“Vi deler da ikke børneporno” – Operation Umbrella

 

“I dag faldt hammeren. Politiets seneste operation mod børneporno inden for de danske grænser betød sigtelse af 1004 personer!”

Det lyder som en overskrift vi allesammen ville juble over – “Sådan nogle klamme stoddere, der sidder nede i deres kælder og er perverse og deler billeder af nøgne børn. Adr….” Jeg gætter på at vi stadig er enige!
Når ham den klamme stodder så siger “Jamen, hun nød det selv og synes det var sjovt”, så trækker alt sig sammen hos os og vi får lidt kvalme ved tanken.

I dag gik realiteterne op for 1004 børn og unge over den kriminelle lavalder – de er alle sigtede for at dele børneporno i politiets operation Umbrella. For det ER ulovligt at dele billeder og videoer af nøgne børn og unge under 18, og det ER børneporno selvom du er jævnaldrende med dem hvis billeder du deler. For den kriminelle handling er ikke baseret på om du er 15 eller 35, men på at du skaber og er indehaver af yderligere kopier af materialet som er ulovligt. Det er altså ikke bare ulovligt at dele det – det er faktisk også ulovligt at have på din telefon, på din computer mm. Det er faktisk også ulovligt selv om personen på billedet selv siger ja til at man må dele det!!
Så ikke alene skal du lade være med at dele det, du skal også slette det, og så skal du være en guttermand og skrive til den person der delte det med dig, at det er voldsomt ulovligt og kan ødelægge både dit liv og den person der deltager på billedet eller videoen. 

En straf for børnepornografi medfører at du ikke længere kan få udleveret en børneattest – det betyder at du ikke kan arbejde steder hvor der er børn. Du kan heller ikke blive fodboldtræner, spejderleder, coding pirate eller lignende. Dette gælder i 10 år fra du modtager dommen.
Du får også en plet på din straffeattest – og den rammer endnu bredere, da mange arbejdspladser beder om at se din straffeattest før de vil ansætte dig. Du kan jo spørge dig selv om du ville ansætte en med plettet straffeattest og ingen børneattest?

Hvis du selv er blevet offer for deling af private intim- eller nøgenbilleder, så har du mulighed for at få hjælp. Red Barnet har et tilbud der hedder SLET DET  hvor man kan få hjælp til at stoppe spredningen, tackle følgerne og få assistance til at fjerne billederne der hvor de er havnet.
De opfordrer også personer der selv er kommet til at dele billeder om at kigge ind.

Hvis du stadigvæk er i tvivl om hvad du må og ikke må så giver politiet, via det kriminalpræventive råd dkr.dk, et overblik. Her kan du altså læse specifikt hvornår du eller dine unge børn er sådan nogle der deler børneporno! Eller også så kunne man lige tage en snak om det over spisebordet inden man får et brev i sin e-boks!

Læs også om Aldersgrænser og autoritetstro.

Aldersgrænser og autoritetstro

For noget tid siden spurgte en bekendt på facebook i en gruppe, om det var ok at spille GTA 5 med sit barn der var under aldersgrænsen. Svarene var lidt forsigtige omkring PEGI anbefalingen der var 18 år, hvilke missioner og spilelementer der i hvert fald skulle undgås (tommelfingerreglen er nok noget med at undgå at skyde hundehvalpe og dolke prostituerede efter overståede seksuelle ydelser).

Hvorvidt PEGI (Pan European Gaming Information) er baseret på eksempelvis de katolske sydeuropæiske landes mere bonerte holdning til eksempelvis nøgenhed eller om det danske frisind er svært at sidestille med dem når det gælder hvor grænserne skal sættes, er en spændende snak. Den sætter gang i flere spørgsmål.

1. Skal vi tage PEGI vurderingen som vejledende og så lave vores egne individuelle subjektive vurderinger, og kan vi så bruge dem til noget?

Hav i mente at denne forældre ville spille det sammen med sit barn og ikke bare efterlade barnet med spillet. Det tager jeg hatten af for – for nu kan spillet faktisk gå hen og blive et projekt hvor forældrerollen rent faktisk spiller ind. Man kan italesætte (uden lilla ble og guitar) at det selvfølgelig ikke er ok at køre folk ned, stjæle deres biler, skyde på tilfældige forbipasserende osv. Det er et stort plus at have kendskab til hvad ens børn oplever i deres virtuelle færden, både på nettet og også i spil. 

