Mange af jer kender måske Settlers (of Catan), og de mange udvidelsespakker man kan købe til det. For dem som ikke kender Settlers, kan jeg forklare at det er et brætspil, som omhandler diplomati, ressource-management (flot ord ikke), strategi og planlægning. Kort og godt handler det om at placere huse på et bræt fyldt med 6 kanter der afbilleder marker, klipper med jernmalm, vand, græs, ørken, lergrave, skov og med udvidelsespakken Søfarer også guldminer. Hvis dit hus står placeret på en af kanterne til eksempelvis en mark og der på midten af denne mark ligger en brik med tallet 6, betyder det at hver gang der slås 6 med to terninger, så modtager du 1 stykke korn. Hvis du har en by, så modtager du to for hver by, du har placeret på kanten til kortet. Disse ressourcer kan du bruge til at bygge flere veje, byer, huse og skibe (med Søfarer), og på denne måde blive en stormagt på brættet. Det lyder måske lidt kompliceret, men tro mig, det er nemt at komme ind i.
De børn jeg har lært det, har fanget fidusen inden for 10 minutters spil, og de er alle sammen gået derfra med følelsen af at have spillet det fedeste spil nogensinde. Den effekt opnås med sikkerhed når jeg sætter spillet op med lidt andre regler og kalder det for Extreme Settlers, eller Settlers Domination. Extreme Settlers er en videreudvikling af spillet, som jeg selv og en pædagog på den nærliggende fritidsklub fandt på, da vi skulle fange nogle drenge med en aktivitet, der kunne holde dem beskæftiget i længere tid af gangen med noget konstruktivt. Og Extreme Settlers er noget man bruger lang tid på – måneder hvis man har mulighederne for det.
Extreme Settlers inddrager Risk spillet (et andet brætspil om verdensdominans). Pludselig kan man købe soldater, heste og kanoner til at indtage hinandens byer, og dermed skabe sig verdensherredømmet over Settlers-verdenen. Normalt ville man i Settlers spille indtil den første spiller opnåede et vist antal point i form af huse, byer eller udviklingskort. Sådan er det ikke i Extreme Settlers, der spiller man Last man Standing – til der kun er en tilbage.
– Risk hedder på engelsk Domination, og det er derfra vores tilnavn til spillet kommer.
Hvis man vil lave Extreme Settlers rigtigt spændende og godt (og Settlers for den sags skyld også), så køber man nogle stykker af spillet, og nogle stykker af Søfarer (som desværre er meget svære at opdrive – hør evt jeres omkringliggende institutioner om de har et liggende, og så kan i jo tilbyde dem at indføre dem i spillet når i har prøvet det af) og finder et stort bræt frem som spillet kan opbevares på. Lav nogle kanter på brættet så spillet ikke skrider rundt når du løfter det. Nu sætter du så en bane op, og jeg vil gerne komme med nogle ideer og udkast til opsætninger hvis du mangler. Bare spørg.
De specielle regler som gælder omkring soldater er som følger:
En soldat koster: 1 af hver: Træ (til geværkolbe), Får (uld til tøj) og korn (Til mad) (kan også tilføjes malm til geværløbet og kugler hvis i synes der er nogle der opruster for hurtigt.) ALLE soldater starter deres liv ved en af de to originale huse man placerede, og det er altså forbudt at købe dem ind til ens byer tæt ved fronten – tænk på det som at din kaserne er i din hovedby.
