Fremtidens folkeskole – nu uden flyvende Delorean.

Fremtidens skole lyder som noget med Michael J. Fox der rejser frem i tiden i en special-bygget Delorean. Der er dog ingen Delorean i denne artikel.

Lyngby-Taarbæk kommune (LTK) er en blandt mange kommuner som sætter fremtidens folkeskole på dagsordenen. Målet er at skabe visioner for hvordan skolestrategien skal se ud. Fra Undervisningsministeriets side ønsker man at højne niveauet over de næste 10 år i en sådan grad så 8. klasses elever skal have samme niveau som 9. klasse elever har nu i den danske folkeskole.

Det er der som sådan ikke noget galt i, og det er beundringsværdigt at man ønsker at inddrage lærere og pædagoger i processen til at beslutte hvordan dette skal gøres. Jeg kan forestille mig at økonomi nok kommer til at blive et emne, og der vil sikkert blive tærsket så meget langhalm på det at jeg ikke også behøver gøre det her.
Undervisningsdifferientiering, som værktøj, er allerede blevet nævnt under 2 af de hovedpunkter som LTK har fremlagt:

  1. Udfordring til alle elever gennem hele deres skoleforløb, og
  2. specialundervisning i klasserne. Igen kan man kun give dem ret i at det nok er for det bedste, og igen vil ressourcer nok blive det gennemgående. (Og igen kommer langhalmen frem og vi lader diskussionen fortsætte andetsteds).

Samtidig med at man ønsker at sætte fokus på disse ting, prøver man også at sætte nogle pædagogiske emner på banen.

  1. Læring og pædagogik: Hvordan lærer eleverne bedst? (omhandler læringsstile og miljøer)
  2. Rummelighed og inklusion (omhandler specialundervisning og pædagogisk arbejde med dette.)

Jeg glædede mig over at se disse to. Desværre fik jeg ikke meldt mig til nogen af dem, da deadlinen passerede før jeg fik sat mig ned og læst beskrivelserne igennem. Hermed en opfordring til at være på mærkerne når jeres kommune kontakter skolen om dette! Her er da alletiders chance for pædagogerne at gøre sig bemærkede på. Pædagogerne er nemlig en meget større del af folkeskolens fremtid end vi har været nogensinde før. Pædagog 2.0 blander sig i debatten og skaber sine egne rammer gennem deltagelse i beslutningsprocesserne, så vi ikke ender med at udføre vores pædagogiske arbejde på en måde dikteret af ikke pædagogisk uddannede personer.

Hvilke andre faggrupper kender i der får deres arbejde dikteret af personer, som ikke har nogen som helst forudsætninger for at vide hvad det indebær at udføre arbejdet?

Innovation var et af fokuspunkterne også og der må jeg indrømme, at jeg ærgrede mig endnu mere over ikke at have fået blandet mig i debatten. Fokus skulle være på nytænkning og udvikling, og det skriger Pædagog 2.0 i mine ører.

Loops projekt  om fremtidens klasseværelse(afbilledet til venstre) deltog i Open Architecture Challenge 2009. Prøv at se om ikke det er nytænkning af klasseværelse omgivelserne.

Fremtidens folkeskole mangler dog nogle fokuspunkter ifølge mig. Yderligere fokuspunkter kunne være:

  1. IT i folkeskolen – fokus på brugen af og vidensdeling om. Brug hinandens kompetencer mere. (Kom den bag på nogen?)
  2. Forældresamarbejdet (som dog er nævnt men ikke er udpenslet nok). Hvor meget, hvor ofte, hvordan?
  3. Kommunikation af værdier, projekter og evalueringer. Vi skal sætte fokus på hvordan vi melder ud hvad det er vi gør, for begrebet folkeskole er blevet så meget anderledes fra forældregenerationen gik der, så det kan være svært at gennemskue. Alene SFO-begrebet fandtes ikke da størstedelen af forældrene gik i skole.

Vi skal benytte vores faglighed til at løfte vores arbejde op på et plan, hvor vi kan argumentere for vores behov for ressourcer. Gennem disse 3 yderligere fokuspunkter kan vi sætte fremtiden på programmet og gøre det tydeligt at vi gør det!

