Tag-arkiv: SFO

Tegneprojekt med projektor og lyskasser

Af | | Projekt - aktivitet, Værktøj
Kommentarer lukket til Tegneprojekt med projektor og lyskasser

Jeg har igennem noget tid tegnet og nydt at tegne, men ikke før med børn. Denne uges projekt med børnene går ud på at finde lyskasserne og projekterne – både overhead og computerbårede – frem. Find nogle fede tegninger på nettet af de ting som du ved børnene kan lide. Søg på Google med ordet og derefter “coloring” – det giver dig flest brugbare resultater. (Ex: Harry Potter coloring)

Resultaterne er ufatteligt mange, og det er derfor vigtigt at tænke sværhedsgrad, målgruppe og brugbarhed ind i det. Find et godt billede af eksempelvis Harry Potter. Det her billede skal så virke some appetitvækker for børnene. Find også mange flere, men kun et i hver kategori. Altså eksempelvis et med Michael Jackson, et med avatar, et med Phineas og Ferb, et med Peter plys, et med Spiderman, et med Mario etc. På denne her måde kan du se hvad der tænder børnenes interesse og hvad der er ligegyldigt. Kopier de valgte billeder over på transparenter, og hvis du kan så læg dem op på en hjemmeside så du kan bruge computeren til at vise dem via projektoren. Brug evt denne side: http://www.sfo-fu.dk/Diverse/Tegneprojekt.htm hvor jeg har lagt mine billeder op.

1. Dag
Find nu alle de projektorer frem som du kan, overheadprojektorer og almindelige projektorer som skal sættes til en computer. De sættes op, og med dine tegninger i hånden og en rulle overdimensioneret papir og en rulle gaffa-tape gør du nu klar til at børnene ankommer. Blyanter, og andet tegnemateriale gøres klar og så kan du da passende sætte lidt hyggelig musik på (klassisk hvis man er til det) og skabe en hyggelig stemning. Bare rolig børnene skal nok overdøve musikken når først i er i gang. De vil hygge sig gevaldigt med projektet, og bagefter har du jo nogle udemærkede farve-sider som børnene kan sidde med i ro og mag. Tag nogle billeder af nogle af børnene op af en hvid væg, med fokus på deres skuldre og op. Gerne nogle profilbilleder, og nogle billeder taget lige forfra, så børnene på anden/tredjedagen kan hygge sig med dette.
En lille ps.: Hvis du løber tør for projektorer og lyskasser, kan børnene også tape (med kontortape ikke Gaffa) tegningerne op på vinduerne, og så bruge vinduet som en lyskasse. Det kan dog være en anstrengende måde at stå på, men det løser et problem med kødannelse.

2. Dag
Print de billeder ud som du tog i går af børnene på hvidt papir. Nu kan børnene nemlig tegne omrids af sig selv på lyskassen. En god måde at gøre dette på er at vende billedet om på hovedet, så de har håret ind mod maven når de skal tegne. Ideen med det er nemlig at bryde nogle dårlige vaner. Vi ved alle sammen hvordan et øre ser ud, så selvom vi kan se et billede af et øre bagved, så tegner vi lidt henaf hvordan vi mener det ser ud, og det gør, ironisk nok, at det ligner mindre. Når du vender det på hovedet driller du din intuition lidt, for vi har ikke et lige så klart billede af hvordan et øre ser ud på hovedet (altså omvendt – de fleste ører sidder trods alt på hovedet… Den nuppede vi lige i opløbet inden Onkel Morfar slog til og var sjov der…). Når øret nu vender på hovedet, føler vi os mere tvunget til at stole på linjerne bagved og følger dem dermed nøjere. Det giver faktisk et bedre resultat, og børnene kan få lavet nogle rigtig gode resultater som de kan være stolte af og tage med hjem.
Nu kan du så finde flere billeder med Harry Potter, Phineas og Ferb og Spiderman (hvis det var dem der hittede) og bruge dem til at mætte de forhåbentligt flere børn, som har søgt ned til dig i dag fordi de har hørt om det fra de andre.
Når de nu ser at nogle af børnene tegner sig selv vil de sikkert gerne gøre det også, så tag endelig flere billeder – og evt også nogle situationsbilleder hvor de gør noget med kroppen.

