Madopskrifter – lav en madplan

De fleste af os har nok prøvet at søge på nettet for at finde ud af hvad madplanen for næste uge på institutionen skal stå på, og sikkert også fundet ud af at de bud der kan findes ofte er alt for voldsomme for økonomien, eller krævende i køkkenet til at det nytter noget. På visse sider når man søger efter nem, sund mad med børn, så står den på laks og kylling og lignende, men hvem kan klare det på et institutions-budget og vel at mærke med færre og færre hænder og timer til at lave maden?
Derfor opfordrer jeg nu til at man deler sine opskrifter med hinanden. Vidensdeling så lavpraktisk som det overhovedet kan blive. Vi ligger inde med online-opskrifter på: Saftige boller, torskerognsmousse, pizzasnegle, madboller, smoothies, hjemmelavet soft-ice, frugtsalat, koldskål med havregrynsdrys, og vores ynglings hjemmelavede knækbrød (som jeg ofte laver med min 3 årige datter på omkring en halv time) Opskrifterne kan findes herinde og er inspireret af Lyngby-Taarbæks Kong Gulerod projekt.

Mange ligger nok inde med opskrifter som de bruger på deres SFO eller børnehave, og min opfordring går på at komme ud med dem, og del dem, og så skal jeg nok sætte noget op hvis der kommer nok, så i altid kan finde en god madplan for et par uger.

Se her for opskrifter: http://www.sfo-fu.dk/KongGulerod.htm#Opskrifter bragt i Hasselbladet.

Wii – hvad kan den bruges til?

I gamle dage var konsoller noget hvor man sad stille og gerne for sige selv. Man havde ikke meget social omgang med andre mens man sad der, og generelt blev det set som “nørdet”. Nu har de store konsol-producenter Nintendo, Sony osv taget kampen op og fremstiller den ene bevægelses-inspirerende konsol efter den anden. Mulighederne er mange, og begrænsningerne bliver færre og færre.

Mange af de spil som udkommer til Wii’en er nogle gamle kendinge, og Nintendo har heller ikke sluppet deres supermaskot i form af Mario. Men spillene er bygget op omkring multiplayer (flerspiller) mulighederne, så det sociale element bliver bragt ind i seancen. At spille Wii er også blevet mere og mere noget man gør til sociale sammenkomster og det er lige så meget mor og far, som det er børnene, der er engageret i spillet. Flere spil henvender sig faktisk nærmest mest til de voksne. Et af disse er Wii Fit (med efterfølgere).
Wii Fit, omhandler motion, balance og glæde ved at træne. Du kan selv vælge om du vil træne Yoga, styrketræning eller balancetræning. De forskellige spil i spillet, bærer præg af at noget er lidt mere for sjov, og er styret med Mii’er (tegneserie-agtige figurer som du skaber for at symbolisere dig selv), og andre spil er tydeligvis til de lidt mere seriøse, hvor figurerne er meget menneskeligt og præcist af-billedet.

Wii Fit giver dig muligheden for at bringe noget sjov og konkurrence ind i spilverdenen, mens du lærer børnene gode vaner om bevægelse og sund levevis. Balance spillene har klart et udtryk som passer mere til børnene, med aktiviteter som får en til at træne gennem leg. Skihop, slalom, hulahop og lignende er allesammen spil der får en til at få lidt sved på panden mens man kæmper for at klare sig bedre end sin modstander eller bare bedre end man gjorde sidst. Som en lille gulerod for de voksne kan man få målt sin vægt og sin balance og gennem forskellig træning få vist sin Wii-alder. Den første gang er det meget de-motiverende, da ens alder nærmest får en til at udvikle rynker på stedet, men efterhånden nærmer man sig, og hvis man virkelig kan knokle for det, kan man sagtens træne sig yngre end man er i virkeligheden. Det kan altså motivere!
For børnene er det selvfølgelig ikke det der rykker, andet end de nok syntes det er sjovt at se hvor gamle hinanden er. Det sjove er helt klart konkurrenceelementet, og så at få rørt sig. Der er lidt mindre samtidigt samspil i Wii-fit, end i eksempelvis Wii Sport eller Wii Sport Resort, som begge indeholder masser af børne-mindede sportsgrene. Wii sport får man efterhånden smidt i nakken, og resort er også blevet populært. Det vil sige at mange af børnene kender det, og dette vil tiltrække nogle og gøre at andre ikke gider – da de jo har det derhjemme. Der kan det være en idé at købe Wii fit (og evt en udvidelsespakke) da færre børn kender det, og der er noget som kan appellere til de lidt større af børnene i det.

