Kategoriarkiv: Bevægelse og IT

Coding Pirates Game Jam dag 2. (DOT-spil og Konfetti-brag)

Af | | Bevægelse og IT, Coding Pirates
Kommentarer lukket til Coding Pirates Game Jam dag 2. (DOT-spil og Konfetti-brag)

Hvordan klarer 125 børn at holde sig vågne i 24 timer og kode

… Det gør de heller ikke – De var jo oppe og vågne FØR arrangementet startede, så de var vågne i 30 timer…. Her er lidt dækning fra dag to på Coding Pirates Game Jam hos Microsoft i Lyngby.

I virkeligheden var jeg jo på dag to da jeg skrev den første artikel, for klokken nærmede sig stille og roligt 1 om natten. Den nåede at blive 5 om morgenen inden kaffeforbruget og lyden af unger, der prøvede at holde sig vågne for at kode, lod mig falde hen på en briks med et lille tæppe over mig.

Hele natten kunne man høre børn der mumlede ude på gangene mens de talte om spil, kodning, Bubber eller noget helt urelateret til eventet bare for at holde sig kørende.
Mit eget hold 19 af næsten-juniorer (8-11 år) faldt i søvn mellem 23 og midnat, men havde sat et vækkeur til klokken 4 om natten for at kunne køre på. Det gav dem et ordentligt ryk i produktionen – og noget røde øjne til morgenmaden.

fatimals

Fatimals – lavet af Hold 19 til Coding Pirates Game Jam 2016

Næste morgen (jeg ved ikke helt hvornår den begyndte officielt) efter overstået dørvagt, holdt vi vores første møde og drengene var rigtig godt i gang med færdigudviklingen af “Fatimals“.
Årets tema til Game Jam var Digitale Kæledyr – og her gik hold 19 all in med en original ide. Det handlede om at fodre sit kæledyr op. Du kan vælge mellem 3 dyr. Du skal købe mad i en shop, hente det i dit køleskab og så give det til dit kæledyr – “dit Fatimal”. Dit dyr bliver så procentuelt større undervejs, og gladere (var tanken – men det designvalg blev der ikke tid til).

Du kan prøve Fatimals her.

Da alle var fodret af, var landet til de finpudsende detaljer foran computerne igen og trætheden tog seje drenge og piger et hak ned, så begyndte de frivillige at få samling på de sidste røde tråde og få afsluttet projektet for fuld skrue. Klokken 13.00 var der aflevering – og hold 19 afleverede selvfølgelig i god tid – hele 4 minutter før tid.

dotDe meget trætte unger blev nu trukket uden for i den friske luft og i det skarpe sollys og fulgt over på Firskovvejs store græsplæne, hvor der i dagens anledning var etableret en GoPlayDOT bane. Små 125 børn deltog så vidt deres mobiler tillod det – og ifølge Jacob Tækker (manden bag DOT) så fik vi løbet 25 km på de ti minutter vi spillede. Det er nu udmærket gået af sådan en bunke unger der ikke har sovet det meste af natten.

Imens voterede dommerne og fik valgt nogle vindere. Vinderne blev annonceret ved stor ceremoni i auditoriet som afslutning. Der var blevet lavet nogle flotte produktioner, men dommerne fik fundet nogle rigtig gode vindere. Bubber fik lov at runde produktionen lidt af med interview af vinderne på scenen og som afslutning et brag fra et konfettirør, som understregede hvor glimrende et arrangement det havde været.

Martin Exner (Mr. Coding Pirates) sluttede sin egen tale af med at sige tusind tak for denne gang – og spørge alle de deltagende om de var friske på at deltage igen næste år. Og dertil er der vist kun at sige:

Vi ses SÅ meget til Coding Pirates Game Jam 2017!

Pokemon Go – lige på falderebet

Af | | Bevægelse og IT, Projekt - aktivitet, Værktøj
Kommentarer lukket til Pokemon Go – lige på falderebet
Pikachu - den mest berømte Pokemon.

Pikachu – den mest berømte Pokemon.

