Iportalen – Big Brother is watching you!

1984 - The movieGeorge Orwell skrev i 1948 bogen 1984 om totalitære samfunds overvågning af de civile. Siden da er udtrykket “Big Brother is watching you” (Storebror overvåger dig) blevet brugt og misbrugt om statens, forældres eller menigmands muligheder, for at se hvad andre laver (eller ikke laver). Debatten raser også fra tid til anden, om hvor meget kontrol forældre rent faktisk skal have over deres børns gøren og laden. Den debat sætter vi til side i et øjeblik og så vil jeg fortælle en meget mere positiv historie om mulighederne ved overvågning.

Nogle folk fra Iportalen var for nogle år siden forbi min institution for at høre om vi var interesserede i at bruge deres nye platform til at hjælpe os med vores forældresamarbejde, og holde styr på vores hverdag. Vi bød på en kop kaffe og snakkede med Henrik Johannesen som er pædagog på Hareskov Fritidshjem og opfinderen bag det her system, og en af de mere teknisk ansvarlige fra firmaet 2plus3, som står for kodningen af det.

De præsenterede et system, som jeg siden har drømt om at bruge, men desværre ikke har kunne. Iportalen er et afkrydsningssystem, som kan så meget mere. Hvor mange af os står og krydser børn ind på papirsedler, skriver dem ind i bøger, eller i de smarte tilfælde krydser dem ind på laminerede klasselister, der kan vaskes rene med sprit, så gør Iportalen det elektronisk. Det betyder, at alt fremmøde data faktisk ligger lige ved hånden, da det bliver puttet i databaser med det samme i stedet for besværlig protokolførsel på papir senere hen. Du kan samtidig sørge for at forældrene har et system, som gør at de med minutters varsel kan gå ind og ændre deres barns tilladelser, eksempelvis fra at de ikke må gå med på stranden til at de godt må – en problemstilling mange af os nok kender fra sommerferien. Forældrene kan opdatere deres telefonnumre og adresser elektronisk, så du kan se dem med det samme, der hvor du står, som også afhjælper mange irritationsmomenter, når eksempelvis lille Frederik er syg og ligger og kaster op ud over sofaen, men man ikke kan få fat i Frederiks mor, for hun har fået nyt arbejde siden sidst i førte kartotekskort og hendes mobil er på lydløs… nu har du pludselig en meget større chance for at have det nye arbejdsnummer…
Den irriterende klingende telefon, de mange sedler med aftaler, børn der går til aktiviteter og måske eller måske ikke kommer tilbage… alt sammen noget der kan holdes styr på med Iportalen.

Det er samtidig noget børnene kan være med til at styre. Med touchscreen skærm sat op, kan børnene selv melde deres ankomst, afgang og tilbagekomst. Det giver en god følelse af ansvar hos børnene, og for at afhjælpe stakkels neurotiske forældre, kan de også modtage en sms, når lille Pia er gået fra SFO. De kan også modtage den, hvis de vil vide, hvornår/om hun er gået til badminton, og når hun er kommet tilbage igen. De kan også gå ind og se hvis deres barn er gået med en anden hjem, og så meget meget mere…

Det eneste problem for Iportalen ifølge mig, er deres mangel på samspil med Skoleporten. For netop funktionerne (som for SFO’s vedkommende ikke er i nærheden af at være så funktionelle som Iportalens) minder så meget om dem i Skoleporten, at mange skoler nok bakker ud af en potentiel aftale med Iportalens bagmænd, med begrundelsen at de allerede har et system. Det gjorde min skole. Desværre!
Jeg fik dog at vide for nylig, at skoleporten har forøget deres samarbejde med Iportalen, for at deres databaser skal kunne spille bedre sammen. Den dag de to ting spiller sammen, der køber jeg det personligt til min institution.