3. Dag
Nu har du efterhånden forhåbentligt lokket et lille følge til. De børn som har været der de første 2 dage er ved at være trætte af at lave tegninger af  Harry Potter og Peter Plys, men nu kommer situationsbillederne ind i billedet. Hvis du har det hele klar og printet ud, så kan børnene nu tegne sig selv igang med forskellige ting og sager. Lav dem i en skudposition og sæt dem ind på et billede af et fodboldmål eller lav dem i en løbeposition og sæt en T-rex ind bag dem. Der er masser af muligheder i det her.

4. Dag
Hvis du har fundet nogle fodboldspillere eller lignende kan du også eksperimentere med at sætte børnenes hoveder ind på dem. Det giver en sjov effekt, og børnene kan nu være både Harry Potter, Lionel Messi, Postmand Per med mere. Kun fantasien (og lidt kreativitet) sætter grænserne.
Her på den næstsidste dag (i mit forløb i hvert fald) kan det være en ide at finde eksempelvis Manga tutorials frem, så børnene kan lære at tegne selv i stedet for at tegne efter. De har forhåbentligt fået en større forståelse for nogle tegneteknikker i løbet af ugen, og hvis der er faldet lidt ro over etablissementet kan man nå at sætte sig ned og tegne lidt selv også og på den måde vække lysten hos nogle af børnene også – såfremt man har nogle evner inden for dette selvfølgelig. Denne side er et rigtig godt sted at lære og tegne manga.
http://viden.jp.dk/undervisning/tegneskole/oevelser/manga/default.asp?cid=138157

Dette giver nok nogle blod på tanden til at opsøge andre tegneteknikker. Denne side kan hjælpe med at lære børnene en hel masse.
http://www.artistshelpingchildren.org/howtodraw.html

5. Dag
Sidste dagen af mit projekt. Nu er der tid til fordybelse og til at afprøve de ting man ikke har nået de andre dage. Man kan færdiggøre sine tegninger, og man kan sidde og kigge på hinandens værker. Lav evt. en lille fernisering ud af projektet, men sørg i hvert fald for at få taget billeder og dokumenteret dit forløb. En god ide kunne jo være at lægge alle billederne ud på hjemmesiden, eller på forældreintra, så de kan nydes derhjemmefra også – og endda printes ud.

Denne bog kan være værd at investere i bagefter projektet er slut. Der er flere af den type hos Faraos Cigarer.
http://www.faraos.dk/Comic/Product/49845
Med den kan børnene sidde og lære ved tegnebordet uden du behøver at stille computere til rådighed.

Jeg har fundet mange af mine tegninger på denne side:
http://www.freecoloring.info/index.php

God tegnelyst.

Madopskrifter – lav en madplan

Af | | Pædagog 2.0, Værktøj
Kommentarer lukket til Madopskrifter – lav en madplan

De fleste af os har nok prøvet at søge på nettet for at finde ud af hvad madplanen for næste uge på institutionen skal stå på, og sikkert også fundet ud af at de bud der kan findes ofte er alt for voldsomme for økonomien, eller krævende i køkkenet til at det nytter noget. På visse sider når man søger efter nem, sund mad med børn, så står den på laks og kylling og lignende, men hvem kan klare det på et institutions-budget og vel at mærke med færre og færre hænder og timer til at lave maden?
Derfor opfordrer jeg nu til at man deler sine opskrifter med hinanden. Vidensdeling så lavpraktisk som det overhovedet kan blive. Vi ligger inde med online-opskrifter på: Saftige boller, torskerognsmousse, pizzasnegle, madboller, smoothies, hjemmelavet soft-ice, frugtsalat, koldskål med havregrynsdrys, og vores ynglings hjemmelavede knækbrød (som jeg ofte laver med min 3 årige datter på omkring en halv time) Opskrifterne kan findes herinde og er inspireret af Lyngby-Taarbæks Kong Gulerod projekt.

Mange ligger nok inde med opskrifter som de bruger på deres SFO eller børnehave, og min opfordring går på at komme ud med dem, og del dem, og så skal jeg nok sætte noget op hvis der kommer nok, så i altid kan finde en god madplan for et par uger.

Se her for opskrifter: http://www.sfo-fu.dk/KongGulerod.htm#Opskrifter bragt i Hasselbladet.

