Når man skal i Tivoli eller på Bakken eller lignende er der ofte en mulighed for at gå ind og få taget et fjollet billede af sig selv med en anden krop eller i en baggrund som er helt skør. Det giver ofte nogle sjove resultater (for dem som får dem taget). Nu er muligheden der for at tage det til det næste trin hvor det ikke bare bliver mildt morsomt, men rent faktisk brugbart og kreativt.
På Loonapix kan du lave alt fra fødselsdagsinvitationer, til plakater, eller bare enormt seje billeder med dig i centrum. Hjemmesiden er MEGET nem at gå til og du kan hurtigt sætte børnene igang med at lave deres egen fødselsdagsinvitationer eller plakater, eller måske skal de lave et ophæng der reklamerer for noget – måske har de trænet til MGP og vil gerne invitere de andre børn til at se deres show. Det kan gøres her.

Billedet af den syngende pige har jeg indsat, da jeg ikke havde nogle rigtige billeder af børn der synger.
Med lidt tekstredigering og lidt mere kreativitet kan man hurtigt lave en plakat ud af det, og lokke benovede mindre børn, eller drenge med hemmelige følelser ind og se på at man danser rundt og er MGP-stjerne. Jeg vil vise det endelige resultat forneden i artiklen.
Jeg afprøvede det selv med mit eget billede (ikke til en MGP-koncert) og tænkte at jeg ville lave et drengerøvsbillede – så med rammen der hedder “REAL MAN” var der gjort klar. Jeg synes selv at resultatet er blevet meget fedt – med det billede jeg lige havde liggende af mig selv. Med lidt mere redigering var det blevet perfekt.
Som lovet er her plakaten som et 2. klasse barn kunne have lavet nemt, og et 1. klasse barn med lidt hjælp. Plakaten er lavet i Open Office Writer med tekstindsættelse, tekstfarve og punktstørrelse. Intet andet skulle der altså til. Det er da let! Tænk på hvad de voksne så ikke kan lave med lidt omhu.
You must be logged in to post a comment.