TED – Ideer der er værd at dele.

Hvis du ikke endnu har hørt om TED, så er det godt du er igang med at læse denne artikel. TED er en non-profit organisation, som viderebringer GODE IDEER diverse kloge hoveder fremlægger offentligt, i håbet om at ændre vores tankegang til noget bedre, mere effektivt, mere lykkeligt og mere tilpasset vores verden, som den ser ud i dag.

Jeg lærte om TED gennem min fascination af Sir Ken Robinson, som jeg allerede har skrevet om tidligere. Hans tilgang til undervisning og nutidens verden er intet mindre end banebrydende og nytænkende. Med nutidens folkeskole-modeord, må man sige at det er INNOVATION på højt plan.

Men mange andre har også  fremlagt rigtig fede og gode ideer under TED-konferencer. Se eksempelvis Gabe Zichermanns fremlægning af hvordan børn bliver klogere af at spille spil.

Gever Tulley har også en sjov måde at formulere sikkerhed på. Læn dig tilbage og få et par gode grin, mens du overvejer om dine egen praksis er god eller dårlig for børnene.


Find selv flere videoer og gode ideer under eksempelvis tags som:

Play (leg)

Education 

TED-Ed (Mere decideret undervisning men på den fede måde)

Internet

Der er rigeligt med tags at vælge mellem.

Eksperimenter med børn… Cola og Mentos – ikke hjul og stejle!

Vi har alle til tider lyst til at spænde udvalgte børn på hjul og stejle… men det er ikke den slags børneforsøg, vi er ude i her. De her kan højst svine lidt, og give børnene en kæmpe oplevelse (Nej! Det er stadigvæk ikke den type forsøg).

I december måned besluttede jeg mig for, at mit træværksted kunne bruge en pause fra træet i en kort periode og besluttede at lade min indre nørd herske lidt. Tidspunktet for nørderiet blev fastsat til, når jeg vendte tilbage efter min orlov med min mindste datter. Det betød heldigvis, at jeg havde masser af tid til at kigge internettet tyndt, efter fede forsøg man kunne lave med børn. Efter at have fundet en masse forskellige spændende forsøg, som enten krævede større børn, et større kendskab til fysik og kemi (og adgang til nogle ting jeg helst ikke ville rode med) eller indebar ild og eksplosioner (som var en NO-GO for mig fra starten), så lykkedes det mig at finde nogle få udvalgte steder af interesse. Siderne findes både på engelsk og dansk og hvis man vil se eksperimenterne udført, så skal man bare søge på youtube. Det gælder om at sortere i tingene, for der findes mange eksperimenter, som er krævende både økonomisk og tidsmæssigt, men der findes også dem, der er sjove og nemme at lave på 5 minutter – det er dem jeg fokuserede på.

Min primære kilde endte med at blive Eksperimentarium.dk, hvor der findes en underside, som omhandler forsøg, der kan laves derhjemme. Eksperimenterne er opdelt i aldersgrupper og dermed har man muligheden for at tilpasse sin søgning. I skrivende stund er der 106 forsøg, hvis du søger på FORSØG FOR ALLE. Det skulle kunne dække ethvert behov for at lave forsøg. Indtil videre arbejder jeg på, at lave et “Nørd-værksted” på min SFO i det kommende skoleår. Der skal arbejdes med lidt af hvert, men forhåbentligt altid noget der kan få givet børnene en på opleveren.

Vores eksperiment-uge i år gik over al forventning og vi havde en kødrand af børn omkring os i alle aldre, som spændte kiggede på “hvad Allan og Christian nu lavede (og om det ville lykkes)”. Flere af forsøgene var enten mindre imponerende, end vi havde håbet (men børnene havde lavere forventninger og blev meget imponerede) og nogle ville simpelthen ikke lykkes for os (forbandede *&%#?@$ing æg, der skal suges ned i en flaske med kogende vand…). Andre derimod (hjemmelavede lavalamper og lav din egen is på 5 minutter) var KÆMPE succeser. Vi sluttede selvfølgelig af med en GRANDE FINALE af en Mythbusters klassiker – Mentos og Cola Light. Hvis ikke i har set dette før, så anbefaler jeg jer at søge på Youtube og se om ikke i får lyst til selv at afprøve det.
Vi afsluttede vores eksperimentperiode med at lave en opvisning til sommerfesten, hvor forældre, søskende, kammerater og bedsteforældre kunne se, hvad for nogle sjove ting børnene havde været med til at lave.

