Kategoriarkiv: Pædagogisk debat

Smartphones og microtransactions – Pixeline som juvelpusher.

Af | | Pædagogisk debat
Kommentarer lukket til Smartphones og microtransactions – Pixeline som juvelpusher.

Alle børn kender efterhånden Angry Birds. Spillet er blevet en del af deres hverdag, når de får lov at låne fars smartphone og gå ind på spillet mens man kører bil eller slapper af på sofaen derhjemme (eller har tømmermænd). Spillet har domineret smartphone markedet siden det udkom og findes nu i flere udgaver:

  1. Angry Birds Seasons med nyt indhold ved de fleste amerikanske festdage og helligdage: Saint Patricks day, Halloween, Sommer, jul, nytår, vinter…
  2. Angry Birds Rio, hvor spillet går ud på at løslade fuglene fra filmen Rio

Mange andre spil forsøger at lege med enten konceptet at affyre ting/dyr mod forhindringer, eller at bruge eksempelvis grisene fra spillet i nye situationer. 

Angry Birds har en helt klar fordel som forældre. Der er ikke indbygget en lille forældrefælde i spillene. Der er dermed ikke de store chancer for at lille Fridolin ved et uheld tømmer fars kreditkort på at bygge ting til smølferne eller lignende.

Kreditkort-tømningen foregår gennem de såkaldte microtransactions, som er defineret ved at være indbetaling af småbeløb, ofte for spilindhold. Spillene er ofte gratis at hente, men for at få endnu mere ud af spiloplevelsen kan man evt. tilkøbe flere features, eller spilgenstande. Spillene bliver ofte kaldt Freemiums, som altså er et ordspil på Free (gratis) og Premium (som ofte dækker over ekstraordinært indhold). Spiludviklerne tjener altså penge på at folk bliver utålmodige og vil have den fulde spiloplevelse NU! Succesen er jo at enhver tænker at det lille beløb som skal indbetales (ofte under 20 kroner pr mindre indbetaling) ikke rører deres økonomi specielt meget, men før man ser sig om har man tænkt tanken at det er billigere at købe stort ind af den type indhold det gælder, og hvis man lige omregner valutaen der, så viser det sig ofte at du er ved at betale FULD pris for et normalt PC- eller konsolspil og altså er langt over priserne på de ikke-gratis spil til mobiltelefonerne.

Gratis spil? Ja det koster ikke noget at installere

For nylig installerede jeg et nyt spil på min smartphone – Pixeline og Stjernehotellet. Spillet ramte jo dejligt ind, da min 4-årige datter elsker alt hvad der har med læring og computer at gøre (gad vide hvor hun har det fra…). Jeg åbnede glad spillet op og så mulighederne i det – lige indtil humøret dalede brat, da jeg fik øje på de små juveler oppe i hjørnet. Valutaen var nemlig allerede defineret som spilpenge/credits, så jeg var straks klar over at juvelerne betød ballade for mit dankort. Juvelerne var nemlig endnu en microtransaction form, som bare lå og ventede på at min kære datter skulle gå ind og købe for 300 kroner juveler, med 3 klik havde hun mine kreditkortoplysninger linet op til brug. Her skulle der altså være en naturlig bremse, som fik et firma som Krea Games til at tænke: “Hov vores spil er til børn, gad vide om ikke vi skal lave en indbygget sikkerhedsbremse så børn ikke kan misbruge deres forældres kreditkort gennem deres mobiltelefon”. I det mindste skulle det være MEGET mere synligt at man skal til at bruge RIGTIGE penge. Pixeline er så god til at poppe op midt i spillet og fortælle når der sker noget – det ville vel ikke være for meget at forlange af vores lille lærerige veninde, at hun også lige kiggede op her og sagde “Hov vent lige lidt…”

Det føles som pusheren der tilbyder et gratis første fix….

