Dipity – pædagogisk overblik over året.

Vi afholder i år igen vores sædvanlige arrangementer: sommerfest, julestue, høstfest, børneaften, morgenmad, fodboldturnering, filteprojekt, fisketure, motionsuge, lerværksteder, ferieture, projektuger i værkstederne, sansemotoriske uger, skovture, musik og gymnastik, internationale caféer, halloween-uhygge, ferniseringer, glidebane, hockeytræning og meget meget mere…

Nogle gange kan det være svært som pædagog, at skabe et overblik over hvilke pædagogiske arrangementer man afholder og hvornår de ligger placeret på året. Forældrene prøver at holde sig ajour gennem månedsblade, institutions hjemmesider og forskellige ting skrevet på en opslagstavle. Det kan være svært og det er pinligt at glemme et arrangement. Her har du to muligheder for at løse det problem.

Det ene har jeg beskrevet i en artikel før. Kalendersiden løste problemet ved simpelthen at indprente SFO’ens, børnehavens, ungdomsklubbens eller værestedets aktiviteter og traditioner på køleskabskalenderen. Det er muligheden for at rykke informationen hjem på køleskabet og dermed integrere det i børnefamiliens daglige planlægning.

Dipity er den anden mulighed. Dipity er et tidslinjeværktøj, som giver dig muligheden for at opbygge en tidslinje over hvad som helst. Du kan supplere dine tidsposter med billeder, videoklip og mere. Det er alletiders mulighed for at skabe en fornemmelse af et forløb. Du kan evt bruge det til at fortælle om institutionens historie, eller som tidligere beskrevet til at beskrive et skoleårs aktiviteter i detaljer og synligt for alle. 🙂

Du er begrænset af 3 tidslinjer i den gratis udgave. Det billigste medlemsskab (Plus) koster 5$/måned og giver dig mulighed for at lave 10 tidslinjer.

Jeg har valgt her for neden i artiklen, at lave en tidlinje over opstarten af mit konsulentfirma, for at vise hvordan det duer.

 Her ser i lidt af PÆD-IT’s historie. Brudstykker udvalgt for at vise funktionaliteter i værktøjet.

Det skal dog lige nævnes at Dipity i den periode jeg afprøvede det, var en anelse ustabil med mange fejlmeddelelser til følge og problemer med at reagere på museklik. Jeg ved dog ikke om det har været noget passerende.

Jeg læste om Dipity her

Lad mig Google det for dig…

“Hvordan er det nu lige at man…” Er du lidt træt af at dine kolleger endnu engang henvender sig til dig med noget du godt ved de kunne have fundet ud af selv ved at Google?

Få produkter her i verden oplever at blive associeret så meget med en handling at handlingen bliver navngivet efter produktet. Det er de færreste der spørger “har du prøvet at lave en internetsøgning” efterhånden. Flertallet spørger nu bare “har du Googlet det?”. Det handler selvfølgelig om den monopol Google har lagt på internetsøgning – en monopol, der ikke er et reelt monopol, men bare ligner det til forveksling, fordi Google dominerer markedet for søgninger så overlegent. Let me Google that for you – er en tjeneste via en hjemmeside, som tilbyder dig muligheden for at Google noget for dine kolleger, og samtidig drille dem lidt med at de ikke selv gjorde det til at starte med. Prøv det her.

Det kan også være en skæg måde at arbejde med børnene på. Brug det til at vise dem hvordan du finder forskellige ting. Lær dem om websøgning (undskyld Google-ing) ved at vise dem eksempler på hvad der fremkommer når man søger forskellige udtryk.

Eksempel på dårlig søgning

Eksempel på bedre søgning

Eksempel på endnu bedre søgning – Og så lær dem efterfølgende at trykke på “Images” eller “billeder”.

Jeg kan også bruge det visuelt til oplæg, hvor jeg på forhånd har indtastet et spørgsmål/en søgning for så bare at skulle trykke på linket for at søgningen viser sig. Så slipper jeg for at skrive søgningen ind selv, og kan vende mig om mod mine kursister/elever/tilskuere etc. igen. Det ser mere blæret ud og så spiller det jo at folk ikke skal vente på at du får trykket dine søgeord ind – (og rette tastefjel fordi du skulle blære dig og skrive hurtigt).

Lad mig afslutningsvis vise hvad internettet har at skrive om pædagoger.

