Brænd alle jeres cd’er ned og kopier

Et lille smart fif til alle institutionerne derude. Børn kan ikke holde en cd i hånden i to minutter uden at smøre den ind i leverpostej, tabe den på gulvet, glide i den og glemme den i sandkassen, så derforbør i sikre jer bedst muligt mod ekstra (dumme) udgifter.

Jeg skrev til Kulturministeriet
for at få klar besked om hvilke regler der gjaldt
for institutioner angående
Kopiering af cder .

Før i tiden købte hver institution nye cd’er ind, og man vidste at om få måneder kunne man gå ud og købe den samme cd igen, når den første var ridset til ukendelighed. Det vil sige at man potentielt købte den samme cd til både 150 kroner (fra ny) og 80 kroner senere. De 230 kroner gik altså til at købe det samme produkt to gange. Samtidig havde man færre cd’er i det hele taget, hvilket gjorde at slidet på enkelt-cd’er steg drastisk (og specielt, ved vi alle, på enkelte numre). Nu kan man altså begynde at samle sig et kæmpe arkiv af cd-titler da man ikke behøver miste nogen undervejs. Vi har nu pludselig en reol fuld af cd’er, hvor vi før knap nok kunne samle en æskefuld. Og med de penge der bliver sparet bliver der også råd til flere cd’er, så børnene nu har mere at vælge mellem, hvilket igen nedsætter slid på den enkelte cd.

Når man nu skal brænde sine cd’er så er det jo voldsomt dyrt også at købe brændbare medier i de danske butikker, men det er der altså en løsning på ved at købe stort ind i Tyskland. Nierle er et godt dansksproget alternativ til indkøb af cd-rommer, hvis i altså ikke afspiller med MP3 afspiller/Ipod. Med MP3 filer kan i jo pludselig naturligt have backups på computeren, og det åbner op for større muligheder af brug. Jeg anbefaler så vidt muligt at man bruger MP3, men brænding af cd’er er nogle gange nemmere da børn oftere ved hvordan de skal behandle en cd-afspiller end en Ipod.

Hvilket program kan jeg så rippe cd’er med?

Nero er altid et godt bud, og hvis du har købt en samlet pc på et tidspunkt så ligger det med rimelig stor sandsynlighed på din maskine allerede i en shareware version. Som shareware er det jo gratis at bruge, dog med nogle avancerede funktionaliteter slået fra. Du får med sikkert ikke brug for disse funktionaliteter, så det du kommer til at ærgre dig mest over, ved at det er shareware, er “nag’en” i starten. (En nag er en skærm, der påminder dig om eksempelvis at købe eller registrere et produkt, hver eneste gang du bruger det).

CDex har computerbladet Komputer for alle tidligere anbefalet, og det er da også freeware (gratis), så det kan også benyttes.

Nøgleord: .Bogmærk Permalink.

Om Christian

Navn: Christian Toft - Ejer og Konsulent. Har siden 1998 arbejdet indenfor den pædagogiske verden, dog først som uddannet pædagog i 2003. Arbejder PT på SFO ved Fuglsanggårdsskolen i Virum. Her er jeg IT-ansvarlig og co-administrator på Skoleporten www.fu-ltk.dk. Jeg er næsten færdig med en PD i medier og kommunikation på Campus Carlsberg. Denne forventes færdig efteråret 2019. Jeg er derudover kasserer i Coding Pirates Lyngby - og aktiv i Microsoft lokalafdelingen. Jeg var med til at skrive rapporten “IT i folkeskolen” som en del af det tværkommunale samarbejde mellem 32 kommuner i Danmark. Projektet omhandlede brugen af white boards i folkeskolen. Jeg har derudover i flere omgange været inde over Lyngby Taarbæk kommunes forskellige IT og digitaliserings strategier. Et meget fagligt spændende arbejde. I forbindelse med min interesse for pædagogik og IT, er jeg begyndt at arbejde som konsulent for andre institutioner, for at hjælpe dem til at formidle sig bedre. Har tidligere haft www.connect-webdesign.dk hvor jeg lavede billigt webdesign for enmandsvirksomheder og hobbyfolk. Har tidligere ejet og kørt www.curlysworldoffreeware.com hvor jeg sammen med andre ligesindede brugere fra hele kloden promoverer kvalitets freeware (gratis) spil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *