Tidlig SFO-start – Overvejelser og tidlige erfaringer

For nogle kommuner har det eksisteret længe, og for andre er det slet ikke trådt i kraft endnu. Tidlig SFO-start er blevet en realitet for min skole i dette skoleår. Lyngby-Taarbæk kommune besluttede sig for – efter nogens mening, i sidste øjeblik – at indføre tidlig SFO-start på 4 af kommunens skoler i dette skoleår 2011/12. Min skoles SFO var en af de SFO’er, som skulle deltage i dette pilotprojekt. Vores personalegruppe tager generelt godt imod udfordringer og denne gang var ingen undtagelse.
Med ildhu er vi gået til opgaven og har, efter endt første ombæring, allerede gjort os nogle erfaringer, og vi havde også nogle overvejelser inden børnene ankom – heldigvis! I vidensdelingens navn, så besluttede jeg mig for at dele disse herinde, så de måske kunne komme andre til gode, eller måske sætte nogle tanker i gang hos nogle derude.

Hvorfor skal vi have tidlig SFO-start?

Vigtige praktiske ting at forholde sig til er der masser af. Hvad med intra for eksempel? Hvad med grupperne de skal være i, og hvordan skal vi finde pladsen til dem? Og hvorfor gør vi det?

Hvis vi starter med hvorfor:
– Mulighed for bedre klassedannelse, er nok den største fordel ved tidlig SFO-start. Hvis man nogensinde har prøvet at have en klasse, som var dårligt sammensat, så ved man præcist hvor vigtigt det er, at man nu får muligheden for at se børnene ordentligt an, inden man danner de færdige klasser.
– Mange snakker om muligheden for at undgå mange skift på en gang – og i mange tilfælde vil det også være muligt. Nogle steder vil det dog være umuligt ikke at skulle rykke børnene i andre huse, lokaler, vænne dem til nye voksne mm.
– Men noget af det der kan mærkes er, at de ikke skal forholde sig til den frie børnehavetilværelse og så pludselig skulle vænne sig til en masse nyt på en gang. Der får man muligheden for at lære dem om håndsoprækning, arbejdsro, af-tisning, spisetider, frikvarterer, rundkreds, vente tur og så mange andre ting. Kulturerne i de forskellige børnehaver er meget forskellige, og det er vidt forskelligt hvad børnene har været vant til i de sidste 4 år. Nogle børn har helt tjek på disse ting når de starter, mens andre kommer fra … lad os sige – meget anderledes hverdage i deres børnehave.
– Børnene har mødt hinanden inden sommerferien, og de får en større ro på i forhold til at 1. skoledag – uge,  -måned. Man kender pludselig børnene ret godt, inden de skal til at tilbringe dagen sammen med de andre i en normal skoletilværelse.

Tanker der er værd at gøre sig:

Husk at opdatere jeres dokumentation – Forny velkomstfolderen, jeres aktivitets og traditionsoversigter, jeres mål- og indholdsbeskrivelser – diverse pædagogiske målsætninger mm. Der findes ikke noget værre at læse sig igennem, end uddateret information om jeres virke.

 

Hvor skal de være? Hvilke rum? Hvilke muligheder har i?

Hvad hedder vi egentlig???

 

Hvad skal børnenes gruppe hedde? Rød stue…? Det er måske lige lidt for børnehaveagtigt! Men der er dog en fordel ved farver -visualitet… Det er nemt at farvemarkere Rød Stues  tuscher, spil, mapper osv. Hvis man vælger at omrokere nogle børn, skal der måske tænkes i nye farver, da man ellers kan føle at man bliver kylet ud af rød gruppe, og over i blå. Vi valgte at bruge, Gul, Rød, og Blå gruppe (Ikke stue – aldrig mere stue!!!) Min kollega Allan fandt de her 3 fede smilies, som kunne markere de forskellige grupper. Det var et hit!

 

Skal de hele tiden være i kontakt med de andre og større elever – også i skoletidens frikvarterer? Det er for nogle børn meget nervøst at skulle omgåes større elever fra 1. klasse og opefter. Man kan undgå meget utryghed ved i hvert fald i starten, at forsøge at lave indendørs aktiviteter samtidig med at de store har frikvarter? Senere SKAL man åbne op for at de kan omgåes i hvert fald de børn de skal gå på SFO med – hvilket for de fleste også er blevet fuldkomment trygt meget hurtigt.