Alt skal dog være fair og Krea games informerer både på spilsiden og hjemmesiden om, at der er mulighed for IN-GAME-PURCHASE – og de siger endda også, at man bør sikre, at ens barn ikke kan misbruge det ved at slå den mulighed fra – men det er de så også nogle af de eneste der gør! Problemet her er nok, at mange forældre ikke ved hvilken fare der lurer, og i hvert fald ikke ved hvordan man slår sådan en mulighed fra. Her er en af mulighederne at at slå “fly-tilstand” til. Det er oftest inde under “profil” – altså det sted du kan gå ind og sætte din smartphone til “lydløs”, “udendørs”, “møde” mm. Flytilstand sørger for, at ingen trafik kan forlade telefonen imens spillet kører, og dermed blokeres muligheden for at skulle få en kostbar overraskelse næste gang man går på netbank.

Det er for dårligt at man kan klikke sig uden videre til køb for rigtige penge i spil som Pixeline (folkeligt og børnelærdom) selvom de selvfølgelig har krav på indtjening, så gør det ærligt med en fastsat købspris. Det føles som pusheren der tilbyder barnet et gratis første fix….

Tidlig SFO-start – Overvejelser og tidlige erfaringer

Af | | Pædagogisk debat
Kommentarer lukket til Tidlig SFO-start – Overvejelser og tidlige erfaringer

For nogle kommuner har det eksisteret længe, og for andre er det slet ikke trådt i kraft endnu. Tidlig SFO-start er blevet en realitet for min skole i dette skoleår. Lyngby-Taarbæk kommune besluttede sig for – efter nogens mening, i sidste øjeblik – at indføre tidlig SFO-start på 4 af kommunens skoler i dette skoleår 2011/12. Min skoles SFO var en af de SFO’er, som skulle deltage i dette pilotprojekt. Vores personalegruppe tager generelt godt imod udfordringer og denne gang var ingen undtagelse.
Med ildhu er vi gået til opgaven og har, efter endt første ombæring, allerede gjort os nogle erfaringer, og vi havde også nogle overvejelser inden børnene ankom – heldigvis! I vidensdelingens navn, så besluttede jeg mig for at dele disse herinde, så de måske kunne komme andre til gode, eller måske sætte nogle tanker i gang hos nogle derude.

Hvorfor skal vi have tidlig SFO-start?

Vigtige praktiske ting at forholde sig til er der masser af. Hvad med intra for eksempel? Hvad med grupperne de skal være i, og hvordan skal vi finde pladsen til dem? Og hvorfor gør vi det?

Hvis vi starter med hvorfor:
– Mulighed for bedre klassedannelse, er nok den største fordel ved tidlig SFO-start. Hvis man nogensinde har prøvet at have en klasse, som var dårligt sammensat, så ved man præcist hvor vigtigt det er, at man nu får muligheden for at se børnene ordentligt an, inden man danner de færdige klasser.
– Mange snakker om muligheden for at undgå mange skift på en gang – og i mange tilfælde vil det også være muligt. Nogle steder vil det dog være umuligt ikke at skulle rykke børnene i andre huse, lokaler, vænne dem til nye voksne mm.
– Men noget af det der kan mærkes er, at de ikke skal forholde sig til den frie børnehavetilværelse og så pludselig skulle vænne sig til en masse nyt på en gang. Der får man muligheden for at lære dem om håndsoprækning, arbejdsro, af-tisning, spisetider, frikvarterer, rundkreds, vente tur og så mange andre ting. Kulturerne i de forskellige børnehaver er meget forskellige, og det er vidt forskelligt hvad børnene har været vant til i de sidste 4 år. Nogle børn har helt tjek på disse ting når de starter, mens andre kommer fra … lad os sige – meget anderledes hverdage i deres børnehave.
– Børnene har mødt hinanden inden sommerferien, og de får en større ro på i forhold til at 1. skoledag – uge,  -måned. Man kender pludselig børnene ret godt, inden de skal til at tilbringe dagen sammen med de andre i en normal skoletilværelse.

Tanker der er værd at gøre sig:

Husk at opdatere jeres dokumentation – Forny velkomstfolderen, jeres aktivitets og traditionsoversigter, jeres mål- og indholdsbeskrivelser – diverse pædagogiske målsætninger mm. Der findes ikke noget værre at læse sig igennem, end uddateret information om jeres virke.