Jeg har alle dage haft en forkærlighed for IT der fordrer bevægelse. Denne her sommer var jeg sen til at komme igang med Pokemon Go (jeg er stadig kun i level 13 – suk) og kom kun i gang fordi mine døtre gerne ville. Så vi gik lange ture om aftenen efter aftensmaden og fangede Pokemons lige som alle andre. Vi stødte på mange forskellige personer på gaderne, både hele familier der lignede min egen – oftest en far med et eller to børn på slæb. Vi så også bedsteforældregenerationen rende rundt og swipe pokeballs efter Ratatas og Drowzees (som er dem der er fremherskende hvor vi bor). Enkelte gange mødte man en far uden børn der lidt flovt hilste, mens han prøvede at skjule sin lidt barnligt legende aktivitet. Jeg ved jo godt at gennemsnitsgameren ikke er 16 eller 12, men faktisk i slutningen af 30’erne – så jeg synes egentlig ikke det er flovt.

Alle der følger bloggen ved at jeg er IT-pædagog og nogle ved også at jeg ydermere er idrætspædagog-uddannet, så kombinationen af device og bevægelse har alle dage tiltalt mig. Børnene ved, at hvis man har mig i bevægelse, så er der en chance for at det bliver med devices i hånden – hvor vi eksempelvis spiller DOT – eller ofte ellers laver lege baseret på fænomener fra spil- eller filmkulturen – som eksempelvis Mario og Luigi, måske en omgang Quidditch (begge lege udarbejdet af Motivation) eller Minecraft-stratego (opfundet af mig selv – hold øje med artikel med alt udstyret til legen).

Så da 5. klasse i år fik at vide at de skulle have mig, så var de rimeligt sikre på, at vi skulle på Pokemonjagt. Det gjorde vi de efterfølgende 3 gange (hver onsdag i en uge). Ruten varede en lille time med konstante stops for at ramme pokemons. Vi passerer 12 pokestops og to gyms på vejen. Lige præcis 5. klasse er ret præcist målgruppen at se udviklingen i sådan et spil på, for nogle lever det og hænger på længere end mange andre, de er gamle nok til at prøve at snyde, for de er ikke gamle nok til at smide mange penge efter det. De er dermed også hurtigt nogle af dem som give hurtigt op – undtagen altså de få som lever spillet.

Min erfaring var at ud af ca 70 børn, der blev tilbudt 3 forskellige fede aktiviteter, så valgte alle -8 at gå med på pokemonjagt første gang. Gangen efter var vi halveret og gangen efter igen var der 12 der ville med, og et par stykker af dem var mest fordi de ikke GAD de andre ting – man er vel tweenager.

Alt dette var fra ca. midt august til start september. Det var så at sige en kort fornøjelse – heldigvis havde vi regnet med det og havde quidditch i ærmet – klar til at overtage indtil efterårsferien, hvorefter den står på forløb med DOT (appen hedder GoPlayDot hvis nogen af jer er blevet nysgerrige).

Da mine børn er yngre, så bliver de hængende på lidt tid og nyder stadig at få lov at skiftes til at skyde pokeballs efter diverse skabninger, og at få lov at spinne disken på diverse pokestops. Der går langt mellem turene ud af huset med det som formål, men det er stadig lige hyggeligt. Fokusset på gåturen er blevet mere på samtale og samvær end på Pikachu og pokestops.

En skæg lille anekdote skal i dog have med –

Jeg tog i starten af september til Italien (Toscana området) med min familie. Hvis man nu står i en by som Lucca, som mest er kendt for at være smuk og fyldt med flotte syn og gamle bygninger – så kan det være svært at finde ud af hvor man skal gå hen af. Der lurede jeg da lige en gang på Pokemon Go og fandt frem til det sted med flest pokestops samlet. Det måtte jo være det sted med flest kulturelle syn og monumenter. Og den holdt stik hver gang.

Så hvis du er ved at slette Pokemon Go fra din smartphone og snart skal ud og rejse, så vent lige et øjeblik. Måske skal du også ud og på pokemonjagt…. jeg mener sightseeing!

God jagt.

 

DOT – En smart-fangeleg.

Af | | Bevægelse og IT, Projekt - aktivitet, Uncategorized
Kommentarer lukket til DOT – En smart-fangeleg.