Når du nu har læst et par af siderne bag søgeresultaterne,  som enten omhandler uddannelsen, lønforhold, pædofili eller ren latterliggørelse af pædagogfaget, så overvej om du alligevel skulle komme ind i kampen online og deltage i den offentlige debat.

Doodle – aftal møde med dine kolleger online

Doodle er et godt værktøj til at finde datoer, når man ikke lige har husket sin kalender, og skal aftale næste møde.

“Åh nej udbryder Karoline”, da det pludselig går op for hende, at den dato som hendes team har kæmpet for at finde frem til, den dato hvor de skal smide benene op hjemme hos en af teammedlemmerne og bare hygge med vin og god mad – lære hinanden at kende på en mere afslappet måde – den dato, som det har taget over et halvt år at finde frem til – ja den dato er så præcis den dato hvor alle pædagogerne skal tilbringe aftenen med at holde fest for alle børnene på SFO’en. “De slår mig ihjel når jeg siger det” er hendes næste udbrud.

Kender du det, at du skal aftale møde med skolepsykologen, forældre, eller kolleger fra andre skoler eller børnehaver. Det kan være svært at finde en dato, hvis ikke man lige sidder overfor hinanden med hver sin kalender. Når så først datoen er fastlagt, så er den yderligere bundet op på, at alle nu har husket at udfylde deres kalender ordentligt og at der ikke pludselig er glemt at skrive ind, at Faster Bent fylder 102 den dag… I sådanne tilfælde kan man altid prøve at overbevise Faster Bent om, at det først er dagen efter at han/hun har fødselsdag – men det skal jo også koordineres med resten af familien, og så er vi tilbage ved Doodle…

Doodle lader tovholderen/den mødeansvarlige invitere de involverede parter via mail, med masser af forslag til datoer og tidspunkter på dagen. Når alle så har udfyldt hvilke datoer de kan og hvornår de ikke kan, så bliver det opgjort hvilke tidspunkter det passer bedst. Der findes nu også en (yes) valgmulighed, kaldet “if-need-be”, som giver mulighed for, at man kan notere tidspunktet som et tidspunkt man ikke vil foretrække, men godt kan, såfremt alle andre kan der…

Når din agenda er udfyldt, kan du vælge tidspunkter, og deltagere og sende mailen afsted. Dermed modtager dine kolleger osv. en mail fra Doodle, hvor de kan følge et link til din forespørgsel og svare. Når den første dato nærmer sig, bliver de som ikke har svaret endnu, påmindet om at svare. Det er ikke helt dumt tænkt!

Du behøver ikke være medlem af Doodle eller modtage nyhedsbreve osv. for at kunne gøre det her. Du kan vælge at koble på med din Google-konto, Facebook eller mange andre. Se billedet.

Mod lidt betaling kan du samtidig bede om kontaktoplysninger i den mail du sender afsted – om det er pengene værd skal jeg ikke kunne sige.

 

FU International – en web-skoleavis.

Masser af flag, dufte og lyde fylder gangene på Fuglsanggårdsskolen i denne uge. Jeg har for en tid skiftet børnehaveklassens beskyttede rammer ud – i denne uge arbejder jeg nemlig med en gruppe på 36 elever, skolebibliotekaren og to lærere fra henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen. Vores skolebibliotek er omdannet til et internationalt pressecenter, for avisen “FU International“, hvor en kreativ “buzz”, en summen af kreativitet og taster der bliver brugt flittigt til at beskrive de aktiviteter der foregår på skolen fylder de i forvejen informationsfyldte lokaler. Skolens elever (med undtagelse af de 36 i pressegruppen) er i uge 40 delt op i landegrupper, hvor de får lov at føle på egen krop hvordan den lokale kultur føles, dufter, smager og leves i lande fra USA til Indonesien.

Mandag morgen stod skoleinspektøren og enkelte lærere vagt ved skolens indgange og inddelte børnene i forskellige lande. De blev kropsvisiteret inden de fik lov til at træde ind i “flygtningelejren”. De børn, der var blevet spået at have svært ved den voldsomt ændrede morgenrutine, var blevet udstyret med diplomatpas, så de kunne gå forbi vagterne uden den store ståhej. Pressen havde egen indgang med pressekort og kunne på den måde være klar, til at dække børnenes ankomst i deres nye grupper – og sikke en ankomst. “Sydafrikanske” Virum-børn får pludselig mærket hvordan det føles at gå rundt med en label med et stort B på brystet. B’et står for Black og betyder at netop dette barn mærker hvad apartheid betød for størstedelen af befolkningen i det sydligste afrikanske land igennem flere generationer. Med et B på brystet må man nemlig ikke sidde ned på stolene, gå på hvilket som helst af toiletterne eller komme foran en hvid i køen. Flere lever som slaver i grupperinger.
I Kina måtte “ugens kinesere” aflevere deres madkasser, for i det store kommunistiske land der deler man goderne imellem alle. I Rumænien var der ikke nødvendigvis nok riskiks til alle og storfamilierne måtte fordele de få krummer ud til hvert medlem.
Det lyder hårdt, men snakken går mellem børnene om hvad de har været igennem og flere begynder at forstå at livet i et nordsjællandsk smørhul måske ikke er så slemt endda.