 

Hvor skal de være? Hvilke rum? Hvilke muligheder har i?

Hvad hedder vi egentlig???

 

Hvad skal børnenes gruppe hedde? Rød stue…? Det er måske lige lidt for børnehaveagtigt! Men der er dog en fordel ved farver -visualitet… Det er nemt at farvemarkere Rød Stues  tuscher, spil, mapper osv. Hvis man vælger at omrokere nogle børn, skal der måske tænkes i nye farver, da man ellers kan føle at man bliver kylet ud af rød gruppe, og over i blå. Vi valgte at bruge, Gul, Rød, og Blå gruppe (Ikke stue – aldrig mere stue!!!) Min kollega Allan fandt de her 3 fede smilies, som kunne markere de forskellige grupper. Det var et hit!

 

Skal de hele tiden være i kontakt med de andre og større elever – også i skoletidens frikvarterer? Det er for nogle børn meget nervøst at skulle omgåes større elever fra 1. klasse og opefter. Man kan undgå meget utryghed ved i hvert fald i starten, at forsøge at lave indendørs aktiviteter samtidig med at de store har frikvarter? Senere SKAL man åbne op for at de kan omgåes i hvert fald de børn de skal gå på SFO med – hvilket for de fleste også er blevet fuldkomment trygt meget hurtigt.

Er der muligheder for aktiviteter på skolen – gymnastiksal, musiklokale, bibliotek, legeplads, filmrum, computerrum, børnehaveklasser, som de kan vænne sig til…? Det er en god måde at gøre skolen til et spændende sted at være – der var garanteret hverken filmrum, bibliotek eller gymnastiksal i deres gamle børnehave. Udnyt det!

IT -tanker man kan/bør gøre sig:
Skal der være et billedgalleri fra dagen der gik. I kan opsætte en skærm i garderoben så forældrene kan se hvad deres børn har lavet. Det kan gøres let med Picasa, en bærbar og en USB stick, eller overførsel online.
Hvis i har mulighed er et IWB hvorpå der kan fortælles om dagens program. Man kan med fordel lave et ugeskema. Det kan laves i Open Office Calc/Microsoft Excel eller andre programmer. Husk at opsætningen af hjemmesiden skal indbyde til at forældrene kan følge med – forældreintra er ikke en mulighed, med mindre man omgås noget data-indførsel i systemet. Vi lavede en fiktiv 0.x klasse som så siden hen blev fordelt ud i de 3 klasser 0.A, 0.B og 0.C. Det virkede!

Der var masser af feedback fra andre steder. Både kritiske og rosende røster i lokalavisen, hvor de kritiske generelt var rettet imod de mange skift børnene skulle igennem og altså ikke hvordan opgaven blev løst, men mere at behovet opstod for at tidlig SFO blev en realitet.

Det altoverskyggende for os var dog den ekstremt positive feedback vi fik fra både børn og forældre! Men det kræver noget af hele institutionen, at omplacere timer sådan så man kan give børnene en ordentlig modtagelse – men i det lange løb er jeg ikke i tvivl om at det er godt givet ud.

Læs gerne mere om overgange hos BUPL.

Ps. Denne artikel er skrevet over flere måneder, og har blandt andet været skrevet færdig og dernæst delvist forsvundet i databasenedbrud i sommerferien, så bær over med et noget blandet sprog.

 

 

Første skoledag – er du parat eller tror du det bare…?

Af | | Pædagogisk debat
Kommentarer lukket til Første skoledag – er du parat eller tror du det bare…?

Når man snakker om at være skoleparat, så kan det gælde to meget forskellige ting. Er du moden og klar til at rykke over i en børnehaveklasse fra den trygge, indhegnede og beskyttede børnehave, eller skal du blive et år mere. Rygterne siger, at det fremover skal være nemmere at lade et barn vente og blive klar – men det skal denne artikel ikke handle om. Denne artikel skal være en lille vejledning til nogle af de mere oversete elementer af skolestart, som mange forældre simpelthen ikke ved kan være gode at tænke på.

