Velkommen i tidlig-SFO-start 1. Maj-børn

Som noget nyt for de fleste skulle de sidste år til at modtage 1. Majbørn (børn der starter tidligt i SFO allerede 1. Maj). Vi oplevede det hos os som en succes og derfor vil jeg lige minde diverse kollegaer om de to artikler jeg har skrevet om emnet – jeg håber at i har læst dem før, ellers har i chancen for det nu – med risiko for at noget er for sent. 🙂

Tidlig SFO-start overvejelser og erfaringer

Cirkus Total – gøgl i skolen

Første skoledag – er du parat eller tror du det bare…?

Når man snakker om at være skoleparat, så kan det gælde to meget forskellige ting. Er du moden og klar til at rykke over i en børnehaveklasse fra den trygge, indhegnede og beskyttede børnehave, eller skal du blive et år mere. Rygterne siger, at det fremover skal være nemmere at lade et barn vente og blive klar – men det skal denne artikel ikke handle om. Denne artikel skal være en lille vejledning til nogle af de mere oversete elementer af skolestart, som mange forældre simpelthen ikke ved kan være gode at tænke på.

Materialelisten til et skolebarn er lang, især hvis du spørger drengen eller pigen selv. Der skal være madkasser, skoletaske, gymnastikposer, penalhuse, blyantspidsere, sakse, linealer og hermetisk indpakkede viskelædere (som opnår en sådan idolstatus at de aldrig må pakkes ud eller bruges – og ve den som prøver)! Det hele skal helst være prydet med Hello Kitty, Christiano Ronaldo/Messi, Hannah Montana, Bionicle, Lego Star Wars, eller Spiderman. Det er alt sammen fint nok, men der er detaljer, som det utrænede øje ikke ser.

Hvad skal man have med og er det fint nok det vi har? Det er et spørgsmål, I bør stille jer selv.
De fleste vælger den meget populære løsning: at købe en samlet taske, penalhus, madpakke mm sammensætning. Det vil sige hele temapakken fra Hello Kitty eller FCK. Problemet ved at gøre dette, er oftest, at penalhuset, som indeholdes i tasken, er af den sammenklappelige type med små stof-elastikker hvori blyanter og lignende med megen møje og besvær af små børnefingre skal klemmes ned i – dette kan tage ævred fra et hvert ny-startet skolebarn, og deres klassevoksne, som bruger meget tid på at afhjælpe netop dette problem. Hjælp børnene og køb dem et rundt “pølse-penalhus” – der kan de rode og regere rundt, uden at have problemer med at finde netop den farveblyant de har behov for. Og når vi så snakker farver, så er det obligatorisk at have både almindelige blyanter (grå) og farveblyanter -samt tuscher – med i sit penalhus sammen med saksen, limen og linealen. De tuscher og blyanter, som følger med tasker og penalhuse fra start af er noget værre bras for at sige det lige ud. Blyanterne skal spidses to gange pr. tegning og derefter afgiver både de og tuscherne lige præcis nok farve til at øjet kan opfange det. De er med andre ord ikke prangende i kvalitet!

Intranettet er noget der SKAL kigges på og tjekkes minimum ugentligt. Såfremt der skal være nogle større begivenheder i klassen så tjek også dagen inden, da det er det nemmeste sted at informere alle hurtigt. I skal kontakte skolens kontor, hvis i af en eller anden grund ikke kan finde/huske jeres kode. (Med mindre man er på min skole, så kan man nemlig godt sige det til mig. :)) Det er synd for børnene når forældrene gang på gang misser vigtige beskeder på “intra”, fordi de ikke husker at tjekke den. Det giver også et signal til børnene om at hjemme hos dem går man ikke op i skolen – underforstået “så hvorfor skal jeg”…

Toiletbesøg og lignende ordnes inden klokken ringer, og man kan selvfølgelig i en alder af 5-6 år selv tørre sig bagi og ramme kummen når man står op og tisser. Hvis man ikke kan tørre sig bagi, bliver det en noget ensom fornemmelse at sidde ude på toilettet og prøve at råbe en lærer op som befinder sig et godt stykke nede af gangen, bag 2 lukkede døre i gang med at give en besked til 22 andre børn, som ikke kan hverken sidde eller tie stille. Forestil jer det billede, og så er det vist i gang med toilettræningen, hvis man ikke har lært det endnu. Det er også en god ide at have lært børnene om hygiejnen i form af håndvask. Alle kan lide kæledyr, men børneorm og fnat er bare ikke lige så sjove at gå tur med, som en hund eller en kat.