En god ide til et projekt kunne være at sætte en projekter på og lave et turneringsforløb på nogle af tingene. Det kan afvikles på 1 sfo-dag, og når der er en projekter i lokalet trækker det altid masser af børn til. Det kan også trækkes frem til julefrokosten, eller personalefesten – sågar måske hvis i har en dag hvor forældrene også kommer på besøg og kan prøve det.

Specifikt for pigerne (og nogle af drengene) er der også spil hvor det gælder om at danse. Der kan følge en dansemåtte med til nogle af dem, og det giver klart et kick til begivenheden at der er lidt specielt ved de spil. Der er dog stor variation i hvor egnede de er til SFO-børn, for mange af dem har så mange valgmuligheder og tekst der skal læses på engelsk at det kræver at der står en voksen ved siden af og oversætter.

Hvis nogle af jer har haft succes med at lave projekter med Wii, eller har fundet et specielt godt spil til SFO, klub eller børnehave, så sig endelig til.

God fornøjelse – og kom så ud og brænd noget krudt af.

Vi har tidligere været inde på Wii’en og dens historie i dette indlæg.

Billederne er venligst lånt af www.IGN.com

Extreme Settlers (Domination)

Mange af jer kender måske Settlers (of Catan), og de mange udvidelsespakker man kan købe til det. For dem som ikke kender Settlers, kan jeg forklare at det er et brætspil, som omhandler diplomati, ressource-management (flot ord ikke), strategi og planlægning. Kort og godt handler det om at placere huse på et bræt fyldt med 6 kanter der afbilleder marker, klipper med jernmalm, vand, græs, ørken, lergrave, skov og med udvidelsespakken Søfarer også guldminer. Hvis dit hus står placeret på en af kanterne til eksempelvis en mark og der på midten af denne mark ligger en brik med tallet 6, betyder det at hver gang der slås 6 med to terninger, så modtager du 1 stykke korn. Hvis du har en by, så modtager du to for hver by, du har placeret på kanten til kortet. Disse ressourcer kan du bruge til at bygge flere veje, byer, huse og skibe (med Søfarer), og på denne måde blive en stormagt på brættet. Det lyder måske lidt kompliceret, men tro mig, det er nemt at komme ind i.
De børn jeg har lært det, har fanget fidusen inden for 10 minutters spil, og de er alle sammen gået derfra med følelsen af at have spillet det fedeste spil nogensinde. Den effekt opnås med sikkerhed når jeg sætter spillet op med lidt andre regler og kalder det for Extreme Settlers, eller Settlers Domination. Extreme Settlers er en videreudvikling af spillet, som jeg selv og en pædagog på den nærliggende fritidsklub fandt på, da vi skulle fange nogle drenge med en aktivitet, der kunne holde dem beskæftiget i længere tid af gangen med noget konstruktivt. Og Extreme Settlers er noget man bruger lang tid på – måneder hvis man har mulighederne for det.

Extreme Settlers inddrager Risk spillet (et andet brætspil om verdensdominans). Pludselig kan man købe soldater, heste og kanoner til at indtage hinandens byer, og dermed skabe sig verdensherredømmet over Settlers-verdenen. Normalt ville man i Settlers spille indtil den første spiller opnåede et vist antal point i form af huse, byer eller udviklingskort. Sådan er det ikke i Extreme Settlers, der spiller man Last man Standing – til der kun er en tilbage.
– Risk hedder på engelsk Domination, og det er derfra vores tilnavn til spillet kommer.

Hvis man vil lave Extreme Settlers rigtigt spændende og godt (og Settlers for den sags skyld også), så køber man nogle stykker af spillet, og nogle stykker af Søfarer (som desværre er meget svære at opdrive – hør evt jeres omkringliggende institutioner om de har et liggende, og så kan i jo tilbyde dem at indføre dem i spillet når i har prøvet det af) og finder et stort bræt frem som spillet kan opbevares på. Lav nogle kanter på brættet så spillet ikke skrider rundt når du løfter det. Nu sætter du så en bane op, og jeg vil gerne komme med nogle ideer og udkast til opsætninger hvis du mangler. Bare spørg.