Er der muligheder for aktiviteter på skolen – gymnastiksal, musiklokale, bibliotek, legeplads, filmrum, computerrum, børnehaveklasser, som de kan vænne sig til…? Det er en god måde at gøre skolen til et spændende sted at være – der var garanteret hverken filmrum, bibliotek eller gymnastiksal i deres gamle børnehave. Udnyt det!

IT -tanker man kan/bør gøre sig:
Skal der være et billedgalleri fra dagen der gik. I kan opsætte en skærm i garderoben så forældrene kan se hvad deres børn har lavet. Det kan gøres let med Picasa, en bærbar og en USB stick, eller overførsel online.
Hvis i har mulighed er et IWB hvorpå der kan fortælles om dagens program. Man kan med fordel lave et ugeskema. Det kan laves i Open Office Calc/Microsoft Excel eller andre programmer. Husk at opsætningen af hjemmesiden skal indbyde til at forældrene kan følge med – forældreintra er ikke en mulighed, med mindre man omgås noget data-indførsel i systemet. Vi lavede en fiktiv 0.x klasse som så siden hen blev fordelt ud i de 3 klasser 0.A, 0.B og 0.C. Det virkede!

Der var masser af feedback fra andre steder. Både kritiske og rosende røster i lokalavisen, hvor de kritiske generelt var rettet imod de mange skift børnene skulle igennem og altså ikke hvordan opgaven blev løst, men mere at behovet opstod for at tidlig SFO blev en realitet.

Det altoverskyggende for os var dog den ekstremt positive feedback vi fik fra både børn og forældre! Men det kræver noget af hele institutionen, at omplacere timer sådan så man kan give børnene en ordentlig modtagelse – men i det lange løb er jeg ikke i tvivl om at det er godt givet ud.

Læs gerne mere om overgange hos BUPL.

Ps. Denne artikel er skrevet over flere måneder, og har blandt andet været skrevet færdig og dernæst delvist forsvundet i databasenedbrud i sommerferien, så bær over med et noget blandet sprog.

 

 

Dipity – pædagogisk overblik over året.

Vi afholder i år igen vores sædvanlige arrangementer: sommerfest, julestue, høstfest, børneaften, morgenmad, fodboldturnering, filteprojekt, fisketure, motionsuge, lerværksteder, ferieture, projektuger i værkstederne, sansemotoriske uger, skovture, musik og gymnastik, internationale caféer, halloween-uhygge, ferniseringer, glidebane, hockeytræning og meget meget mere…

Nogle gange kan det være svært som pædagog, at skabe et overblik over hvilke pædagogiske arrangementer man afholder og hvornår de ligger placeret på året. Forældrene prøver at holde sig ajour gennem månedsblade, institutions hjemmesider og forskellige ting skrevet på en opslagstavle. Det kan være svært og det er pinligt at glemme et arrangement. Her har du to muligheder for at løse det problem.

Det ene har jeg beskrevet i en artikel før. Kalendersiden løste problemet ved simpelthen at indprente SFO’ens, børnehavens, ungdomsklubbens eller værestedets aktiviteter og traditioner på køleskabskalenderen. Det er muligheden for at rykke informationen hjem på køleskabet og dermed integrere det i børnefamiliens daglige planlægning.

Dipity er den anden mulighed. Dipity er et tidslinjeværktøj, som giver dig muligheden for at opbygge en tidslinje over hvad som helst. Du kan supplere dine tidsposter med billeder, videoklip og mere. Det er alletiders mulighed for at skabe en fornemmelse af et forløb. Du kan evt bruge det til at fortælle om institutionens historie, eller som tidligere beskrevet til at beskrive et skoleårs aktiviteter i detaljer og synligt for alle. 🙂

Du er begrænset af 3 tidslinjer i den gratis udgave. Det billigste medlemsskab (Plus) koster 5$/måned og giver dig mulighed for at lave 10 tidslinjer.

Jeg har valgt her for neden i artiklen, at lave en tidlinje over opstarten af mit konsulentfirma, for at vise hvordan det duer.

 Her ser i lidt af PÆD-IT’s historie. Brudstykker udvalgt for at vise funktionaliteter i værktøjet.

