Elektronisk afkrydsning – Iportalen eller Tabulex?

I noget tid har vi gået og leget med tanken om at indføre elektronisk afkrydsning på SFO’en hvor jeg arbejder. Første gang var for nogle år siden, hvor vi fik besøg af Henrik Johannesen, som er ejer og grundlægger af Iportalen. Mødet var godt, men da vi var ved at indføre Skoleporten på skolen, blev det besluttet, at vi ikke skulle ud og købe nyt program i SFO-øjemed, da det var vigtigt at både personale og forældre vænnede sig til at benytte ET intrasystem.

Vi var altså ikke på jagt efter noget, som så godt ud og var nyt smart legetøj

Her nogle år senere er der kommet lidt flere konkurrenter på banen – Tabulex, som jo er et velkendt navn i skoleverdenen, har lanceret deres eget SFO indkrydsningsmodul. Der er ingen tvivl om, at der er blevet kigget på Iportalen, da man besluttede sig for, hvordan det skulle fungere, men ikke destro mindre er de seriøse og professionelle i deres arbejde, hvilket gjorde det endnu sværere for os at træffe en beslutning. Meget af beslutningen har ligget hos mig selv og min chef og aftalen har hele tiden været, at skal der investeres så mange penge på udstyr og licenser, så skal det give tid, friere hænder og mindre stress på dagligdagen. Vi var altså ikke på jagt efter noget, som så godt ud og var nyt smart legetøj (selvom det kan være svært for en IT-pædagog som mig, at lade være med at tænke legetøj når jeg får sådan noget stillet i vente).

Jeg havde hurtigt fat i Henrik igen og bookede ham til et møde sammen med en IT-supporter. Desværre lagde IT-supporteren sig syg på dagen, men Henrik har efterhånden været sammen med de gutter så længe, så han ved hvad der kan lade sig gøre og hvordan backenden ser ud. Det produkt, jeg blev præsenteret for, lignede ikke meget, det der blev forelagt mig for nogle år siden. Det var blevet meget mere visuelt, imponerende stiliseret og med enormt mange flere funktioner. Alt sammen noget som betyder meget for mig i forhold til det nye system. Hvis man skal signalere til forældre og personale, at noget bliver brugt professionelt, så er det vigtigt, at det ikke ligner noget fra EDB-æraen. Det skal gerne signalere smartphones, tablets og skytænkning. Desværre er hverken Iportalen eller Tabulex helt der endnu, men Iportalen er klart tættere på end Tabulex.

De mange muligheder i Iportalen skaber et klassisk luksusproblem, når mange oplysninger skal kunne forefindes. Enten vælger man mange knapper og links og dermed et lidt rodet interface, eller også vælger man dybe stier, hvor du skal klikke dig igennem flere sider, for at komme til den du gerne vil bruge. Det giver en masse bøvl med at huske, hvor man sidst fandt noget (I kender det fra Skoleportens personaleintra). Ingen af delene fungerer voldsomt godt, når man skal arbejde hurtigt, men Iportalen tilgives meget hurtigt på grund af, at de mange funktioner, der er tilgængelige, VIRKELIG er en hjælp at have. Man får ikke fornemmelsen af fyld og rod, som man gør i Skoleportens layout. MEN Tabulex vælger her et tab-system, som altså lige er nummeret bedre end Iportalens at finde rundt i. Når det er sagt, skal man huske på, at det er begrænset hvor mange mennesker der bliver berørt af dette. Primært vil det være en administrator, som skal finde rundt og oprette steder, arrangementer, ferietilmeldinger og indskrive data. Iportalens interface til forældre og børn er selvfølgelig meget renere end det til administration.

En af de største hurdler for Iportalen er deres mangel på information på deres hjemmeside. Det er umuligt, at se hvordan systemet ser ud, finde information om hvilke ting der forefindes i systemet og hvor let anvendeligt det er – og det er synd, for Iportalen er et virkelig godt produkt. Tabulex har her teten, da deres hjemmeside næsten er ovenud informativ med screendumps af modulerne, så man kan se hvad man går ind til. Tabulex har smilende børn i sommervejr og Iportalen har et indslag fra TV-avisen anno 2009. Heldigvis kunne Henrik fortælle mig at der var en mand på sagen som var igang med at opdatere design og tekst.

