Skoleintratræf 2012 – Hvor kan jeg træffes.

Klik for et større billede af programmet

Ændring: Det opdaterede program ligger nu at finde her. Der vil nok være nogle ændringer i hvor jeg kan befinde mig, da der er nogle af forelæsningerne der er rykket. 

Endnu engang er skoleintratræf under opsejling, og endnu engang er det på Comwell i Kolding. Jeg afslutter min orlov ombord på toget derover – og jeg vil godt indrømme at jeg glæder mig gevaldigt. Skoleintratræf har en tendens til at sætte skub i nogle tanker. PÆD-IT opstod som tanke under et oplæg på Comwell, og derfor er jeg spændt på at se hvad det bringer med sig denne gang. Her er en lille gennemgang af hvad jeg glæder mig til ved Skoleintratræf 2012:

Jeg har kigget årets skoleintratræf-program igennem og de foredrag som jeg helt sikkert skal deltage i er som følger:

Mandag 12/3-2012:

9.00 Ankomst til Comwell Kolding med meget trætte øjne.

10.10 Oplæg ved Bent og Carsten – grundstenene bag Skoleporten.

11.20: Enten Ole Windeløws foredrag om “Nye produkter og planer” eller Tobias Smith og Ida Harlevs foredrag om “De små underviser de store med IT”.

13.10: Enten “Digitaliseringsstrategi(gad vide hvem der afholder det) eller Ole Bentsen om “Elevplaner”. (Jeg mangler viden om hvad de to foredrag indebærer) ÆNDRING: Der er nu blevet opdateret plan for træffet, og LÆRit’s oplæg ligger blandt andet her, så der er jeg at finde. Du kan kende mig på at jeg er ham der sidder lænet frem i stolen med åben mund og suger til mig.

14.10 “Erfaringsudveksling om lærerintra” (der var det ord igen…) ved Carsten og Bent.

15.10 Lise Tingleff Nielsen er den eneste foredragsholder på dette tidspunkt, så jeg skal selvfølgelig høre om “Team-samarbejde – funktionalitet eller læring”

Mandag aften: Jeg håber på at komme til at sidde ved et lige så godt bord som sidst til aftensmaden så jeg kan snakke med nogle ligesindede om hvordan de bruger IT i deres arbejde. Forhåbentlig nogle pædagoger denne gang. Sidst fik jeg dog enormt meget ud af at snakke med en IT-vejleder, en bibliotekar, en lærer som arbejdede en del med IT, og en privatskoleleder.

Tirsdag 13/3-2012

9.00 Efter morgenmaden holder Martin Hall foredraget: “Vidne eller publikum”.

10.20 Står den enten på Anette Westergaards foredrag “Ipad- et redskab til at komme videre”eller EMU: “Webetik” eller Erik KristensenForældreintra for begyndere og lidt nørderi”. Sidstnævnte er kun på grund af jeg er nysgerrig efter hvad det nørderi handler om.

11.20 Carsten og Bent laver endnu en omgang med erfaringsudveksling, denne gang om “Elevintra, forældreintra og Skoleporten”. Jeg regner bestemt med jeg er at finde der, med et spørgsmål eller to om hvordan det står til med billed-uploading, tilmelding til ferie-uger – kommunikation på tværs af skoler når det gælder forældrekontakt (til fællespasningsuger) mm.

13.00 Her bliver den lidt svær. Jeg kan se klare fordele ved at deltage i Michael Hansen og Mads-Peter Galtt‘s foredrag om“Forskellige teknologier der understøtter elevernes læring” MEN jeg tror samtidig at jeg kunne få meget ud af Thomas Skovgaard:Google Apps – hvordan kan vi bruge det i undervisningen?”

14.00 Som sidste foredrag står Anders Høeg Nissen: “Alting går hurtigere og der kommer mere af det” og det lyder spændende i sig selv. Det eneste triste ved hans foredrag er jo nok at det betyder at vi bagefter vender snuden hjemad og at der så går endnu et år inden der er træf igen.

Her fra 2010 - det er forresten mig i den blå t-shirt ved palmen. Men det var før PÆD-IT

Gutterne fra LærIT har annonceret deres ankomst, men da jeg ikke kan se dem på programmet nogensteds kan der forekomme ændringer i hvor jeg befinder mig – for når de går på er jeg i lokalet. Der er utroligt mange ting i vælten hos dem lige nu, og jeg glæder mig især til at se hvad deres nye videoredigeringsprogram kan. Det lyder fantastisk spændende – og hvis det er så nemt som det lyder, så laver jeg en film med mine unger i år!

Ændring: LærIT er nu skrevet på programmet, og jeg har noteret mig hvornår jeg skal se dem. De er dog på 2 gange så det kan være at jeg rykker lidt rundt.

 

Artikel nummer 100 – Et ventet jubilæum.

Det må man nok sige!

Nu er der skrevet 100 indlæg/artikler af mig siden jeg startede PÆD-IT. Det er jeg meget stolt af! Emnerne har generelt omhandlet brugen af computere i institutioner, eller som arbejdsværktøj som pædagog. Enkelte artikler har handlet om pædagogisk debat (som dog indtil videre har været ganske ensidig – jeg håber på mere respons i de kommende 100 artikler).

Hvad venter der fra PÆD-IT’s side af?
Det første jeg kan fortælle er at jeg pr. 16/1 gik på orlov i 8 uger med min mindste datter . Det betyder selvfølgelig ikke at der ikke kommer til at ske noget herinde. Det betyder bare at jeg går hjemme i den periode. I den selv samme periode vil PÆD-IT blive registreret som et konsulentfirma, og jeg vil sætte lidt mere fokus på det i min fritid (som så nu bliver arbejdstid når det gælder PÆD-IT.)