Materialelisten til et skolebarn er lang, især hvis du spørger drengen eller pigen selv. Der skal være madkasser, skoletaske, gymnastikposer, penalhuse, blyantspidsere, sakse, linealer og hermetisk indpakkede viskelædere (som opnår en sådan idolstatus at de aldrig må pakkes ud eller bruges – og ve den som prøver)! Det hele skal helst være prydet med Hello Kitty, Christiano Ronaldo/Messi, Hannah Montana, Bionicle, Lego Star Wars, eller Spiderman. Det er alt sammen fint nok, men der er detaljer, som det utrænede øje ikke ser.

Hvad skal man have med og er det fint nok det vi har? Det er et spørgsmål, I bør stille jer selv.
De fleste vælger den meget populære løsning: at købe en samlet taske, penalhus, madpakke mm sammensætning. Det vil sige hele temapakken fra Hello Kitty eller FCK. Problemet ved at gøre dette, er oftest, at penalhuset, som indeholdes i tasken, er af den sammenklappelige type med små stof-elastikker hvori blyanter og lignende med megen møje og besvær af små børnefingre skal klemmes ned i – dette kan tage ævred fra et hvert ny-startet skolebarn, og deres klassevoksne, som bruger meget tid på at afhjælpe netop dette problem. Hjælp børnene og køb dem et rundt “pølse-penalhus” – der kan de rode og regere rundt, uden at have problemer med at finde netop den farveblyant de har behov for. Og når vi så snakker farver, så er det obligatorisk at have både almindelige blyanter (grå) og farveblyanter -samt tuscher – med i sit penalhus sammen med saksen, limen og linealen. De tuscher og blyanter, som følger med tasker og penalhuse fra start af er noget værre bras for at sige det lige ud. Blyanterne skal spidses to gange pr. tegning og derefter afgiver både de og tuscherne lige præcis nok farve til at øjet kan opfange det. De er med andre ord ikke prangende i kvalitet!

Intranettet er noget der SKAL kigges på og tjekkes minimum ugentligt. Såfremt der skal være nogle større begivenheder i klassen så tjek også dagen inden, da det er det nemmeste sted at informere alle hurtigt. I skal kontakte skolens kontor, hvis i af en eller anden grund ikke kan finde/huske jeres kode. (Med mindre man er på min skole, så kan man nemlig godt sige det til mig. :)) Det er synd for børnene når forældrene gang på gang misser vigtige beskeder på “intra”, fordi de ikke husker at tjekke den. Det giver også et signal til børnene om at hjemme hos dem går man ikke op i skolen – underforstået “så hvorfor skal jeg”…

Toiletbesøg og lignende ordnes inden klokken ringer, og man kan selvfølgelig i en alder af 5-6 år selv tørre sig bagi og ramme kummen når man står op og tisser. Hvis man ikke kan tørre sig bagi, bliver det en noget ensom fornemmelse at sidde ude på toilettet og prøve at råbe en lærer op som befinder sig et godt stykke nede af gangen, bag 2 lukkede døre i gang med at give en besked til 22 andre børn, som ikke kan hverken sidde eller tie stille. Forestil jer det billede, og så er det vist i gang med toilettræningen, hvis man ikke har lært det endnu. Det er også en god ide at have lært børnene om hygiejnen i form af håndvask. Alle kan lide kæledyr, men børneorm og fnat er bare ikke lige så sjove at gå tur med, som en hund eller en kat.

Alle kan lide kæledyr, men børneorm og fnat er bare ikke lige så sjove at gå tur med som en hund eller en kat.

Samtaler er der sikkert et tilbud om når i begynder i skole og SFO. Pædagogerne og lærerne vil gerne kende jeres børn endnu bedre. Det er alle tiders chance for jer til at forklare hvorfor jeres barn er som det er og hvilke forbehold der helst skal tages når det gælder dem. Vær der til tiden og vær forberedt, for så får i det bedste ud af samtalen, og tiden er bare blevet mere presset da begge faggrupper er blevet skåret i timer hele vejen rundt.