Desværre blev vores egne billeder af cola/mentos-fontænen så dårlige, at de ikke kunne bruges, men hvis jeg får nogle af forældrene, så lægger jeg dem op herinde.
I kan helt sikkert hive et par forsøg ud af hatten på en sløv sommerferie dag også, hvis i ikke lige ved, hvad i skal lave med børnene. Jeg anbefaler dog, at man rykker udenfor. 🙂

I kan også finde nogle forsøg på denne side – den er dog på engelsk og kræver desværre, at man er flydende i det. Hvis man skal lave dem med børn, så anbefaler jeg at man har sat det op på sin egen måde inden, så man ikke skal “forklare” børnene, hvad det går ud på, hvis ikke de kan engelsk. De mister lidt af ejerskabet over forsøgene, hvis ikke de føler, at de er med til at “opdage” forsøget sammen med en.

Jeg er helt sikkert ikke færdig med at lave forsøg med børnene, så hvis i finder et fedt forsøg så hold det endelig ikke for dig selv, men del det her eller på vores facebookgruppe.

Elektronisk afkrydsning – Iportalen eller Tabulex?

I noget tid har vi gået og leget med tanken om at indføre elektronisk afkrydsning på SFO’en hvor jeg arbejder. Første gang var for nogle år siden, hvor vi fik besøg af Henrik Johannesen, som er ejer og grundlægger af Iportalen. Mødet var godt, men da vi var ved at indføre Skoleporten på skolen, blev det besluttet, at vi ikke skulle ud og købe nyt program i SFO-øjemed, da det var vigtigt at både personale og forældre vænnede sig til at benytte ET intrasystem.

Vi var altså ikke på jagt efter noget, som så godt ud og var nyt smart legetøj

Her nogle år senere er der kommet lidt flere konkurrenter på banen – Tabulex, som jo er et velkendt navn i skoleverdenen, har lanceret deres eget SFO indkrydsningsmodul. Der er ingen tvivl om, at der er blevet kigget på Iportalen, da man besluttede sig for, hvordan det skulle fungere, men ikke destro mindre er de seriøse og professionelle i deres arbejde, hvilket gjorde det endnu sværere for os at træffe en beslutning. Meget af beslutningen har ligget hos mig selv og min chef og aftalen har hele tiden været, at skal der investeres så mange penge på udstyr og licenser, så skal det give tid, friere hænder og mindre stress på dagligdagen. Vi var altså ikke på jagt efter noget, som så godt ud og var nyt smart legetøj (selvom det kan være svært for en IT-pædagog som mig, at lade være med at tænke legetøj når jeg får sådan noget stillet i vente).

Jeg havde hurtigt fat i Henrik igen og bookede ham til et møde sammen med en IT-supporter. Desværre lagde IT-supporteren sig syg på dagen, men Henrik har efterhånden været sammen med de gutter så længe, så han ved hvad der kan lade sig gøre og hvordan backenden ser ud. Det produkt, jeg blev præsenteret for, lignede ikke meget, det der blev forelagt mig for nogle år siden. Det var blevet meget mere visuelt, imponerende stiliseret og med enormt mange flere funktioner. Alt sammen noget som betyder meget for mig i forhold til det nye system. Hvis man skal signalere til forældre og personale, at noget bliver brugt professionelt, så er det vigtigt, at det ikke ligner noget fra EDB-æraen. Det skal gerne signalere smartphones, tablets og skytænkning. Desværre er hverken Iportalen eller Tabulex helt der endnu, men Iportalen er klart tættere på end Tabulex.