Wii – hvad kan den bruges til?

Af | | Projekt - aktivitet, Pædagog 2.0, Værktøj
Kommentarer lukket til Wii – hvad kan den bruges til?

I gamle dage var konsoller noget hvor man sad stille og gerne for sige selv. Man havde ikke meget social omgang med andre mens man sad der, og generelt blev det set som “nørdet”. Nu har de store konsol-producenter Nintendo, Sony osv taget kampen op og fremstiller den ene bevægelses-inspirerende konsol efter den anden. Mulighederne er mange, og begrænsningerne bliver færre og færre.

Mange af de spil som udkommer til Wii’en er nogle gamle kendinge, og Nintendo har heller ikke sluppet deres supermaskot i form af Mario. Men spillene er bygget op omkring multiplayer (flerspiller) mulighederne, så det sociale element bliver bragt ind i seancen. At spille Wii er også blevet mere og mere noget man gør til sociale sammenkomster og det er lige så meget mor og far, som det er børnene, der er engageret i spillet. Flere spil henvender sig faktisk nærmest mest til de voksne. Et af disse er Wii Fit (med efterfølgere).
Wii Fit, omhandler motion, balance og glæde ved at træne. Du kan selv vælge om du vil træne Yoga, styrketræning eller balancetræning. De forskellige spil i spillet, bærer præg af at noget er lidt mere for sjov, og er styret med Mii’er (tegneserie-agtige figurer som du skaber for at symbolisere dig selv), og andre spil er tydeligvis til de lidt mere seriøse, hvor figurerne er meget menneskeligt og præcist af-billedet.

Wii Fit giver dig muligheden for at bringe noget sjov og konkurrence ind i spilverdenen, mens du lærer børnene gode vaner om bevægelse og sund levevis. Balance spillene har klart et udtryk som passer mere til børnene, med aktiviteter som får en til at træne gennem leg. Skihop, slalom, hulahop og lignende er allesammen spil der får en til at få lidt sved på panden mens man kæmper for at klare sig bedre end sin modstander eller bare bedre end man gjorde sidst. Som en lille gulerod for de voksne kan man få målt sin vægt og sin balance og gennem forskellig træning få vist sin Wii-alder. Den første gang er det meget de-motiverende, da ens alder nærmest får en til at udvikle rynker på stedet, men efterhånden nærmer man sig, og hvis man virkelig kan knokle for det, kan man sagtens træne sig yngre end man er i virkeligheden. Det kan altså motivere!
For børnene er det selvfølgelig ikke det der rykker, andet end de nok syntes det er sjovt at se hvor gamle hinanden er. Det sjove er helt klart konkurrenceelementet, og så at få rørt sig. Der er lidt mindre samtidigt samspil i Wii-fit, end i eksempelvis Wii Sport eller Wii Sport Resort, som begge indeholder masser af børne-mindede sportsgrene. Wii sport får man efterhånden smidt i nakken, og resort er også blevet populært. Det vil sige at mange af børnene kender det, og dette vil tiltrække nogle og gøre at andre ikke gider – da de jo har det derhjemme. Der kan det være en idé at købe Wii fit (og evt en udvidelsespakke) da færre børn kender det, og der er noget som kan appellere til de lidt større af børnene i det.

En god ide til et projekt kunne være at sætte en projekter på og lave et turneringsforløb på nogle af tingene. Det kan afvikles på 1 sfo-dag, og når der er en projekter i lokalet trækker det altid masser af børn til. Det kan også trækkes frem til julefrokosten, eller personalefesten – sågar måske hvis i har en dag hvor forældrene også kommer på besøg og kan prøve det.

Specifikt for pigerne (og nogle af drengene) er der også spil hvor det gælder om at danse. Der kan følge en dansemåtte med til nogle af dem, og det giver klart et kick til begivenheden at der er lidt specielt ved de spil. Der er dog stor variation i hvor egnede de er til SFO-børn, for mange af dem har så mange valgmuligheder og tekst der skal læses på engelsk at det kræver at der står en voksen ved siden af og oversætter.

Hvis nogle af jer har haft succes med at lave projekter med Wii, eller har fundet et specielt godt spil til SFO, klub eller børnehave, så sig endelig til.

God fornøjelse – og kom så ud og brænd noget krudt af.