Nogle af de artikler jeg har i støbeskeen indtil videre handler om at lave musik. Jeg har også mere om GoAnimate4schools, hvordan man laver en podcast, en masse flere programmer og spil, muligheder for at arbejde med billeder på sjove måder og ikke mindst en ganske ny vinkel på et værksted jeg vil oparbejde på mit arbejde og glæder mig meget til at fortælle mere om.

Min orlov slutter af i marts, faktisk slutter den af med at jeg skal meget tidligt op den 12/3 og fange et tog til Kolding. hvor skoleintratræf 2012 forhåbentlig byder på nogle spændende ting. Jeg planlægger at annoncere hvilke ting jeg synes lyder interessant, og dernæst at skrive en rejsedagbog fra de to dages ophold på Comwell i Kolding. Sidst jeg var afsted affødte det hele tanken om PÆD-IT og er grundlaget for at jeg opstartede bloggen så selvfølgelig afføder det nok nogle flere ideer til artikler herinde også.

På nuværende tidspunkt står 79 artikler og venter på at blive skrevet, så lur mig om ikke også jeg når at skrive de næste 100 artikler herinde indenfor en overskuelig tid. 🙂

Tak fordi i læser mig!

PÆD-IT 1 år!

I dag er det PÆD-IT’s fødselsdag HURRA HURRA HURRRAAAAA! Den sikkert sig en gave får som den har ønsket sig i år med dejlig chokolade og kager til…

Ja, så er det præcis et år siden at jeg købte domænet www.paed-it.dk og oprettede en blog på adressen. De første par posts handlede mest om hvad bloggen var for noget, og siden har det så taget fart og blevet lidt mere omfattende.

Der er skrevet artikler om pædagogiske værktøjer, websider, IT- ord og -begreber som ofte forekommer i den pædagogiske verden, som krævede en forklaring. Jeg har skrevet debatoplæg omhandlende pædagogers (manglende) brug af computere og IT, jeg har skrevet om projekter på en sådan måde så i skulle kunne gå ud og udføre dem selv. Alt i alt så er der over 60 artikler at vise for det seneste år. Det er da ok, synes jeg selv.

Som altid skal man huske at se fremad, og ønske sig et sted hen med det man laver – og det bliver svært at finde et bedre tidspunkt end når man alligevel gør status på årsdagen.

Der har været vist noget interesse fra forskellige kanter. Folk har trykket “kan lide” på facebook knapperne, et par stykker har gået så langt at de ligefrem har enten e-mailet mig eller kommenteret på artiklerne. Det var dejligt! Jeg har været i kontakt med nogle spændende mennesker omkring bloggen – nogen jeg kendte i forvejen, og nogle jeg ikke kendte. Det har været en stor dannelsesrejse og læring for mig i den sidste års tid, og det har overbevist mig om at der er behov for PÆD-IT, og endda at jeg skal satse mere på det, så jeg nu også er ved at starte PÆD-IT op som konsulent-firma. Alt i alt har det været et ret godt år.

Som altid skal man huske at se fremad, og ønske sig et sted hen med det man laver – og det bliver svært at finde et bedre tidspunkt end når man alligevel gør status på årsdagen. Ønsket er at på PÆD-IT’s 2 års fødselsdag, vil jeg gerne:

– have opstartet virksomheden,
– have et kursus-tilbud parat,
– have lavet nogle interviews,
– have minimum 120 artikler færdigskrevet,
– have en mere som skriver herinde, en gang i mellem i hvert fald.
– have et par artikler af andre, omhandlende forskellige punkter angående vidensdeling om pædagogiske hverdagsting.

Det lyder som et godt bud på noget at gå efter, og jeg håber i alle vil være med til at gøre det kommende år til et godt år for PÆD-IT.

PÆD-IT på orlov.

Ja så kom Molly til verden, og det betyder altså at min aktivitet herinde kan gå hen og blive lidt sporadisk i det næste stykke tid. Der er dog et par artikler som praktisk talt skriver sig selv…sådan nogle børn skal jo sove engang imellem… 🙂

Foråret på PÆD-IT

Den kommende tid på PÆD-IT byder på lidt forskelligt. Jeg har en forfatter til en artikel om præmature børn linet op, og har en potentiel forfatter mere som kan skrive mere om dagligdagen i børnehaver, som jeg står og afventer svar fra.

PÆD-IT vil med stor sandsynlighed blive ramt af lidt driftforstyrrelser i den kommende tid dog, da min kone gerne skulle føde vores andet barn omkring 1. april. Det satser jeg dog på at have skrevet mig lidt fra og forhåbentligt har jeg planlagt et par artikler til senere udgivelse. Af de næsten færdige artikler kan nævnes: Tidlig SFO-start “Overvejelser og tidlige erfaringer”, endnu en Skoleporten-artikel om Webavisen denne gang, og et par artikler om god litteratur du kan finde på dit bibliotek om både tidlig SFO-start og IT i fritidsinstitutioner.

Der er altså lidt forskelligt som står og venter her i forårets tidlige måneder. Nyd solskinnet.

Følg PÆD-IT på Twitter

Nu har vi så fået lavet vores egen Twitter konto til PÆD-IT. Find den øverst her på siden, eller i højre side embedded i menuen.
Jeg vil prøve at lægge lidt nyt ud her fra tid til anden, men primært skal PÆD-IT selvfølgelig følges her fra hjemmesiden. 🙂

Vores Twitter-navn er Paed_it, da den ikke accepterer bindestreg.