Hvis du har tidspunkter, hvor det ville passe godt ind at sætte en film på, som omhandler pædagogiske temaer, så er Filmstriben et rigtigt godt bud på et sted at finde dem. Oftest er vi tilbøjelige til at finde de gamle VHS-bånd frem med Valhalla, Anders And eller Disney-film, og håbe at den gamle maskine stadig kan trække spolerne rundt – for det er svært at finde en ny VHS-maskine med kort varsel!
Du kan vælge om du vil låne film fra biblioteket, hvor du kan bruge dine egne låne-informationer (CPR-NR og password hvis du er oprettet på dit bibliotek), eller om du vil låne til undervisningen eller på SFO’en, ved at bruge dit UNI-Login, såfremt du har sådan et. Der findes masser af skønne kortfilm på 5-15 minutter med pædagogiske temaer, og masser af spændende programmer om eksempelvis eksotiske dyr og store maskiner.
Du kan vælge at se filmene på computeren, hvis der er noget meget grupperelateret i dit tema, eller hvis det bare er et enkelt eller to børn som skal se filmen. Hvis du fastholder at bruge jeres fjernsyn, så skal du bare have mulighed for at overføre billeder fra computeren til fjernsynet hvis du vil se filmene. Dette kan klares med en enkelt ledning hvis i har en TV-Out udgang (se billedet) bagpå computertårnet.
Sæt projektoren til og lav hjemmebiograf!
De små kortfilm kan læses om og lånes på en side magen til denne du ser til venstre, og under den lille “skærm” hvor filmen kører, kan du aktivere at den kører i fuld skærm.
Endnu sjovere er det selvfølgelig at lege hjemmebiograf og sætte projektoren til (og et par højtalere), og så lave nogle popcorn og hygge med kortfilmene. Det giver en helt speciel stemning i børnehaven/klasselokalet/grupperummet/filmrummet når man hygger på denne måde. Og det sparer jer for to oplevelser, som kan være irriterende:
- Turen til biblioteket bliver en fiasko, da der ikke er nogle film der tiltaler jer.
- I kommer hjem med en god film fra biblioteket og den er så ridset at den ikke er til at se.
Med denne smarte internet-funktion kan i altså låne film, som med sikkerhed ikke er ridsede og I kan med sikkerhed finde noget godt.
Det virker altså ikke kun med børnefilm skal jeg nok lige nævne. Det er faktisk også til at låne nyere film forholdsvis hurtigt, så hvis du ikke konsekvent vælger PREMIERE film i din lokale video-udlejnings-biks, så er der helt sikkert også noget for dig. Det er selvfølgelig ikke alle film der ender på filmstriben, men det er da et godt sted at starte med at lede.
“Lån film fra biblioteket” giver bibliotekets brugere adgang til en række film, hvoraf mange er vanskelige at finde på et kommercielt marked, der har mere fokus på mainstream end kvalitetsformidling. Fra Filmstribens egen hjemmeside
Da jeg var færdig med at skrive denne artikel måtte jeg lige afprøve en smart tanke – hvis nu jeg besøgte filmstriben fra min Wii – ville jeg så slippe for at overføre filmene til min fjernsynsskærm da de jo så allerede ville være der – men AK!!! For at køre filmstribens film skal du have Microsoft Silverlight installeret, og det kan du altså ikke med mindre du køre Mac’s OS-X eller Windows… Men forhåbentlig når den nye Wii kommer i 2012.
You must be logged in to post a comment.