Det skal dog lige nævnes at Dipity i den periode jeg afprøvede det, var en anelse ustabil med mange fejlmeddelelser til følge og problemer med at reagere på museklik. Jeg ved dog ikke om det har været noget passerende.

Jeg læste om Dipity her

Doodle – aftal møde med dine kolleger online

Doodle er et godt værktøj til at finde datoer, når man ikke lige har husket sin kalender, og skal aftale næste møde.

“Åh nej udbryder Karoline”, da det pludselig går op for hende, at den dato som hendes team har kæmpet for at finde frem til, den dato hvor de skal smide benene op hjemme hos en af teammedlemmerne og bare hygge med vin og god mad – lære hinanden at kende på en mere afslappet måde – den dato, som det har taget over et halvt år at finde frem til – ja den dato er så præcis den dato hvor alle pædagogerne skal tilbringe aftenen med at holde fest for alle børnene på SFO’en. “De slår mig ihjel når jeg siger det” er hendes næste udbrud.

Kender du det, at du skal aftale møde med skolepsykologen, forældre, eller kolleger fra andre skoler eller børnehaver. Det kan være svært at finde en dato, hvis ikke man lige sidder overfor hinanden med hver sin kalender. Når så først datoen er fastlagt, så er den yderligere bundet op på, at alle nu har husket at udfylde deres kalender ordentligt og at der ikke pludselig er glemt at skrive ind, at Faster Bent fylder 102 den dag… I sådanne tilfælde kan man altid prøve at overbevise Faster Bent om, at det først er dagen efter at han/hun har fødselsdag – men det skal jo også koordineres med resten af familien, og så er vi tilbage ved Doodle…

Doodle lader tovholderen/den mødeansvarlige invitere de involverede parter via mail, med masser af forslag til datoer og tidspunkter på dagen. Når alle så har udfyldt hvilke datoer de kan og hvornår de ikke kan, så bliver det opgjort hvilke tidspunkter det passer bedst. Der findes nu også en (yes) valgmulighed, kaldet “if-need-be”, som giver mulighed for, at man kan notere tidspunktet som et tidspunkt man ikke vil foretrække, men godt kan, såfremt alle andre kan der…

Når din agenda er udfyldt, kan du vælge tidspunkter, og deltagere og sende mailen afsted. Dermed modtager dine kolleger osv. en mail fra Doodle, hvor de kan følge et link til din forespørgsel og svare. Når den første dato nærmer sig, bliver de som ikke har svaret endnu, påmindet om at svare. Det er ikke helt dumt tænkt!

Du behøver ikke være medlem af Doodle eller modtage nyhedsbreve osv. for at kunne gøre det her. Du kan vælge at koble på med din Google-konto, Facebook eller mange andre. Se billedet.

Mod lidt betaling kan du samtidig bede om kontaktoplysninger i den mail du sender afsted – om det er pengene værd skal jeg ikke kunne sige.

 

Første skoledag – er du parat eller tror du det bare…?

Når man snakker om at være skoleparat, så kan det gælde to meget forskellige ting. Er du moden og klar til at rykke over i en børnehaveklasse fra den trygge, indhegnede og beskyttede børnehave, eller skal du blive et år mere. Rygterne siger, at det fremover skal være nemmere at lade et barn vente og blive klar – men det skal denne artikel ikke handle om. Denne artikel skal være en lille vejledning til nogle af de mere oversete elementer af skolestart, som mange forældre simpelthen ikke ved kan være gode at tænke på.

Materialelisten til et skolebarn er lang, især hvis du spørger drengen eller pigen selv. Der skal være madkasser, skoletaske, gymnastikposer, penalhuse, blyantspidsere, sakse, linealer og hermetisk indpakkede viskelædere (som opnår en sådan idolstatus at de aldrig må pakkes ud eller bruges – og ve den som prøver)! Det hele skal helst være prydet med Hello Kitty, Christiano Ronaldo/Messi, Hannah Montana, Bionicle, Lego Star Wars, eller Spiderman. Det er alt sammen fint nok, men der er detaljer, som det utrænede øje ikke ser.