På andendagen bliver aktiviteterne og oplevelserne lidt mere glædesfremkaldende og duften af madlavning i de forskellige grupper fylder luften på gangene. Børn leger undervisningen ind på enhver ledig plads i udearealerne rundt om basketnet, bålpladser og sudanesiske sandørkener, som de ellers så efterårskolde sandkasser havde udviklet sig til.

Pressegruppen dækker de mange aktiviteter med blokke, mobiltelefoner og kameraer på førstedagen og senere bliver de præsenteret for de værktøjer, vi ellers skal bruge til ugens webavis. Begyndervanskeligheder præger den først dag, men det slår os ikke af pinden, for det havde vi regnet med. Dagen byder på få nye ting at vænne sig til, så børnene primært kan fokusere på, at de er nye for hinanden og deres evner, viden og alder er spredt.

Der bliver gået til opgaven med ildhu og entusiasme fra alles side – efterhånden begynder workshoppen at ligne en rigtig avissprøjte.

9. klasserne har fået besked på, at de skal have 5. klasser med i deres grupper og at de forskellige inddelinger skal være aldersspredte generelt, så avisen kan få så godt et resultat som muligt. Det er svært i starten, at finde fodfæste i den nye setting, men da dagen er omme, er flere artikler alligevel kommet online. Udvalgte elever er blevet redaktionssekretærer og de får tilsendt artiklerne fra journalisterne til gennemlæsning og redigering de sidste detaljer på plads. Dernæst skal det lægges op i, det yderst brugervenlige, Google Websteder, som alle med en Google-konto har mulighed for at lave gratis. Billederne, der bliver taget ude i “verden”, bliver lagt op på Picasa-kontoen, så alle de reporterende elever kan bruge hinandens visuelle materiale. Enkelte skribenter sættes til at udarbejde faktabokse om de forskellige lande, mens mere kreative sjæle fremstiller logo og designer layoutet. Alt i alt bliver avisen deres produkt og ikke de voksnes. På 3. dagen tager det fart og der bliver nu endnu mere at lave for de unge journalist-aspiranter. En TV-avis bliver det næste produkt, der skal udvikles og opsættes. Der bliver gået til opgaven med ildhu og entusiasme fra alles side – efterhånden begynder workshoppen at ligne en rigtig avissprøjte.

Hele ugen bevæger sig forsigtigt, men hurtigt, imod klimakset – en markedsdag torsdag. Her er forældre og søskende inviteret til at indsnuse atmosfæren, få krydret smagsløgene og inspicere hvad deres børn har brugt ugen på. Markedsdagen er samtidig en indsamling til Afrikas horn, så eleverne kan slutte ugen af med at gøre en forskel for nogle, hvis liv er mindre priviligeret og  mere besværligt end deres eget. En besværlighed, de har stiftet bekendskab med på egen krop gennem den forgangne uge.

Mit arbejde, i ugens løb, lå dog langt fra de fattige landes kulturelle forskelle. Jeg sad og arbejdede i et miljø, jeg var forholdsvis vant til – kun de fysiske rammer og alderen på dem, jeg skulle formidle til, skilte sig ud fra dagligdagen. Værktøjerne, jeg arbejdede med, var lidt nye for mig, i hvert fald på den måde de blev brugt, men de var hurtige at vænne sig til. Arbejdet med pressegruppen er foregået med Google Websteder, Picasa, og skoletube. Allesammen gratis at gå til og yderst brugervenlige.

I kan forhåbentlig læse mere om forløbet i den kommende udgave af Det Grønne Område.

“Downlån” spil og programmer

Sidder du som pædagog og overvejer om din institution skulle åbne op for at børnene kan spille på en computer i børnehaven, eller måske på SFO’en? Måske synes du at opstartsudgifterne kan være lidt store, hvis man både skal investere i computer, og spil der generelt koster mellem 300 og 400 kroner stykket? Så er der her en mulighed for at afprøve forskellige spil gratis, og så kan du vælge hvilken type spil der hittede mest hos børnene.

