En lille opdatering om bla Goanimate4schools

Goanimate4schoolsFor tiden er jeg igang med tegnefilmsprojekt med børnene på SFO’en sammen med 2 kolleger. Det er endnu engang GoAnimate4schools som ligger side til. Vi har ligeledes arbejdet med Toondoo – som mest handler om at lave tegneseriestriber.

Vores erfaring er endnu en gang at pigerne får mere ud af det en drengene. Muligheden for at fortælle en historie med brug af billeder og musik får virkelig tændt op under dem. Hvor drengene mest får lavet en tegnefilm eller stribe, som har en handling der mest foregår på toiletter eller i hvertfald med meget latrinære udtryk. Pigernes derimod er føljetoner som de vender tilbage til dagen efter. De perfektionerer, leger roller ud og får virkelig et forspring i forhold til drengene.

Sugata MitraMine fritimer derimod er gået med at se flere af de fantastiske nyt TED taler. TED13 er lige løbet af stablen og mange spændende talere er kommet på i år. Sugata Mitra er en af dem.

Jeg kan ellers fortælle at de artikler der ligger i trykken lige klar til at blive skrevet færdig omhandler – Gozoa (et nyt matematikspil, som jeg har været med på en kigger på), Tabulex-indkrydsning (mine oplevelser efter at have brugt det i dette skoleår), Skoleporten – sommerferie opdateringer og meget mere. Jeg håber på at kunne finde tid til endnu en gang at  skrive flere artikler. Jeg ved i hvert fald at mit fortsæt for dette år ikke bliver nået.

Bærfolket – læs den før din kollega!

Fortællinger_om_BærfolketDet er desværre gået op for mig at ALT for få Androidbrugere har downloadet Den Gamle Fabriks (ja, dem med marmeladen) FANTASTISKE APP om bærfolket til deres smartphones. Det har jeg fået at vide da jeg kontaktede dem, for at høre hvornår der kommer flere kapitler af den kaliber, som det første sæt har været.

Hvis du ikke ved hvad det er jeg snakker om, så er jeg virkelig på nippet til slet ikke at begynde og beskrive det – for det skal opleves! Så her er der links.

Android   Iphone

Hvis nu du er typen der ikke gider at klikke på links når du sidder og læser artikler, så forbarmer jeg mig og beskriver lidt for dig. Lene Kaaberbøl , som blandt andet er kendt for bogserien om Skammerne (skammerens datter er nok den mest kendte) står bag de fantastiske historier som egner sig til børn fra 4 år og i hver fald op til 8-9 år. Anders Walter har illustreret med helt igennem fantasifulde og farverige billeder af eventyrene. Bærfolket kan også købes som bog, men som app er den altså gratis!

Bærfolket-billederHistorierne handler om Bærfolket – som er et folk meget mindre end os. De lever af at høste bær og er opdelt efter bærtyper. Indtil videre har jordbærfolket, i særdeleshed pigen Dug og drengen Remus (Remuff), været de bærende figurer og det gør de så sandelig også godt. Jeg læser appen højt fra min telefon i klassen og selv flere måneder efter at vi har læst den færdig og selvom vi har læst op til flere bøger siden, så spørger børnene stadig til hvornår der kommer nogle flere historier om Remuff (Han hedder Remus, men i skal læse historierne før i forstår hvorfor det er sjovt at kalde ham Remuff.)

Hvis ikke du selv er til at læse den højt eller dine børn ikke kan/gider læse selv, så er der hjælp forude, for Sebastian Klein har indtalt alle kapitlerne med sin karakteristiske facon og stemme.

Bærfolk-nyt kapitel

Jeg var desværre nødt til at holde mig til min smartphone, når det gjaldt højtlæsning. Det passede fint for mig når jeg skulle læse, men ligegyldig hvor stor en skærm min HTC er udstyret med, så er det altså lige småt nok at gå rundt og vise til en klasse – og man springer ikke over at vise billeder i de her historier. Jeg forsøgte mig med min Android-tablet, men desværre er appen ikke ordentligt tilpasset, så de har en masse bøvl med at man ikke kan klikke sig ind på historierne. Det er ærgerligt for der ville billederne virkelig komme til sin ret.

Det dejlige nye der er at fortælle er at det nyeste kapitel til historierne “Snogemælk og skrigeballoner” skulle udkomme i starten af marts 2013, så nu er der ikke så længe at vente – og børnene i min klasse venter mindst lige så spændt -for det er efterhånden længe siden at Remuff har været på nye eventyr!

En sjov lille anekdote at knytte til min højtlæsning fra telefonen – Min kære kollega som er mindre IT-vant end jeg selv, besluttede sig for til et møde at beklage sig over at vi nu gik og sms’ede og læste Facebook (og hvad det altsammen nu hedder) mens børnene sad og spiste. Flere af os undrede os over dette, indtil det gik op for mig at hun havde set mig gennem en rude vandre rundt med min telefon i hånden og fortælle alle børnene om de kære Bærfolk. Så der kan være en vis idé i at informere dine kolleger om hvor fremsynet og pædagog 2.0 du er, inden du går i gang med højtlæsningen.