Hvad skal man have med og er det fint nok det vi har? Det er et spørgsmål, I bør stille jer selv.
De fleste vælger den meget populære løsning: at købe en samlet taske, penalhus, madpakke mm sammensætning. Det vil sige hele temapakken fra Hello Kitty eller FCK. Problemet ved at gøre dette, er oftest, at penalhuset, som indeholdes i tasken, er af den sammenklappelige type med små stof-elastikker hvori blyanter og lignende med megen møje og besvær af små børnefingre skal klemmes ned i – dette kan tage ævred fra et hvert ny-startet skolebarn, og deres klassevoksne, som bruger meget tid på at afhjælpe netop dette problem. Hjælp børnene og køb dem et rundt “pølse-penalhus” – der kan de rode og regere rundt, uden at have problemer med at finde netop den farveblyant de har behov for. Og når vi så snakker farver, så er det obligatorisk at have både almindelige blyanter (grå) og farveblyanter -samt tuscher – med i sit penalhus sammen med saksen, limen og linealen. De tuscher og blyanter, som følger med tasker og penalhuse fra start af er noget værre bras for at sige det lige ud. Blyanterne skal spidses to gange pr. tegning og derefter afgiver både de og tuscherne lige præcis nok farve til at øjet kan opfange det. De er med andre ord ikke prangende i kvalitet!

Intranettet er noget der SKAL kigges på og tjekkes minimum ugentligt. Såfremt der skal være nogle større begivenheder i klassen så tjek også dagen inden, da det er det nemmeste sted at informere alle hurtigt. I skal kontakte skolens kontor, hvis i af en eller anden grund ikke kan finde/huske jeres kode. (Med mindre man er på min skole, så kan man nemlig godt sige det til mig. :)) Det er synd for børnene når forældrene gang på gang misser vigtige beskeder på “intra”, fordi de ikke husker at tjekke den. Det giver også et signal til børnene om at hjemme hos dem går man ikke op i skolen – underforstået “så hvorfor skal jeg”…

Toiletbesøg og lignende ordnes inden klokken ringer, og man kan selvfølgelig i en alder af 5-6 år selv tørre sig bagi og ramme kummen når man står op og tisser. Hvis man ikke kan tørre sig bagi, bliver det en noget ensom fornemmelse at sidde ude på toilettet og prøve at råbe en lærer op som befinder sig et godt stykke nede af gangen, bag 2 lukkede døre i gang med at give en besked til 22 andre børn, som ikke kan hverken sidde eller tie stille. Forestil jer det billede, og så er det vist i gang med toilettræningen, hvis man ikke har lært det endnu. Det er også en god ide at have lært børnene om hygiejnen i form af håndvask. Alle kan lide kæledyr, men børneorm og fnat er bare ikke lige så sjove at gå tur med, som en hund eller en kat.

Alle kan lide kæledyr, men børneorm og fnat er bare ikke lige så sjove at gå tur med som en hund eller en kat.

Samtaler er der sikkert et tilbud om når i begynder i skole og SFO. Pædagogerne og lærerne vil gerne kende jeres børn endnu bedre. Det er alle tiders chance for jer til at forklare hvorfor jeres barn er som det er og hvilke forbehold der helst skal tages når det gælder dem. Vær der til tiden og vær forberedt, for så får i det bedste ud af samtalen, og tiden er bare blevet mere presset da begge faggrupper er blevet skåret i timer hele vejen rundt.

Vær et godt eksempel…! Og lær dem ansvar.

Når i nu skal starte i skolen, så lad være med at fortælle om hvor slemt det er at ryge ned på rektors kontor – for han er med stor sandsynlighed en af de første mennesker de kommer til at skulle stå ansigt til ansigt med – og det sidste billede vi ønsker at give børnene er at han er en form for nazi-officer der går runder og tjekker den nye ladning jøder an inden han gasser løs. Lad dem vide at han er den der bestemmer, men er en rar mand, som gerne vil hilse på dem og byde dem velkommen. Dette gælder også for lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger.

Når i skal følges ad i skole og tasken skal slæbes med så lad barnet bære tasken, for i går ud af døren om lidt og så skal de altså være klar over at den er deres ansvar. Lad dem også lægge madpakken på plads selv, så de ved hvor den er, når de skal finde den senere. Ansvar giver selvtillid, og selvtillid er en vigtig ting at have som nystartet skolebarn.