Pædagogtesten – er pædagogisk arbejde målbart?

Som led i en rekrutteringskampagne for at skaffe nye pædagoger til landets pædagogseminarier, har Professionshøjskolen UCC lavet en test, som interesserede kan prøve online.
Testen giver dig muligheden for at hjælpe Cecilie med at blive kunstmaler frem for kunstsvindler, eller Hugo muligheden for at blive dyrepasser frem for dyremishandler eller Dennis fremtid som band-leder fremfor bande-leder.

Jeg må indrømme, at jeg så frem til at afprøve mine pædagogiske evner og regnede da med at score rimeligt højt, sådan i stil med “Du scorede 96% så du burde nok søge ind på seminariet”. I stedet så blev jeg lidt skuffet, da jeg endnu engang blev bekræftet i, at man ønsker at lukke hvem som helst ind på seminarierne. Det ville kræve en seriøs psykisk lidelse, med voldsomme psykopatiske træk ikke at score 100%, med mindre man prøvede at fejle for sjov. Spørgsmålene er temmelig simple, og er bygget op som en multiple choice med 3 valgmuligheder, hvor af en af dem skriger “KORREKT SVAR” og de 2 andre muligheder ofte består af muligheden for at slå ungen, eller sætte sig ind og drikke kaffe. Resultatet er derfor oftest i stil med:

Du har gjort en forskel! Dennis’ evner som rapper baner vejen for en succesfuld karriere somfrontfigur i et svedigt hip-hop band. Som25-årig er han en Grammy-belønnet, platin-sælgende mange-millionær med kæmpe bil og masser afbling-bling.

Pædagoger er ekstremt vigtige for unges fremtid. Arbejdet kræver bl.a. indsigt i psykologi og konfliktløsning, lederegenskaber samt gode evner til at rådgive. Du er et stort pædagogtalent, så du bør straks søge ind på en af UCC’s seks pædagoguddannelser.

Det glædede mig da, at min karriere indtil videre ikke var fejlvalgt – men så meldte den der indre djævlehund sig i mig, og jeg tænkte: “hvad nu hvis jeg fuldkommen gennemtæver, verbalt mishandler, og nedgør dette barn og hendes forældre. Hvad sker der så? Beder de mig om at melde mig på en pædagogisk institution til undersøgelse og pasning eller hvad sker der… De beder mig da vel ikke om at melde mig på studiet?”
Men jo….

Du kunne have gjort en forskel! Som 17-årig forsøger Cecilie at sælge en sort-hvid fotokopi af Mona Lisa til Statens Museum for Kunst og ryger i spjældet. Hun ender sine dage bag tremmer.

Pædagoger er ekstremt vigtige for børns fremtid. Arbejdet kræver bl.a. indsigt i psykologi og konfliktløsning, lederegenskaber samt gode evner til at rådgive forældre om deres børn.Du har meget at lære, så du bør straks søge ind på en af UCC’s seks pædagoguddannelser.

Jeg glæder mig til langtidschaufførerne laver en lignende test:
Du har et seriøst alkoholproblem, sideløbende med din heftigt tiltagende narkolepsi, med et stort sovehjerte og et voldsomt synshandicap. Du har nok behov for at komme ind og køre tonstunge lastbiler ned gennem de danske landeveje.

Eller politibetjenten:
Du har et stort had til andre mennesker og mener vold løser mange problemer. Samfundets love og regler mener du ikke passer på dig, og de skal udnyttes bedst muligt, hvilket du er manden for med din dybe kriminelle løbebane. Du skal da bare ind i styrken og slå fra dig.

Eller lægen:
Tillykke du gættede rigtigt på at det var en mand du opererede, desværre overlevede han ikke operationen for nedgroet tånegl, da du valgte at bruge en hækkesaks til at afhjælpe det og troede at hans arm var hans tå… Du trænger til at få placeret hvor tingene sidder henne på et menneske, så kom du ind til en hurtig lægeuddannelse…

…. og jeg kunne fortsætte.

