Tablet bygget til at være social! Et kig på Horizonten.

I midten af september var jeg så heldig at have en god gammel kollega, Jesper, som kom og fangede mig med med en forespørgsel. Jo, han havde i kraft af sit arbejde hos Lenovo fået fingrene i den eneste Lenovo Horizon 27″ tablet og table pc… Og han ville da lige høre om jeg ville låne den til at lave noget med børnene med…

…..

OM jeg ville låne den! Jeg fik den leveret allerede onsdag – vi havde planlagt at “lege” med den fredag. Det betød altså 2 dage til at pille, rode og rumstere rundt med den og få det bedst mulige indblik i hvad den kunne bruges til. Og bruges det kan den!
1239685_10201041737699477_1916437283_nLenovo har forudinstalleret en masse læringsprogrammer, spil og lignende, og det fede ved denne tablet er jo netop mulighederne for at lægge hvad som helst ind på den, for når du synes den skal køre tabletapps, så åbner du bare Aura-delen op, som lader skærmen køre som en 27″ tablet (nej børn, det er IKKE en Ipad!). Men hvis du synes at den skal være mere brugbar til andre mere computerorienterede aktiviteter, ja, så rejser du den bare op på støttefoden bagpå (som er dejlig stabil) og foran dig åbner den nu automatisk Windows 8 med touchskærmsfunktioner. Sådan!

Jeg var selvfølgelig nervøs for om sådan et dyr kunne gå hen og blive interessant for svage nataktive sjæle og spurgte derfor Jesper om, hvor han kunne tænke sig at jeg opbevarede den. Han foreslog at jeg tog den med hjem…..

…..

besvimetDa jeg kom til mig selv igen, greb jeg den noget store kasse og løb ud af døren. Dette er ikke en tablet du tager med hjem og med på kontoret hver dag. Den er ikke bærbar og den lanceres heller ikke som sådan – den lanceres som en desktop/stationær pc og det er den altså også bedst som. Lenovo Horizon er ikke en spillekonsol – nej det er et spillemøbel, og som et møbel kræver den plads og funktionalitet for hele familien for at fortjene sit pladsoptag. Nu sidder der sikkert nogle nervøse familiefædre og tænker at konen aldrig går med til at investere i sådan en, men det tog min kone præcis 3 minutters spilletid på den, før hun mente, at den sagtens kunne være et fællesønske for hele familien til jul, for den er social og sammenbringende som et spil Ludo var i gamle dage, den har medfølgende joysticks, og andre kontrolværktøjer til at supplere den almindelige touchskærms funktioner. Disse kontrolværktøjer bruges til flere præinstallerede spil, som eksempelvis Monopoly, Air hockey og min personlige favorit – King of the Opera.KingOfOpera

Det var intet problem at fange børnene på SFO heller – men den havde i nok luret. De kastede sig over den som høge, og derfor skal man sørge for at der er både plads til at stå omkring den, men også plads til at være tilskuer, hvis man investerer i denne her badboy. Som institutionsredskab kan den købes med et møbel, hvor den er integreret i. Det giver den durabilitet som der kræves af noget der skal håndteres af mange børn hver dag. Prisen ligger efter sigende på omkring 16-17.000 for sådan noget – undersøg selv nærmere, for det er hvad jeg har hørt. Prisen på selve tabletten i DK, må i vente lidt på for jeg ville gerne have fundet et eksempel, men kan ikke. Men sikkert noget omkring de 14-15.000…

Alt i alt var det en fed mulighed at låne denne og med mere tid kunne man nå meget mere med den. Jeg ville gerne have kørt Minecraft på den, men det lykkedes aldrig for mig, da jeg manglede et keyboard at sætte til når den skulle søge på apps. Lenovo Horizon er helt klart et fedt produkt til familien der har råd til det, eller til institutionen som vil med HELT frem hvor det bliver sjovt at bruge IT for alle. Den er rimelig sikker at du slipper for at høre på: “Aiii, er det kun den gamle Ipad i har. Altså jeg har 2 af den nye derhjemme”. (Møgunge).