Vi har tidligere været inde på Wii’en og dens historie i dette indlæg.

Billederne er venligst lånt af www.IGN.com

Muligheder og begrænsninger

Af | | Hvorfor I skal bruge IT - artikelserie, Pædagogisk debat
Kommentarer lukket til Muligheder og begrænsninger

Vi fortsætter vores artikelserie om behovet for IT i institutionerne, med et indspark om muligheder og begrænsninger.

Som en lille hæder har jeg sat et billede op af den dansker som først skabte en dansk hjemmeside, og fortsatte med at få Danmark med på noderne når det gjaldt www. Mogens Sandfær er i dag direktør på DTU’s (Danmarks Tekniske Universitet) bibliotek. Læs mere om ham og www her. Som en lille sidenote, kan vi også hædre ham da han er en af de primære hovedpersoner bag Roskilde Festivalens opståen.

Der er ingen tvivl om at IT er fremtiden, og mellemmenneskelig ansigt til ansigt komnmunikation bliver længere og længere imellem. Det er ikke noget vi kan bekæmpe, da det er et symptom på verdensudviklingen og altså ikke noget vi kan gå og stoppe mere end vi kan stoppe tiden. En del af dette skyldes selvfølgelig teknologiens indtog i alt hvad vi laver. Hastigheden vi kan og skal arbejde med stiger, og det skal vi tage til os, i stedet for at brokke os over det. Se det positive i internettets muligheder og lad være med at bruge tid på at brokke jer over dets indtog i jeres verden.
Vi kan takke det amerikanske militær for at skabe internettet for flere årtier siden, og dets meget begrænsede formål dengang skulle vise sig kun at være en begyndelse. Selvom mange mennesker i slut-80’erne og start-90’erne mente at nettet ville være en døgnflue, så beviste en anden af de industrier som er længst fra vores egen – pornoindustrien – at nettet havde mange flere muligheder – og mennesket havde et meget større behov – end hvad vi troede. Teorien går stadig på at hvis pornoen forsvandt fra internettet ville trafikken falde til under 10% af hvad den er nu. Vittighederne mener sågar at hvis pornoen forsvandt ville internettet inden for 10 år kun bestå af en enkelt side: www.wheredidalltheporngo.com.

Mulighederne for institutioner skal selvfølgelig ikke findes samme sted som hverken militæret eller pornoindustren – og dog. Med IT handler alt om 2 ting: Kommunikation af image og funktionalitet – og trafik. Dette gælder for militæret, pornoindustrien, folkeskolen og børnehaver (…og fona, dsb, dmi, paed-it, dr, politiken, wikileaks….) IT står for Informations Teknologi, og det er hvad det er – teknologi for at viderebringe information bedst muligt. Derfor kan det være svært at forstå at flere børnehaver, sfo’er og andre institutioner ikke benytter sig mere af det. Mulighederne består i at kunne informere forældre, brugere og personale om de vigtige informationer, eller sågar dagligdags informationer som er gældende for jeres institution. Hvis forældrene har mulighed for at gå på nettet og læse om hvilke projekter der er i den kommende tid, eller om det er på fredag eller mandag i afholder Lucia-optog (og hvad de skal medbringe den dag til deres pode), så lettes arbejdet for alle. Pædagogerne kan hænge opslag op som de plejer, men vi ved allesammen at de ikke altid bliver læst og reageret på. Tænk over hvilke ting der kan videreformidles med succes på nettet, og sørg for at der sker noget på jeres hjemmeside, så har i en gruppe meget velinformerede og velforberedte brugere (personale såvel som forældre). Mulighederne er mange og du kan læse om mange af dem her på Pæd-it. Hvis du samtidig vil lave siden lidt lækker a se på, kan du gøre den endnu mere atraktiv at besøge. 

Begrænsninger er det andet hovedord for denne artikel. Dette skal ses i 2 perspektiver. Begrænsningen i form af de værktøjer som er til rådighed for den pædagogiske faggruppe, og begrænsningen i form af know-how (eller mennesker med selvsamme) i vores fag. Det er i de færreste jobannoncer at man oplever en børnehave søge efter en it-medarbejder, eller en it-projektansvarlig. Det betyder så selvfølgelig også at dem vi har siddende med en viden og interesse indenfor IT i daginstitutionerne oftest har den viden og interesse på baggrund af deres privatliv. Dem skal vi have fanget og beskæftiget. Og det er hovedformålet med Pæd-it!