Vær et godt eksempel…! Og lær dem ansvar.

Når i nu skal starte i skolen, så lad være med at fortælle om hvor slemt det er at ryge ned på rektors kontor – for han er med stor sandsynlighed en af de første mennesker de kommer til at skulle stå ansigt til ansigt med – og det sidste billede vi ønsker at give børnene er at han er en form for nazi-officer der går runder og tjekker den nye ladning jøder an inden han gasser løs. Lad dem vide at han er den der bestemmer, men er en rar mand, som gerne vil hilse på dem og byde dem velkommen. Dette gælder også for lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger.

Når i skal følges ad i skole og tasken skal slæbes med så lad barnet bære tasken, for i går ud af døren om lidt og så skal de altså være klar over at den er deres ansvar. Lad dem også lægge madpakken på plads selv, så de ved hvor den er, når de skal finde den senere. Ansvar giver selvtillid, og selvtillid er en vigtig ting at have som nystartet skolebarn.

En lille MEGET fornuftig tjekliste:

Støt dit barn i at blive skoleparat

  • Træn barnet i at binde snørebånd, åbne og lukke små knapper og lynlåse
  • Læs højt for barnet hver dag, syng sange og øv rim og remser
  • Hvis barnet er lidt kluntet, skal det især udfordres motorisk: gå på legepladser, brug kantstene til at gå på line, køb bolde, hinkesten, kridt og sjippetov, træn med den tohjulede cykel
  • Giv barnet små huslige opgaver: kartoffelskrælning, borddækning osv.
  • Snak med barnet om, hvad skolen er, og hvad man laver, gå over og kig på skolen
  • Opmunter barnet til at være social, invitere venner med hjem, m.v.
  • På vej hjem kan I lege bogstavleg, når I går forbi skilte og butiksfacader. Lad barnet tælle røde biler, svaner i søen eller andre ting
  • Tal også jævnligt om, hvordan man behandler andre. Snak om, hvad man gør, når nogen er ked af det
  • Øv barnet i ikke at afbryde, fx når du taler i telefon
  • Det vil være en fordel, hvis barnet har lært at møde andre venligt og kan de almindelige sociale former, så som at sige goddag og farvel, undskyld, tak m.v.
  • Hav forventninger til, at børnehaven også deltager i at gøre barnet skoleparat. Børnehaven bør have “skolestue” for de større børn på 5-6 år. De får derigennem kendskab til, hvad man laver i skolen, og vil få en nemmere overgang fra børnehave til skolestart

Jeg håber i tager denne artikel som den hjælp til jer og jeres børn – sådan er den tænkt.

Og med det sagt: Velkommen i folkeskolen! 🙂

Operation Unmanifest – ytringsfrihed eller galnings tanker?

Af | | Pædagogisk debat
Kommentarer lukket til Operation Unmanifest – ytringsfrihed eller galnings tanker?

Tilpasset fordi jeg kan!

Efter den 22. juli 2011 var det svært ikke at føle et vist had til manden Anders Behring Breivik.
Den dag valgte han at detonere en bilbombe foran den norske statsministers kontor, og en time efter at stævne ud mod øen Utøya hvor Arbeidernes ungdomsfylking (AUF) holdt deres årlige forsamling der for unge medlemmer af partiet. Med våben i hånd skød og dræbte han koldblodigt 69 mennesker (55 af disse var teenagere) . Efter at have skudt derude i tæt på halvanden time overgav han sig fredeligt til politiets fremmødte styrke. Han tilstod i løbet af kort tid både at stå bag bomben i Oslo, som dræbte 8 og den efterfølgende  nedslagtning på Utøya.

Kort inden bombningen sendte Anders Breivik sit 1516 siders politiske manifest “2083: A European Declaration of Independence” til lidt over 1000 emailadresser i håbet om at forevige sine synspunkter og fremskynde andre til at begå samme type dåd. Dette manifest blev hurtigt gjort til skamme, da store dele af det viste sig at være kopieret fra Unabomberen, Ted Kaczynskis eget manifest.