Med Lenovo Horizon er der ingen der overgår dig i at være forkælet!

youre-a-good-man-charlie-brown obama the man

IFTTT – Hvis det så det – god hjælp til at holde styr på din online persona

For nylig så jeg på en anden blog (Digitalista) en appbefaling af IFTTT. IFTTT er en forkortelse af IF THIS THEN THAT – altså Hvis det så det. Det er en gammel måde at beskrive triggers i eksempelvis kodning. Triggers er handlinger der udløser en automatiseret anden handling, og det har IFTTT taget ud i det ekstreme. Du kan eksempelvis finde de mange forskellige tjenester du bruger i din hverdag såsom Delicious, WordPress, Twitter, Facebook, Dropbox, mail eller RSS feeds, og så få IFTTT til at handle på når du eksempelvis bliver tagget på Facebook og bede IFTTT om at gemme billedet fra Facebook i din Dropbox konto. Det er smart! (Jeg vil dog indrømme at det også er den eneste opskrift/recipe jeg har lavet derinde ind til nu).

IFTTT

Problemet for IFTTT er nok todelt. Først og fremmest skal folk være instillede på at give adgang til alle de mange forskellige tjenester som IFTTT tilbyder at holde styr på. Dernæst er problemet måske at mange af de andre tjenester allerede tilbyder mange forskellige triggers. Eksempelvis modtager jeg allerede mails, når jeg bliver tagget på Facebook og når jeg tager et billede med min smartphone så bliver det automatisk oploadet på Dropbox, så hvori ligger fordelen? Jo, det er selvfølgelig muligheden for at holde styr på det hele centralt ET sted fra.

Det kan være smart for mange at holde styr på deres online liv, men det direkte pædagogiske formål kan være svært at se. Så betragt det som public service til de af jer der har behovet. 🙂

Hvad synes du selv klokken er? (Lær klokken)

“Han er sådan et barn hvor forældrene spørger ham hvad han selv synes klokken er.” Sådan kan man godt høre børn blive beskrevet lidt karikeret. Et barn hvor forældrene ikke sætter rammer, forventninger og lignende tydeligt op. Men nu er der faktisk god grund til at spørge børnene – “Hvad synes i selv klokken er?”

Digital watch with calculatorOLYMPUS DIGITAL CAMERAGrunden til dette kommer nemlig gennem hjemmesiden LÆR KLOKKEN. På siden får i massiv støtte til at finde den bedste måde for jeres børn at lære klokken. I kan printe opgaver ud med ure uden visere, hvor det digitale klokkeslæt vises eller det analoge, så man kan lære at kende tiden rigtigt uanset om det er på mors gamle Swatch ur, eller på fars retro digital ur.

I dag bruger vi primært digitalt klokkeslæt for at beskrive vores dag (God film i aften kl 20.30. Du skal til fodbold 16.45), mens de fleste nok er enige om at børn bedre får en fornemmelse af hvordan tid bevæger sig, ved at kigge på et viser-ur hvor viserne bevæger sig konstant og ligner de har en indbyrdes afhængighed. Derfor kan det være vigtigt at få styr på begge tidsberegninger. Her er hjemmesiden altså et godt værktøj, med masser af værksteder, hvor du kan beskrive din dag ud fra klokkeslæt, spille brætspil, lave tegneserier til at beskrive dagens gøremål, eller finde mobilapp-spil som kan hjælpe med at øve klokken.

Værkstederne er delt op så du kan definere om i skal arbejde med en 2 mandsgruppe, alene, en stor gruppe/klasse, med digitalt eller analog tidsregning, omdrejende 12 eller 24 timers opgaver. Med andre ord er det altså bare om at komme ind på siden og bruge nogle af de gode ideer som Troels Gannerup Christensen (ejer af siden) har lagt op til os.

Det her er altså et godt bud på en hjemmeside, hvor man kan starte med at printe nogle opgaver fra og lægge ned på tegnebordet, og så evt lave nogle sjove opfølgende aktiviteter eller konkurrencer – i for eksempel at finde ud af i grupper hvor lang tid en given ting tager at gøre.

Eks: Pædagog-Hanne skal løbe en tur rundt om huset. Hvor lang tid tager det?
Hvor lang tid tager det alle børnene i Solhuset at rydde garderoben/legepladsen op?
Hvor mange sekunder tager det at spise en rundenom rugbrød?
Hvor lang tid er Cecilies forældre om at komme ud af døren om morgenen…?

Eller til julefrokosten:
Hvor lang tid er Pædagog-Hanne om at løbe rundt om huset efter 3 øl?
Hvor længe er Mogens om at få danset med alle de kvindelige pædagoger?
Hvor længe går der inden Kirsten går under bordet (Kirsten må ikke deltage i denne aktivitet – andet end selvfølgelig som offer).

Mor jer!