De begrænsninger vi støder på i form af materiale og værktøjer er selvfølgelig at de platforme som er i brug er enten skabt for kommunens skyld (og bliver altså styret fra rådhuset) eller er skabt for undervisningsdelens skyld i form af Skoleporten. Hvem af jer vil ind på LÆRERintra, for at dele jeres viden om SFO-arbejde, eller nogen der ønsker at deltage fra børnehaverne på SKOLEkom? Alt dette kan virke som forhindringer, og først og fremmest burde du gå op forbi den ansvarlige på jeres skoleportal og få ændret Lærerintra til personaleintra (det er en indbygget mulighed som bare skal skiftes over på den enkelte skole). De platforme er også for jer, ligegyldig hvad de hedder. Fisketorvet er heller ikke kun for fiskere!
Iportalen derimod har skabt et værkstøj som er beregnet til SFO’er, og bliver brugt på flere forskellige SFO’er nu. Vi har allerede skrevet lidt om Iportalen i en artikel herinde. Iportalen har fat i den lange ende omkring nogle af de værktøjer, som SFO’er har behov for. Skoleports-skaberne har også kørt Børneintra i stilling, som er et intrasystem magen til skoleporten, som bare egner sig til børnehave-brug. Det synes jeg lyder som en god ide, da vi så kan skabe en tryghed ved systemet, allerede når forældrene “starter i børnehave”. 🙂 Selvfølgelig er risikoen der også for, at vi dermed skader dem tidligt, og lærer dem at “det der intrapjat er der alligevel ikke nogen der bruger”… Alle pædagoger ved hvor meget arbejde, der ligger i at beskæftige sig med tidligt skadede børn, og det er ikke nemmere at arbejde med tidligt skadede forældre.

Promovering er et vigtigt begreb når det gælder internettet og dets muligheder. Med promovering af sin institution og det arbejde man laver, kan man muliggøre flere ting for sig selv. Man synliggør det der laves, og dermed også at man skal lade være med at lave noget af det, hvis der skal skæres ned. Man viser forældrene hvad der sker når de ikke er til stede, for det kan være svært for mange forældre at forestille sig, når de kun oplever institutionen i det tidsrum hvor der afleveres børn, og hentes børn. Billeder siger som sag mere end tusinde ord, så få lagt billederne op på hjemmesiden på en smart og nem måde. Brug evt Picasa.

Da jeg forsøgte i 2008 at lave en undersøgelse i Lyngby-Taarbæk kommune om deres brug af I i SFO’erne var resultatet skræmmende. De fleste SFO’er var ikke engang nævnt på skoleporten for deres skole, og hvis de var, var de med håbløst uddaterede nyheder – som eksempelvis en studerendes berettelse fra 2006. Der hvor de var virkeligt upersonlige stod der åbningstider og lederens telefonnummer til kontoret – måske en målsætning hvis man var heldig. Hummeltofteskolen, Lindegårdsskolen og Fuglssanggårdsskolen (som jeg repræsenterer) var dog yderst til stede og havde velfungerende informationer og billeder på deres hjemmesider. Da jeg så forsøgte at se hvor mange af dem der var linket til – og hvor de var linket til – fra kommunens hjemmeside blev jeg endnu mere chokeret. Kommunernes beskrivelse af SFO’erne var 6-8 år gamle, med uddaterede telefonnumre (alle havde fåe IP-telefoni) og håbløs forældede mailadresser. Et forsøg på a kontakte SFO’erne gennem mailadresserne som var opsat, medførte at over halvdelen blev returneret med et adressanten ukendt… Heldigvis har de nogle dygtige IT-konsulenter i kommunen og en af dem fik styr på det sidste år ved at lægge en klar tone for SFO’erne. Alle informationer er ændrede nu, og flere af SFO’erne er blevet markeret på skoleporten nu. Dog må jeg dele en skrækhistorie med jer. Da jeg kontaktede en af SFO-lederne i kommunen med besked om hvorvidt de føle sig retfærdigt beskrevet på Skoleporten svarede han mig: “Det har da ikke noget med os a gøre”. Der blev jeg rystet i min grundvold, for hvad skal forældrene ellers tro når de på skolens hjemmeside kan gå ind på SFO, og læse om dem… Så når vilkårene så er som de er, skal man så helst læne sig tilbage og benægte det, og bekæmpe fremskridtet, eller skal man finde ud af hvordan man sætter sit eget præg på det?