Mange ser dog Manifestets udbredelse på nettet, som en fuldbyrdelse af Anders Behring Breiviks uhyggelige dåd, og med det i baghovedet startede hackergruppen Anonymous sin kampagne Operation Unmanifest.

Operation UnManifest:
As Anders Behring Breivik wants to use the cruel action of killing
over 90 young people to promote his 1516-page manifesto,
also with the help of the internet, Anonymous suggests following action:
1. Find the Manifest of Anders Behring Breivik : 2083 – A European
Declaration of Independence
2. Change it, add stupid stuff, remove parts, shoop his picture,
do what you like to.....
3. Republish it everywhere and up vote releases from other peoples,
declare that the faked ones are original
4. Let Anders become a joke, such that nobody will take him serious
anymore
5. Spread this message around the internet and real life, translate it
6. Have a moment for the victims of his cruel attacks
We all are anonymous,
We all are Legion,
We all do not forgive murder,
We all do not forget the victims.

Projektet går i alt sin enkelthed ud på at begrave Anders Breiviks politiske manifest på nettet ved at “floode” (oversvømme) nettet med lignende falske manifester, hvori man opfordres til at tilføje humoristiske passager, fjerne tekst, så manifestet ikke længere giver mening, og at sørge for at udbrede det nye manifest med ændringer så mange steder som muligt, så det altså vil være (næsten) umuligt at finde det originale manifest. Her opstår der dog en spændende debat!

 Vores alles ytringsfrihed eller galnings tanker evigt tilgængeligt?

Dette er en spændende tanke at snakke med unge mennesker om evt. i klub eller skolesammenhæng. Er det ok at floode dokumenter fra nettet og dermed i praksis indføre en censur af dokumentet, fordi man ikke kan lide hvad der står? Skal vi lade Anders Breiviks tanker fremgå på nettet for enhver som ønsker at læse det – også de let påvirkelige unge mennesker, som unægteligt vil kunne se ham som et forbillede – tænk Columbine-skoleskyderiet – og den indflydelse de unge mænd var under, da de besluttede sig for at skyde løs på jævnaldrende.

Når i nu snakker med de unge om dokumentets udbredelse på nettet, så tag også en snak med dem om, at alt hvad man lægger på nettet altid vil være på nettet. Så mind dem om, at det billede de lægger op af klassekammeraten i fuld tilstand også er der når han som 40-årig skal søge job!

Anonymous er helt klart gået i krig uden at overveje, om det er ytringsfriheden de vil begrænse eller om de bare vil “hævne sig”. Tanken om hævn ligger nær, når det er unge mennesker det går udover, og Anonymous er selv en meget ung og politisk engageret gruppe og føler måske en sammenhørighed med ofrene fra Utøya. Vi så selv, hvordan unge mennesker (blandt andre)  i tusindvis skiftede deres profilbilleder på Facebook ud med et billede af det norske flag, eller tilføjede et “picbadge” (lille støttesymbol) af flaget. (På billedet er det dog mig selv – og skal altså ikke forveksles med et ungt menneske.)

Ytringsfriheden er en forunderlig størrelse, da vi ved at påstå vi har den, OGSÅ er nødt til at finde os i, at der bliver sagt og skrevet noget vi ikke er enige i – sågar direkte uenige i.

Denne støtte er et udtryk for, hvor stor modstanden er mod Anders Breiviks udåd, og et udtryk for støtten til det norske folk i en svær tid. Det menneskelige i denne situation er at ville hævne sig og skade Breiviks sag – sågar hans person – hvis muligt, og som mange andre faldt jeg hurtigt i og udtrykte min støtte til Operation Unmanifest. Der er dog en overvejelse, der skal tages her.