Pædagogers promoverings-problem har altid været, at vi ikke kunne decideret måle vores arbejdsfelt, da det er svært at måle, hvor mange børn der havde haft en sværere barndom uden os i vuggestuen, børnehaven, SFO, fritidsklubben, ungdomsklubben, børnehjemmet etc.
Vores problem bliver ikke gjort mindre af at blive latterliggjort på denne måde. Ud fra testen så er det arbejde jeg gør i løbet af dagen godt, hvis bare jeg lader være med at slå børnene og råbe nedgørende ting ind i hovedet på dem.

Jeg vil foreslå UCC næste gang de skal lave sådan en test, at lægge det op til pædagogerne/de studerende selv at lave svarene, som kunne blive bedømt enkeltvis.
Såsom:

  1. Foreslå et projekt Cecilie ville have godt af at deltage i omkring kunst.
  2. Lav et udkast til hvem du ville kontakte for at hjælpe Dennis med hans band.
  3. Find ud af om det er muligt at få nogle dyr ned i Hugo’s børnehave, som han kan være med til at passe.
  4. Hvilke regler findes der for dyr i børnehaver – undersøg det?
  5. Kan man søge fonde til indkøb af musikinstrumenter til en ungdomsklub?
  6. Er der et museum åbent i nærheden, der laver nogle arrangementer for børn, der gerne vil udfolde sig kunstnerisk?

Hvis de pædagogstuderende kan finde ud af at løse den form for problemstillinger, så er de meget bedre stillede i forhold til at arbejde pædagogisk.

Kilde til inspiration

Wordle – Få en fed forside til jeres målsætning!

Wordle er et fantastisk værktøj til at skabe wordclouds, som giver et hurtigt indblik i de vigtige ting i en tekst. Det kan være en nem måde for læseren at lære noget om hvad der findes i en tyk rapport, målsætning, undersøgelse, projekt-opgave, eller lignende skriftligt materiale. Det kan i virkeligheden også bruges som en wordcloud på en statisk side.

Wordcloud er en sky af ord, som er indeholdt i teksten, og ofte er den defineret af dig selv som indehaver af teksten. Et eksempel på en wordcloud er vores tag-sky ude i siden her.

En af de smarteste måder at bruge wordles wordclouds er til forsiden på jeres målsætning. Så kan folk lære en masse om jer med et øjekast. De kan se hvilke værdier der bliver vægtet, hvilke spændende projekter som i afholder i løbet af året, og dermed hvilken type institution i er. Størrelsen på ordene er afgjort af hvor mange gange de er nævnt. Ord som SFO, barn, børnene, projekt og sådan vil nok være forholdsvis store hvis man laver en wordle over hvilken som helst SFO’s målsætning. Det smarte med Wordle er muligheden for at designe sin wordcloud helt ned til hvilken vej ordenene skal vende, hvilke ord der skal fremgå og hvilke du synes skal fjernes. Du kan bestemme farven på ordene, hvorvidt de almindeligste danske, engelske, afghanske osv ord skal sorteres fra, hvilken font der skal bruges og om alle ordene skal være med små eller store bogstaver. Alt i alt kan du fuldt ud definere din egen forside. Og det giver dit personlige præg på målsætningen. Der er meget stor variation i hvad du kan, så det skal prøves. Jeg har herover lavet en wordle over min SFO’s målsætning og fjernet nogle ord.

Jeg vil give jer et indblik i hvad mulighederne er så derfor har jeg lavet en wordle over et par stykker af denne blogs artikler og givet dem et lidt særpræget udseende.
Wordle: Paed-it.dk

Fantastisk nok er det største ord overhovedet i wordlen – KAN! Og det understreger nok min vigtigste pointe med denne blog – i modsætning til Kan-ikke.
Pædagog 2.0 hele vejen!