Kilde: http://www.lærklokken.dk/

Gozoa – med på en kigger. Eller – da Christian kom for sent med en artikel…

I dag (jeg startede denne artikel den 15/11 før jeg faldt af planeten)  fik jeg alletiders mulighed for at observere udviklingen af et matematikspil på nærmeste hold. Udviklerne ComePlot skulle nemlig bruge en børnegruppe til at afprøve deres seneste satsning, og heldigvis fik min 1. klasse muligheden for at være netop den børnegruppe.

Gozoa-himselfSatsningen hedder Gozoa (hvilket jeg fik forklaret er Baltisk for sød) og hvis man sammenligner med spil som “Matematik i måneby” så er der godt nok sket ting og sager i undervisningsspil-genren.
Spillet er i gang med at blive udviklet til tablet computere – idag var det Ipads. Det giver både nogle muligheder og også nogle udfordringer.

Mulighederne for at bruge fingrene intuitivt på et skærmbillede er mange og når man ikke længere er bundet af et begrænset antal taster til at styre (eks piletaster, CTRL og SPACE som mange af os voksede op med) så åbner det op for en stor verden af muligheder. Det kræver selvfølgelig så en tilvænning af nye metoder, tænkemåder og tilgange – og det, kære læser, var noget af det rigtigt spændende at snakke om med Sanne Prehn, Sandra Sveinbjørnsson og en sidste udvikler som deltog i seancen.
Hvordan skal den lille grønne Gozoa egentlig bevæge sig, og hvor intuitivt er det egentlig at få ham til at hoppe ved at swipe (glide fingeren hurtigt i hopperetningen), launche (som i Angry Birds) eller trykke på en afmærket “jump”-knap? Hvilke udfordringer skal han støde på og hvordan skal man belønnes i spillet for at gøre netop det godt? Hvilke opgaver passer godt til spillets verden og til børnenes evner – og hvordan kan det implementeres på en acceptabel måde?

2012-11-15 10.13.29

Der er dog ingen tvivl om at børnene var fanget. Både mine “spilledrenge” og mine mere boglige piger (og omvendt) var fanget. Spilledrengene gik meget op i udførelsen  af opgaven (for nogle var hastighed vigtigt), mens andre var mere præget af en usikkerhed i elementet, men opdagede glæden ved noget bekendt, når opgaverne skulle løses.

Opgaverne var af en mere bekendt type for børnene. De skulle tegne efter tal, så de blev gode til at skrive tallene på den korrekte måde, de skulle tegne fra prik til prik med tal-læring som følge og de skulle definere hvor mange tændstikker der skulle bruges til at bygge en specifik figur. Der var flere typer opgaver og børnene fandt en glæde i dem alle. Dog var der nok noget nyhedsinteresse over deres entusiasme, for de meldte også alle sammen at de da skulle hjem og fortælle deres forældre at de ønskede sig spillet til jul eller deres førstkommende fødselsdag. De gik alle og en derfra med en Gozoa t-shirt (jeg tror desværre ikke de havde dem i voksenstørrelser) og med et æble i hånden. Det havde været svært at vente på tur, men nu var det overstået så nu skulle man tilbage til sin klasse og slå op i en kedelig matematikbog.

 Tilføjelse her yderligere halvanden måned efter at jeg skrev artiklen “næsten færdig”. 

Ja, så blev det officielt- Jeg har for lidt tid til at skrive artikler for tiden. Gozoa er nemlig i denne uge blevet udgivet – og ikke kun til…

Ipad/IOS

men også til

ANDROID!

Bærfolket – læs den før din kollega!

Fortællinger_om_BærfolketDet er desværre gået op for mig at ALT for få Androidbrugere har downloadet Den Gamle Fabriks (ja, dem med marmeladen) FANTASTISKE APP om bærfolket til deres smartphones. Det har jeg fået at vide da jeg kontaktede dem, for at høre hvornår der kommer flere kapitler af den kaliber, som det første sæt har været.

Hvis du ikke ved hvad det er jeg snakker om, så er jeg virkelig på nippet til slet ikke at begynde og beskrive det – for det skal opleves! Så her er der links.

Android   Iphone

Hvis nu du er typen der ikke gider at klikke på links når du sidder og læser artikler, så forbarmer jeg mig og beskriver lidt for dig. Lene Kaaberbøl , som blandt andet er kendt for bogserien om Skammerne (skammerens datter er nok den mest kendte) står bag de fantastiske historier som egner sig til børn fra 4 år og i hver fald op til 8-9 år. Anders Walter har illustreret med helt igennem fantasifulde og farverige billeder af eventyrene. Bærfolket kan også købes som bog, men som app er den altså gratis!