Ytringsfriheden er en forunderlig størrelse, da vi ved at påstå vi har den, OGSÅ er nødt til at finde os i, at der bliver sagt og skrevet noget vi ikke er enige i – sågar direkte uenige i. Sjældent har der været noget, jeg har været mere uenig i end Breiviks manifest, og derfor gned det mig ekstra hårdt imod hårene, at denne tanke dukkede op i hovedet på mig. Derfor tog det mig også lang tid og mange overvejelser at finde ud af, om jeg ville skrive denne artikel. Så undskyld at jeg fik dig til at tænke over det her! Og nu benytter jeg så min ytringsfrihed og bruger et gammelt ordsprog:

Må manden støde på mange kosteskafte i sit liv!

Og lad os så benytte øjeblikket til at mindes ofrene endnu engang!

Udsatte børn og deres tilgang til IT

Af | | Pædagogisk debat
Kommentarer lukket til Udsatte børn og deres tilgang til IT

Jeg faldt lige over denne artikel – den understøtter rigtig meget mine tanker om børns adgang til computere, og hvilken slagside der kommer for disse børn og unge når de ikke har en normal og daglig tilgang til brugen af computere og IT.
Udsatte børn i massevis mangler muligheden for at undersøge ting og begreber på nettet, eller for at deltage i den kæmpe vidensdeling (og sociale underholdning) som foregår på tjenester som Twitter, Facebook og lignende.

Jeg synes helt klart, at dette er et problem pædagogerne bør være mere verbale om, på de institutioner og tilbud de arbejder på. Man skal her overveje om det der bedes om er splinternye systemer til 15.000 kroner stykket, eller om de som alle os andre dødelige kan “nøjes” med maskiner til en mindre penge som kan køre internet, programmer som Open Office eller måske endda et spil eller 2… Husk her på at fremtiden ikke afhænger så meget af hvor kraftig din computer er, men mere om hvor kraftig din internetforbindelse er. Cloud computing…remember?

Hvis du ligger inde med en computer af den type som kan disse ting så er der her en artikel du bør læse (på engelsk) om at donere sin gamle computer væk. Næste gang du udskifter din stationære computer med “kun” 2 kerner og en lille 200 gb harddisk, så overvej om den skal i kælderen eller hen til det lokale børnetilbud…

Muligheder og begrænsninger

Af | | Hvorfor I skal bruge IT - artikelserie, Pædagogisk debat
Kommentarer lukket til Muligheder og begrænsninger

Vi fortsætter vores artikelserie om behovet for IT i institutionerne, med et indspark om muligheder og begrænsninger.

Som en lille hæder har jeg sat et billede op af den dansker som først skabte en dansk hjemmeside, og fortsatte med at få Danmark med på noderne når det gjaldt www. Mogens Sandfær er i dag direktør på DTU’s (Danmarks Tekniske Universitet) bibliotek. Læs mere om ham og www her. Som en lille sidenote, kan vi også hædre ham da han er en af de primære hovedpersoner bag Roskilde Festivalens opståen.

Der er ingen tvivl om at IT er fremtiden, og mellemmenneskelig ansigt til ansigt komnmunikation bliver længere og længere imellem. Det er ikke noget vi kan bekæmpe, da det er et symptom på verdensudviklingen og altså ikke noget vi kan gå og stoppe mere end vi kan stoppe tiden. En del af dette skyldes selvfølgelig teknologiens indtog i alt hvad vi laver. Hastigheden vi kan og skal arbejde med stiger, og det skal vi tage til os, i stedet for at brokke os over det. Se det positive i internettets muligheder og lad være med at bruge tid på at brokke jer over dets indtog i jeres verden.
Vi kan takke det amerikanske militær for at skabe internettet for flere årtier siden, og dets meget begrænsede formål dengang skulle vise sig kun at være en begyndelse. Selvom mange mennesker i slut-80’erne og start-90’erne mente at nettet ville være en døgnflue, så beviste en anden af de industrier som er længst fra vores egen – pornoindustrien – at nettet havde mange flere muligheder – og mennesket havde et meget større behov – end hvad vi troede. Teorien går stadig på at hvis pornoen forsvandt fra internettet ville trafikken falde til under 10% af hvad den er nu. Vittighederne mener sågar at hvis pornoen forsvandt ville internettet inden for 10 år kun bestå af en enkelt side: www.wheredidalltheporngo.com.