Billedkilde: http://www.zakon.org/robert/internet/timeline/
You have to ask permission to use this picture – find contactinfo on the above linked site.

Extreme Settlers (Domination)

Af | | Projekt - aktivitet, Pædagog 2.0
Kommentarer lukket til Extreme Settlers (Domination)

Mange af jer kender måske Settlers (of Catan), og de mange udvidelsespakker man kan købe til det. For dem som ikke kender Settlers, kan jeg forklare at det er et brætspil, som omhandler diplomati, ressource-management (flot ord ikke), strategi og planlægning. Kort og godt handler det om at placere huse på et bræt fyldt med 6 kanter der afbilleder marker, klipper med jernmalm, vand, græs, ørken, lergrave, skov og med udvidelsespakken Søfarer også guldminer. Hvis dit hus står placeret på en af kanterne til eksempelvis en mark og der på midten af denne mark ligger en brik med tallet 6, betyder det at hver gang der slås 6 med to terninger, så modtager du 1 stykke korn. Hvis du har en by, så modtager du to for hver by, du har placeret på kanten til kortet. Disse ressourcer kan du bruge til at bygge flere veje, byer, huse og skibe (med Søfarer), og på denne måde blive en stormagt på brættet. Det lyder måske lidt kompliceret, men tro mig, det er nemt at komme ind i.
De børn jeg har lært det, har fanget fidusen inden for 10 minutters spil, og de er alle sammen gået derfra med følelsen af at have spillet det fedeste spil nogensinde. Den effekt opnås med sikkerhed når jeg sætter spillet op med lidt andre regler og kalder det for Extreme Settlers, eller Settlers Domination. Extreme Settlers er en videreudvikling af spillet, som jeg selv og en pædagog på den nærliggende fritidsklub fandt på, da vi skulle fange nogle drenge med en aktivitet, der kunne holde dem beskæftiget i længere tid af gangen med noget konstruktivt. Og Extreme Settlers er noget man bruger lang tid på – måneder hvis man har mulighederne for det.

Extreme Settlers inddrager Risk spillet (et andet brætspil om verdensdominans). Pludselig kan man købe soldater, heste og kanoner til at indtage hinandens byer, og dermed skabe sig verdensherredømmet over Settlers-verdenen. Normalt ville man i Settlers spille indtil den første spiller opnåede et vist antal point i form af huse, byer eller udviklingskort. Sådan er det ikke i Extreme Settlers, der spiller man Last man Standing – til der kun er en tilbage.
– Risk hedder på engelsk Domination, og det er derfra vores tilnavn til spillet kommer.

Hvis man vil lave Extreme Settlers rigtigt spændende og godt (og Settlers for den sags skyld også), så køber man nogle stykker af spillet, og nogle stykker af Søfarer (som desværre er meget svære at opdrive – hør evt jeres omkringliggende institutioner om de har et liggende, og så kan i jo tilbyde dem at indføre dem i spillet når i har prøvet det af) og finder et stort bræt frem som spillet kan opbevares på. Lav nogle kanter på brættet så spillet ikke skrider rundt når du løfter det. Nu sætter du så en bane op, og jeg vil gerne komme med nogle ideer og udkast til opsætninger hvis du mangler. Bare spørg.

De specielle regler som gælder omkring soldater er som følger:
En soldat koster: 1 af hver: Træ (til geværkolbe), Får (uld til tøj) og korn (Til mad) (kan også tilføjes malm til geværløbet og kugler hvis i synes der er nogle der opruster for hurtigt.) ALLE soldater starter deres liv ved en af de to originale huse man placerede, og det er altså forbudt at købe dem ind til ens byer tæt ved fronten – tænk på det som at din kaserne er i din hovedby.