Skoleporten 1 – Kommuniker med dine kolleger

SkoleportenJeg har tænkt mig at fortælle lidt om, hvordan jeg bruger Skoleporten – en intranet-platform som en rigtig stor del af skolerne i Danmark har valgt at køre med. Det er UNI-C, som står bag platformen.
Platformen består af Skoleporten (skolens forside – hvor alle har adgang og hvor man kan vælge sig videre med menuen til andre intranet), Personale/lærerintra (som er internt for de ansatte på skolen – Personlig kæphest = Få den døbt personaleintra – spørg evt. administrator om han ville bruge den, hvis den hed Pedelintra), Forældreintra (som er for forældrene, hvor de kan se hvad der foregår i klassen for tiden – husk at lægge noget ud til dem de kan kigge på, for hvorfor skulle de ellers kigge ind) og Elevintra (som er for eleverne selv – her er der mulighed for at lægge ting ud til eleverne. Du skal dog være opmærksom på at mange skoler først åbner elevintra for den enkelte elev i 3. klasse). Der er samtidig udviklet et Børneintra, som er henvendt til børnehaver, og som vil kunne spille sammen med skoleintra. Det er da helt fantastisk!

En af de meget positive udviklinger, der kom i kølvandet med at mine kolleger kom på Personaleintra, var at det blev afmystificeret hvad “de andre” gik og lavede i den anden ende af skolen. Vi kunne pludselig blive en del af korrespondencen omkring børn og aktiviteter på skolen. Nu var pædagogerne pludselig blevet en del af børnenes sager på psykologplan osv. Vi blev husket.

Det var en skøn fornemmelse at vide, at man blev integreret i den behandling af enkeltsager og overordnede temaer, når det var relevant! Fagligheden fik et boost, og man blev også pludselig del af et team – ikke bare i overført betydning men også bogstaveligt!

Beskedsystemet i Skoleporten er nok det der bliver brugt mest. Der sendes beskeder om enkelte børn, mødeaktiviteter, nyheder, pædagogiske debatter, planlægning, opdatering af indhold, skemaændringer, samtaler og meget meget mere.
Beskedsystemet fungerer fremragende som en nem måde at inddrage alle de relevante (fag-)personer i en sag. Det gør det nemt at få informeret alle uden at skulle til at løbe rundt i et frikvarter og finde Lars, Lene og Mette, som er henholdsvis på toilettet, måske til møde hos rektor og uden for matriklen for at “få frisk luft”. Du skriver bare til dem og så kan du faktisk roligt forvente, at de har læst beskeden inden for et par dage.

Beskedsystemet stopper jo heldigvis ikke der. Næh, det gør det samtidig muligt at kommunikere med alle de andre ansatte i skolevæsenet i kommunen. Du klikker dig bare ind på Fællesnettet og så kan du skrive til pædagogerne ovre i de andre SFO’er, eller skolelederen på en naboskole, eller sågar den teknisk ansvarlige oppe på rådhuset.

SkolekomKommunikation på tværs af kommunen lyder godt, men det bliver bedre endnu. Med direkte adgang til Skolekom (Du skal have dit UNI-Login) kan du faktisk kommunikere med pædagoger og lærere på landsplan. Du får muligheden for at skrive et indlæg og besvare de andres. Du får muligheden for at vidensdele og redegøre for faglige tanker og handlinger. Du får muligheden for at spejle din institutionskultur i en helt anden kultur i den anden ende af landet. Du får muligheden ja … men desværre er der ikke mange der bider på, så aktiviteten blandt pædagoger derinde er næsten ikke-eksisterende. Det betyder at de få, men gode indlæg, der er, aldrig bliver fulgt op på, da der ikke kommer nogle svar, og når der endelig kommer svar, så er forfatteren væk. Hvis vi nu alle går derind og kigger på hvilke indlæg der er og så skriver et svar eller et nyt indlæg, så kan vi måske få lidt mere gang i PÆD-Forum derinde. Indtil da ses vi på Skoleporten.

Min artikel her om Skoleporten er første del af en serie om Skoleportens funktionaliteter. Jeg håber på at gøre det nemt for andre at bruge det ved at fortælle hvordan jeg bruger det. Hvis der er andre funktionaliteter i gerne vil vide noget om så skriv endelig. Måske kan jeg svare, ellers kan jeg lære noget nyt.

Næste artikel i serien er om “Opsætning af aktivitetskalender”.