Ecofont – skriv miljøvenligt

Nu er det ikke længere nok bare at skrive venlige breve – nu kan de også være miljøvenlige.

Ecofont giver dig muligheden for at spare på blækket (helt op til 25%) når du udgiver hundredvis af skrivelser. Ecofont har den smarte funktion, at den laver små huller i din tekst, som derved sparer blæk ved udprintning. Som vist på billedet ved siden af, så betyder det at din tekst bliver gennemhullet, hvilket vil fremtræde ved stor skrift, men ved almindelig skrift ved punktstørrelse 12-14 kan det ikke ses, med mindre man kigger efter det – og hvem vil egentlig ikke gerne opdages i at bruge en miljørigtig font.

Download af den gratis font Ecofont-vera-sans er ligetil, men læg mærke til at du kan købe et program på siden, som giver dig muligheden, for at lave enhver font du ønsker til en Ecofont. Det er jo dejligt, hvis man eksempelvis ofte bruger Arial, Verdana eller en helt tredje til sit nyhedsbrev, eller sit månedsblad, eller skrivelser til personale eller forældre eller elever eller… Som I nok kan se, får man hurtigt udsendt 1000 siders skrift til diverse mennesker, som omgiver institutionen. 1000 sider udskrevet med en Ecofont giver dig op til 250 siders besparelse på blæk, som er en tung belastning på både pung og natur. 

Installationen er også ligetil og forklares på en af producentens sider på engelsk, men det er så simpelt, så jeg lige vil forklare det herinde for Windows XP (som jeg selv bruger – jeg vil dog gerne lave beskrivelse for yderligere styresystemer, hvis der er behov).
Det første du skal gøre, er at finde mappen: win/fonts (kan gøres ved at gå ind i din C: mappe og trykke “W” – så finder den Windows mappen. I Windows mappen trykker du så “F” og så finder den Fonts mappen. Derinde går du op i menupunktet Filer/files og trykker “install new font/installer ny font”. Derefter bliver du bedt om, at udpege hvilken mappe du lagde filen i, og dernæst udpege den font du vil installere. Når du har gjort det, trykker du OK, og så er fonten klar til brug i Microsoft Word, Open Office Writer eller hvor du nu engang har mulighed for at vælge font, når du skriver..

Det gælder bare om at komme i gang og kontakte de andre på din arbejdsplads, der udskriver mange eksemplarer af tekstsider. Det gælder også med trykkeriet, såfremt i får trykt jeres udgivelser, at de kopierer det i sender til dem, så de sparer samtidig på blækket, og det er derfor ikke kun når i printer breve, det gælder.

Vi minder dog lige om, at det er lige meget at benytte fonten på hjemmesider, med mindre man ved, at nogle af de besøgende rent faktisk printer siderne. 🙂

Valg af browser til institutionen

For nyligt blev 30 europæiske  landes Internet Explorer-brugere spurgt via et pop-up-vindue om hvilken browser de ønskede at bruge som standard. Dette er et tiltag Microsoft lavede fordi de blev pålagt det af den europæiske kommision. Pop-up vinduet så mange som en unødvendig irritation, som fleste lynhurtigt klikke igennem og besluttede at de ville fortsætte med at bruge Internet Explorer (IE). Nogle satte sig dog ned og satte sig ind i hvilke valgmuligheder der var.

Der var flere browsere som mange nok kendte i forvejen – IE, Firefox, Chrome, Safari og Opera. Dette er de mest kendte og brugte. IE, Maxthon, Avant browser, Slimbrowser og Greenbrowser er alle baseret på Trident systemet som Microsoft har bygget. Firefox, K-Meleon og Flock er alle baseret på Gecko layout systemet fremstillet af Mozilla. Sleipnir bruger en kombination af begge systemer.

