indtage alkohol – “Hvor vover de at gøre det når der er en 15-årig til stede”. Det vover de at gøre fordi at stedet ikke TILLADER at mindreårige går derind. Længere er den faktisk ikke…Vil det så sige at jeg mener det er ok at lægge billeder op på andre folks blogge af usmagelig karakter, såsom satirisk at lave sjov med selvmord? Ja og nej. JA, det er lovligt, og ja de har ret til det. Men nej det er ekstremt dårlig smag at lægge billederne op. Jeg mener at det er grovkornet humor helt ud i ekstremerne – men det er Casper Christensen og Frank Hvam filmen og serien “Klovn” også og den lader det til at vi voksne æder råt! Ville vi lade vores 11-årige se den? Måske – for den er sat med en aldersgrænse der hedder 11. Er der ting i den som kræver at en forælder lige vender tingene med sit barn bagefter? Det skulle jeg mene.

facebook age restriction“Det er et spørgsmål om, hvad man giver folk rettigheder til. Det her vil få en konsekvens. Det vil vi ikke have. Det er træls og nu må vi regulere adgangen, siger faderen.”
 Mikkels far i artiklen.

Og her er Mikkels far og jeg MEGET enige, men jeg er ikke sikker på, at vi er enige om hvis rettigheder, der trænger til et gennemsyn.

computer-cryingDigital dannelse er ikke et spørgsmål om at tilpasse verden til de små, men tværtimod at forberede dem på en verden de skal ud i senere. Det handler altså ikke om at få dem tidligt på Facebook (ligegyldigt hvor meget alle de andre må), men om at forberede dem på at mødes med andre derude – andre som ikke kan se dit ansigt når du er ked af det over det de skrev, andre som du ikke kan se blev ked af det over det DU skrev.

Digital dannelse handler om at opdrage sine børn til situationer, som er sværere at tyde end dem de støder på i dagligdagens skoleliv. Så derfor er det godt at jeg har tænkt mig at skrive mangle flere artikler om dette emne til at hjælpe jer med at få indsigt i det. 🙂