En lille MEGET fornuftig tjekliste:

Støt dit barn i at blive skoleparat

  • Træn barnet i at binde snørebånd, åbne og lukke små knapper og lynlåse
  • Læs højt for barnet hver dag, syng sange og øv rim og remser
  • Hvis barnet er lidt kluntet, skal det især udfordres motorisk: gå på legepladser, brug kantstene til at gå på line, køb bolde, hinkesten, kridt og sjippetov, træn med den tohjulede cykel
  • Giv barnet små huslige opgaver: kartoffelskrælning, borddækning osv.
  • Snak med barnet om, hvad skolen er, og hvad man laver, gå over og kig på skolen
  • Opmunter barnet til at være social, invitere venner med hjem, m.v.
  • På vej hjem kan I lege bogstavleg, når I går forbi skilte og butiksfacader. Lad barnet tælle røde biler, svaner i søen eller andre ting
  • Tal også jævnligt om, hvordan man behandler andre. Snak om, hvad man gør, når nogen er ked af det
  • Øv barnet i ikke at afbryde, fx når du taler i telefon
  • Det vil være en fordel, hvis barnet har lært at møde andre venligt og kan de almindelige sociale former, så som at sige goddag og farvel, undskyld, tak m.v.
  • Hav forventninger til, at børnehaven også deltager i at gøre barnet skoleparat. Børnehaven bør have “skolestue” for de større børn på 5-6 år. De får derigennem kendskab til, hvad man laver i skolen, og vil få en nemmere overgang fra børnehave til skolestart

Jeg håber i tager denne artikel som den hjælp til jer og jeres børn – sådan er den tænkt.

Og med det sagt: Velkommen i folkeskolen! 🙂

Cirkus Total – gøgl til skolegruppen

Hvis man enten arbejder i børnehave og skal have skolegrupper, eller arbejde med tidlig SFO, så står man måske og mangler noget gennemgående materiale med fagligt indhold til at styrke børnene inden deres første færd ud i klasseundervisning.

Cirkus Total er et godt produkt til skolegrupper, tidlig sfo og i opstarten af børnehaveklassen. Det passer i sværhedsgrad til de skarpeste i børnehavealderen, de svageste i børnehaveklassen eller de fleste i tidlig-SFO-gruppen.

Det indeholder en magnetisk tavle, der forestiller en cirkusplads, med manége og telt, med skurvogne hvor cirkusartisterne bor. Der medfølger en bog, som skal læses kapitel for kapitel, hvor hvert kapitel tager hul på en ny artist eller artister, og hvad de øver til cirkusforestillingen – som man hører om til sidst i bogen. Cirkus Direktør Olando går rundt og taler med de forskellige artister, og mange spørgsmål dukker op undervejs:

– Har i prøvet at slå jer? Hvad kan man gøre hvis man ser en anden der har slået sig?

– Cirkusdirektøren er forundret. Hvad betyder ordet forundret? (og lignende)

– Hvor mange heste er der i manégen lige nu?

Alle disse forskellige typer spørgsmål giver en god indledning til at snakke begreber og sociale samværsregler. Talforståelse, ord-forklaringer og daglidags-emner berøres løbende naturligt i gruppen når man læser højt.

Når man så har læst dagens/ugens kapitel, så kan man – i den også medfølgende opgavebog – finde opgaver til kopiering, legeideer, materialer og forslag til samtaleemner, der alle udspringer af kapitlets indhold. Man behøver ikke at vælge alle opgaverne, så man kan altså tilpasse sin aktivitet efter børnenes behov. Skal vi arbejde med papirsopgaver, skal vi i gymnastiksalen og bevæge os , skal vi sidde og arbejde med opgaver, måske hvor børnene skal samarbejde i grupper… der er masser af muligheder.

En af ulemperne ved opgavematerialet kan dog være, at tiden det tager at forberede tingene, ikke altid står til måls med tiden det tager at udføre opgaven. Nogle ting er overståede på 5 minutter og man har måske brugt 45 minutter på at klargøre materialet – printe, laminering, udklipning osv… Her skal man huske på, at det for det meste kan genbruges – så gem det til næste år eller de andre grupper. Samarbejd om hvem der laver klar til hvilke kapitler og spar jer selv for en masse frustrationer og travlhed.