Alle kan lide kæledyr, men børneorm og fnat er bare ikke lige så sjove at gå tur med som en hund eller en kat.

Samtaler er der sikkert et tilbud om når i begynder i skole og SFO. Pædagogerne og lærerne vil gerne kende jeres børn endnu bedre. Det er alle tiders chance for jer til at forklare hvorfor jeres barn er som det er og hvilke forbehold der helst skal tages når det gælder dem. Vær der til tiden og vær forberedt, for så får i det bedste ud af samtalen, og tiden er bare blevet mere presset da begge faggrupper er blevet skåret i timer hele vejen rundt.

Vær et godt eksempel…! Og lær dem ansvar.

Når i nu skal starte i skolen, så lad være med at fortælle om hvor slemt det er at ryge ned på rektors kontor – for han er med stor sandsynlighed en af de første mennesker de kommer til at skulle stå ansigt til ansigt med – og det sidste billede vi ønsker at give børnene er at han er en form for nazi-officer der går runder og tjekker den nye ladning jøder an inden han gasser løs. Lad dem vide at han er den der bestemmer, men er en rar mand, som gerne vil hilse på dem og byde dem velkommen. Dette gælder også for lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger.

Når i skal følges ad i skole og tasken skal slæbes med så lad barnet bære tasken, for i går ud af døren om lidt og så skal de altså være klar over at den er deres ansvar. Lad dem også lægge madpakken på plads selv, så de ved hvor den er, når de skal finde den senere. Ansvar giver selvtillid, og selvtillid er en vigtig ting at have som nystartet skolebarn.

En lille MEGET fornuftig tjekliste:

Støt dit barn i at blive skoleparat

  • Træn barnet i at binde snørebånd, åbne og lukke små knapper og lynlåse
  • Læs højt for barnet hver dag, syng sange og øv rim og remser
  • Hvis barnet er lidt kluntet, skal det især udfordres motorisk: gå på legepladser, brug kantstene til at gå på line, køb bolde, hinkesten, kridt og sjippetov, træn med den tohjulede cykel
  • Giv barnet små huslige opgaver: kartoffelskrælning, borddækning osv.
  • Snak med barnet om, hvad skolen er, og hvad man laver, gå over og kig på skolen
  • Opmunter barnet til at være social, invitere venner med hjem, m.v.
  • På vej hjem kan I lege bogstavleg, når I går forbi skilte og butiksfacader. Lad barnet tælle røde biler, svaner i søen eller andre ting
  • Tal også jævnligt om, hvordan man behandler andre. Snak om, hvad man gør, når nogen er ked af det
  • Øv barnet i ikke at afbryde, fx når du taler i telefon
  • Det vil være en fordel, hvis barnet har lært at møde andre venligt og kan de almindelige sociale former, så som at sige goddag og farvel, undskyld, tak m.v.
  • Hav forventninger til, at børnehaven også deltager i at gøre barnet skoleparat. Børnehaven bør have “skolestue” for de større børn på 5-6 år. De får derigennem kendskab til, hvad man laver i skolen, og vil få en nemmere overgang fra børnehave til skolestart

Jeg håber i tager denne artikel som den hjælp til jer og jeres børn – sådan er den tænkt.

Og med det sagt: Velkommen i folkeskolen! 🙂

PÆD-IT 1 år!

I dag er det PÆD-IT’s fødselsdag HURRA HURRA HURRRAAAAA! Den sikkert sig en gave får som den har ønsket sig i år med dejlig chokolade og kager til…

Ja, så er det præcis et år siden at jeg købte domænet www.paed-it.dk og oprettede en blog på adressen. De første par posts handlede mest om hvad bloggen var for noget, og siden har det så taget fart og blevet lidt mere omfattende.

Der er skrevet artikler om pædagogiske værktøjer, websider, IT- ord og -begreber som ofte forekommer i den pædagogiske verden, som krævede en forklaring. Jeg har skrevet debatoplæg omhandlende pædagogers (manglende) brug af computere og IT, jeg har skrevet om projekter på en sådan måde så i skulle kunne gå ud og udføre dem selv. Alt i alt så er der over 60 artikler at vise for det seneste år. Det er da ok, synes jeg selv.