IE er en browser som de fleste har brugt på et tidspunkt, og som de fleste nok vil fortsætte med at bruge. IE har udviklet sig meget i sin sidste opdatering fra IE7 til IE8. IE8 er mere sikker, hurtig, tilpasselig, og spamfri. Den er dog ikke den bedste til nogen af tingene, og vi må desværre nok konkludere at de fleste trusler, i form af virus og scams, bliver udviklet til det som de fleste bruger, og det vil sige Windows og Internet Explorer. Hvis i er villige til at skifte til noget andet, så synes jeg i skal gøre det.

Mange IT-nørder sværger til Firefox med parolen om at det er sikrere og mere brugervenligt end IE. Det er da også rigtigt på mange punkter. IE giver dig ikke lige så mange valgmuligheder og muligheder for at tilpasse din browser som Firefox gør. Men på en institution er det nok vigtigt at man ikke giver for mange valgmuligheder, da browseren hurtigt vil blive oversvømmet af forskellige funktioner, da de mange forskellige brugere i personalegruppen vil tilpasse til deres eget behov. Så med mindre i har en meget stram politik om hvem der må gøre hvad, så vil jeg faktisk fraråde Firefox. (Hvilket kom bag på mig selv, da jeg altid har set Firefox som noget af det mest ultimative indenfor browsere.) Firefox har desværre også en tendens til at æde alt styrken i din PC, hvis du kører mange ting på en gang.

Chrome, er Googles svar på en browser. Google har jo i de seneste år satset på at være de bedste inden for alting der omhandler computere, og de gør det også ganske godt. Interfacet minder om det kendte fra IE, og det vil nok gøre de fleste trygge at sidde foran. Browseren er også lynhurtig, og netop på grund af denne hastighed bliver den valgt af flere og flere – og så ved vi alle at Google står for stabilitet og kvalitet. Chrome ville være et godt valg til en institution hvor mange mennesker med forskellige tilgange til computere skal sidde og arbejde.

Safari, er Macs udgave af en webbrowser. Den har i årevis været førstevalget på Mac-platforme, men har i de sidste par år vundet mere indpas på PC’en. Dette skyldes nok at det er et Mac-produkt ligesom Ipod, Iphone og Ipad. Det er nemlig samme koncept som altid med Mac -stilrent, hurtigt, funktionelt og fuldkommen færdigt i den forstand at der er intet som du kan ændre på, så du får det som Apple vil have du skal have det. Det giver selvfølgelig en stor stabilitet, men samtidig også en stor mangel på personligt præg.

Opera, er en browser bygget til hastighed, og simplicitiet. Det er blandt andet denne browser som er bygget ind i Wii og i mange mobiltelefoner. Den er stilet, inn0ovativ, og lige til, men ikke den bedste til nogen af de ting den gør. Opera har været med til at skabe mange af de nyskabelser som man ser hos flere af de andre systemer, men har altid haltet efter i popularitet. Det er ærgerligt da de faktisk er ganske innovative og med fremme hvr det gælder. Operas helt store funktion som gør de skiller sig ud er muligheden for at surfe på en meget minimalistisk måde, hvor alt unødvendigt bliver siet fra på en side. Det er derfor den passer perfekt til Wii’en og mobiltelefoner, hvor hastighederne ikke altid er i top. Hvis jeres institution (mod al forventning) sidder inde med en dårlig forbindelse, så kan denne browser være et godt bud.

Men inden man bare går hen og vælger de sikre, så kan det jo være at nogle af de andre passede bedre til ens personlighed. Maxthon, K-Meleon, Flashpeak slimbrowser, Avantbrowser, Sleipnir, Flock, Greenbrowser? Der er flere som mange af os ikke har hørt om, og flere selskaber som vi har hørt om som prøver at blande sig.
K-Meleon er for eksempel Mozillas svar på en browser. Mozilla kender vi fra Filezilla – som er et super FTP-program, Gozilla – en super download manager, og selvfølgelig Firefox som jo er en af de andre valgmuligheder. Forskellen på K-Meleon og flere af de andre er blandt andet at K-Meleon er Open Source, hvilket vil sige at det står enhver frit for at tilpasse kildekoden i dette program så det passer til dem selv. Dette vil tiltale mange af de hardcore it-folk som sidder derude med evnerne. Firefox er dog også Open-source.