En soldat kan rykke strækningen mellem to nærmestliggende huse for hver gang ejeren har tur. Hvis man glemmer at rykke er det bare ærgerligt. Det vil sige at det er lige meget om der er 2 stykker vej eller 10 stykker vej mellem 2 huse, så kan soldaten rykke denne afstand. Soldaten kan rykke af fjendtlige veje, hvis det er den eneste måde at nå frem til et hus/en by. Når du har købt 5 soldater, så veksl det til en hest, og 10 soldater (eller 2 heste) veksles til en kanon. Når du vil angribe så foregår det på følgende måde: Hver part tager en terning og kæmper. Hver mand har et liv, og dermed et terningekast. Du må altså tage en kamp for hver soldat du har. Huse har et liv i sig selv (tænk: borgerne der griber våben) og byer har 2 liv. Den angribende spiller slår med sin terning og slår 6. Den forsvarende slår med sin terning og slår 3. Forsvareren fjerner en af sine soldater. Den angribende slår 2 og den forsvarende slår 3. Den angribende fjerner en af sine soldater (og hvis han angreb med en kanon, skal denne altså reduceres til 1 hest og 4 soldater). Sådan fortsættes der til der ikke er andre tilbage end den angribende, og så slås der om byen. Hvis byen vinder mister den angribende en mand, og hvis byen taber skifter man farven ud på huset til den angribende (og nu vindende) parts farve. Veje der ikke længere er i kontakt med den forsvarende parts huse, grundet tabet af huset eller byen, skifter også farve, men altså ikke hvis de er i berøring med andre af hans huse. Hvis spillet bliver for hurtigt domineret af en part, kan man spille med at man ødelægger byerne i stedet for at overtage dem. Det giver lidt mere balance, da den vindende part ikke pludselig får mange flere ressourcer og dermed hurtigere kan opruste og fortsætte sit felttog igennem de andres territorier. Tilpas reglerne fra gang til gang, så spillet hele tiden udvikler sig, og så har du fanget nogle deltagere i meget lang tid.

Det balancerende ved Extreme Settlers er selvfølgelig, at jo bredere du angriber og fordeler din hær, jo flere fronter skal du også kæmpe på og forsvare dig på. Dér kommer diplomati, strategi og planlægning ind i billedet. En af de gode ting ved Settlers, er helt klart at det er lovligt at sidde og forhandle om næsten alt i spillet. Du kan bytte ressourcer, aftale alliancer, planlægge angreb sammen og aftale fredsaftaler. Alt dette giver et enormt godt rum til hygge og fordybelse, så spillet skal helst stå i et rum for sig, hvor der kan være lidt ro, og hvor det er MEGET lovligt at komme ind og kigge på hvad der foregår, men STRENGT forbudt at komme ind og fjolle.

Med 8 spil Settlers og 5 spil Søfarer, tilkøbte spillerfarver og 8 mand på banen har vi præsteret at holde et spil kørende hver eftermiddag i 4 måneder, og det sluttede med lige så stor interesse som det startede.

Gennem tiden er der dukket nogle små sjove tillægsregler op som kan gøre spillet sjovere at spille. Hvis det altid er de samme 4 børn der deltager, kan man aftale, at der rokeres mod højre for hver dag der spilles, så man altså ikke spiller den samme spiller hver dag. Man kan også bare sige, at man ikke må spille den samme mand flere dage i træk, men at det er først til mølle princippet om at få fat i den bedste. Man kan også sige at den stærkeste (pointmæssigt) skal spille den svageste, næststærkeste skal spille næstsvageste osv. Dette giver en udligning af evner i spillet. Det vil også sige at spillet bliver holdt i live, for hvis en dårlig spiller har præsteret næsten at blive udryddet, så kan den stærkeste spiller forhåbentligt nå at styrke ham inden han uddør.

Hvis i har input til denne artikel eller har nogle spil som i også spiller på jeres helt egen måde med succes, så kommenter endelig eller for den sags skyld skriv en artikel om det og så vil jeg meget gerne lægge den op her.

NB: Forveksl nu ikke dette brætspil med PC-spillet, som er en serie med et helt andet indhold.

Hvis du vil prøve brætspillet på PC først, så kan du hente det gratis her: http://download.cnet.com/Catan-The-Computer-Game/3000-7562_4-10396067.html

– eller spille det online her: http://www.playcatan.com/

God fornøjelse.