Jeg har siden det besøg for nogle år siden, gået og tænkt over hvordan man kan få forbedret Iportalen endnu mere. Og da en af mine kæpheste er indarbejdelsen af whiteboards/smartboards i SFO’en, så ligger videreudviklingen lige til for mig. Udviklingen skal pege imod den bærbare, som står ved den enkelte ind/udkrydsningsansvarlige. Den bærbare skal være tilsluttet boardet, som viser med ikoner hvilke børn, der skal gå til aktivitet og hvornår. Tidspunktet kunne vises med et flowsystem, hvor tidspunktet NU vises som en bred linje, som børnenes ikoner bevæger sig op imod. På den måde kan børnene nemt fornemme, om det er snart, eller om der er lang tid, til de skal gå. Så kan de også se, hvornår de skal rydde det op, de sidder med. Denne implementering ville gøre det nemt for børn, såvel som pædagoger, at overskue dagen. Samtidig kan du jo vise billeder fra SFO’ens aktiviteter på tavlen og evt beskrivelser af kommende aktiviteter, og hvor de foregår. Med denne mulighed kan forældrene også gå ind og tilmelde sig forældremøder meget nemmere, hvis der er mulighed for at gå online ved tavlen. Så kommer man vist ikke meget tættere på at få 100% tilbagemelding.

Og så åbner vi for debatten om overvågning igen for dem med et behov for en mere “Orwellsk” tilgang til livet.

Jeopardylabs – hvad er et sjovt spil med børnene?

Jeopardy med Søren KasterDe fleste af os husker nok Søren Kaster (3. fra venstre mod højre) i rollen som manden der har svarene hvor vi skal stille spørgsmålene. Jeopardy var en landeplage såvel på TV-skærmen og også senere som brætspil.

Det sjove ved netop Jeopardy var jo at man skulle stille spørgsmålet på lettere underlige svar. “Disse 3 små ænder er nevøer til denne uheldige and” – kunne være et svar og så var spørgsmålet jo: “Hvem er Anders And?”. Måden at vende det hele om på var så simpel og dog så fængende. Det er det stadig den dag i dag.

Nu kan du med hjælp af en fattig studerendes hjemmeside www.Jeopardylabs.com prøve at opsætte dine egne kategorier, hvor flere hold kan dyste mod hinanden og du kan endda føre points derinde. Det eneste du skal supplere med er: En projektor tilsluttet en computer (hvis ikke I selv ligger inde med sådan en så har skolebiblioteket garanteret en), og lige så mange former for lyde som der er hold. Pointen er at trykke sig ind først og dernæst spørge rigtigt, så får dit hold points, men ak og ve hvis du svarer forkert thi der findes også minuspoints. Det eneste dette kræver af dig er at du bruger den tid det tager at oprette 5 kategorier med 5 spørgsmål i hver. Dette kan klares nemt ved at kigge i jeres udgave af trivial pursuit junior udgaven eller hvilke spil i ligger inde med af denne slags. Det kan også være uddrag fra jeres månedsblad så i får sikret jer at børnene ved hvad der skal foregå på SFO eller i klubben i den kommende tid. “Hanne laver dette i syværk for tiden” – “stof-elge?”, “Dette er navnet på den nye praktikant” – “Stof- Helge” hvad ved jeg – fantasien sætter grænserne. Hvis du vil prøve det af kan du bruge denne template som jeg selv har lavet som dog ligger meget op til at man kender SFO’en hvor jeg arbejder. http://www.jeopardylabs.com/play/sfo. Det er muligt at lave mange forskellige templates ganske gratis, men hvis man vil sørge for at de er private så skal man smide den nette sum af …hvad du ønsker at donere til ham – 5$ er vistnok standarden til alle jer der overvejede om 25-øren mon stadig findes online… For de penge får du din egen oversigst side over hvilke templates du har lavet, og muligheden for at de ikke kan ses af andre. Du kan også slette dem hvis du ikke ønsker de skal være tilgængelige mere. Jeg føler en vis trang til at informere om at selvom siden er på engelsk kan man sagtens lave danske templates.

Hvis i lægger nogle ud offentligt ville jeg være glad hvis i gad skrive en kommentar herinde om at I har gjort det. På den måde kan vi alle få glæde af dem. Advar dog lige hvis der er noget meget indforstået indhold i dem.