De mange muligheder i Iportalen skaber et klassisk luksusproblem, når mange oplysninger skal kunne forefindes. Enten vælger man mange knapper og links og dermed et lidt rodet interface, eller også vælger man dybe stier, hvor du skal klikke dig igennem flere sider, for at komme til den du gerne vil bruge. Det giver en masse bøvl med at huske, hvor man sidst fandt noget (I kender det fra Skoleportens personaleintra). Ingen af delene fungerer voldsomt godt, når man skal arbejde hurtigt, men Iportalen tilgives meget hurtigt på grund af, at de mange funktioner, der er tilgængelige, VIRKELIG er en hjælp at have. Man får ikke fornemmelsen af fyld og rod, som man gør i Skoleportens layout. MEN Tabulex vælger her et tab-system, som altså lige er nummeret bedre end Iportalens at finde rundt i. Når det er sagt, skal man huske på, at det er begrænset hvor mange mennesker der bliver berørt af dette. Primært vil det være en administrator, som skal finde rundt og oprette steder, arrangementer, ferietilmeldinger og indskrive data. Iportalens interface til forældre og børn er selvfølgelig meget renere end det til administration.

En af de største hurdler for Iportalen er deres mangel på information på deres hjemmeside. Det er umuligt, at se hvordan systemet ser ud, finde information om hvilke ting der forefindes i systemet og hvor let anvendeligt det er – og det er synd, for Iportalen er et virkelig godt produkt. Tabulex har her teten, da deres hjemmeside næsten er ovenud informativ med screendumps af modulerne, så man kan se hvad man går ind til. Tabulex har smilende børn i sommervejr og Iportalen har et indslag fra TV-avisen anno 2009. Heldigvis kunne Henrik fortælle mig at der var en mand på sagen som var igang med at opdatere design og tekst.

En af de ting, der altid har betydet meget i min verden, når jeg overvejede Iportalen, er at Henrik arbejder som pædagog – på gulvet så at sige – til stadighed, så han ved præcis hvad jeg taler om og hvilke problematikker jeg støder på i min hverdag. Her er Tabulex lidt mere et firma, som kan virke ansigtsløst. Når jeg taler med ham, så føler jeg at jeg bliver hørt og at mine ideer bliver modtaget positivt – i en sådan grad så et layout til en infoskærm, jeg havde håndtegnet på et stykke papir, fulgte med Henrik ud af døren og med hjem til tegnebordet, hvor den forhåbentlig vil kunne udvikle sig til at blive implementeret i systemet.

Når alt dette er sagt, så er beslutningen i fuld gang med at blive truffet og jeg vil ikke afsløre hvad det ender med herinde, for jeg vil ikke farve nogen yderligere i den ene eller anden retning og fremstå som et reklameindslag for hverken Iportalen eller Tabulex SFO. Jeg har prøvet at sammenligne løsningerne, så i ved, at for at vælge korrekt bliver i nok nødt til at have begge firmaer ud og præsentere deres løsninger for jer.

Det har var blot to af de største spillere på markedet. Der findes også en løsning fra Datasign “Easykom“, men den kendte jeg ærlig talt ikke til før jeg skrev denne artikel og det i sig selv er måske for dårligt fra alle parters side. 🙂 (Såfremt der findes andre løsninger vil jeg ikke undskylde, at jeg ikke har taget dem med, men derimod rejse en løftet finger af dem og ryste på hovedet – hvordan kan i promovere jer selv så dårligt, at en IT-pædagog som mig aldrig har hørt om jer?) (Skam jer!)

Her er et link til Iportalens app og her er et til Tabulexs app. (Begge er til Android; Fordi sådan noget bruger jeg.)

God jagt og lad mig endelig høre jeres tanker.

Vil du være ligesom Indiana Jones – så spil Fortiden under lup

Viden om fortiden er en af de ting, som altid har fyldt meget i den menneskelige civilisation. Vi ved en masse, om hvor vi kommer fra, hvordan landmasserne har bevæget sig siden sidste istid og hvordan mennesket er gået fra foroverbøjet menneskeabe til sammenkrøbet kontormus. Alt dette kan vi takke folk som Indiana Jones for… altså arkæologer!