Børnene elsker Cirkus Total universet og når de medfølgende magnetiske dyr kommer op på tavlen, gør de straks opmærksom på, hvis der mangler en hest, søløve eller kanin. Materialet kan med godt pædagogisk udbytte stilles op permanent, så børnene kan lege med det, når de har fritid. Det giver en højnet interesse og større lyst til at passe på det.

Enhver aktivitet blev slugt råt så længe vi tilføjede aktiviteten noget cirkus’et. Et fåtal gad lege stop-dans, men når vores seje nye pædagog Karoline kaldte sig cirkus-direktør Olando og talte cirkussprog, var der pludselig 40 dansende børn. Det hjalp endnu bedre, da nogle af børnene annoncerede, at de skulle se et andet cirkus – nemlig Cirkus Summarum (DR’s børneprogramflades ansigter optræder med cirkusnumre).

Materialet er lavet af Ina von Barm (udvikler af bla. “Gyserslottet i Mørkeskoven” og “Rim med Rimus”) og Alice Darville, (udvikler på bla. “Format”, “Godtfreds dyrehandel” og “På sporet af ordet”. Jeg missede desværre deltagelse ved Alice Darvilles kommunale kursus om læringsstile, men har kontaktet hende og hun vil gerne give mig et interview ved lejlighed om materialet og dets muligheder. Jeg glæder mig til at møde en kvinde, med fingeren så meget på pulsen angående indlæring.

“Downlån” spil og programmer

Sidder du som pædagog og overvejer om din institution skulle åbne op for at børnene kan spille på en computer i børnehaven, eller måske på SFO’en? Måske synes du at opstartsudgifterne kan være lidt store, hvis man både skal investere i computer, og spil der generelt koster mellem 300 og 400 kroner stykket? Så er der her en mulighed for at afprøve forskellige spil gratis, og så kan du vælge hvilken type spil der hittede mest hos børnene.

Afprøv spil gratis og se hvad der hitter hos jeres børn!

“Downlån” er et nyt udtryk du skal lære. Det handler om udlån fra bibliotekerne, og det handler om download. Du har måske prøvet at låne et spil på cd-rom eller dvd-rom på bibilioteket eller måske en musik-cd, eller en film på dvd, kun for at dine ud af at andre mennesker ikke passer lige så godt på medier som du gør… Med masser af ridser, store hakker og så snavsede at de ikke kan aflæses og afspilles, er det ofte noget af en skuffelse at låne på biblioteket. Men med downlån er det problem løst ( – med mindre at nogen har fundet en måde at smøre leverpostej ud på filer…)

Downlån giver dig muligheden for at downloade spil via hjemmesiden www.spilogmedier.dk. Dette giver dig valget mellem en masse forskellige spil og programmer som kan lånes i 7 dage, hvorefter du skal afinstallere dem fra din computer. Med downlån henter du et program som spillet opstartes igennem, og her vises din resterende lånetid. Når lånetiden er udløbet vises billedet her til højre og du skal nu fjerne spillet fra din computer – det kan ikke anvendes længere.

Lån alle de gode læringsspil med både Silke og Pixeline direkte ved computeren. På den måde kan i tilbyde et alsidigt skiftende udbud af spil uden at ruinere jer selv. Dog er i begrænset af et maximum på 5 downlån hver måned. Det vil altså sige at i kan låne et spil pr uge til en enkelt computer – og så kræver det selvfølgelig at en af jer har været på biblioteket og oprettet en bruger – hvis ikke institutionens egen bruger kan bruges.

Husk dog at afinstallere efter 7 dage, ellers bliver der et værre rod på jeres PC!

Du kan downlåne her, eller følge linket fra dit lokale biblioteks hjemmeside.

Jeg anbefaler: Pixeline-serien til de lidt store 5-7 årige, Silke-serien (Pixelines lillesøster) til de 3-5 årige og “Max and the magic Marker” (et dansk prisbelønnet spil) til de lidt større.

Lærere har evt lyst til at kigge på denne side: http://downlaan.spilogmedier.dk/games/category/gc11048/uddannelse/

Husk også at www.dr.dk/Oline er en reel guldgrube hvis børnene skal spille noget forskelligt online. Lad være med at finde www.y8.com og lignende browser-spil sider frem, da i så ikke kan styre hvilke spil børnene spiller, og der er rigeligt af meget lidt børnemindede spil derude!