Det andet spørgsmål som det sætter gang i, er samtidig støttet op af en observation hjemme på mine egne pigers værelse. På bagsiden af et ellers meget fornuftigt Anders And blad om affaldssortering, opfordres læserne til at deltage i en konkurrence ved at bruge et specifikt hashtag (#andebynews) på Instagram.

Min umiddelbare fornemmelse er at gennemsnitlæseren af Anders And blade er under de 13 år som man skal være for at have en Instagram profil. Så dermed udelukker de en del af deres målgruppe fra deltagelse, med mindre de har indset at en meget stor gruppe af børn får lov til at komme på både Facebook, Instagram og mange andre sociale medier før de er 13. Forældre fortæller hvordan deres barn kun er på facebook for at spille spil, og at de er venner med dem for at holde øje. Det de her går ud fra er at der igen er tale om en vejledning angående alder – altså at deres barn ikke bør være på facebook inden de fylder 13 – MEN det er ikke en vejledning! Det er en regel, som man skriver under på i regler og betingelser, som man på tro og love siger ja til når man opretter profilen. Det er faktisk således at hvis Facebook opdager at man snyder med alderen så lukker de kontoen, for det er ikke tilladt af Facebook at have en profil før man fylder 13…
(Jeg skynder mig lige at sige her at jeg ikke er hellig selv, for min mindste på 6 ser da for eksempel Harry Potter film med resten af os – men det er mest for at undgå at vi andre skal se My Little Pony! Og den største har en profil på Musical.ly – men jeg er venner med hende, så… hov vent…)

Så mit næste spørgmål er altså:

2. Behandler vi for ofte nettet som en ikke-virkelig verden, hvor autoriteter ikke findes?

Hvis vi melder pas på autoriteterne og behandler regler og vejledninger ens, så vil det unægtelig påvirke vores tilgang til nettet og den online tilværelse. Er det ok ikke at følge reglerne på nettet?

Og det siger selv Anders And er ok!

Mit næste indlæg kommer med stor sansynlighed til at handle om at “sige ja til betingelser” man ikke har tænkt sig at følge… 

Brænd alle jeres cd’er ned og kopier

Et lille smart fif til alle institutionerne derude. Børn kan ikke holde en cd i hånden i to minutter uden at smøre den ind i leverpostej, tabe den på gulvet, glide i den og glemme den i sandkassen, så derforbør i sikre jer bedst muligt mod ekstra (dumme) udgifter.

Jeg skrev til Kulturministeriet
for at få klar besked om hvilke regler der gjaldt
for institutioner angående
Kopiering af cder .

Før i tiden købte hver institution nye cd’er ind, og man vidste at om få måneder kunne man gå ud og købe den samme cd igen, når den første var ridset til ukendelighed. Det vil sige at man potentielt købte den samme cd til både 150 kroner (fra ny) og 80 kroner senere. De 230 kroner gik altså til at købe det samme produkt to gange. Samtidig havde man færre cd’er i det hele taget, hvilket gjorde at slidet på enkelt-cd’er steg drastisk (og specielt, ved vi alle, på enkelte numre). Nu kan man altså begynde at samle sig et kæmpe arkiv af cd-titler da man ikke behøver miste nogen undervejs. Vi har nu pludselig en reol fuld af cd’er, hvor vi før knap nok kunne samle en æskefuld. Og med de penge der bliver sparet bliver der også råd til flere cd’er, så børnene nu har mere at vælge mellem, hvilket igen nedsætter slid på den enkelte cd.

Når man nu skal brænde sine cd’er så er det jo voldsomt dyrt også at købe brændbare medier i de danske butikker, men det er der altså en løsning på ved at købe stort ind i Tyskland. Nierle er et godt dansksproget alternativ til indkøb af cd-rommer, hvis i altså ikke afspiller med MP3 afspiller/Ipod. Med MP3 filer kan i jo pludselig naturligt have backups på computeren, og det åbner op for større muligheder af brug. Jeg anbefaler så vidt muligt at man bruger MP3, men brænding af cd’er er nogle gange nemmere da børn oftere ved hvordan de skal behandle en cd-afspiller end en Ipod.