En af de ting, der altid har betydet meget i min verden, når jeg overvejede Iportalen, er at Henrik arbejder som pædagog – på gulvet så at sige – til stadighed, så han ved præcis hvad jeg taler om og hvilke problematikker jeg støder på i min hverdag. Her er Tabulex lidt mere et firma, som kan virke ansigtsløst. Når jeg taler med ham, så føler jeg at jeg bliver hørt og at mine ideer bliver modtaget positivt – i en sådan grad så et layout til en infoskærm, jeg havde håndtegnet på et stykke papir, fulgte med Henrik ud af døren og med hjem til tegnebordet, hvor den forhåbentlig vil kunne udvikle sig til at blive implementeret i systemet.

Når alt dette er sagt, så er beslutningen i fuld gang med at blive truffet og jeg vil ikke afsløre hvad det ender med herinde, for jeg vil ikke farve nogen yderligere i den ene eller anden retning og fremstå som et reklameindslag for hverken Iportalen eller Tabulex SFO. Jeg har prøvet at sammenligne løsningerne, så i ved, at for at vælge korrekt bliver i nok nødt til at have begge firmaer ud og præsentere deres løsninger for jer.

Det har var blot to af de største spillere på markedet. Der findes også en løsning fra Datasign “Easykom“, men den kendte jeg ærlig talt ikke til før jeg skrev denne artikel og det i sig selv er måske for dårligt fra alle parters side. 🙂 (Såfremt der findes andre løsninger vil jeg ikke undskylde, at jeg ikke har taget dem med, men derimod rejse en løftet finger af dem og ryste på hovedet – hvordan kan i promovere jer selv så dårligt, at en IT-pædagog som mig aldrig har hørt om jer?) (Skam jer!)

Her er et link til Iportalens app og her er et til Tabulexs app. (Begge er til Android; Fordi sådan noget bruger jeg.)

God jagt og lad mig endelig høre jeres tanker.

Skoleporten 7 – Hvorfor du skal bruge administrator-rettigheder

På mange skoler rundt om i landet sidder der pædagoger som slet ikke ved hvad “det der intra” er. Det er bare noget skolen har på deres hjemmeside og vedrører som sådan ikke os. Den holdning er jeg rent faktisk stødt på ude i det virkelige liv, hvor uvirkeligt det end lyder i 2012. En enkelt gang er jeg blevet grint af af en SFO-leder da jeg fortalte ham at menupunktet SFO på hans skoles skoleport kun indeholdt en beskrivelse af åbningstiderne og så en række forbud som var skrevet 4 år før. Han grinte fordi “skolens hjemmeside da ikke havde noget med hans SFO at gøre…” I så fald måtte jeg jo prøve at gøre manden opmærksom på at det jo så var underligt at de havde et menupunkt på skolens skoleport. Det mente han ikke var hans problem…

Jeg vil lige her nævne at den nævnte leder arbejdede på en forholdsvis højt profileret skole – og også lige nævne at han ikke er der længere.

Artiklen her handler ikke alene om hvorfor man som pædagog skal være til stede på intra, men også hvorfor man skal gå skridtet videre og have en pædagog repræsenteret som administrator på skoleporten.
Fordelene er mange ved at være på intra – alene beskedsystemet er essentielt for at lave godt pædagogisk arbejde. Dernæst kommer booking, skemaer, delemapper, teamoversigter, samarbejdet generelt og meget mere. Synligheden og overblikket som følger med at være en del af intra kan ikke overvurderes. MEN – en af de store hurdler for enhver pædagog der åbner Skoleporten for første gang er at finde ud af at orientere sig imellem lærere og et system indrettet til dem. Derfor er det vigtigt at der hurtigt udpeges en pædagog, som er superbruger (eller hurtigt kan blive det) og henvender jer til skolens ledelse om at denne skal have administratorrettigheder på Skoleporten. Med det ansvar følger selvfølgelig nogle arbejdsopgaver, men de er for det meste kun til glæde for pædagogerne. Det kan være at holde personalelisten ajour, med tilknyttede primærpædagoger og ansvarshavende på de korrekte klasser eller børn. Nu kan skolepsykologen pludselig nemt orientere sig om hvem det er vigtigt at invitere til et møde om et specifikt barn, og jeres forældre sender “næsten” automatisk beskeder til alle voksne tilknyttet klassen når de skal orientere om noget der er mere vigtigt end hvorvidt barnet skal holde sin fødselsdag fredag eller mandag i klassen.

