Dipity – pædagogisk overblik over året.

Vi afholder i år igen vores sædvanlige arrangementer: sommerfest, julestue, høstfest, børneaften, morgenmad, fodboldturnering, filteprojekt, fisketure, motionsuge, lerværksteder, ferieture, projektuger i værkstederne, sansemotoriske uger, skovture, musik og gymnastik, internationale caféer, halloween-uhygge, ferniseringer, glidebane, hockeytræning og meget meget mere…

Nogle gange kan det være svært som pædagog, at skabe et overblik over hvilke pædagogiske arrangementer man afholder og hvornår de ligger placeret på året. Forældrene prøver at holde sig ajour gennem månedsblade, institutions hjemmesider og forskellige ting skrevet på en opslagstavle. Det kan være svært og det er pinligt at glemme et arrangement. Her har du to muligheder for at løse det problem.

Det ene har jeg beskrevet i en artikel før. Kalendersiden løste problemet ved simpelthen at indprente SFO’ens, børnehavens, ungdomsklubbens eller værestedets aktiviteter og traditioner på køleskabskalenderen. Det er muligheden for at rykke informationen hjem på køleskabet og dermed integrere det i børnefamiliens daglige planlægning.

Dipity er den anden mulighed. Dipity er et tidslinjeværktøj, som giver dig muligheden for at opbygge en tidslinje over hvad som helst. Du kan supplere dine tidsposter med billeder, videoklip og mere. Det er alletiders mulighed for at skabe en fornemmelse af et forløb. Du kan evt bruge det til at fortælle om institutionens historie, eller som tidligere beskrevet til at beskrive et skoleårs aktiviteter i detaljer og synligt for alle. 🙂

Du er begrænset af 3 tidslinjer i den gratis udgave. Det billigste medlemsskab (Plus) koster 5$/måned og giver dig mulighed for at lave 10 tidslinjer.

Jeg har valgt her for neden i artiklen, at lave en tidlinje over opstarten af mit konsulentfirma, for at vise hvordan det duer.

 Her ser i lidt af PÆD-IT’s historie. Brudstykker udvalgt for at vise funktionaliteter i værktøjet.

Det skal dog lige nævnes at Dipity i den periode jeg afprøvede det, var en anelse ustabil med mange fejlmeddelelser til følge og problemer med at reagere på museklik. Jeg ved dog ikke om det har været noget passerende.

Jeg læste om Dipity her

Kalendersiden.dk – Glem aldrig Onkel Gerdas fødselsdag igen…

“Hvornår er det nu at onkel Gerda har fødselsdag, og hvornår er det nu at SFO’en har sommerfest?”

Kalendersiden er præcis det den lyder til at være. En side hvor du kan lave din egen kalender á lá dem man får smidt i nakken af ejendomsmæglere, forsikringsselskaber mm. De er praktiske, og kan nemt og overskueligt hænge på opslagstavlen eller køleskabet. Kalenderen giver jer muligheden for at glæde børnene med et produkt de kan fremstille selv, og som er yderst brugbart. Med lidt snilde, så kan du også samtidig indkøre SFO arrangementer i kalenderen, så i er for-prioriterede når forældrene skal kigge på kalenderen efter ledige datoer.

Kalendersiden er et værktøj der kræver en bruger – du kan dog vælge at logge ind med din facebook-profil hvis du ønsker det, og dermed ikke skulle huske endnu et brugernavn og adgangskode. Det er dog det sædvanlige hurlumhej, med tilladelser til at skrive ting på din væg og andet halløj, som følger med sådan en application. Du kan også logge ind med din Google-konto og det er klart at foretrække. Når du har oprettet en bruger kan du gå ind og påbegynde din kalender. Såfremt du bare skal lave en til SFO’en, så kan du indskrive diverse arrangementer ganske simpelt,

Du kan vælge om forskellige helligdage, flagdage, kongelige fødselsdage mm skal være forprintet på din kalender, eller om den skal være blank fra start. Der er valgmuligheder ud i pynt, farver, logo-indsætning, billede-på-mærkning, hvilken måned den skal starte og hvordan layoutet skal være. Der er med andre ord bred mulighed for at påvirke hvordan kalenderen skal se ud. Den skal jo helst bringe lidt liv til køleskabet.