Hvilket program kan jeg så rippe cd’er med?

Nero er altid et godt bud, og hvis du har købt en samlet pc på et tidspunkt så ligger det med rimelig stor sandsynlighed på din maskine allerede i en shareware version. Som shareware er det jo gratis at bruge, dog med nogle avancerede funktionaliteter slået fra. Du får med sikkert ikke brug for disse funktionaliteter, så det du kommer til at ærgre dig mest over, ved at det er shareware, er “nag’en” i starten. (En nag er en skærm, der påminder dig om eksempelvis at købe eller registrere et produkt, hver eneste gang du bruger det).

CDex har computerbladet Komputer for alle tidligere anbefalet, og det er da også freeware (gratis), så det kan også benyttes.

Copyright – eller Næ næ næ næ næ næ det må vi ikke!

Copyright er et samfundstema som dukker op igen og igen. Hvor lovligt er det at kopiere musik, og hvad må man kopiere, hvad må vi kopiere i printeren og hvad må vi bruge af ophavsretsbeskyttede materialer i folkeskolen? Jeg er ikke jurist men har sat mig for at finde nogle artikler om emnet – selvfølgelig inspireret af LÆR-IT’s planlagte oplæg om “copyright-copywrong”.

Ophavsretten siger om Offentlige institutioner:

Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.

§ 14. Offentlige eller private institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig art, af musikværker samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Dette giver os altså retten til at bruge materialer i institutionen, da vi er dækket af Copydan-aftalen som folkeskole.
Der henvises til § 50 som lyder:

§ 50. Aftalelicens efter §§ 13, 14 og § 16 b, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteres af organisationen.

Stk. 2. Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen og af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

Stk. 3. Rettighedshaverorganisationer, som indgår aftaler af den i stk. 1 nævnte karakter, skal godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver værksart. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere angivne områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere organisationer, der opfylder kravene efter stk. 1.

Noget af det vigtigste for os at vide er nok om musikken, da vi i gamle dage investerede dyre penge i at købe et eksemplar af en cd til den ene bygning og et eksemplar til den anden bygning og et eksemplar til den tredje bygning og et eksemplar til den fjerde bygning og… I har nok fanget min ide. Det bedste var når man havde købt 5 forskellige nye cd’er til et hus, og de samme til de andre huse og dermed havde købt 20 cder af 150 kroner = 3000 danske kroner, og så i slutningen af januar begyndte børnene at brokke sig over at man ikke kunne bruge cd’erne da de var for ridsede. Så måtte man ud igen og købe de samme cd’er, eller slå hårdt ned på børnene og råbe højt om ansvarlighed, penges værdi og “det kan i da ikke være bekendt”.

De dage er overstået. Såfremt i stadig bruger CD’er er det i jeres fulde ret at købe 5 nye cd’er og kopiere dem til de 4 huse OG gemme originalen i et koldt mørkt aflåst skab hvor ingen kan finde dem – undtagen til personalejulefrokosten hvor de voksne så smider dem på dansegulvet, hælder øl, snaps og rødvin på dem, kyler “cwazy fwog” ud i sandkassen og knækker den sidste nye MGP. Så er det dit job at brokke dig på det først kommende møde om ansvarlighed, penges værdi og “det kan i da ikke være bekendt”. Med mindre det var dig selv der fik fornøjelsen af at kyle med den irriterende lille frø. Så husk næste gang at kaste med kopien i stedet.
Problemer opstår nemlig når du ikke længere har originalen, for så er din aftale med Copydan om denne specifikke cd nemlig afbrudt, og det er ikke længere ok at kopiere den.

Pædagog 2.0 begynder nok efterhånden at skæve til download af musik og brugen af Ipods eller lignende i stedet for CD’er, som jo er meget nemmere forgængelige og tager en masse tid at brænde. Ipods opdaterer sig selv når de sættes til og hvis du først har lavet en playlist til kopiering så ændrer du den bare som du ønsker og så kan dine kolleger bare gå over og sætte den til computeren og den opdateres mens de laver sig en kop kaffe, og så kan de gå tilbage igen og præsentere børnene for nye lækre sange med tossede frøer og Nik og Jay. Husk at lukke døren unger!

Kilde til inspiration – mere præcist (pdf)