De specielle regler som gælder omkring soldater er som følger:
En soldat koster: 1 af hver: Træ (til geværkolbe), Får (uld til tøj) og korn (Til mad) (kan også tilføjes malm til geværløbet og kugler hvis i synes der er nogle der opruster for hurtigt.) ALLE soldater starter deres liv ved en af de to originale huse man placerede, og det er altså forbudt at købe dem ind til ens byer tæt ved fronten – tænk på det som at din kaserne er i din hovedby.


En soldat kan rykke strækningen mellem to nærmestliggende huse for hver gang ejeren har tur. Hvis man glemmer at rykke er det bare ærgerligt. Det vil sige at det er lige meget om der er 2 stykker vej eller 10 stykker vej mellem 2 huse, så kan soldaten rykke denne afstand. Soldaten kan rykke af fjendtlige veje, hvis det er den eneste måde at nå frem til et hus/en by. Når du har købt 5 soldater, så veksl det til en hest, og 10 soldater (eller 2 heste) veksles til en kanon. Når du vil angribe så foregår det på følgende måde: Hver part tager en terning og kæmper. Hver mand har et liv, og dermed et terningekast. Du må altså tage en kamp for hver soldat du har. Huse har et liv i sig selv (tænk: borgerne der griber våben) og byer har 2 liv. Den angribende spiller slår med sin terning og slår 6. Den forsvarende slår med sin terning og slår 3. Forsvareren fjerner en af sine soldater. Den angribende slår 2 og den forsvarende slår 3. Den angribende fjerner en af sine soldater (og hvis han angreb med en kanon, skal denne altså reduceres til 1 hest og 4 soldater). Sådan fortsættes der til der ikke er andre tilbage end den angribende, og så slås der om byen. Hvis byen vinder mister den angribende en mand, og hvis byen taber skifter man farven ud på huset til den angribende (og nu vindende) parts farve. Veje der ikke længere er i kontakt med den forsvarende parts huse, grundet tabet af huset eller byen, skifter også farve, men altså ikke hvis de er i berøring med andre af hans huse. Hvis spillet bliver for hurtigt domineret af en part, kan man spille med at man ødelægger byerne i stedet for at overtage dem. Det giver lidt mere balance, da den vindende part ikke pludselig får mange flere ressourcer og dermed hurtigere kan opruste og fortsætte sit felttog igennem de andres territorier. Tilpas reglerne fra gang til gang, så spillet hele tiden udvikler sig, og så har du fanget nogle deltagere i meget lang tid.

Det balancerende ved Extreme Settlers er selvfølgelig, at jo bredere du angriber og fordeler din hær, jo flere fronter skal du også kæmpe på og forsvare dig på. Dér kommer diplomati, strategi og planlægning ind i billedet. En af de gode ting ved Settlers, er helt klart at det er lovligt at sidde og forhandle om næsten alt i spillet. Du kan bytte ressourcer, aftale alliancer, planlægge angreb sammen og aftale fredsaftaler. Alt dette giver et enormt godt rum til hygge og fordybelse, så spillet skal helst stå i et rum for sig, hvor der kan være lidt ro, og hvor det er MEGET lovligt at komme ind og kigge på hvad der foregår, men STRENGT forbudt at komme ind og fjolle.

Med 8 spil Settlers og 5 spil Søfarer, tilkøbte spillerfarver og 8 mand på banen har vi præsteret at holde et spil kørende hver eftermiddag i 4 måneder, og det sluttede med lige så stor interesse som det startede.

Gennem tiden er der dukket nogle små sjove tillægsregler op som kan gøre spillet sjovere at spille. Hvis det altid er de samme 4 børn der deltager, kan man aftale, at der rokeres mod højre for hver dag der spilles, så man altså ikke spiller den samme spiller hver dag. Man kan også bare sige, at man ikke må spille den samme mand flere dage i træk, men at det er først til mølle princippet om at få fat i den bedste. Man kan også sige at den stærkeste (pointmæssigt) skal spille den svageste, næststærkeste skal spille næstsvageste osv. Dette giver en udligning af evner i spillet. Det vil også sige at spillet bliver holdt i live, for hvis en dårlig spiller har præsteret næsten at blive udryddet, så kan den stærkeste spiller forhåbentligt nå at styrke ham inden han uddør.

Hvis i har input til denne artikel eller har nogle spil som i også spiller på jeres helt egen måde med succes, så kommenter endelig eller for den sags skyld skriv en artikel om det og så vil jeg meget gerne lægge den op her.