Dem som synes fortiden er spændende, kan jeg glæde med, at Nationalmuseet for nogle år siden lavede et spil til de arkæologisk interesserede. Det kræver dog en del læsning og derfor egner det sig ikke til de mindre børn – med mindre man er klar på at sidde ved siden af og læse højt HELE TIDEN. Man kan altså ikke gå til og fra, hvis man giver sine arkæologi-interesserede børn mulighed for at sætte sig med det her. Spillet henvender sig nok mest til aldersgruppen 3. – 6. klasse. Hvorfor man så kan undres over, at de har valgt et animeret dyr som fortæller og ikke et animeret menneske. Det virker en smule forkert.

Spillet er rimeligt realistisk i gennemgangen af fund og det betyder jo altså også, at tempoet er sat helt i bund – det er ikke “Indiana Jones og Mysteriet om jernalderbopladsen”. Spillet er mere passende, hvis man lige har været i eksempelvis Lejre og set en masse om stenalder, eller har været på Nationalmuseet og gerne vil følge op på den oplevelse foran computeren.

Du er også lidt af en nørd – tænker i måske – men jeg har aldrig været det på det her område, så det kan altså ramme hvem som helst.

Spillet går ud på at finde prøver på en lokal mark og dernæst undersøge til bunds hvad det er du har fundet, analyseret, sammenlignet med andre prøver og få dateret det. På den måde får du mere og mere viden om bopladsen. Det er meget slavisk og langsommeligt, men på en måde så man virkelig fordyber sig i hver enkelt detalje og lille mikroskopiske fund man finder ved udgravningen. Det er dermed ikke nødvendigvis en dårlig ting, at tempoet er sat i bund. Selv jeg, som voksen, må indrømme, at jeg fik lyst til lige at gennemføre det for at finde ud af mest muligt. Du er også lidt af en nørd – tænker i måske – men jeg har aldrig været det på det her område, så det kan altså ramme hvem som helst.

Spillet henvender sig nok mest til undervisningen, men en gang i mellem skal man tilbyde sine børn/unge noget, som kan udfordre deres intellekt og deres vidensbegær uden at det er i hastigt skydespils-tempo. Desværre er spillet stadig i beta-stadiet og det ses blandt andet imod slutningen, hvor det virker som om, man ikke rigtigt kan gennemføre – men indtil da er der meget at lære og finde ud af, så prøv det alligevel.

Skoleporten 7 – Hvorfor du skal bruge administrator-rettigheder

På mange skoler rundt om i landet sidder der pædagoger som slet ikke ved hvad “det der intra” er. Det er bare noget skolen har på deres hjemmeside og vedrører som sådan ikke os. Den holdning er jeg rent faktisk stødt på ude i det virkelige liv, hvor uvirkeligt det end lyder i 2012. En enkelt gang er jeg blevet grint af af en SFO-leder da jeg fortalte ham at menupunktet SFO på hans skoles skoleport kun indeholdt en beskrivelse af åbningstiderne og så en række forbud som var skrevet 4 år før. Han grinte fordi “skolens hjemmeside da ikke havde noget med hans SFO at gøre…” I så fald måtte jeg jo prøve at gøre manden opmærksom på at det jo så var underligt at de havde et menupunkt på skolens skoleport. Det mente han ikke var hans problem…

Jeg vil lige her nævne at den nævnte leder arbejdede på en forholdsvis højt profileret skole – og også lige nævne at han ikke er der længere.

Artiklen her handler ikke alene om hvorfor man som pædagog skal være til stede på intra, men også hvorfor man skal gå skridtet videre og have en pædagog repræsenteret som administrator på skoleporten.
Fordelene er mange ved at være på intra – alene beskedsystemet er essentielt for at lave godt pædagogisk arbejde. Dernæst kommer booking, skemaer, delemapper, teamoversigter, samarbejdet generelt og meget mere. Synligheden og overblikket som følger med at være en del af intra kan ikke overvurderes. MEN – en af de store hurdler for enhver pædagog der åbner Skoleporten for første gang er at finde ud af at orientere sig imellem lærere og et system indrettet til dem. Derfor er det vigtigt at der hurtigt udpeges en pædagog, som er superbruger (eller hurtigt kan blive det) og henvender jer til skolens ledelse om at denne skal have administratorrettigheder på Skoleporten. Med det ansvar følger selvfølgelig nogle arbejdsopgaver, men de er for det meste kun til glæde for pædagogerne. Det kan være at holde personalelisten ajour, med tilknyttede primærpædagoger og ansvarshavende på de korrekte klasser eller børn. Nu kan skolepsykologen pludselig nemt orientere sig om hvem det er vigtigt at invitere til et møde om et specifikt barn, og jeres forældre sender “næsten” automatisk beskeder til alle voksne tilknyttet klassen når de skal orientere om noget der er mere vigtigt end hvorvidt barnet skal holde sin fødselsdag fredag eller mandag i klassen.