Der er mange fordele ved at være administrator på intranettet. Der er blandt andet fri adgang til at skabe og redigere de nødvendige mapper, indhente information og indtaste den lige så. Du er også sikker på at de oplysninger der står om SFO er aktuelle og korrekte, da det jo er dig der indskriver dem. Med lidt mild konkurrence kan man også få lagt billeder op af samtlige af ens kolleger på intra, så de er nemme at genkende for forældre, lærerkolleger og førnævnte skolepsykolog som måske ikke har mødt jer tilstrækkelig nok gange til at få indprentet sig navnet eller ansigtet på jer.

Adgang til at lave NYT fra SFO følger også med i mulighederne og ansvarsområderne som skal påtages. Hvis ikke i har en SFO-del hvor i informerer på intra, så er NYT fra SFO et godt værktøj. Det er et godt værktøj for lederen der skal informere forældre om noget på en hurtigt facon. Det er også et godt værktøj for administratoren som ikke kan finde ud af lave hjemmesider. (I skriver bare for et tilbud hvis i gerne vil have en).

Såfremt i har en webdesign-kyndig pædagog (læs: nørd som mig) på stedet eller mulighed for at få arbejdet lavet, så er det alfa og omega at I har en administrator blandt jer, for så kan i indsætte websiderne direkte i skoleporten (se eks: www.fu-ltk.dk under SFO).

Så med en administrator får i informeret forældre og kolleger bedst muligt om jeres virke, får sat jeres samarbejde i system, får profileret jeres kunnen udi det pædagogiske og får maksimal indflydelse på hvordan I opfattes som institution.

Skoleporten 4 – Skolehjemsamtaler – Hvor er det nu de er….?

Ting vi gør cirka 1-2 gange om året, glemmer vi hvordan skal gøres. Det kender vi vist allesammen og i særdeleshed i sammenhæng med skoleporten.

Samarbejdet mellem forældrene, lærerne og pædagogerne er vigtigt for at give børnene de bedste muligheder for udvikling og tryghed – det kan vi nok alle være enige om. Derfor er det vigtigt, at vi får alle forældrene ind til vores samtaler, og desværre virker det ikke altid optimalt, at sætte en tilmeldingsseddel op i garderoben. Derfor skal I lægge den op på intra! “Jamen vi ved ikke hvordan”… Det gør i lige om lidt – og jeg sørger også for at i undgår de klassiske begynderfejl og slipups.

“Jamen jeg ved ikke hvorhenne det er i Intra?”
Som med så mange andre ting, som handler at lægge noget på intra, så skal det findes via dit PERSONALEINTRA (som det forhåbentligt hedder hos jer). Der logger du ind som sædvanligt og går over på menuknappen ADMIN (administration). Så går du ned til punktet FORÆLDREINTRA og trykker på det. Dette åbner en mængde menuer (mængden varierer alt efter om du har administrationsrettigheder til forældreintra eller ej). Nu skal du , i venstre menurække, finde punktet SAMTALER.
Når du har klikket på den får du en oversigt over de oprettede samtaler der er, eller har været, i klassen.  Oppe i højre hjørne finder du nogle små ikoner, som blandt andet viser muligheden for at skabe en NY SAMTALERÆKKE.

“Nu er der en masse muligheder og hvad gør jeg så?”
Elementært min kære Watson –  Dine samtaler skal have en OVERSKRIFT såsom skole/hjemsamtaler – hvis det ikke er normalt, at SFO deltager så angiv det evt, da det ikke er alle forældre (og pædagoger), der opfatter SFO som værende en del af skolen.
Dernæst skal der være en BESKRIVELSE af samtalerne – Hvor foregår de, hvem deltager, skal børnene med, forventes det at forældrene har kigget på målskiver, opgaver eller lignende inden de kommer til samtalen.