NB: Forveksl nu ikke dette brætspil med PC-spillet, som er en serie med et helt andet indhold.

Hvis du vil prøve brætspillet på PC først, så kan du hente det gratis her: http://download.cnet.com/Catan-The-Computer-Game/3000-7562_4-10396067.html

– eller spille det online her: http://www.playcatan.com/

God fornøjelse.

Tagxedo – en anden type wordle

Tagxedo er ligesom Wordle en fed måde at få fremtrædende ord i en skrivelse til at fremstå endnu mere vigtige. Hvis du eksempelvis sidder og skal lave en opgave, eller en målsætning, projektbeskrivelse, informationsfolder eller lignende, så har du her muligheden for at præge folk allerede inden de slår op på første side. De kan med et hurtigt kig over forsiden se hvilke ting i denne skrivelse der vil være vigtige og hvad eksempelvis institutionen har for værdier og synspunkter.

Tagxedo virker på den måde at den henter de ord der forefindes i en skrivelse, og så skaber et billede med de ord der indgår i teksten. De ord der fremgår oftest vil være størst og oftest også mere centralt placeret. De mindre brugte ord vil være mindre. Denne måde at bruge ordene på kaldes for Tagging. En af fordelene ved Tagxedo er muligheden for at skrive ord med de tags som fremkommer. Det virker rigtig godt og med nok ord kan du skrive titlen på din skrivelse med de ord. Det kan dog give lidt bøvl, for ordene går kun igen en gang, dog med bøjninger flere gange (barn, barnet, børnene, børn), og det kræver altså mange fokusord at sætte en lang titel op.

Jeg har lavet en med fokus på barnet, og med ordet SFO skrevet på forsiden, for jeg får signaleret at barnet er i centrum på vores SFO.

En ting der ikke fremgår tydeligt er at jeg er blevet nødt til at snyde lidt. Folderen som jeg brugte den til, var på 3-4 A4 sider og indeholdt derfor en del forskellige ord og omhandlede en del forskellige emner. Der skinner et problem i Tagxedo igennem, for – modsat Wordle – så kan Tagxedo ikke fjerne gængse ord på andet end engelsk. Wordle kunne fjerne almindeligt forekommende ord på mange forskellige sprog, herunder dansk, men Tagxedo er altså meget mere begrænset. Det betyder at når jeg eksempelvis lavede et Tag-billede over den føromtalte folder, så endte jeg med ord som “og, men, der, vi, en, et, som, kan” osv som store fremtrædende ord, da de selvfølgelig er nævnt en del flere gange en ord som “tryghed, barnet, traditioner, værdier, omsorg”, og derfor kan det være nødvendigt at lave en lille snyder…

Jeg gjorde det, at jeg gennemgik folderen for vigtige ord og startede derefter et nyt dokument. Her indførte jeg de ord som var vigtige for folderen, og prøvede at gentage dem i en frekvens, der ville passe nogenlunde med folderens brug af dem. Ved at gøre dette kan man altså manipulere vigtigheden af visse ord, og omgås problemet med den manglende danske sprogunderstøttelse.
Det giver selvfølgelig lidt ekstra arbejde, men det giver altså også et meget funktionelt resultat.

Lad mig endelig se resultater fra jer, og høre om hvordan i bruger eller gerne vil bruge det.

Lav din egen tegneseriestribe med Toondoo.

Vi kender allesammen fornemmelsen af i frokostpausen at bladre igennem en avis for lige at læse tegneseriestriberne om Garfield, Ziggy, Fantomet eller Mads og Mette. Med Toondoo kan du selv lave de her striber og deres side er faktisk så god så du endda kan lave din helt egen tegneseriebog.

Tegneserierne ser faktisk rigtig godt ud bagefter, og resultatet ser næsten professionelt ud.