Avant er også et kendt firma herhjemme med deres virusbeskyttelse, og det er da også en af de ting de selv trækker frem i lyset at de er bedste til. De er gode til at filtrere spam osv fra i din rbrowsingoplevelse henover nettet. De er dog, ligesom et par stykker andre, ikke en rigtig browser, men derimod et plugin (tilføjelsesprogram) til IE. Det er altså en lille smule snyd, og ikke en rigtig ny oplevelse.

Greenbrowser er efter eget udsagn en mere miljøvenlig browser. Men når man går ind på deres hjemmeside så lider den gevalidt af, at der ikke er nok folk bag programmets udvikling. Der findes udelukkende en engelsk og en kinesisk udgave, og hele side-setuppet virker en kende useriøst. Det er ærgerligt, for de har et koncept som mange vil finde yderst interessant.

Flashpeak slimbrowser er en af de store konkurrenter som mange dog ikke har hørt om. Mange har valgt at bruge denne browser da den har gode evner til at udfylde formularer og stoppe reklamepop-ups. Dens interface er dog ikke lige så stilrent som mange af de andre browseres, og det kan virke forvirrende og irriterende på mange. Personligt bryder jeg mig ikke om opsætningen, og rodet i menulinjen er en af mine store problemer med IE, og det slipper jeg altså ikke for her.

Sleipnir giver dig muligheder for at tilpasse udseendet på din browser – dog kun for folk med et vist kendskab til dette. Allerede der begynder det at gibbe lidt i mig, for flere af de andre browsere tilbyder disse muligheder til hvem som helst – ingen højere uddannelse inden for IT påkrævet. Så hvor det stolte nordiske ase-navn tiltrækker mig, så må jeg se i øjnene at det ikke bliver 8-benede heste der kommer til at pynte mit skrivebord. Og i det hele taget kunne man undre sig over at Fenrir (udvikleren – hentyder nok til Fenrisulven) har valgt en ulv som logo, mens deres logo for Sleipnir er en kompasrose…?

Flock (Link fjernet da Flock er lukket ned) er web 2.0 lige ud af landevejen. Flock er baseret på at kunne køre facebook, twitter, flickr osv. ude i siden af browseren, så du hele tiden er med overalt hvor der sker noget. Du skal ikke længere til at logge ind alle mulige steder på skift for at følge med. Du tilpasser bare din broser og så spiller det. Det ser drøngodt ud og passer drøn-DÅRLIGT til institutionsverdenen. Det her er et godt valg til de unge som bruger meget tid på førnævnte, men et meget dårligt valg, når brugerne rangerer fra dig der kan det hele på en PC, og så Hanne, som stadig er bange for at hun kan komme til at ødelægge internettet ved at trykke på en forkert knap. OPDATERING: Flock er nu blevet afsluttet og kan altså nu ikke anbefales til nogen som helst. 🙂

Maxthon er det sidste bud på en ny browser som jeg vil gennemgå her.  Det er af mange betegnet som det næste system til at blande sig i kampen. Maxthon har mange styrker som sikkerhed og muligheden for at tilpasse til dine personlige præferencer. Men i denne omgang nåede de ikke ind i toppen som ellers kunne have givet dem et ordentligt skub på vejen til at blive store.

Når alt dette er blevet sagt og skrevet, så er valget hele tiden præget af at der er med stor sansynlighed flere end dig selv som skal bruge browseren, og derfor skal du have en ting med i dine overvejelser: Vi er alle vanemennesker, og jo mere nyt du præsenterer jo mere vil du skræmme nogle af dine kolleger fra at bruge det, så det kan være en god ide at tænke i små skridt.

