Cloud – et smukt spil uden vold

Nogle gange skal børn bare prøve spil som har en helt anden tanke bag, end voldsom action og blodig kamp. Nogle gange skal de have lov til at nyde noget som bare er godt udtænkt og godt eksekveret. Spillet Cloud er netop det!

Man får aldrig særligt meget at vide i spillet, om hvad der er galt med hovedpersonen. Hovedpersonen er en navnløs dreng på en hospitalsstue, som drømmer sig væk fra stuen, og ud at flyve med skyerne. Spillet ville være oplagt at bruge på en børneafdeling, som en indledning til samtale om det at være syg og bundet til en hospitalsseng, eller måske hvis mor eller far, bror eller søster er syge kunne det åbne op for samtaler der ellers kan være svære at komme ind på.

Spillet går ud på at flyve rundt på himlen og samle skyer til store hvide klumper som derefter kan formes til forskellige figurer.
Hvis du nogensinde har prøvet at ligge og kigge på himlen og synes skyerne over hovedet på dig lignede alt fra en drage til din gamle moster Oda, ja så kan det her være sjovt at prøve. Du får nok ikke formet nogle drager lige med det første, men du får muligheden for at føle en frihed, mens du svæver rundt mellem de fløjlsbløde skyer.
Det giver spillet en meget rolig følelse og kan altså også bruges til afslapning både for dig og for de lidt vildere drenge, som måske ikke har behov for at det er Battlefield 2 der kommer på skærmen når de tænder PC’en.

Spillet kan hentes på denne side: http://www.curlysworldoffreeware.com/games/view/98

Læringsspil: Matematik på en lidt sjov måde

Når man snakker computerspil på SFO’erne så er der altid nogle forældre (og pædagoger) som ser rødt og forventer vold i stil med Counterstrike eller World of Warcraft. Der findes faktisk masser af andre spil, og rigtig mange af dem er ikke voldelige (det vidste i nok godt). Der findes en hel genre der hedder Learning games eller Educational games (“læringsspil”). Det er jo ikke forbudt for børn at spille noget lærerigt på SFO, også spil som mest passer til undervisningen. 

Disse spil kan have et godt gameplay med meget lidt grafik og til tider også til en meget lille pris. Spil som Matematik i måneby (som er danskproduceret) findes på mange skoler, og har da også en vis værdi som spil i de små klasser. Det fanger ikke de lidt ældre elever (3.-6. klasse), som man i virkeligheden sigtede efter. Det er matematik gjort en smule underholdende gennem en computer i et univers, som børnehaveklasserne og 1. klasserne synes er spændende. Man skal dog lige ind i opsætningen og trykke på 1.klasse niveau og så fjerne de enkelte typer opgaver som børnene ikke kan endnu. 

På Fantasiens vinger fra Det virtuelle matematikværksted er også et rigtigt godt bud på et spil, som kræver lidt mere fokus fra eleverne, og som holder dem fænget længere tid end Matematik i Måneby, og er godt til at samarbejde omkring 2 og 2. Der er større variation i opgaverne og sværhedsgraden er bedre tilpasset. Spillet fastholder børnene med læring på samme niveau som mange af de spil de ikke lærer så meget af men gerne vil spille hele tiden.

Et alternativ til PC-spillene er Professor Kageyama’s Maths Training (linket er til Kelkoo hvor du kan købe det), som har fået enestående anmeldelser, som værende det bedste læringsspil nogensinde, og det er til Nintendo DS! Hvis I beslutter jer for at have en Nintendo liggende til låns, så kan dette spil retfærdiggøre det!

Mange spil kan også findes på nettet, dog skal man så være forberedt på at siderne er på engelsk. Et eksempel kunne være PBSkids. Men der er masser af links ellers fra EMU’s side om matematikspil. De har ligeledes en side med danskspil og engelsk spil, og også om emner, men det kan dog blive lidt for fagligt, og lidt for specifikt.

Der findes også masser af casual spil (spil som er lige til at gå til og lige så nemme at slippe igen) som er gratis og kan findes på forskellige sider. Mange af dem har en snert af læringsspil over sig. En af dem er Blocksum, der spilles som en form for tetris med regnestykker. Du kan finde spillet her.

Når man snakker IT i folkeskole regi, så kan man ikke komme udenom læringsspil i hverken den ene eller anden afskygning. Leg og læring kan sagtens foregå med spil ved en PC!

BlockCAD – Byg med Lego

De fleste af os husker nok glæden ved at sidde og samle LEGO-klodser ud af en stor kasse med totalt blandet indhold, hvor fantasien bare kunne få frit løb. Senere blev LEGO mere solgt som færdige samlesæt, der havde en speciel funktion. Glæden var at man kunne bygge nogle meget mere detaljerede og seje ting, mens ulempen var at indholdet generelt kostede spidsen af den jet-jager man evt var på vej til at samle, og at fantasien blev låst ned i nogle meget faste rammer. Det fremgik tydeligt når man havde samlet den forbistrede jetjager efter 3 stive klokketimers intens stirren på en manual, og det gik op for en at legetøjet lige havde peaket – det havde opfyldt sit ypperste formål og var nu egentlig ikke så meget værd mere.