Men hvor i ligger det pædagogiske projekt tænker du måske.
Her er et forslag: Lad børnene sætte sig ned og læse nogle tegneserier og finde den stribe de allerbedst kunne lide. Følg dem så ind på Toondoo.com hvor du allerede har oprettet en bruger med et nemt brugernavn og password. Her logger du så børnene ind og trykker på create.
Nu kan børnene så vælge mellem at bruge nogle af de forudfremstillede figurer eller selv at kreere en figur som de vil bruge gennem funktionen Traitr (ordspil på traits – ansigtstræk/træk). Fordelen ved at lave sin egen er at man får en større følelse af at skabe noget selv.
Børnene kan nu afprøve Toondoo ved at genskabe – så vidt muligt – den stribe de syntes om tidligere. Snak med børnene om opbygning af moment, punchlines og evt. limericks, så de forstår principperne bag tegneserien. Snak med dem om hvad der var sjovt i netop den stribe de valgte, og hvad specifikt der gjorde den sjov – ansigtsudtryk, jokes, uventet opførsel,  visuelle lydeffekter (¤PoW¤, *BANG*). Nu kan de kaste sig ud i af skabe deres egne striber. Dæmp dog deres forventninger en smule, så de ikke tror de kan lave noget helt magen til tegneseriehæftet, men tæt derhen af.

Figurerne på Toondoo er begrænsede af et fastsat antal ansigtsudtryk, bevægelser og lignende, så det kan være en ide for børnene at kigge dem igennem først og se hvad de tænker.

En måde at videreføre dette til større børn (og potentielt mindre også) ville være at skabe sit eget tegneseriehæfte ud fra de striber børnene laver. Med lidt snilde laver du hurtigt jeres tegneserier om til et hæfte – enten via Toondoo’s egen funktion Book Maker hvor du dog kun kan linke til den, eller ved at hente alle striberne ned på din computer og lægge dem online ved hjælp af Issuu.com’s service (linket fører til vores artikel om Issuu.)

Hvis du er lidt hurtigt i vendingen kan du måske endda sælge resultatet til forældrene til jeres sommerfest og dermed skaffe penge til andre aktiviteter. Ellers er tegneserien selvfølgelig noget som skal ud og ligge i kassen med de andre tegneserier, så børnene kan nyde frugten af deres arbejde.

En helt anden mulighed er selvfølgelig for dig som voksen at bruge Toondoo til at udvikle en Toon – en maskot så at sige – som kan fremgå på skilte og fortælle om hvad der foregår på jeres institution.

Hyg jer med at skabe. Og lad os endelig høre om jeres resultater.

Mit næste projekt – lav en film med musik.

Hej alle.

Først en lille disclaimer: T-knappen på dette keyboard fungerer dårligt. Bær derfor over med rykfejl.

Nu fik jeg lige 5 minutter til at skrive lidt herinde, så jeg ville lige mangfoldiggøre mine tanker om mit næste projekt.

Om nogle uger starter jeg med at lave film og musik med mine 3. klasser på SFO. Det vil sige at jeg vil give dem muligheden for at skrive manuskript, filme og redigere en video helt selv. Jeg har tænkt over også at lade dem fremstille musikstykker ved at finde lydsekvenser på nettet og sætte dem sammen med rap eller sang på. Børnene får selv muligheden for at skrive tekst, finde musik og sætte det sammen. Projektet skal gennemføres ved at bruge gratisprogrammet Audacity. Audacity er et meget simpelt og ligetil program. Det betyder oftest også at der ikke er det sore udvalg af redigeringsmuligheder, og det passer også i dette tilfælde. Det er ikke via Audacity at du laver dit første radio-hit.

Audacity er rimelig brugervenligt og lydsekvenser sættes forholdsvis nemt ind i flere spor, som så kan afspilles samtidig og dermed give en sang med flere forskellige sekvenser.

Musikken er jo kun den ene del af mit projekt. Det jeg glæder mig mere til er at se hvad børnene finder på når de kommer til videomediet. Børnene får muligheden for at lave lidt forskelligt efter eget valg. Enten en kortfilm, en musikvideo eller en nyhedsudsendelse af en slags.

Redigeringen af videoen foregår med windows movie maker som findes på alle nyere windowsdrevne computere (XP, Vista & win7) . Windows Moviemaker er meget simpelt og ligetil og burde kunne bruges af børn i aldersgruppen omkring 3. klasse.

Jeg er spændt på hvor mange børn jeg får med og hvad de vælger, så jeg skal nok vende tilbage med mere info så snart projektet kører.

Jeg er stadig i bekneb for at skrive, så jeg håber stadig på at høre fra andre interesserede – pædagoger, medhjælpere, studerende – som kunne tænke sig a skrive et indlæg eller flere herinde. Jeg har masser af emner der ligger og venter på at blive uddybet og blive til arikler, så hvis du sidder med en god ide og ænker at du gerne vil deltage men a en ide ikke er nok, så skriv lige til mig, for de kunne jo være at der var mere at komme efter i mit arkiv.