Med det sagt er der kun et spørgsmål tilbage – Hvad valgte i?

Cloud computing – med hovedet i sky???

Cloud computing er endnu et begreb, som er dukket op i de senere år, når man taler om Web 2.0. Det hører meget sammen med udtrykket og udtrykket SAAS – software as a service.

Cloud computing er i al sin simpelhed et udtryk for at lægge sit behov og forbrug ud til en udbyder online. Det vil sige at du køber en service, som ellers vil belaste din egen server/ressource/personalegruppe og denne service tager så arbejdstrykket af dine skuldre. Det sammenlignes ofte med elektricitet når det skal forklares, og det er fordi elektricitet altid ligger klar til brug ude os dig. Det er fordi der er en konstant mængde el i cirkulation, som alle så at sige tapper ind på. Så når du ikke bruger el-nettet, så gør din nabo sikkert, og når din nabo pludselig skal holde fest med stereoanlæg, filmfremviser, diskolys, flere frysere og køleskabe og andet der trækker strøm, ja så behøver han ikke informere el-selskabet om, at han skal bruge mere for en aften, for elektriciteten ligger klar.
På samme måde ligger ressourcen, der tilbydes, altid klar. Det kan være en server, som dækker din hjemmesidetrafik både i myldretiden og i den stille weekend. Fordelen er, at du slipper for at gå ud og købe en stor server selv, og passe den, og opjustere den når der pludselig er stort tryk på din server pga mange besøg.

Skoleporten er faktisk et cloud computing system, hvor diverse skoleporte i hele landet er lagt ud på servere, som passes centralt af en virksomhed (UNI-C forestiller jeg mig har dem stående – eller har dem stående hos en udbyder). Det gør det muligt at fordele den belastende trafik på diverse servere, i stedet for at hver enkelt skole skulle tilpasse deres forbrug til, når der er mest tryk på. Problemet med lige præcis denne form for cloud computing, hvor man har samlet mange udgaver af det samme produkt et sted, er selvfølgelig at der med stor sandsynlighed vil være tryk på skolernes hjemmesider på de samme tidspunkter lokalt, regionalt og nationalt. Når det nye skoleår starter, vil der med stor sandsynlighed komme et pres på alle skolers hjemmesider, som der dermed fra “sky-passernes” side skal justeres efter.

Cloud computing løser en masse tekniske og økonomiske driftsmæssige problemstillinger, men skaber desværre også nogle problemstillinger. Sikkerheden er en af de største problemstillinger, der bliver nævnt når man læser om Cloud computing (artiklen er på engelsk).
En anden ting, som nævnes ofte, er problematikken at alt ens data nu opbevares hos en udbyder i deres formatter, og dermed er man fastlåst hos denne udbyder. Hvis du vil skifte udbyder, er det nemlig ikke sikkert, at din data er kompatibel med den nye udbyders systemer, og det derfor enten skal indtastes igen, omtænkes, eller betales i dyre domme, for at det bliver kompatibelt.
Men det er sikkert, at Cloud computing er kommet for at blive og det er et godt koncept med sine begrænsninger dog.

Kilde til forståelsevideo på 7 minutter

SAAS – Software as a service

Måske har i hørt udtrykket SAAS – Software As A Service – software som en service. Hvis I har er det med stor sandsynlighed i forbindelse med snak om Web 2.0. Software som en service er et begreb der har vundet indpas mere og mere i de seneste år. Udtrykket dækker over hjemmesider der tilbyder dig en service mod oprettelse af en bruger, og oftest også mod betaling. Det kan være et tilbud om en support-løsning eller et tilbud om et oprettelse af noget statistik, et indkøbsmodul eller lignende.

