Læringsfestivalen 2018 – konferencen – det bliver STORT!

Linda Liukas Ted Talk er et kig værd for alle. Ren livseliksir.

Jeg har i noget tid haft et pædagogisk tech-crush på Linda Liukas pædagogiske måde at gå til børn og teknologi-leg. Hendes Pippi Langstrømpe-agtige grinende tilgang, hvor hun grinende fortæller om at børns fantasi og kreativitet skal vægtes højere end deres teknologiske færdigheder – at det hele mest handler om at få en ide og føre den ud i verden (måske).
Blandt andet derfor var det et must for mig at komme med på årets Læringsfestival Konference i Bella Centeret.
Derudover kommer, skrevet i vilkårlig rækkefølge, blandt andet Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse, Undervisningsminister Merete Riisager med sin skrivegruppe om Teknologiforståelse, som blandt andet inkluderer Maria Damlund, der selv skal stå på scenen og fortælle om hvordan det skal fungere i praksis. Thorkild Hanghøj, fortæller om spil og læring, som jo passer godt til netop pædagogerne i blandt andet SFO og klub, mens Imran Rashid og Lis Zacho skal debattere mobilens plads i folkeskolen. 

Og afslutningsvis om tirsdagen vil Mitch(el) Resnick fra MIT fortælle om hans temmelig populære opfindelse – Scratch programmering.
Alt i alt er det et program der taler til tekniknørden og pædagogen, didaktikeren og fascilitatoren og i høj grad den studerende i mig. Det her bliver STORT! (Og der er mange spændende jeg ikke engang har nævnt!)

Jeg håber på at få besøgt nogle af de enormt spændende stande også, men da konferencens program er så massivt godt og relevant, er det ikke sikkert, at jeg får nogle huller i programmet til at kigge ned.

Og på sædvanligvis satser jeg på sparring med min følgesvend og partner in crime Tina Kiærulff Nielsen fra Lyngby Stadsbibliotek.

(Og så bliver det spændende om Coding Pirates er lige så velrepræsenteret som de var sidste år)

Jeg håber på at kunne skrive og opdatere på bloggen og/eller i facebookgruppen: Pæd-it ved Christian Toft i løbet af dagen. 
Disclaimer: Jeg vil prøve at følge en smule med på Twitter også på #laerfest, men jeg må indrømme at Twitter og mig aldrig har været de bedste venner. Der er ikke meget plads til leg på Twitter ifølge mig. 🙂

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Om Christian

Navn: Christian Toft - Ejer og Konsulent. Har siden 1998 arbejdet indenfor den pædagogiske verden, dog først som uddannet pædagog i 2003. Arbejder PT på SFO ved Fuglsanggårdsskolen i Virum. Her er jeg IT-ansvarlig og co-administrator på Skoleporten www.fu-ltk.dk. Jeg er næsten færdig med en PD i medier og kommunikation på Campus Carlsberg. Denne forventes færdig efteråret 2019. Jeg er derudover kasserer i Coding Pirates Lyngby - og aktiv i Microsoft lokalafdelingen. Jeg var med til at skrive rapporten “IT i folkeskolen” som en del af det tværkommunale samarbejde mellem 32 kommuner i Danmark. Projektet omhandlede brugen af white boards i folkeskolen. Jeg har derudover i flere omgange været inde over Lyngby Taarbæk kommunes forskellige IT og digitaliserings strategier. Et meget fagligt spændende arbejde. I forbindelse med min interesse for pædagogik og IT, er jeg begyndt at arbejde som konsulent for andre institutioner, for at hjælpe dem til at formidle sig bedre. Har tidligere haft www.connect-webdesign.dk hvor jeg lavede billigt webdesign for enmandsvirksomheder og hobbyfolk. Har tidligere ejet og kørt www.curlysworldoffreeware.com hvor jeg sammen med andre ligesindede brugere fra hele kloden promoverer kvalitets freeware (gratis) spil. Er nu tilknyttet Youtubekanalen Skæv Strøm, sammen med Martin Exner og Nick Holmberg. Vi kører også podcasten Skæv Strøm Snak.

Lukket for kommentarer.