Som altid skal man huske at se fremad, og ønske sig et sted hen med det man laver – og det bliver svært at finde et bedre tidspunkt end når man alligevel gør status på årsdagen.

Der har været vist noget interesse fra forskellige kanter. Folk har trykket “kan lide” på facebook knapperne, et par stykker har gået så langt at de ligefrem har enten e-mailet mig eller kommenteret på artiklerne. Det var dejligt! Jeg har været i kontakt med nogle spændende mennesker omkring bloggen – nogen jeg kendte i forvejen, og nogle jeg ikke kendte. Det har været en stor dannelsesrejse og læring for mig i den sidste års tid, og det har overbevist mig om at der er behov for PÆD-IT, og endda at jeg skal satse mere på det, så jeg nu også er ved at starte PÆD-IT op som konsulent-firma. Alt i alt har det været et ret godt år.

Som altid skal man huske at se fremad, og ønske sig et sted hen med det man laver – og det bliver svært at finde et bedre tidspunkt end når man alligevel gør status på årsdagen. Ønsket er at på PÆD-IT’s 2 års fødselsdag, vil jeg gerne:

– have opstartet virksomheden,
– have et kursus-tilbud parat,
– have lavet nogle interviews,
– have minimum 120 artikler færdigskrevet,
– have en mere som skriver herinde, en gang i mellem i hvert fald.
– have et par artikler af andre, omhandlende forskellige punkter angående vidensdeling om pædagogiske hverdagsting.

Det lyder som et godt bud på noget at gå efter, og jeg håber i alle vil være med til at gøre det kommende år til et godt år for PÆD-IT.

Opstartsproblemer men nu kører det

Så er bloggen tilbage på sporet på den nye adresse www.paed-it.dk. Vi blev nødt til at lave et redirect (en henvisning) af besøgende for at adressen skulle være kortere, men det gav noget bøvl, men det er ordnet nu.
Både Allan og jeg er i fuld gang med et teaterprojekt på vores SFO (i skal nok høre mere) og det tager noget tid fra os, så der skal nok komme mere fyld på bloggen senere.

Ellers kan jeg fortælle at vi har tilføjet widgets (de menu-funktioner I kan se til venstre) og etableret tags (de ord som definerer hvert indlæg og som I kan søge på i wordclouden ude til venstre) til den helt store guldmedalje, så stille og roligt ligner bloggen det vi har af ønsker for den.

Allan har ytret et ønske om at skrive om dropbox herinde, lige så snart han får tid og jeg selv vil fortælle om Jeopardylabs når jeg får lidt tid. Kig ind de nærmeste dage og se hvad vi har nået.

Pædagog 2.0?

Jeg brugte i sidste indlæg udtrykket Pædagog 2.0. Du undrer dig nok over hvad det dækker over, da det er ganske selvopfundet. Det dukkede op i min bevidsthed efter at have deltaget i en session på skoleintratræf 2009 med Uffe Sørensen fra LÆR-it angående Web 2.0 og didaktik 2.0.
Web 2.0 handler meget om at lade arbejdet være lavet og kvalificeret på forhånd af andre, istedet for selv at genopfinde den nye tallerken, og lade informationer flyde frit i “computerskyen” (cloud computing). Web 2.0 er nytænkning hvor man ser bort fra hvilke resourcer man selv sidder inde med og istedet kigger ud og ser hvilke ressourcer man kan supplere med fra andre steder.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at Uffe’s indlæg var meget målrettet decideret undervisning og i mindre grad den frihed der gælder den pædagogiske fritidsinstitution. Det krævede dog ikke meget at omtænke meget af det som Uffe så entusiastisk fortæller om, til handling i den pædagogiske verden. Det eneste det kræver er en “pædagog 2.0” – en pædagog, som er online i sit arbejde og bruger den mulighed for informationssøgning og diversitet, der findes på nettet til at udføre sit arbejde på en meget mere kvalificeret facon. En facon som opretholder glæden og entusiasmen ved jobbet, og som lader dig tænke nyt og udvikle dig selv hele tiden. Måske en dag står vi overfor en pædagog 2.01 eller sågar en pædagog 3.0. Men den form for tænkning lader vi fremtiden om. 🙂