En soldat kan rykke strækningen mellem to nærmestliggende huse for hver gang ejeren har tur. Hvis man glemmer at rykke er det bare ærgerligt. Det vil sige at det er lige meget om der er 2 stykker vej eller 10 stykker vej mellem 2 huse, så kan soldaten rykke denne afstand. Soldaten kan rykke af fjendtlige veje, hvis det er den eneste måde at nå frem til et hus/en by. Når du har købt 5 soldater, så veksl det til en hest, og 10 soldater (eller 2 heste) veksles til en kanon. Når du vil angribe så foregår det på følgende måde: Hver part tager en terning og kæmper. Hver mand har et liv, og dermed et terningekast. Du må altså tage en kamp for hver soldat du har. Huse har et liv i sig selv (tænk: borgerne der griber våben) og byer har 2 liv. Den angribende spiller slår med sin terning og slår 6. Den forsvarende slår med sin terning og slår 3. Forsvareren fjerner en af sine soldater. Den angribende slår 2 og den forsvarende slår 3. Den angribende fjerner en af sine soldater (og hvis han angreb med en kanon, skal denne altså reduceres til 1 hest og 4 soldater). Sådan fortsættes der til der ikke er andre tilbage end den angribende, og så slås der om byen. Hvis byen vinder mister den angribende en mand, og hvis byen taber skifter man farven ud på huset til den angribende (og nu vindende) parts farve. Veje der ikke længere er i kontakt med den forsvarende parts huse, grundet tabet af huset eller byen, skifter også farve, men altså ikke hvis de er i berøring med andre af hans huse. Hvis spillet bliver for hurtigt domineret af en part, kan man spille med at man ødelægger byerne i stedet for at overtage dem. Det giver lidt mere balance, da den vindende part ikke pludselig får mange flere ressourcer og dermed hurtigere kan opruste og fortsætte sit felttog igennem de andres territorier. Tilpas reglerne fra gang til gang, så spillet hele tiden udvikler sig, og så har du fanget nogle deltagere i meget lang tid.
Det balancerende ved Extreme Settlers er selvfølgelig, at jo bredere du angriber og fordeler din hær, jo flere fronter skal du også kæmpe på og forsvare dig på. Dér kommer diplomati, strategi og planlægning ind i billedet. En af de gode ting ved Settlers, er helt klart at det er lovligt at sidde og forhandle om næsten alt i spillet. Du kan bytte ressourcer, aftale alliancer, planlægge angreb sammen og aftale fredsaftaler. Alt dette giver et enormt godt rum til hygge og fordybelse, så spillet skal helst stå i et rum for sig, hvor der kan være lidt ro, og hvor det er MEGET lovligt at komme ind og kigge på hvad der foregår, men STRENGT forbudt at komme ind og fjolle.
Med 8 spil Settlers og 5 spil Søfarer, tilkøbte spillerfarver og 8 mand på banen har vi præsteret at holde et spil kørende hver eftermiddag i 4 måneder, og det sluttede med lige så stor interesse som det startede.
Gennem tiden er der dukket nogle små sjove tillægsregler op som kan gøre spillet sjovere at spille. Hvis det altid er de samme 4 børn der deltager, kan man aftale, at der rokeres mod højre for hver dag der spilles, så man altså ikke spiller den samme spiller hver dag. Man kan også bare sige, at man ikke må spille den samme mand flere dage i træk, men at det er først til mølle princippet om at få fat i den bedste. Man kan også sige at den stærkeste (pointmæssigt) skal spille den svageste, næststærkeste skal spille næstsvageste osv. Dette giver en udligning af evner i spillet. Det vil også sige at spillet bliver holdt i live, for hvis en dårlig spiller har præsteret næsten at blive udryddet, så kan den stærkeste spiller forhåbentligt nå at styrke ham inden han uddør.
Hvis i har input til denne artikel eller har nogle spil som i også spiller på jeres helt egen måde med succes, så kommenter endelig eller for den sags skyld skriv en artikel om det og så vil jeg meget gerne lægge den op her.
NB: Forveksl nu ikke dette brætspil med PC-spillet, som er en serie med et helt andet indhold.
Hvis du vil prøve brætspillet på PC først, så kan du hente det gratis her: http://download.cnet.com/Catan-The-Computer-Game/3000-7562_4-10396067.html
– eller spille det online her: http://www.playcatan.com/
God fornøjelse.