Der er mange fordele ved at være administrator på intranettet. Der er blandt andet fri adgang til at skabe og redigere de nødvendige mapper, indhente information og indtaste den lige så. Du er også sikker på at de oplysninger der står om SFO er aktuelle og korrekte, da det jo er dig der indskriver dem. Med lidt mild konkurrence kan man også få lagt billeder op af samtlige af ens kolleger på intra, så de er nemme at genkende for forældre, lærerkolleger og førnævnte skolepsykolog som måske ikke har mødt jer tilstrækkelig nok gange til at få indprentet sig navnet eller ansigtet på jer.

Adgang til at lave NYT fra SFO følger også med i mulighederne og ansvarsområderne som skal påtages. Hvis ikke i har en SFO-del hvor i informerer på intra, så er NYT fra SFO et godt værktøj. Det er et godt værktøj for lederen der skal informere forældre om noget på en hurtigt facon. Det er også et godt værktøj for administratoren som ikke kan finde ud af lave hjemmesider. (I skriver bare for et tilbud hvis i gerne vil have en).

Såfremt i har en webdesign-kyndig pædagog (læs: nørd som mig) på stedet eller mulighed for at få arbejdet lavet, så er det alfa og omega at I har en administrator blandt jer, for så kan i indsætte websiderne direkte i skoleporten (se eks: www.fu-ltk.dk under SFO).

Så med en administrator får i informeret forældre og kolleger bedst muligt om jeres virke, får sat jeres samarbejde i system, får profileret jeres kunnen udi det pædagogiske og får maksimal indflydelse på hvordan I opfattes som institution.

Påskekort – spil og beskeder

Til jul skrev jeg en artikel om gratis postkort til jul, som kunne sendes ud eller lægges op på hjemmesiden til at ønske alle glædelig jul og godt nytår. Som bekendt varer julen lige til påske – og dermed er det jo tid til at vise jer nogle flere kort.

Jeg prøvede at søge efter forskellige påskeaktiviteter til at lave med børn foran en computer eller med IT i det hele taget, og her er der altså et marked hvor jeg må opgive lidt. Der findes ikke særligt meget – og specielt ikke godt – angående påske og børn ved en computer. Der findes nogle meget forenklede spil, meget platte og hurtigt overståede forsøg på underholdning.

Mit bedste bud på en aktivitet med børnene her op til påsken endte derfor med at være i kort-regionen igen. Du kan dog både se hvordan du laver gækkebreve og almindelige postkort med den twist at de også fungerer som et lille påskespil. Eksempelvis kan du gå på æggejagt, eller som minimum trykke på en kasse som dermed åbner og en påskehare kaster æg på dig. (Som sagt er det ikke topmålet af underholdning jeg har kunne finde, men børnene synes nu nok det er underholdende alligevel).

Som gækkebrev duer siden ganske fint dog og børnene kan (ved hjælp af en email-adresse)  udsende et gækkebrev med en egen tekst eller en fortrykt tekst. Alt i alt fungerer det ganske fint, men der mangler selvfølgelig følelsen af at have modtaget noget som ens barn/barnebarn eller lignende har klippet med egen forsigtige sakseføring. Mit bud vil derfor i denne artikel være at man kan bruge dette her som supplement til at klippe selv.

Som en lille ekstrabonus i denne artikel har jeg gemt ganske få kommaer i denne artikel. Se om du kan finde dem alle. 🙂