Lav dine egen kalender til køleskabet, ved at børnene tager deres gamle kalender fra køleskabet med, og så før tingene ind elektronisk på siden. Det skal nok spille. Forældrene vil nok synes det er en sjov lille ting som en lille julegave, eller et projekt-produkt.

Som projekt er det her forholdsvis kortvarigt og rimelig indtastningstungt, så det kræver at børnene kan holde distancen, men så har de også et værktøj de kan bruge til at lave for eksempel en familiekalender, med alle familiens fødselsdage skrevet ind på forhånd. Det kan klares ved at børnene låner kalenderen med alle overstregningerne og rettelserne med rød kuglepen som hænger på familiens køleskab allerede og tager den med til kopiering på SFO’en. Så kan de aflevere den igen allerede samme eftermiddag inden nogen savner den. Hvis ikke familien har sådan en kalender, så kan storebror, storesøster eller mor/far evt. hjælpe med at skrive de vigtigste datoer ned. Efter kopieringen kan barnet sidde og indtaste diverse informationer. Men hvordan får vi så alle SFO arrangementerne listet ind? Jo det gør vi da allerede i starten, hvor vi har lavet en kladde som børnene skal bruge til deres kalender. I den står der eksempelvis datoer på: sommerfesten, teaterstykket, fodboldturneringen, aftenarrangementet, forældremødet, skole/hjemsamtalerne, computerprojekterne, feriedage (åbne og lukkede), osv. Med lidt vidensdeling, så har du konsulteret klasselærerne og fået dem til at sende dig nogle datoer, som er plottet ind også. Det kræver bare en skabelon for hver klasse. Du kan evt. samkøre projektet med et af de andre værksteder som så laver en ramme, eller pynt til kalenderen.

Du kan også bruge dette værktøj bare til SFO’en, hvor du kan lave kalendere for forskellige projekter som er planlagt. Så kan de hænge i værkstederne, så børnene kan se hvornår forskellige projekter begynder. Selvfølgelig så vil der altid være ting der skal ændres undervejs, men så er det jo bare at gribe den røde kuglepen… Eller rette det i kalenderen og så printe en ny. 🙂

Kalenderen kan både laves som en kalender for et år januar-december, skoleår august til juli, eller som evighedskalender. Der er med andre ord masser af muligheder for at bruge kalendersiden.dk.

Om et par artikler vil jeg vise jer en meget speciel brug af den som jeg har glædet mig til at vise jer i nogle måneder. Søg efter ordet kalender.

VIDEOVEJLEDNING!
Kalendersiden.dk

Windowpaper – tapet til dine mapper

Alle mapper i Windows ligner hinanden og det har de altid gjort. Med de senere operativ systemer har man kunne definere hvad for en type filer der normalt gemmer sig i en given mappe, og dermed fastlåse nogle funktioner som var nemme at gå til, men mapperne lignede stadig hinanden. Du kan nu få mapperne på dine computere til at se meget flottere ud, og derved gøre det mere overskueligt hvad der skal være i dem.

Med Windowpaper kan du definere et billede, som skal udgøre baggrunden på en mappe efter dit valg. Det vil sige at du kan markere mappen med spil med et billede fra et af spillene, eller sågar alle spilmapperne med billeder af gameplayet, så børnene ved hvad der venter dem.

Med lidt mere tid på hånden kan du gå ind og definere baggrundsbilledet i alle dine musikmapper, til at være coveret fra det givne album. Eller måske har du lyst til at gå ind i dine billede-mapper og sætte det bedste billede fra Egypten-turen 2006 som baggrundsbillede derinde?

Programmet går ind og sætter mappen op og placerer en desktop.ini fil i mappen, som definerer hvad det er for et billede du har valgt. Du kan også klare det med lidt kodekendskab ved at skabe din egen desktop.ini fil, men for langt størstedelen af brugerne derude vil det være klogest at bruge Windowpaper.

Der er dog en ekstremt lille hage ved det, og det gør Windowpaper klart fra starten. Du skal bruge Windowpaper til at fjerne billedet fra baggrunden igen, så lad være med at slette det når du har angivet mappe-baggrunde på alle dine mapper.