BlockCAD er ikke et rigtigt spil, men mere et funktionelt program, som kan bruges til at bygge noget virtuelt med LEGO-klodser. BlockCAD kan bruges til at lave en stor model af noget ved computeren og evt lave en konkurrence på SFO’en i at lave den flotteste ting, og så printe dem til ophæng. En lidt skæg måde at bygge med Lego på. Og en fordel er at du ikke finder brikkerne under sofaen, og de ryger heller ikke i støvsugeren ved et uheld.

I stedet for at printe dem til ophæng så kan alle modellerne jo sættes op på en projekter og vises for alle til et arrangement eller når alle børnene er samlet. Evt lave afstemning en afstemning af hvilken figur der er flottest – eller måske bare en fernisering, hvor alle kan gå og kigge på de flotte modeller som er blevet lavet. Nogle flere vil måske derefter finde det underholdende at afprøve programmet.

Såfremt der er lyst til det kan man jo bortlodde spillet på en cd-rom til de deltagende, selvom det er til afhentning gratis på nettet, så tror jeg børnene sætter mere pris på det hvis det bliver overrakt sådan. Det er også lovligt for jer at linke til siden hvor spillet ligger nu, eller endda at tilbyde det fra jeres egen hjemmeside.

BlockCAD er freeware og derfor gratis at hente fra en af de lovligt distribuerende sider. Jeg har selv en side med freeware-spil hvor BlockCAD kan findes på. Følg bare linket nedenfor.

Spillet kan findes her – Linket er nu repareret.

Pædagogernes frygt for computerspillet

I meget lang tid er der blevet debatteret om pædagogernes frygt for eller misvilje mod computerens indtog på institutionerne og hvad det gør ved børnenes sociale liv. Det er ofte en meget generaliseret debat, og ofte også meget præget af floskler og angreb på specifikke problemstillinger i stedet for at åbne hele debatten op.

“Bliver børn voldeligere af at spille Doom” var overskriften for et årti siden – man kunne på samme måde have spurgt 20 år før “Bliver børn mere firkantede af at spille Tetris”.

Bliver børn mere indelukkede og asociale af at spille World of Warcraft (WoW) og i så fald bliver de så også mere asociale af at spille The Sims? The Sims omhandler jo trods alt opbygningen af et almindeligt liv gennem arbejde, socialt samvær med andre og arbejdet mod et reelt livsmål? World of Warcraft omhandler samarbejde med andre på tværs af landegrænser og sprogbarrierer, det handler om organisering og omgangstone, hierarki og respekt.

Børn bliver tykke foran computeren – var endnu et argument som nu er gjort til skamme. Wii, som foregangsmand på dette, skabte en konsol bygget op omkring bevægelse og motion. De mest solgte spil til den konsol er Wii Fit og Wii Sports Resort, som begge er spil, der bygges op omkring bevægelse og motion, balancetræning og fitness-øvelser.

Nintendo har i 2 årtier været leveringsdygtige i håndholdte konsoller i form af Gameboys og Nintendo DS, DSi, og snart også en 3DS, som kan vise 3D. De har altid været gode til at følge udviklingen, og sågar sætte standarden for hvor udviklingen bør gå hen af. De har til gengæld også været nogle af de mest udskældte, da deres Gameboys i sin tid var skræmmebilledet af børn der i timevis sad inaktive og asociale  og kiggede dumt på en lille skærm, mens hjernen tydeligvis stod stille. Nu sidder de selv samme børn og spiller på tværs af konsollerne, udfordrende eller samspillende. De har ofte en hob af drenge og piger siddende bag dem som kommenterer og assisterer den spillende. Det sociale skræmmebillede er altså fuldkommen fjernet, og den eneste problematik er efterhånden vores egen mangel på indsigt i hvad der er sket på det område. Vi sætter stadig regler og begrænsninger op som om intet var hændt.

Hvor konsoller før begrænsede børnene socialt, giver det nu mulighed for nogle drenge, som tidligere har haft problemer med at være en del af det sociale, da de manglede kompetencerne indenfor de områder som normalt var populære – fodbold, bordtennis osv.
Nu sidder fodbolddrengene sammen med Nintendo-drengene (de er sågar til tider Nintendo-drengene) og samtaler, mens hierakiet i klassen bliver vendt op og ned, på vrangen og tibage igen.

Når alt dette nu er sagt, så vender vi lige tilbage til udgangspunktet – Hvorfor er pædagogerne bange for computerspil og Nintendoer i SFO’en, børnehaven og fritidsklubben? Det næste spørgsmål er så: “Er de da det?”. Mange SFO’er har i dag et computerrum, eller bruger bærbare som er til rådighed på grund af  undervisningens øgede brug af computere ude i lokalerne. Da mange har indskolingshuse er dette den nemme løsning, som dog kun sætter begrænsningen at man oftest ikke kan installere spil og lignende på maskinerne og derfor er begrænset af spil som ligger på nettet – som desværre oftest er bygget op omkring et hurtigt, og lidt for ligetil gameplay.