Skoleporten 2 – Opsætning af aktivitetskalender

Af | | Skoleporten
Kommentarer lukket til Skoleporten 2 – Opsætning af aktivitetskalender

Aktivitetskalenderen er et fantastisk værktøj i Skoleporten. Kalenderen giver nemlig mulighed for at synkronisere med andre medarbejdere, informere forældre og børn via opslagstavlerne eller besked, fastsætte aktiviteter langt ud i fremtiden, og booke lokalerne i sammenhæng med dette. På den måde har du klaret alle aktiviteterne der omhandler lokaler, datoer og information i et snuptag. Det er drønsmart.

SFO har sin egen aktivitetsvisning, forstået som at du kan vælge udelukkende at se aktiviteter som omhandler SFO, og dermed si undervisningsaktiviteter fra. Nogle gange kan det dog være smart at kigge kalenderen igennem for skoleaktiviteter inden du fastsætter dine egen. Hvis du skal fastsætte hvornår dine 2. klasser skal øve teater på SFO for eksempel, er der smart at kigge i kalenderen om de tilfældigvis er igang med noget andet krævende eller sågar et andet teaterstykke i den periode. Det kan betyde meget for børnenes motivation hvis der ligger for mange markante ting lige oven i hinanden.

Men nu det er ved at være den tid på året igen – der skal oprettes aktivitetskalender for det kommende skoleår. Hvordan er det nu lige…?

Videoen er uden lyd, da min mikrofon ikke virker for tiden. Jeg skal nok få fat i en ny så jeg kan lave nogle indtalte videoer.

Du kan gå ind og se aktivitetskalenderen ved at gå på menupunktet “koordination” og dernæst punktet “kalender”. Du behøver ikke administratorkode for at redigere i kalenderen, så det er bare med at sætte dine kolleger til at skrive ind, så du ikke selv hænger på det hele, med mindre du vil det. Dine kolleger kan så gå ind og finde datoen de ønsker at lave en aktivitet, se om der er andre aktiviteter lige deromkring og så eller oprette et nyt punkt. Det gøres som så mange andre ting, ved at markere det lille hvide ark papir med stjernen i øverste højre hjørne ved siden af printerikonet. Så kan du oprette en aktivitet, navngive den, fastsætte dato og tidsrum, angive deltagere, give besked på skoleporten, forældreintra, elevintra, og sågar sende en besked til både kolleger og de deltagende klasser, så alle ved at der netop den dato skal sættes kryds i kalenderen.
Du skal dog huske på at når du opretter en besked til deltagerne så sendes den med det samme, og hvis du er igang med at opsætte hele næste skoleårs kalender, så laver du et decideret beskedbombardement mod forældre, kolleger osv. Det kan være en idé at vente med at sende beskeden til aktiviteten nærmer sig. Dette gøres dog smart ved en uges tid før din aktivitet løber af stablen, så går du ind og redigerer aktiviteten og sætter flueben i send besked. På den måde modtager forældrene beskeden kort inden det går løs, og der er måske også større chance for at de husker det, fremfor hvis de modtog en besked for op til 9 måneder siden.
En af de store fordele ved dette er at de deltagende på får en notits på deres forside hvor der står at der snart er et arrangement hvor de skal deltage. Se det er smart.

Et andet problem som kan opstå er ved aktivitetsuger, som oftest er et SFO-begreb og ikke et undervisningsbegreb. Hvis SFO har motionsuge, rollespilsuge, cykeluge, eller filteuge så kan det fylde ganske gevaldigt i kalenderen, da man kan vælge at markere alle dage som en del af aktiviteten. Dette fylder dog gevaldigt hvis skolekontoret eksempelvis printer aktivitetskalenderen ud for den uge, eller den måned, hvor der eksempelvis er aktiviteter om sundhed hele tiden på SFO. Man kan som alternativ oprette en post der hedder “sundhedsuge starter” og så på den sidste dag skrive “sundhedsuge slutter” – fordelen er at det ikke fylder hele kalenderen, men den potentielt mere problematiske situation er at forældrenene kigger ind når ugen er startet og altså ikke kan se på deres forside at det foregår lige der. Samtidig kan det også være svært at koordinere med andre, hvis man eksempelvis kigger på hvorvidt de er ledige tirsdagen i den uge, og der ikke fremgår af kalenderen, da det jo startede mandag.

Videoen er lavet med Skoletubevideo, som jeg nok skal lave en artikel om på et tidspunkt.