Fordelen ved denne form for service er blandt andet, at du ikke er bundet op af at have din computer med overalt, da de programmer du skal bruge er med online, og dermed frit tilgængelige med dine brugeroplysninger hvor du end ønsker at benytte dig af det.
Man snakker om at SAAS er det endegyldige skridt imod behovet for desktops (stationære computere), da folk nu kun behøver en computer, som kan gå på nettet, og altså ikke har behov for at kunne køre store tunge programpakker, da de alle kan findes på nettet. Derfor snakker man mere og mere om netbooks, som er bærbare der stort set kun er bygget til at kunne gå på nettet.
SAAS-programmerne er dermed en smart løsning til netbooks, som igen er en billig løsning for studerende og lignende fattige folkefærd (var der nogen der sagde pædagoger). Noget endnu mere smart er at det pludselig bliver ligegyldigt om du bruger windows, Mac eller Linux til at køre din computer, da det hele bliver baseret på nettets muligheder og ikke dit styresystems begrænsninger.

Microsoft har taget kritikken af deres Officepakke til sig. Kritikken har været baseret på at Microsoft skabte et falsk monopol ved at lave så mange formater som kun var til at åbne med Office-programmerne – og samtidig lancerede mange windows installationer med Office programmer og dermed udelukkede andre – ifølge kritikerne.
Denne kritik kan man tage til sig eller ej, men man må sige at Microsoft er fulgt med tiden da de nu udbyder Officepakken som SAAS-løsninger, både i en skrabet gratis udgave og i en lidt dyrere, men fuldt udstyret udgave. Microsoft Web Apps er et godt bud på en SAAS pakke som kan løse nogle af de mest alment brugte programpakker overhovedet.

De er dog ikke de første med ideen til at lægge kontorpakker ud på nettet. Det er efterhånden noget tid siden at Google lancerede Google Docs som er yderst anerkendt for dens store stabilitet og fleksibilitet. Pludselig kan man arbejde flere personer på det samme dokument på samme tid uden at det får nogen indflydelse på hinandens arbejde. Det er da smart! (Og web 2.0 så det batter). Jeg vil skrive mere om Google Docs i en senere artikel.

SAAS er dog ikke kun dokumentbehandling og regneark som tilbud, men også meget andet. Min kilde har brugt Salesforce.com som eksempel, så det er nemt at jeg også bruger dem. Her er en hjemmeside som tilbyder at køre forskellige services for en kunde, så de slipper fo at tænke i administration af dette og opsætning, afprøvning og fejlfinding af selvsamme. Det er smart og det er meget brugervenligt for dem som lige starter op med egen virksomhed eller for den lille virksomhed, som ikke har råd til at ansætte en person specifikt til at sætte en  afdeling op, eller en ressourcemanager, eller en statistikhaj, eller…

Debatten peger efterhånden mere og mere imod at programmer som leveres i en pakke med en cd-rom eller DVD-rom er ved at blive uddateret på grund af deres ufleksibilitet og immobilitet. Det er dog noget som forskellige producenter af forskellige varer prøver at gøre noget ved. Den  nyere U3 standard inden for USB-memory-sticks (“USB-nøgler”, “Flashdrives”, “Memory-sticks”, …kært barn mange navne) er at de skal kunne køre programmer fra selve sticken, og altså ikke bare transportere filer fra computer A til Computer B. Det er drønsmart , når man tænker på at størrelsen de efterhånden har nået i lagerkapacitet er passeret 4 gb i hvermandseje for længst. Inden for et år burde sådan en stick faktisk kunne rumme Windows XP med (ca. 20 GB i brug) Så er spørgsmålet bare om Windows til den tid kan køres fra sticken eller ej. (og om den type stick overhovedet bruges mere, når nu SAAS-funktioner er blevet så fremtrædende). 