Næste skridt er at angive klassen, eller i tilfælde af at der er flere klasser, der skal mødes med den samme lærer/pædagog, så kan du jo markere to klasser. Dette gøres ved at markere klassen i MÅLGRUPPE og rykke den over til højre side med ENKELTPILEN (med dobbeltpilen får du inviteret samtlige klasser på skolen – og selv om vi begge ved at du er fantastisk til at afholde skole/hjemsamtaler, så er det måske alligevel at tage munden for fuld).

Nu skal der sættes datoer af. Disse fastsættes ved at trykke på det lille kalenderikon og dermed vælge UDPEG DATO. Nu afsætter du så den dato, eller de datoer, som du har besluttet og sikrer dig undervejs, at du ikke ved et uheld er endt i næste år, fordi du prøvede at skifte til næste måned, men trykkede på den forkerte knap. Det er desværre alt for nemt at lave denne fejl.
Så skal du vælge et tidsinterval, og der får du nogle valgmuligheder. Normalt (hos os) er samtalerne på 15 minutter, men i nogle klasser vil man gerne have 5 minutters PAUSE mellem samtalerne (i andre klasser vil man godt have flere års pause mellem hver samtale) og det er der desværre ikke automatisk mulighed for at tilføje i Skoleintra. Så hvis i ønsker det, kan i enten tilføje det senere i oprettelsen (MEGET BESVÆRLIGT), eller i kan vælge at sætte 20 minutter af til samtalerne herinde og så i beskrivelsen skrive at samtalen varer 15 (LIDT MISVISENDE OG VIL BLIVE MISBRUGT) og dernæst bruger pædagogerne og lærerne 5 minutter på at vende de aftaler der er blevet lavet (og tisse). Hvis i hellere vil have 15 minutter eller mere som pause på et tidspunkt i løbet af dagen (MEGET NEMMERE), så skal i ikke gøre noget endnu – det kommer jeg tilbage til.

Dernæst skal i have afsat en periode, for hvornår fra og til man kan melde sig på disse samtaler. Jeg vil anbefale jer, at sætte tilmeldingsstart til den selv samme dag i opretter samtalerne, for så får i en hurtigere tilmelding. Jeg vil også råde til at tilmeldingsfristen ikke bliver alt for lang, da mange så vil udsætte at skrive sig på.
Husk på at der ofte er nogle, som ikke lige få gjort det, eller ikke havde opdaget, at du havde skrevet noget ud på opslagstavlen, ophængt notits på klassedøren, nævnt til forældremødet og skrevet personlige beskeder til dem på intra i flere omgange. Sådan er det! Husk derfor blandt andet at markere med flueben i den lille boks ved siden af “skal der automatisk dannes et opslag, som gør opmærksom på samtalerne”. Hvis i bruger aktivitetskalenderen, kan det også være en god ide at sætte flueben i feltet, om at det skal tilføjes til aktivitetskalenderen.

“Skal jeg så klikke på næste?”
Ja, hvis du er tilfreds med det du har skrevet- ellers kan du altid vende tilbage og redigere i det, men det er selvfølgelig nemmere, at have styr på det inden du går videre.
På næste side er der to vigtige ting du skal være opmærksom på: Hvornår STARTTIDSPUNKTET er for samtalerne og hvilket ANTAL SAMTALER der skal være.
“Nemt nok” tænker du – “Børnene har fri fra skole klokken 13, så der starter vi!” NEJ – skal du ikke både tisse, have en kop kaffe med, finde papirerne frem og have børnene ud af døren i klassen. Sæt tid af til at nå frem til lokalet, gøre dig klar og have taget en dyb indånding, inden det første hold forældre træder ind af døren, for ellers er du allerede forsinket, inden du er begyndt. Her går jeg udfra at i, lige som jeg, er en del af undervisningen.
“Ok, men antallet af samtaler, det har jeg tjek på” tænker du – “Der er 22 børn i klassen så det må jo betyde 22 samtaler afsat”. NEJ, vent lidt – vil du ikke gerne have en pause i løbet af samtalerne? Jeg skrev højere oppe, at hvis man ville have en pause på lidt længere tid, så ville jeg forklare det senere. Det skal jeg nok, men lige nu skal du kun tage stilling til hvor lang pause du vil have, og hvor mange. Hvis dine samtaler er sat til at vare 15 min, og du gerne vil have 30 min pause, så sætter du 2 yderligere samtaler af på antallet. Husk dog på hvis du har fordelt samtalerne over 2 dage og gerne vil have 30 minutter begge dage, så skal du afsætte det dobbelte – altså 4 samtaler oveni. Jeg skal nok forklare hvorfor om lidt.
Husk at tænke på om samtalerne skal fordeles ligeligt på de to dage, eller om i gerne vil starte blødt ud med lidt færre, eller måske tværtimod gerne vil have overstået en ordentligt bunke til at begynde med, så det ikke bliver så tungt i den anden ende, når man er lidt mere udmattet.