Og så lige en sidste lille kommentar. Spillet kan også bruges til underholdning til julefrokosten for voksne mennesker. Vi ved jo alle at sandheden skal høres fra børn og fulde mennesker. God fornøjelse.

Pædagog 2.0?

Jeg brugte i sidste indlæg udtrykket Pædagog 2.0. Du undrer dig nok over hvad det dækker over, da det er ganske selvopfundet. Det dukkede op i min bevidsthed efter at have deltaget i en session på skoleintratræf 2009 med Uffe Sørensen fra LÆR-it angående Web 2.0 og didaktik 2.0.
Web 2.0 handler meget om at lade arbejdet være lavet og kvalificeret på forhånd af andre, istedet for selv at genopfinde den nye tallerken, og lade informationer flyde frit i “computerskyen” (cloud computing). Web 2.0 er nytænkning hvor man ser bort fra hvilke resourcer man selv sidder inde med og istedet kigger ud og ser hvilke ressourcer man kan supplere med fra andre steder.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at Uffe’s indlæg var meget målrettet decideret undervisning og i mindre grad den frihed der gælder den pædagogiske fritidsinstitution. Det krævede dog ikke meget at omtænke meget af det som Uffe så entusiastisk fortæller om, til handling i den pædagogiske verden. Det eneste det kræver er en “pædagog 2.0” – en pædagog, som er online i sit arbejde og bruger den mulighed for informationssøgning og diversitet, der findes på nettet til at udføre sit arbejde på en meget mere kvalificeret facon. En facon som opretholder glæden og entusiasmen ved jobbet, og som lader dig tænke nyt og udvikle dig selv hele tiden. Måske en dag står vi overfor en pædagog 2.01 eller sågar en pædagog 3.0. Men den form for tænkning lader vi fremtiden om. 🙂

Pædagogen, som forstår at gribe denne form for tænkning uden for egen kasse, vil gøre sig selv og sin institution en kæmpe tjeneste. Omtænkningen er ikke svær, og brugen af internettets ressourcer er essentielt. Hvis du skal lave et projekt som pædagog 1.0 omhandlende bagning (for at tage noget simpelt som alle kan forholde sig til) så finder du generelt den gamle bagebog med de gode gamle opskrifter og kaster dig ud i det, og hvis du strammer dig lidt an, har du måske endda spurgt andre om hvad deres erfaringer er. Er du nogensinde gået på nettet for at spørge efter information? Er du nogensinde gået på Skolekom for at finde den form for information? Sikkert ikke!
Hvis du havde gjort det kunne du med stor succes have fundet masser af sider med gode opskrifter (både økologiske, sukkerfrie, glutenfrie, underholdende, farverige og nytænkende) det havde måske været sjovere for dig selv at prøve noget nyt, og børnene havde helt sikkert fået en større oplevelse.

Den information eller internetsider du havde fundet frem til kunne du have gemt enten som favoritter lokalt på din egen computer, måske kopierede du teksten til et word-dokument i mangfoldigheden af andre glemte mapper på din computer, eller du kunne sågar have printet det ud og sat det i en sort mappe med en lille label hvorpå der stod “Bageopskrifter 2010”. Så havde du virkelig vidensdelt! Alle dine kolleger kunne nu gå op og finde opskrifterne lige der når de næste gang skulle prøve et bageprojekt af.

En pædagog 2.0 vidensdeler endnu bredere. Du havde i dette tilfælde gjort dig nogle erfaringer som du havde delt på SFOens/børnehavens/den pædagogiske institutions hjemmeside sammen med nogle billeder af resultatet og projektet. Selve informationerne du fandt -både dem du brugte og dem du ikke brugte – den gemmer du da som et weblist.me topic: eksempel . Her er der en liste over nogle spændende opskrifter. Du kan nu dele dem med alle mulige andre pædagoger, som dermed får kvalificeret deres arbejde endnu bedre og evt får en fornyet glæde ved at bage med børnene.

En pædagog 2.0 er altså hverken en robot eller en følelseskold person, som bare tjener sin fremmødegodtgørelse og går igen. En pædagog 2.0 er egentlig bare en pædagog 1.0 med indbygget internet og opgraderet arbejdsglæde!