Med Windowpaper skal du ikke længere kigge på møgkedelige baggrunde mere, men tænk dog i hvilke billeder du vælger, da tekstfarven kan fastsættes så du kan læse den på andre baggrundsfarver end hvid, men hvis du nu sætter et multifarvet billede op af en menneskemængde, så bliver det nok svært at læse hvad mapperne og filerne hedder.

Picasa Opdatering – videovejledning

Her er så min første videovejledning, som snart vil blive fulgt op af andre. I dag skal vi lære hvordan man sætter sit Picasa diasshow ind på sin hjemmeside. Indlejring er endnu engang kodeordet. Picasa har jeg før skrevet om, og mange af jer spørger efter det i jeres søgninger.

Med i videoen er nogle programmer som måske skal navngives for at hjælpe jer med at få det til at fungere. Jeg overfører kildekoden fra Picasa til Frontpage, som er et gammelt Microsoft program, som jeg er meget vanemenneske omkring at bruge. Det er uddateret og forældet, men med lidt snilde kan man sagtens lave hjemmesider med der. I bruger dog måske et andet nyere program til at lave hjemmesider.

Picasa kan downloades her hos Google. Til at overføre filerne bruger jeg Filezilla, som er Mozillas bud på et FTP (File Transfer Protocol). Det kan hentes her.

Videoen kan findes på Youtube her: Picasa opdatering

Go Animate- lav din egen tegnefilm.

Vi har før lavet nogle artikler om muligheden for at skabe sin egen tegnefilm eller serie med enten DVolver eller Toondoo. Jeg har et par flere i ærmet og en af dem er GoAnimate.
Med GoAnimate kan du lave små tegnefilm med nogle enkelte begrænsninger. Siden er engelsksproget og det betyder at du kan lægge lyd på dine figurer, men altså kun på engelsk og selv der er kvaliteten lidt svingende. Se selv eksemplet jeg har lavet her nedenunder.

GoAnimate.com: Zombie appear by Chroelle

Like it? Create your own at GoAnimate.com. It’s free and fun!
Som i kan høre er det et noget robotisk engelsk der bliver snakket, og hvis man forsøger sig med at lade dem tale dansk, så er resultatet også derefter. Prøv at se om du forstår et klap af hvad der bliver sagt i den følgende lille tegnefilm.
GoAnimate.com: An attempt at Danish by Chroelle

Like it? Create your own at GoAnimate.com. It’s free and fun!
En af de mange fordele ved GoAnimate er selvfølgelig det meget professionelle udseende, og muligheden for at skabe et meget bedre flow i sine animationer. I zombie-filmen, har jeg selv styret hvornår personer bevæger sig, hvilken følelse de portrætterer imens, og hvor de skal gå fra og til. Der er et væld af “actions” og stemmer som man kan vælge imellem, og baggrundsscener er der også til behov. Der er mulighed for at sætte flot komponerede musikstykker ind i filmene for at give stemning, og endda at skrue op og ned for disse for at give den helt rigtige stemning.

Der er en creator derinde som giver dig mulighed for at skabe dine egne figurer, men her fanger bordet så lidt. Som med så meget andet gratis derude, så er det kun “mostly Free”. Det vil sige at der pludselig kan skabes et behov for at hvis du vil udnytte alle funktioner på siden, eller lave flere figurer, så skal du altså have pungen op af lommen og betale dig fra det. Mindstebeløbet er 5$ og giver dig lidt at lege med. Der er dog muligheden for at besøge derinde ofte og udføre nogle opgaver som så kan medføre at du får points til at lave de ting du vil. Du kan gå ind og se andres animationer, du kan lave flere af dine egne, du kan dele dine animationer gennem facebook og mange andre ting, og på den måde score lidt points at lege med. Jeg anbefaler kraftigt at afprøve det selv, og se om ikke du kan lave noget sjovt med børnene, som foreksempel en masse slapstick humor (fald-på-røven-komedie om i vil).

Med et ekstra greb i lommen kan man blive super-kunde (eller hvad det nu kaldes på denne side) og dermed blandt andet få mulighed for at bruge alle animationer der findes derinde, og eksportere sine animationer direkte til Youtube. Det giver en muligheden for at udtrykke sig gennem det medie også.