Ok – og når jeg har tjek på antal og starttidspunkt, så skal jeg trykke på næste igen ikke?
Jo, gør du bare det. Så vil du komme til en side, hvor du kan se dine samtaler sat op med tidspunkter. Her er det fristende lige at begynde at ændre på et tidspunkt for at sætte en pause ind, men som lovet så skal jeg nok sørge for, at i får klaret det på en meget bedre måde. Problemet er nemlig, at tidspunkterne ikke tilpasser sig, når du ændrer et sted. Så du skal altså ændre hele planen igennem, hvis du vil sætte 5 minutter ind et sted. Så se efter om datoerne er som de skal være og om starttidspunktet holder. Tæl også for en sikkerheds skyld efter, om samtalerne er fordelt, som du ønsker det på de to dage. Hvis alt stemmer, så lad det endelig være og vælg at gå videre.

“Alt ser ud til at stemme men du sagde at du ville lære mig at lægge pauser ind?”
Og det er vi nået til nu! Pauserne kan lægges ind ganske smart ved nu at gå ind og vælge TILMELDINGER oppe ved de små ikoner. (Se illustrationen)
Når du har klikket der, kan du se det følgende billede:
Hvis du klikker på ansigtet markeret med gult (eller faktisk bare på den hvide ramme ved siden af), kommer der en pop-up, hvor du får mulighed for at reservere en tid til en elev, sætte et navn på tiden, hvis der er en elev, du ved skal have den første eller sidste tid (eller måske den før pausen, så der er lidt ekstra tid, hvis der er behov), men du får sørme også mulighed for at vælge PAUSE nederst. Det giver dig altså muligheden for at opsætte en bestemt tid som pausetid.

Nu er der kun tilbage at klargøre hvad der skal siges til samtalerne og aftale hvem der siger hvad. God fornøjelse.

Velkommen i tidlig-SFO-start 1. Maj-børn

Som noget nyt for de fleste skulle de sidste år til at modtage 1. Majbørn (børn der starter tidligt i SFO allerede 1. Maj). Vi oplevede det hos os som en succes og derfor vil jeg lige minde diverse kollegaer om de to artikler jeg har skrevet om emnet – jeg håber at i har læst dem før, ellers har i chancen for det nu – med risiko for at noget er for sent. 🙂

Tidlig SFO-start overvejelser og erfaringer

Cirkus Total – gøgl i skolen

Skoleporten 3 – Webavisen – Børnenes Online-avis

Webavisen er et fremragende værktøj til at fange børnenes interesse, for hvad der foregår på SFO’en og samtidig en mulighed for, at skabe en ansvarlighed for SFO’ens virke og muligheden for at præge det for børnene. Med webavisen kan børnene benytte sig af et af de bedste demokratiske værktøjer vi har i samfundet – pressen. Hvorvidt pressen skal være fri, skal man nok tænke lidt over, og eksperimentere lidt med. Med de rigtige børn ved roret kan man sagtens have en fri presse, hvor ansvarligheden ligger hos børnene selv for hvad der skrives (selvfølgelig kun i en vis udstrækning).

Er den frie presse en mulighed blandt børn?

Webavisen  er et værktøj, som ligger i elevintra, og arbejdes med gennem arbejdsrum. Det kan være lidt bagvendt at finde rundt i, men med lidt nysgerrighed så kan man komme langt. Allan og jeg lavede selv projekt med det uden at have afprøvet i en dybere grad, og kunne sagtens finde frem til de sidste detaljer, mens børnene skulle bruge det. Se resultatet her.

