Jeg brugte i sidste indlæg udtrykket Pædagog 2.0. Du undrer dig nok over hvad det dækker over, da det er ganske selvopfundet. Det dukkede op i min bevidsthed efter at have deltaget i en session på skoleintratræf 2009 med Uffe Sørensen fra LÆR-it angående Web 2.0 og didaktik 2.0.
Web 2.0 handler meget om at lade arbejdet være lavet og kvalificeret på forhånd af andre, istedet for selv at genopfinde den nye tallerken, og lade informationer flyde frit i “computerskyen” (cloud computing). Web 2.0 er nytænkning hvor man ser bort fra hvilke resourcer man selv sidder inde med og istedet kigger ud og ser hvilke ressourcer man kan supplere med fra andre steder.
Der skal ikke herske nogen tvivl om at Uffe’s indlæg var meget målrettet decideret undervisning og i mindre grad den frihed der gælder den pædagogiske fritidsinstitution. Det krævede dog ikke meget at omtænke meget af det som Uffe så entusiastisk fortæller om, til handling i den pædagogiske verden. Det eneste det kræver er en “pædagog 2.0” – en pædagog, som er online i sit arbejde og bruger den mulighed for informationssøgning og diversitet, der findes på nettet til at udføre sit arbejde på en meget mere kvalificeret facon. En facon som opretholder glæden og entusiasmen ved jobbet, og som lader dig tænke nyt og udvikle dig selv hele tiden. Måske en dag står vi overfor en pædagog 2.01 eller sågar en pædagog 3.0. Men den form for tænkning lader vi fremtiden om. 🙂
Pædagogen, som forstår at gribe denne form for tænkning uden for egen kasse, vil gøre sig selv og sin institution en kæmpe tjeneste. Omtænkningen er ikke svær, og brugen af internettets ressourcer er essentielt. Hvis du skal lave et projekt som pædagog 1.0 omhandlende bagning (for at tage noget simpelt som alle kan forholde sig til) så finder du generelt den gamle bagebog med de gode gamle opskrifter og kaster dig ud i det, og hvis du strammer dig lidt an, har du måske endda spurgt andre om hvad deres erfaringer er. Er du nogensinde gået på nettet for at spørge efter information? Er du nogensinde gået på Skolekom for at finde den form for information? Sikkert ikke!
Hvis du havde gjort det kunne du med stor succes have fundet masser af sider med gode opskrifter (både økologiske, sukkerfrie, glutenfrie, underholdende, farverige og nytænkende) det havde måske været sjovere for dig selv at prøve noget nyt, og børnene havde helt sikkert fået en større oplevelse.
Den information eller internetsider du havde fundet frem til kunne du have gemt enten som favoritter lokalt på din egen computer, måske kopierede du teksten til et word-dokument i mangfoldigheden af andre glemte mapper på din computer, eller du kunne sågar have printet det ud og sat det i en sort mappe med en lille label hvorpå der stod “Bageopskrifter 2010”. Så havde du virkelig vidensdelt! Alle dine kolleger kunne nu gå op og finde opskrifterne lige der når de næste gang skulle prøve et bageprojekt af.
En pædagog 2.0 vidensdeler endnu bredere. Du havde i dette tilfælde gjort dig nogle erfaringer som du havde delt på SFOens/børnehavens/den pædagogiske institutions hjemmeside sammen med nogle billeder af resultatet og projektet. Selve informationerne du fandt -både dem du brugte og dem du ikke brugte – den gemmer du da som et weblist.me topic: eksempel . Her er der en liste over nogle spændende opskrifter. Du kan nu dele dem med alle mulige andre pædagoger, som dermed får kvalificeret deres arbejde endnu bedre og evt får en fornyet glæde ved at bage med børnene.
En pædagog 2.0 er altså hverken en robot eller en følelseskold person, som bare tjener sin fremmødegodtgørelse og går igen. En pædagog 2.0 er egentlig bare en pædagog 1.0 med indbygget internet og opgraderet arbejdsglæde!