Afprøv spil gratis og se hvad der hitter hos jeres børn!

“Downlån” er et nyt udtryk du skal lære. Det handler om udlån fra bibliotekerne, og det handler om download. Du har måske prøvet at låne et spil på cd-rom eller dvd-rom på bibilioteket eller måske en musik-cd, eller en film på dvd, kun for at dine ud af at andre mennesker ikke passer lige så godt på medier som du gør… Med masser af ridser, store hakker og så snavsede at de ikke kan aflæses og afspilles, er det ofte noget af en skuffelse at låne på biblioteket. Men med downlån er det problem løst ( – med mindre at nogen har fundet en måde at smøre leverpostej ud på filer…)

Downlån giver dig muligheden for at downloade spil via hjemmesiden www.spilogmedier.dk. Dette giver dig valget mellem en masse forskellige spil og programmer som kan lånes i 7 dage, hvorefter du skal afinstallere dem fra din computer. Med downlån henter du et program som spillet opstartes igennem, og her vises din resterende lånetid. Når lånetiden er udløbet vises billedet her til højre og du skal nu fjerne spillet fra din computer – det kan ikke anvendes længere.

Lån alle de gode læringsspil med både Silke og Pixeline direkte ved computeren. På den måde kan i tilbyde et alsidigt skiftende udbud af spil uden at ruinere jer selv. Dog er i begrænset af et maximum på 5 downlån hver måned. Det vil altså sige at i kan låne et spil pr uge til en enkelt computer – og så kræver det selvfølgelig at en af jer har været på biblioteket og oprettet en bruger – hvis ikke institutionens egen bruger kan bruges.

Husk dog at afinstallere efter 7 dage, ellers bliver der et værre rod på jeres PC!

Du kan downlåne her, eller følge linket fra dit lokale biblioteks hjemmeside.

Jeg anbefaler: Pixeline-serien til de lidt store 5-7 årige, Silke-serien (Pixelines lillesøster) til de 3-5 årige og “Max and the magic Marker” (et dansk prisbelønnet spil) til de lidt større.

Lærere har evt lyst til at kigge på denne side: http://downlaan.spilogmedier.dk/games/category/gc11048/uddannelse/

Husk også at www.dr.dk/Oline er en reel guldgrube hvis børnene skal spille noget forskelligt online. Lad være med at finde www.y8.com og lignende browser-spil sider frem, da i så ikke kan styre hvilke spil børnene spiller, og der er rigeligt af meget lidt børnemindede spil derude!

Læring om størrelser på naturkatastrofer mm.

Har du nogensinde siddet og set Nyhederne, eller TV2 News eller sågar CNN og hørt om ENDNU en katastrofe og tænkt…”åh nej, stakkels mennesker – gad vide had vi skal have til aftensmad…” eller måske har du, som pædagog, siddet sammen med nogle børn eller unge i et klasselokale, en SFO eller lignende og blevet spurgt om hvor store oversvømmelserne i Pakistan egentlig var, eller hvor stor Månen er…

Hjemmesiden HowBigReally.com hjælper med visuelt at give et billede af disse ting. Den lader dig simpelthen tage udgangspunkt i dit eget postnummer, og laver så en visuel repræsentation hvad eksempelvis oversvømmelserne ville hav betydet for dit lokalområde. Så nu kan børnene se at månen er “lidt” større end at den kan være mellem tommel- og pegefingeren! Man kan også, som på billedet, se hvordan udbredningen af atomskyen som frembragtes da Chernobylværket havde en nedsmeltning i april 1986.

Der er desværre ikke så mange ting derinde endnu, men man kan jo håbe at de arbejder videre på sidens meget smarte formål.

Mens man alligevel befinder sig på BBC’s sider skal man måske besøge deres historie for børn – er selvfølgelig på engelsk, så det kræver en voksenbisidder, men måske kan man spille nogle af spillene efter at have haft nogle emner op. Måske et emne om det gamle Egypten kan lede jer ind på siden om Rosetta Stenens betydning for tydning af hieroglyffer og så kode beskeder til hinanden…

Kilden til Howbigreally var en artikel i Komputer for alle.

Begge sider kan det være jeg følger op på senere, da der er masser at tage fat på af emner og andre visuelle hjælpemidler til forståelse af historiske begivenheder og geografiske kuriositeter.