Webavisen giver mulighed for at opsætte en avis på nettet, som vi kender det fra mange hverdagsavisers hjemmesider: Ekstrabladet, Politiken osv. Du har altså muligheden for at at opsætte en avisforside, med store, mellem og små nyheder, som markerer vigtigheden af historien – eller for at gøre det nemmere forståeligt for børnene – længden af historien. Fra forsiden kan læsere så klikke på linksene og læse avisen online. Avisen er altså ikke til print, og vil få ødelagt sit format hvis man alligevel prøver.

Hvis du hellere vil lave en reel avis til at bladre i på nettet, så læs min artikel om ISSUU.

Klik på billedet for større udgave

Måden den opsættes på er gennem personaleintra. Når du er logget på kan du gå ind og via ADMIN-menuen, finde ELEVINTRA. Nu åbner der sig et nyt vindue, hvor du kan administrere og vedligeholde ELEVINTRA. Nu vælger du ADMINISTRER ARBEJDSRUM, og i venstre side finder du nu linket UNDERVISNING hvor du vælger AVISVÆRKSTED. Herfra er det lidt “business as usual”, med et lille ikon der indikerer “NY” og så laver du din avis. Der skal findes på et navn – tænk på sjove ordspil med jeres institutionsnavn for at få personificeret avisen bedst muligt. I samme skærmbillede kan du nu vælge ADMINISTRATION AF WEBAVISER. Her er voksenområdet, som du primært skal arbejde i. Børnene synes det er spændende, at de har adgang til så meget via deres elevintra, som de måske kun lige er ved at skabe et kendskab til. Webavisen kan, med godt udbytte, præsenteres samtidig med at børnene får introduceret elevintra på jeres skole. Det skaber en helhedsfornemmelse, og vil give dem et meget konstruktivt billede af, hvad elevintra kan bruges til.

Hvilke værktøjer skal jeg bruge nu?

Der er masser af muligheder, når først du har åbnet op for webavisens arbejdsrum. Du skal nu til at finde ud af, hvad børnene skal afprøve og bruge af værktøjer. Af tekniske værktøjer kan anbefales en diktafon til interviews, da de på den måde nemmere kan administrere interviewforløb. Børn skriver ikke så hurtigt, og kan ikke altid finde ud af at bruge stikord, hvilket gør det svært at nå mere end 5 spørgsmål til en person. Med en diktafon har børnene muligheden for at stille uddybende spørgsmål, uden at miste flowet i interviewet. Sørg også for at have nogle digitalkameraer klar, da børnene meget gerne vil dokumentere det de skriver om med billeder. Lær dem om at prioritere billeder, og vis dem at en normal artikel oftest kun har et enkelt meget sigende billede.

 Og for alt i verden så sørg for at have nogle bærbare klar, som kan stå standby til når børnene pludselig bliver tændt på at skrive.

Med lidt html-snilde kan du linke til en side hvor du ligger videoer op, og det åbner en endnu større mulighed op for dig, da børnene nu kan lave en tv-avis til at følge med deres webavis. Det vil sige at deres historier kan beskrives kort i en kort nyhedsudsendelse, og så uddybes i artiklerne. Husk dog på at små børn generelt skriver artikler på under 50 ord, så det kræver altså noget at dække det på denne måde. Hvis man gerne vil sætte børnenes skrivesikkerhed og hastighed op kan man støtte dem med programmet CD-ord, som er et hjælpemiddel til at læse sætninger, og stave korrekt. Og for alt i verden så sørg for at have nogle bærbare klar, som kan stå standby til når børnene pludselig bliver tændt på at skrive. Det der med at afsætte et tidsrum fungerer godt i starten, men efterhånden gælder det om at have muligheden der, når lysten melder sig.

Erfaringer:

Find banner og opsæt det først, da det kan være en lidt besværlig proces. Overvej om i i første omgang bare skal bruge et standard banner.

Børnene vil gerne tage mange billeder, men med en webavis er teksten ofte mere vigtig, da den giver fylde, så informer dine børn om at kun 1 billede kan komme med i hver artikel, så de vælger deres motiv med omhu. Sørg for at i har en redaktions-pc, hvor i kan uploade alle billederne, så de ikke ender på 10 forskellige bærbare.