Bærfolket-billederHistorierne handler om Bærfolket – som er et folk meget mindre end os. De lever af at høste bær og er opdelt efter bærtyper. Indtil videre har jordbærfolket, i særdeleshed pigen Dug og drengen Remus (Remuff), været de bærende figurer og det gør de så sandelig også godt. Jeg læser appen højt fra min telefon i klassen og selv flere måneder efter at vi har læst den færdig og selvom vi har læst op til flere bøger siden, så spørger børnene stadig til hvornår der kommer nogle flere historier om Remuff (Han hedder Remus, men i skal læse historierne før i forstår hvorfor det er sjovt at kalde ham Remuff.)

Hvis ikke du selv er til at læse den højt eller dine børn ikke kan/gider læse selv, så er der hjælp forude, for Sebastian Klein har indtalt alle kapitlerne med sin karakteristiske facon og stemme.

Bærfolk-nyt kapitel

Jeg var desværre nødt til at holde mig til min smartphone, når det gjaldt højtlæsning. Det passede fint for mig når jeg skulle læse, men ligegyldig hvor stor en skærm min HTC er udstyret med, så er det altså lige småt nok at gå rundt og vise til en klasse – og man springer ikke over at vise billeder i de her historier. Jeg forsøgte mig med min Android-tablet, men desværre er appen ikke ordentligt tilpasset, så de har en masse bøvl med at man ikke kan klikke sig ind på historierne. Det er ærgerligt for der ville billederne virkelig komme til sin ret.

Det dejlige nye der er at fortælle er at det nyeste kapitel til historierne “Snogemælk og skrigeballoner” skulle udkomme i starten af marts 2013, så nu er der ikke så længe at vente – og børnene i min klasse venter mindst lige så spændt -for det er efterhånden længe siden at Remuff har været på nye eventyr!

En sjov lille anekdote at knytte til min højtlæsning fra telefonen – Min kære kollega som er mindre IT-vant end jeg selv, besluttede sig for til et møde at beklage sig over at vi nu gik og sms’ede og læste Facebook (og hvad det altsammen nu hedder) mens børnene sad og spiste. Flere af os undrede os over dette, indtil det gik op for mig at hun havde set mig gennem en rude vandre rundt med min telefon i hånden og fortælle alle børnene om de kære Bærfolk. Så der kan være en vis idé i at informere dine kolleger om hvor fremsynet og pædagog 2.0 du er, inden du går i gang med højtlæsningen.

O Skole Mio

Forældreintra er en af de største hjælpemidler OG en af de største bekymringer i folkeskoleverdenen. Forældrene forventes at kigge på siden et par gange om ugen, mens lærerne ikke altid er fuldt uddannet i rent faktisk at lægge noget nyt derop. Billeder er det vi helst vil se, men oftest er det også det der giver de største problemer for lærere og pædagoger at opsætte på siden. Der er minimum 3 forskellige  veje at til gå billede-upload på intra, men de har hver deres 3 resultater. Det er en jungle som selv IT-nørderne skal tænke over hver gang de skal igennem. Men denne artikel skal ikke handle om frustrationen fra de ansattes side, men derimod redningen til forældrene som er trætte af ustabile mobil-sider (som altså ikke er en app – kære venner – men bare en side optimeret til brug på en mobilskærm).

O Skole Mio, er derimod en app (applikation) som kan hentes til Android telefoner på Google play. App lægger sig som en dyne (Udviklerens egne ord) rundt om skolens forældreintra og gør det nemmere at tilgå forældreintra på en stabil facon. Derudover kan den gemme dit login så du altså ikke skal logge ind hver gang, og den har nemt ved at tilgå 2 forskellige skoler, hvis dine børn eksempelvis går på hver sin skole. Det eneste det kræver er faktisk bare at din skole er på listen over skoler som kan tilgåes af O Skole Mio. I skrivende stund er listen på 614 skoler – med Fuglsanggårdsskolen (min skole) som den sidst tilføjede.

Jeg ville selvfølgelig gerne have været med på vognen før og kunne fortælle jer om denne HELT NYT TING, SOM INGEN HAR OPDAGET ENDNU – men sådan skulle det ikke være i denne omgang. Der er p.t. ca. 2500 aktive brugere og 4500 installationer af O Skole Mio ude i de danske hjem.