Web 2.0? Er vi ikke nået længere?

Mange vil nok mene at det der “web 2.0” er noget farligt nyt noget, men det sprøgsmål man måske burde stille er om det kan passe at vi kun er nået til web 2.0. Mange udviklinger undervejs har ført til det vi i dag kalder for web 2.0, og mange af dem har eksisteret i årevis. At hente sit indhold fra andre sider (i form af indlejringer) har været muligt lige siden PHP sproget blev opfundet – ja de klogeste hoveder kunne endda gøre det med HTML. Det er de 2 ledende kodesprog på internettet i dag, og de har været derude længe.
Indlejring blev dog først rigtig kendt da det blev muligt for menigmand, uden kodekendskab, at hente indformation fra en side og indlejre den på en anden – mest kendt under navnet embedding.

Web 2.0 er mest kendetegnet ved begreberne Cloud Computing og Saas, som jeg har skrevet om tidligere, men tænkningen i Web 2.0 består primært i brugen af informationer hentet andetsteds fra, og at hver person nu har muligheden for at udgive tanker og teorier. Web 1.0 bestod primært af firmaer, der via deres hjemmesider informerede om deres virke og produkter. I denne fase af internettet havde brugerne meget lidt indflydelse på indholdet af internettet, og det var til gengæld heller ikke så mange der havde adgang til internettet. I dag er man jo næsten oldnordisk hvis man ikke har en mobiltelefon eller en PDA på sig som kan gå på nettet.

Før i tiden var internettet udelukkende båret af information, mens det nu i næsten lige så høj grad er båret af funktion. Som brugere er dette en stor fornøjelse for os, da det giver os muligheder for at undgå indkøb af tjenester andre steder, og muligheden for at præge vores produkter selv.

Som pædagoger er der dog en hage ved det, og det er selvfølgelig børnenes adgang til computere og den mangfoldighed der venter dem derude, og hvad de dernæst kan gøre med denne. Et eksempel er når der fra tid til anden kan findes copyrightet materiale på Youtube, som børnene oftest ikke er lukket ude fra at bruge, da det jo er en ellers forholdsvis lødig side. Grundet web. 2.0 kan de med Twitter informere alle de andre børn om hvad de har fundet, og via facebook slå det op på deres profil (som deres forældre har skaffet dem adgang til) og til sidst lige dele det via elevintra på skolen, så har du et perfekt sagsanlæg der bare venter på at ske. Skolen har nu stillet en computer til rådighed for at kunne distribuere copyrightet materiale ud til alle de personer som ønsker at følge dette barn på Twitter, Facebook (eller måske bare er ven med en der kommentere på den opsatte video) og alle eleverne på skolen er klar over dette. Hvad kræver det af os? (Bare rolig jeg har en artikel i vente om elevers brug af computere i skolen, så jeg skal nok gå dybere i denne debat).

Vi vender lige tilbage til begrebet Web 2.0, for efter min mening passerede vi ind i web 2.0 for mange år siden, og vi nærmer os nu web 3.0, hvor internettet som sådan er båret af ganske få sider, der giver de andre sider mulighed for at videreformidle informationer på en smart måde. Hvem som helst kan få en blog nu (hmmm) men det er ikke bloggene der styrer internettet – det er stadig sider som Google, Facebook og Youtube. Disse sider tilbyder nemlig funktioner til de andre sider, hvilket gør ders popularitet enorm, da de ikke behøver reklamere, for du SKAL jo næsten være bruger af dem for at få det fulde ud af alle andre sider på internettet. Bare se på PÆD-it – når du har læst denne artikel så kan du jo vælge at klikke “synes godt om” og poste et link på facebook om denne artikel, som dernæst kan blive kommenteret derinde. Du kan også vælge at skrive om den på Twitter, med et link her til, hvilket igen giver muligheden for at siden diskuteres andre steder end her, og Twitter giver mulighed for at udbrede budskabet. Ofte vil du også finde en video herinde som beskriver et eller andet relevant for det emne jeg skriver om, og når du klikker på det bliver du sendt lige til Youtube, eller potentielt har jeg et slideshow fra Picasa som er udbudt via Google. Det er Web 2.0 i dets fulde brug, men det betyder også at måden vi anskuer internettet på er ved at ændre sig gevaldigt. Hvis man ser på Flock-browseren så kan man også se at måden vi vælger at anskue måden vi ser internettet på er ved at ændre sig til en yderst afrundet og hel oplevelse og altså ikke som glimt af forskellige sider.

Hvilke muligheder giver det os? Ja uendelige ligger lige for at sige, men hvis i følger med herinde så lover jeg at blive ved med at komme med Web 2.0 tanker – lige indtil vi snakker web 3.0. 🙂

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Om Christian

Navn: Christian Toft - Ejer og Konsulent. Har siden 1998 arbejdet indenfor den pædagogiske verden, dog først som uddannet pædagog i 2003. Arbejder PT på SFO ved Fuglsanggårdsskolen i Virum. Her er jeg IT-ansvarlig og co-administrator på Skoleporten www.fu-ltk.dk. Jeg er næsten færdig med en PD i medier og kommunikation på Campus Carlsberg. Denne forventes færdig efteråret 2019. Jeg er derudover kasserer i Coding Pirates Lyngby - og aktiv i Microsoft lokalafdelingen. Jeg var med til at skrive rapporten “IT i folkeskolen” som en del af det tværkommunale samarbejde mellem 32 kommuner i Danmark. Projektet omhandlede brugen af white boards i folkeskolen. Jeg har derudover i flere omgange været inde over Lyngby Taarbæk kommunes forskellige IT og digitaliserings strategier. Et meget fagligt spændende arbejde. I forbindelse med min interesse for pædagogik og IT, er jeg begyndt at arbejde som konsulent for andre institutioner, for at hjælpe dem til at formidle sig bedre. Har tidligere haft www.connect-webdesign.dk hvor jeg lavede billigt webdesign for enmandsvirksomheder og hobbyfolk. Har tidligere ejet og kørt www.curlysworldoffreeware.com hvor jeg sammen med andre ligesindede brugere fra hele kloden promoverer kvalitets freeware (gratis) spil. Er nu tilknyttet Youtubekanalen Skæv Strøm, sammen med Martin Exner og Nick Holmberg. Vi kører også podcasten Skæv Strøm Snak.

Lukket for kommentarer.