Eksperimenter med børn… Cola og Mentos – ikke hjul og stejle!

Vi har alle til tider lyst til at spænde udvalgte børn på hjul og stejle… men det er ikke den slags børneforsøg, vi er ude i her. De her kan højst svine lidt, og give børnene en kæmpe oplevelse (Nej! Det er stadigvæk ikke den type forsøg).

I december måned besluttede jeg mig for, at mit træværksted kunne bruge en pause fra træet i en kort periode og besluttede at lade min indre nørd herske lidt. Tidspunktet for nørderiet blev fastsat til, når jeg vendte tilbage efter min orlov med min mindste datter. Det betød heldigvis, at jeg havde masser af tid til at kigge internettet tyndt, efter fede forsøg man kunne lave med børn. Efter at have fundet en masse forskellige spændende forsøg, som enten krævede større børn, et større kendskab til fysik og kemi (og adgang til nogle ting jeg helst ikke ville rode med) eller indebar ild og eksplosioner (som var en NO-GO for mig fra starten), så lykkedes det mig at finde nogle få udvalgte steder af interesse. Siderne findes både på engelsk og dansk og hvis man vil se eksperimenterne udført, så skal man bare søge på youtube. Det gælder om at sortere i tingene, for der findes mange eksperimenter, som er krævende både økonomisk og tidsmæssigt, men der findes også dem, der er sjove og nemme at lave på 5 minutter – det er dem jeg fokuserede på.

Min primære kilde endte med at blive Eksperimentarium.dk, hvor der findes en underside, som omhandler forsøg, der kan laves derhjemme. Eksperimenterne er opdelt i aldersgrupper og dermed har man muligheden for at tilpasse sin søgning. I skrivende stund er der 106 forsøg, hvis du søger på FORSØG FOR ALLE. Det skulle kunne dække ethvert behov for at lave forsøg. Indtil videre arbejder jeg på, at lave et “Nørd-værksted” på min SFO i det kommende skoleår. Der skal arbejdes med lidt af hvert, men forhåbentligt altid noget der kan få givet børnene en på opleveren.

Vores eksperiment-uge i år gik over al forventning og vi havde en kødrand af børn omkring os i alle aldre, som spændte kiggede på “hvad Allan og Christian nu lavede (og om det ville lykkes)”. Flere af forsøgene var enten mindre imponerende, end vi havde håbet (men børnene havde lavere forventninger og blev meget imponerede) og nogle ville simpelthen ikke lykkes for os (forbandede *&%#?@$ing æg, der skal suges ned i en flaske med kogende vand…). Andre derimod (hjemmelavede lavalamper og lav din egen is på 5 minutter) var KÆMPE succeser. Vi sluttede selvfølgelig af med en GRANDE FINALE af en Mythbusters klassiker – Mentos og Cola Light. Hvis ikke i har set dette før, så anbefaler jeg jer at søge på Youtube og se om ikke i får lyst til selv at afprøve det.
Vi afsluttede vores eksperimentperiode med at lave en opvisning til sommerfesten, hvor forældre, søskende, kammerater og bedsteforældre kunne se, hvad for nogle sjove ting børnene havde været med til at lave.

Desværre blev vores egne billeder af cola/mentos-fontænen så dårlige, at de ikke kunne bruges, men hvis jeg får nogle af forældrene, så lægger jeg dem op herinde.
I kan helt sikkert hive et par forsøg ud af hatten på en sløv sommerferie dag også, hvis i ikke lige ved, hvad i skal lave med børnene. Jeg anbefaler dog, at man rykker udenfor. 🙂

I kan også finde nogle forsøg på denne side – den er dog på engelsk og kræver desværre, at man er flydende i det. Hvis man skal lave dem med børn, så anbefaler jeg at man har sat det op på sin egen måde inden, så man ikke skal “forklare” børnene, hvad det går ud på, hvis ikke de kan engelsk. De mister lidt af ejerskabet over forsøgene, hvis ikke de føler, at de er med til at “opdage” forsøget sammen med en.

Jeg er helt sikkert ikke færdig med at lave forsøg med børnene, så hvis i finder et fedt forsøg så hold det endelig ikke for dig selv, men del det her eller på vores facebookgruppe.

Vil du være ligesom Indiana Jones – så spil Fortiden under lup

Viden om fortiden er en af de ting, som altid har fyldt meget i den menneskelige civilisation. Vi ved en masse, om hvor vi kommer fra, hvordan landmasserne har bevæget sig siden sidste istid og hvordan mennesket er gået fra foroverbøjet menneskeabe til sammenkrøbet kontormus. Alt dette kan vi takke folk som Indiana Jones for… altså arkæologer!

Dem som synes fortiden er spændende, kan jeg glæde med, at Nationalmuseet for nogle år siden lavede et spil til de arkæologisk interesserede. Det kræver dog en del læsning og derfor egner det sig ikke til de mindre børn – med mindre man er klar på at sidde ved siden af og læse højt HELE TIDEN. Man kan altså ikke gå til og fra, hvis man giver sine arkæologi-interesserede børn mulighed for at sætte sig med det her. Spillet henvender sig nok mest til aldersgruppen 3. – 6. klasse. Hvorfor man så kan undres over, at de har valgt et animeret dyr som fortæller og ikke et animeret menneske. Det virker en smule forkert.

Spillet er rimeligt realistisk i gennemgangen af fund og det betyder jo altså også, at tempoet er sat helt i bund – det er ikke “Indiana Jones og Mysteriet om jernalderbopladsen”. Spillet er mere passende, hvis man lige har været i eksempelvis Lejre og set en masse om stenalder, eller har været på Nationalmuseet og gerne vil følge op på den oplevelse foran computeren.

Du er også lidt af en nørd – tænker i måske – men jeg har aldrig været det på det her område, så det kan altså ramme hvem som helst.

Spillet går ud på at finde prøver på en lokal mark og dernæst undersøge til bunds hvad det er du har fundet, analyseret, sammenlignet med andre prøver og få dateret det. På den måde får du mere og mere viden om bopladsen. Det er meget slavisk og langsommeligt, men på en måde så man virkelig fordyber sig i hver enkelt detalje og lille mikroskopiske fund man finder ved udgravningen. Det er dermed ikke nødvendigvis en dårlig ting, at tempoet er sat i bund. Selv jeg, som voksen, må indrømme, at jeg fik lyst til lige at gennemføre det for at finde ud af mest muligt. Du er også lidt af en nørd – tænker i måske – men jeg har aldrig været det på det her område, så det kan altså ramme hvem som helst.

Spillet henvender sig nok mest til undervisningen, men en gang i mellem skal man tilbyde sine børn/unge noget, som kan udfordre deres intellekt og deres vidensbegær uden at det er i hastigt skydespils-tempo. Desværre er spillet stadig i beta-stadiet og det ses blandt andet imod slutningen, hvor det virker som om, man ikke rigtigt kan gennemføre – men indtil da er der meget at lære og finde ud af, så prøv det alligevel.

PÆD-IT vil for fremtiden blive kaldt Pædagoger og InformationsTeknologi.

Eller andre aprilsnare…

I 2012 har der været nogle ganske sjove nogle at finde rundt omkring. Sjovest synes jeg at disse har været:

Gyngeturen skal levere gratis strøm til Kbh’s børnehaver. (P4)

Google lancerer Googlefiber (Google.com)

Just-eat henter børnene – SKAL LÆSES! (Just-eat)

Telefonaflytter-app (Politiken)

Red Barnets nyhedsbrev, som skrev at de nu har fået finansiering fra EU til at køre et nyt projekt som skal hjælpe mænd med barnlig opførsel.

Glædelig 1. april alle sammen.

Påskekort – spil og beskeder

Til jul skrev jeg en artikel om gratis postkort til jul, som kunne sendes ud eller lægges op på hjemmesiden til at ønske alle glædelig jul og godt nytår. Som bekendt varer julen lige til påske – og dermed er det jo tid til at vise jer nogle flere kort.

Jeg prøvede at søge efter forskellige påskeaktiviteter til at lave med børn foran en computer eller med IT i det hele taget, og her er der altså et marked hvor jeg må opgive lidt. Der findes ikke særligt meget – og specielt ikke godt – angående påske og børn ved en computer. Der findes nogle meget forenklede spil, meget platte og hurtigt overståede forsøg på underholdning.

Mit bedste bud på en aktivitet med børnene her op til påsken endte derfor med at være i kort-regionen igen. Du kan dog både se hvordan du laver gækkebreve og almindelige postkort med den twist at de også fungerer som et lille påskespil. Eksempelvis kan du gå på æggejagt, eller som minimum trykke på en kasse som dermed åbner og en påskehare kaster æg på dig. (Som sagt er det ikke topmålet af underholdning jeg har kunne finde, men børnene synes nu nok det er underholdende alligevel).

Som gækkebrev duer siden ganske fint dog og børnene kan (ved hjælp af en email-adresse)  udsende et gækkebrev med en egen tekst eller en fortrykt tekst. Alt i alt fungerer det ganske fint, men der mangler selvfølgelig følelsen af at have modtaget noget som ens barn/barnebarn eller lignende har klippet med egen forsigtige sakseføring. Mit bud vil derfor i denne artikel være at man kan bruge dette her som supplement til at klippe selv.

Som en lille ekstrabonus i denne artikel har jeg gemt ganske få kommaer i denne artikel. Se om du kan finde dem alle. 🙂