Hav gerne en “redaktion” som består af forskellige børn, der dækker forskellig ting, eller har ansvaret for at der bliver skrevet noget om det. Det kan være at Ida og Ditte gerne vil skrive om mode og giver du dem ansvaret for det, så skal de nok udvikle konceptet endnu bredere. Og Morten vil garanteret gerne skrive om sport, mens Henrik er mere til rollespil, og Anders vil måske gerne bruge Toondoo til at lave tegneseriestriber til bladet. Men glem ikke Sofie, som bare gerne vil skrive et digt, eller en lille klumme om hvad der nu falder hende ind. Det kan faktisk give nogle rigtigt fede resultater.

Når projektet er overstået, så sørg for, at de børn som ikke har skrevet avisen (og dem som har selvfølgelig også), kan læse avisen på computere opsat et sted i institutionen. På den måde får børnene “credit” for deres hårde arbejde. Bed dine kolleger om at gå ind og læse avisen også – det tager oftest et par minutter. Når de så møder en af journalisterne på legepladsen eller over en kop the til morgenmaden, så kan de jo spørge ind til artiklen og kommentere, at de har læst den. Det styrker børnene gevaldigt at vide at deres arbejde blev læst, anerkendt og værdsat.

Lidt simplere tegnefilm med Stage’D

Stage’D er endnu et redskab til at lave lidt sjov med animerede tegning – dog er mulighederne ikke så store, som i nogle af de andre værktøjer jeg har skrevet om. (ToonDo, Dvolver og GoAnimate). Layoutet er sjovt og nemt at gå til (blandt andet fordi mulighederne er få), hvilket gør det bedre til de mindste børn end eksempelvis GoAnimate, som kan forvirre netop på grund af de mange GODE features.

Med Stage’d får du muligheden for at bruge 2 forskellige figurer, som hver især kan klædes på til forskellige typer : sørøver, dykker, ninja, jakkesæt etc. Derudover kan man så sætte dem til forskellige handlinger. De handlinger består eksempelvis i at opføre sig lidt genert, meditere fritsvævende i luften eller sparke og slå omkring sig eller enkelte andre features. Alt dette udspilles på en teaterscene (deraf navnet – Stage er engelsk for scene).

Stage’D er meget let og gå til og meget hurtigt har man skabt sig en visuel optræden på den virtuelle scene. Den kan man så se ved at trykke på Audience Preview knappen i hjørnet. Når man er tilfreds med replikker (skrevet i talebobler) og den teatralske del af ens lille stykke, kan man gemme det og dele det på facebook, eller sende et link via mail til dem man vil vise det til. Der er altså ingen embed-funktion, hvilket er ærgerligt, da man så havde haft muligheden for at sætte flere scener op ved siden af hinanden, og dermed skabe et forløb, som kunne “læses”.

Mit første forsøg så således ud: http://stagedproject.com/comic?id=1328527843

Sådan ser projektet ud.

Det passer faktisk ikke at det var mit første forsøg – for programmet mangler lige en lille detalje. Hvis du ikke har flyttet din første figur væk fra midten af scenen, inden du trykker ADD ACTOR, så ender de med at stå oven i hinanden -uden mulighed for at flytte på nogen af dem. Det gjorde, at jeg blev nødt til at droppe mit første forsøg og genstarte. Her var det jo så en god ting, at jeg ikke havde haft mulighed for at lave så mange forskellige ting.

Her skriver en amerikansk lærerinde om hvad elever kan bruge det til: http://ilearntechnology.com/?p=2383.

Hyg jer med dette lille værktøj! Det kan jo evt. bruges som en form for oplæg, inden man kaster sig ud i GoAnimate. Brug Stage’D og gør det meget nemmere, at forstå hvad det kræver af en enkelt scene og hvordan de kan bygge noget op til at begynde med, inden de bliver bombarderet med muligheder.

En af mine kommende artikler kommer til at indeholde en tutorial på dansk til GoAnimate4schools, så hvis det driller lidt nu, så vent en uge eller 2. 🙂