Der findes som sagt mange små sjove ting ved GoAnimate og en af dem åbner op for brugen med børnene, men kræver altså en smule mere af dig. Med en mikrofon tilsluttet computeren kan du optage din egen stemme, eller børnenes, mens de siger de replikker de har fundet på, og dermed kan man altså skabe dansk-sprogede tegnefilm. Dette åbner op for et værksted med børnene om dette, men det kræver altså sin tid at gøre det, så det sætter en naturlig begrænsning på antallet af børn der kan deltage.

Der er dog en begrænsning på at animationer kun må vare 2 minutter som gratis-kunde. 2 minutter er dog lang tid. Prøv eksempelvis at sætte klassens vilde dreng ned på en stol og kigge ind i væggen i 2 minutter, og spørg ham bagefter om det var lang tid.

GoAnimate kan anbefales som et godt alternativ til Dvolver, som jo altså er noget afpillet i forhold til det her, men også noget nemmere at gå til. GoAnimate er nok mere at prøve sig frem for børnene, mens Dvolver altså er mere intuitivt for børnene.

Som i kan se på denne artikel kan man også embedde (indlejre) sin tegnefilm på en hjemmeside bagefter, så der er altså mulighed for at eksportere det til egen hjemmeside, hvis man ikke ønsker at sende forældre, børn og andre besøgende til en ekstern side.

God skaberlyst.

Tagxedo – en anden type wordle

Tagxedo er ligesom Wordle en fed måde at få fremtrædende ord i en skrivelse til at fremstå endnu mere vigtige. Hvis du eksempelvis sidder og skal lave en opgave, eller en målsætning, projektbeskrivelse, informationsfolder eller lignende, så har du her muligheden for at præge folk allerede inden de slår op på første side. De kan med et hurtigt kig over forsiden se hvilke ting i denne skrivelse der vil være vigtige og hvad eksempelvis institutionen har for værdier og synspunkter.

Tagxedo virker på den måde at den henter de ord der forefindes i en skrivelse, og så skaber et billede med de ord der indgår i teksten. De ord der fremgår oftest vil være størst og oftest også mere centralt placeret. De mindre brugte ord vil være mindre. Denne måde at bruge ordene på kaldes for Tagging. En af fordelene ved Tagxedo er muligheden for at skrive ord med de tags som fremkommer. Det virker rigtig godt og med nok ord kan du skrive titlen på din skrivelse med de ord. Det kan dog give lidt bøvl, for ordene går kun igen en gang, dog med bøjninger flere gange (barn, barnet, børnene, børn), og det kræver altså mange fokusord at sætte en lang titel op.

Jeg har lavet en med fokus på barnet, og med ordet SFO skrevet på forsiden, for jeg får signaleret at barnet er i centrum på vores SFO.

En ting der ikke fremgår tydeligt er at jeg er blevet nødt til at snyde lidt. Folderen som jeg brugte den til, var på 3-4 A4 sider og indeholdt derfor en del forskellige ord og omhandlede en del forskellige emner. Der skinner et problem i Tagxedo igennem, for – modsat Wordle – så kan Tagxedo ikke fjerne gængse ord på andet end engelsk. Wordle kunne fjerne almindeligt forekommende ord på mange forskellige sprog, herunder dansk, men Tagxedo er altså meget mere begrænset. Det betyder at når jeg eksempelvis lavede et Tag-billede over den føromtalte folder, så endte jeg med ord som “og, men, der, vi, en, et, som, kan” osv som store fremtrædende ord, da de selvfølgelig er nævnt en del flere gange en ord som “tryghed, barnet, traditioner, værdier, omsorg”, og derfor kan det være nødvendigt at lave en lille snyder…

Jeg gjorde det, at jeg gennemgik folderen for vigtige ord og startede derefter et nyt dokument. Her indførte jeg de ord som var vigtige for folderen, og prøvede at gentage dem i en frekvens, der ville passe nogenlunde med folderens brug af dem. Ved at gøre dette kan man altså manipulere vigtigheden af visse ord, og omgås problemet med den manglende danske sprogunderstøttelse.
Det giver selvfølgelig lidt ekstra arbejde, men det giver altså også et meget funktionelt resultat.

Lad mig endelig se resultater fra jer, og høre om hvordan i bruger eller gerne vil bruge det.