Alt dette kan være værd at tænke i når i hvert fald SFO-pædagogerne mere og mere ender ved en computer der er fastlåst i hvilke programmer der må bruges, enten grundet at computeren i virkeligheden er en “sattelit” som bare kan køre de programmer der er installeret på hovedserveren, eller også fordi kommunen har nogle lokalaftaler om at bruge nogle specifikke programmer, som så til gengæld spiller bedre sammen med Skoleporten eller lignende.
Altså kan du fremover gemme dine data på en USB-nøgle eller bruge en SAAS baseret hjemmeside til de behov du har. Her er endnu en mulighed for at være pædagog 2.0, som tænker i muligheder og ikke begrænsninger. Velkommen til den højteknologiske tidsalder.
(Ps. SAAS er ikke et nyt begreb. 🙂 )

Kilde til forståelse

Wii remote som Smartboard

En fantastisk måde at bruge den Wii du måske har investeret i i institutionen til Interaktiv whiteboard/Smartboard.

Tag lige og kig nærmere på det – det skal da afprøves.

Jeg så det her: Skoleblog: Wii smartboard#links

Embedding – stjæl med arme og ben

Du har måske hørt om embedding, ellers har du garanteret set noget der var embeddet.

Embedding betyder indlejring. Indlejring er indsættelsen af et objekt i et andet. Når vi snakker IT, handler det oftest om at indhente og indsætte kode fra et andet websted på dit eget websted. Mange mener at muligheden for at indlejre data fra andre sider, er det som startede, det man idag kalder for Web 2.0. Det kan man være enig i eller ej.

Indlejring er meget brugt af nogle specifikke sider, da det giver dem mulighed for at reklamere for deres egne sider ved at lade brugerne hente data og sætte det på deres side. Tricket er oftest, at i bytte for at måtte indlejre data, så skal siden du fik dataen fra, ofte have et lille logo med i indlejringen (eksempel: Youtube)

eller også linker den indlejrede data til deres hjemmeside (eksempel: Picasa, som dog linker til ens brugerside)

A good long walk – Nærum shots

Denne måde at reklamere på er egentlig ganske funktionel, for brugerne som henter data, får noget ud af at hente dataen, mens webstedet, som tilbyder data, altså får reklame, og bliver mere udbredt, uden at det egentlig koster dem noget særligt. Jeg vil dog gerne indskyde her, at mange sider også tilbyder dig at indlejre data fra deres sider, ene og alene fordi de er flinke og kan se det positive i frit flow af informationer.

Embedding tilbydes ofte i form af en knap eller noget kode, som siden henviser til i nærheden af den data du vil bruge. Det er selvfølgelig langt fra alle sider der tilbyder det.

Kodestumpen du indhenter, skal du jo have et sted at indlejre – f.eks en hjemmeside, en mail eller lignende. Det behøver ikke, at være din egen hjemmebyggede hjemmeside du lægger noget op på. Mange tjenester, der tilbyder en en mulighed for at bygge sin egen side (eksempelvis WordPress som denne blog er bygget med), tilbyder også en muligheden for at komme til at se koden bag siden. Dette er ofte nødvendigt for at kunne indlejre koden. Nogle tilbyder dog muligheden for at indlejre objekter specifikke steder på siden. Eksempelvis kan du i Blogger (et andet blog-program) indlejre kode i sidebaren (menuen) og derved få din data til at fremgå der. Det er smart men restriktivt.

Der er selvfølgelig også mulighed for at indlejre data fra sider, som ikke tilbyder det via en knap eller kildekode, ved simpelthen at kode sig til det. En tekstlinje i kodesproget PHP, kan indføre forskellige bokse eller hele sider i din egen side. Du skal dog her være opmærksom på sidens copyright politik!!! Det er ulovligt at stjæle data som er copyrightbeskyttet – men det vidste du nok godt.

Når mange af jer nu prøver at indlejre data i Skoleporten, skal i vide der er restriktioner! Sider du vil indlejre fra, skal være en del af de i forvejen accepterede websteder. Der er desværre ikke så mange endnu. Man kan dog foreslå dem yderligere.

God jagt efter data til jeres sider. I vil kunne finde forslag til indlejringer her på bloggen ved at klikke på tagget Embed. Der vil komme flere artikler om dette emne.