Selvfølgelig findes der computerskræmte pædagoger på lige fod med andre faggrupper. Det er ikke bundet op på professionen længere, men tværtimod nok på en aldersgruppe og til tider et køn. Pædagoger er selvfølgelig en profession som omhandler mange af de bløde værdier, og som oftest vil foretrække det kreative fremfor det foruddesignede, det udendørs fremfor det indendørs, og det åbenlyst aktiverende fremfor det stillesiddende.

Fodbold har alle tider været det der definerede en sund dreng med sunde interesser. Men er det billede uddateret? Hvad med en dreng som tænker kreativt og målrettet ved en Nintendo eller foran en computer? Er den dreng mindre sund, hvis han finder det spændende at skabe ting i den virtuelle verden end hvis han skaber dem med en bold på en græsplæne? Vi ser oftere og oftere at computeren ikke længere kun handler om spil, men også om underholdning, videoer, informationssøgning, skabelse af forskellige ting -såsom hjemmesider, musik og grafik. Selvfølgelig har spillene stadig en fremtrængende rolle, og det vil de have til stadighed i mange år endnu, men de får en mere og mere dannende rolle, med fokus på fritænkning, kreativitet, nytænkning og det sociale.
De pædagogiske spil vælder frem derude på markedet, og fordummende underholdning er efterhånden fortid. Der kræves handlefrihed, konsekvens af spillerens handlinger og nytænkning på spilmarkedet, og det eneste problem det skaber er at få reglerne tilpasset på SFO’erne og de forskellige daginstitutioner så de passer til nutidens aktiviteter.

Pædagogernes frygt for computerne må efterhånden siges at være uddebatteret, og nok mest er et levn fra fortiden. Jeg håber selvfølgelig på at flere pædagoger vil følge med i debatten om dette og sørge for at kommentere på det. For Pædagog 2.0 er måske bare et begreb herinde, men der findes masser af dem derude i landets institutioner.

Kilde til inspiration til artiklen

Jeopardylabs – hvad er et sjovt spil med børnene?

Jeopardy med Søren KasterDe fleste af os husker nok Søren Kaster (3. fra venstre mod højre) i rollen som manden der har svarene hvor vi skal stille spørgsmålene. Jeopardy var en landeplage såvel på TV-skærmen og også senere som brætspil.

Det sjove ved netop Jeopardy var jo at man skulle stille spørgsmålet på lettere underlige svar. “Disse 3 små ænder er nevøer til denne uheldige and” – kunne være et svar og så var spørgsmålet jo: “Hvem er Anders And?”. Måden at vende det hele om på var så simpel og dog så fængende. Det er det stadig den dag i dag.

Nu kan du med hjælp af en fattig studerendes hjemmeside www.Jeopardylabs.com prøve at opsætte dine egne kategorier, hvor flere hold kan dyste mod hinanden og du kan endda føre points derinde. Det eneste du skal supplere med er: En projektor tilsluttet en computer (hvis ikke I selv ligger inde med sådan en så har skolebiblioteket garanteret en), og lige så mange former for lyde som der er hold. Pointen er at trykke sig ind først og dernæst spørge rigtigt, så får dit hold points, men ak og ve hvis du svarer forkert thi der findes også minuspoints. Det eneste dette kræver af dig er at du bruger den tid det tager at oprette 5 kategorier med 5 spørgsmål i hver. Dette kan klares nemt ved at kigge i jeres udgave af trivial pursuit junior udgaven eller hvilke spil i ligger inde med af denne slags. Det kan også være uddrag fra jeres månedsblad så i får sikret jer at børnene ved hvad der skal foregå på SFO eller i klubben i den kommende tid. “Hanne laver dette i syværk for tiden” – “stof-elge?”, “Dette er navnet på den nye praktikant” – “Stof- Helge” hvad ved jeg – fantasien sætter grænserne. Hvis du vil prøve det af kan du bruge denne template som jeg selv har lavet som dog ligger meget op til at man kender SFO’en hvor jeg arbejder. http://www.jeopardylabs.com/play/sfo. Det er muligt at lave mange forskellige templates ganske gratis, men hvis man vil sørge for at de er private så skal man smide den nette sum af …hvad du ønsker at donere til ham – 5$ er vistnok standarden til alle jer der overvejede om 25-øren mon stadig findes online… For de penge får du din egen oversigst side over hvilke templates du har lavet, og muligheden for at de ikke kan ses af andre. Du kan også slette dem hvis du ikke ønsker de skal være tilgængelige mere. Jeg føler en vis trang til at informere om at selvom siden er på engelsk kan man sagtens lave danske templates.

Hvis i lægger nogle ud offentligt ville jeg være glad hvis i gad skrive en kommentar herinde om at I har gjort det. På den måde kan vi alle få glæde af dem. Advar dog lige hvis der er noget meget indforstået indhold i dem.

Og så lige en sidste lille kommentar. Spillet kan også bruges til underholdning til julefrokosten for voksne mennesker. Vi ved jo alle at sandheden skal høres fra børn og fulde mennesker. God fornøjelse.