Pædagogen, som forstår at gribe denne form for tænkning uden for egen kasse, vil gøre sig selv og sin institution en kæmpe tjeneste. Omtænkningen er ikke svær, og brugen af internettets ressourcer er essentielt. Hvis du skal lave et projekt som pædagog 1.0 omhandlende bagning (for at tage noget simpelt som alle kan forholde sig til) så finder du generelt den gamle bagebog med de gode gamle opskrifter og kaster dig ud i det, og hvis du strammer dig lidt an, har du måske endda spurgt andre om hvad deres erfaringer er. Er du nogensinde gået på nettet for at spørge efter information? Er du nogensinde gået på Skolekom for at finde den form for information? Sikkert ikke!
Hvis du havde gjort det kunne du med stor succes have fundet masser af sider med gode opskrifter (både økologiske, sukkerfrie, glutenfrie, underholdende, farverige og nytænkende) det havde måske været sjovere for dig selv at prøve noget nyt, og børnene havde helt sikkert fået en større oplevelse.

Den information eller internetsider du havde fundet frem til kunne du have gemt enten som favoritter lokalt på din egen computer, måske kopierede du teksten til et word-dokument i mangfoldigheden af andre glemte mapper på din computer, eller du kunne sågar have printet det ud og sat det i en sort mappe med en lille label hvorpå der stod “Bageopskrifter 2010”. Så havde du virkelig vidensdelt! Alle dine kolleger kunne nu gå op og finde opskrifterne lige der når de næste gang skulle prøve et bageprojekt af.

En pædagog 2.0 vidensdeler endnu bredere. Du havde i dette tilfælde gjort dig nogle erfaringer som du havde delt på SFOens/børnehavens/den pædagogiske institutions hjemmeside sammen med nogle billeder af resultatet og projektet. Selve informationerne du fandt -både dem du brugte og dem du ikke brugte – den gemmer du da som et weblist.me topic: eksempel . Her er der en liste over nogle spændende opskrifter. Du kan nu dele dem med alle mulige andre pædagoger, som dermed får kvalificeret deres arbejde endnu bedre og evt får en fornyet glæde ved at bage med børnene.

En pædagog 2.0 er altså hverken en robot eller en følelseskold person, som bare tjener sin fremmødegodtgørelse og går igen. En pædagog 2.0 er egentlig bare en pædagog 1.0 med indbygget internet og opgraderet arbejdsglæde!

Så begynder bloggen at tage form

Så er vi efterhånden startet stille og roligt op. Der er blevet gjort nogle overvejelser, tage nogle beslutninger og kigget en del rundt for at få indblik i hvad vi kan og vil med denne side/blog.

Forhåbningen er at vi får flere redaktører efterhånden, og overvejelserne går på invitationer i kommunen hvor vi arbejder (Lyngby-Taarbæk) og gennem Skolekom. Men som vi alle ved så er Skolekom ikke overrendt af pædagoger (måske vidste du det ikke, men det understreger nok min pointe). Med flere redaktører kan vi skabe et bedre og mere effektivt, attraktivt produkt, som forhåbentlig kan give os mere inspiration og en bedre forståelse af hvad “Pædagog 2.0” går ud på.

Vi benytter lige lejligheden til at give udtryk for endnu engang at alle interesserede er velkomne til at skrive at de gerne vil deltage i dette projekt. Vi forventer PT ikke det store af interesserede, da vi er i en opstartsfase. Vi har også nogle gode ideer og artikler klar til lancering så der vil ikke mangle idéer her i de kommende uger.

Nogle af de ting du vil kunne læse om er:

Dropbox – et program til synkronisering af dine dokumenter enten med kollegaer eller mellem dine arbejds-PC og din hjemme-PC.
Skoleporten – Hvordan og hvorfor.
Google Picasa – Embed og promovering.
Pædagog 2.0 – IT i folkeskolen – også på SFO!
I-portalen – En pædagogisk pendant til Skoleporten.
Jeopardylabs – En sjov side med mulighed for at kreere dine egne spillerunder i Jeopardy og på den måde hygge på en alternativ måde med ungerne.
Gode gratis spil som du kan lægge ind på computerne på SFO’en med god samvittighed.

OG MEGET MEGET MERE!!!