DOT (eller GoPlayDOT) er en fangeleg med masser af bevægelse skjult lige under overfladen på det smarte ydre. Fangelegen foregår nemlig både i den virkelige og den virtuelle verden. Du starter et spil på din smartphone, og med tilpas mange medspillere klar, så fordeler i jer ind på hold. I forvejen har i bevæget jer hen til et sted hvor der er markeret en virtuel DOT-bane. Der er allerede mange fordelt i hele landet i skrivende stund. Fælledparken og Kastellet, Kronborg, Kastellet, Nyborg fæstning og slot, Skovbrynet i Århus, Mariaparken i Vejle, Fanø skovlegeplads og mange mange flere (og selvfølgelig Fuglsanggårdsskolen i Virum, hvor vi jo netop legede det). Faktisk kan man finde steder i både Sverige, Tyskland og England også.

En virtuel legeplads ligner ved første øjekast bare Google Map udsat for en paintgun.

DOT-playground
Det ser måske lidt forvirrende ud, men faktisk er det rimeligt simpelt. De multi-farvede felter er de eneste der er farvede fra start af – alle andre felter er grå og skal først “indtages” før de skifter farve til belejrerens hold-farve. Du kan kun indtage felter når du er farvet – og din farve kan stjæles af de andre deltagere ved at “booste” når de er indenfor en vis afstand af dig. Dette gøres ved at trykke på ens egen skærm på det rigtige tidspunkt. Når du har mistet din farve, så skal du genfarves – dette gøres ved at gå ind i et multifarvet felt, eller et felt indtaget af din holds farve. Så er du klar igen til mere jagt.

Alt imens spillet foregår er man nødt til både at navigere på sin telefon i spillet, men også at forsøge at bruge terrænnet til sin fordel i den virkelige verden. Du bliver nødt til at kigge dine modstandere an, før du kaster dig ud i et episk standoff, om hvem der booster på det rigtige tidspunkt og dermed stjæler den andens farve.

Det er efterhånden længe siden at jeg første gang læste om DOT. Jeg fulgte spillet i lidt tid inden jeg kontaktede Jacob Tækker, som er ophavsmand til spillet. Vi legede dernæst det næste år, vores egen kalender-fangeleg for at finde et passende tidspunkt, at Jacob skulle komme ud og vise mig spillet. DET LYKKEDES ENDELIG I ONSDAGS!

Jacob Tækker

Jacob Tækker på besøg på Fuglsanggårdsskolen i Virum

DOT-screenEfter jeg har fået bevægelse med mellemtrinnet, nærmere bestemt en 6. klasses årgang, så gik der præcis 11 dage inden Jacob stod klar til at vise sit hjertebarn. Og DOT er GODT. Der stod 3 meget glade bevægelsespædagoger og kiggede på ca 70 børn med hovedet dybt begravede i deres smartphones. Det er sjældent at man er så glad for at se dem være så opmærksomme på deres telefoner, men da lydene af diverse Youtube-videoer forstummede til gengæld for spørgsmål, såsom – “Hvad hedder det game du har oprettet”, “Hvornår starter vi”, og konstateringer såsom “Hej, Rødt hold, vi står i klemme her, lad os sprede os ud”, så var det som om at stemningen blev en anden og pludselig var langt de fleste opslugt i at bevæge sig rundt efter strategiske løbemønstre, usynlige felter på en græsplæne og i evig jagt på at have flest point når tiden løb ud. Mange blev overraskede over hvor langt de havde bevæget sig i løbet af et enkelt spil – et par kilometer på 10-15 minutter.

Tekniske overvejelser skal der dog lige være inden man beslutter sig for at kaste sig ud i at spille DOT med ungerne:

  1. De skal have en smartphone med på dagen (man kan spille sammen flere på en telefon, men det er bare sjovere med hver sin).
  2. De skal have strøm på dem, for DOT bruger lidt strøm.
  3. De skal have data – hvis i bevæger jer væk fra de zoner hvor der er WIFI.

DOT er sjovt, og jeg er ikke i tvivl om at jeg en dag også skal have mine kære kollegaer med ud på græsset og prøve det af.

Vi måtte henstille eleverne til ikke at vandre ind midt i den amerikanske fodboldkamp som gymnasiet lavede i baggrunden. Vi er glade for at det ikke var spydkast den dag.