Mulighederne for institutioner skal selvfølgelig ikke findes samme sted som hverken militæret eller pornoindustren – og dog. Med IT handler alt om 2 ting: Kommunikation af image og funktionalitet – og trafik. Dette gælder for militæret, pornoindustrien, folkeskolen og børnehaver (…og fona, dsb, dmi, paed-it, dr, politiken, wikileaks….) IT står for Informations Teknologi, og det er hvad det er – teknologi for at viderebringe information bedst muligt. Derfor kan det være svært at forstå at flere børnehaver, sfo’er og andre institutioner ikke benytter sig mere af det. Mulighederne består i at kunne informere forældre, brugere og personale om de vigtige informationer, eller sågar dagligdags informationer som er gældende for jeres institution. Hvis forældrene har mulighed for at gå på nettet og læse om hvilke projekter der er i den kommende tid, eller om det er på fredag eller mandag i afholder Lucia-optog (og hvad de skal medbringe den dag til deres pode), så lettes arbejdet for alle. Pædagogerne kan hænge opslag op som de plejer, men vi ved allesammen at de ikke altid bliver læst og reageret på. Tænk over hvilke ting der kan videreformidles med succes på nettet, og sørg for at der sker noget på jeres hjemmeside, så har i en gruppe meget velinformerede og velforberedte brugere (personale såvel som forældre). Mulighederne er mange og du kan læse om mange af dem her på Pæd-it. Hvis du samtidig vil lave siden lidt lækker a se på, kan du gøre den endnu mere atraktiv at besøge. 

Begrænsninger er det andet hovedord for denne artikel. Dette skal ses i 2 perspektiver. Begrænsningen i form af de værktøjer som er til rådighed for den pædagogiske faggruppe, og begrænsningen i form af know-how (eller mennesker med selvsamme) i vores fag. Det er i de færreste jobannoncer at man oplever en børnehave søge efter en it-medarbejder, eller en it-projektansvarlig. Det betyder så selvfølgelig også at dem vi har siddende med en viden og interesse indenfor IT i daginstitutionerne oftest har den viden og interesse på baggrund af deres privatliv. Dem skal vi have fanget og beskæftiget. Og det er hovedformålet med Pæd-it!

De begrænsninger vi støder på i form af materiale og værktøjer er selvfølgelig at de platforme som er i brug er enten skabt for kommunens skyld (og bliver altså styret fra rådhuset) eller er skabt for undervisningsdelens skyld i form af Skoleporten. Hvem af jer vil ind på LÆRERintra, for at dele jeres viden om SFO-arbejde, eller nogen der ønsker at deltage fra børnehaverne på SKOLEkom? Alt dette kan virke som forhindringer, og først og fremmest burde du gå op forbi den ansvarlige på jeres skoleportal og få ændret Lærerintra til personaleintra (det er en indbygget mulighed som bare skal skiftes over på den enkelte skole). De platforme er også for jer, ligegyldig hvad de hedder. Fisketorvet er heller ikke kun for fiskere!
Iportalen derimod har skabt et værkstøj som er beregnet til SFO’er, og bliver brugt på flere forskellige SFO’er nu. Vi har allerede skrevet lidt om Iportalen i en artikel herinde. Iportalen har fat i den lange ende omkring nogle af de værktøjer, som SFO’er har behov for. Skoleports-skaberne har også kørt Børneintra i stilling, som er et intrasystem magen til skoleporten, som bare egner sig til børnehave-brug. Det synes jeg lyder som en god ide, da vi så kan skabe en tryghed ved systemet, allerede når forældrene “starter i børnehave”. 🙂 Selvfølgelig er risikoen der også for, at vi dermed skader dem tidligt, og lærer dem at “det der intrapjat er der alligevel ikke nogen der bruger”… Alle pædagoger ved hvor meget arbejde, der ligger i at beskæftige sig med tidligt skadede børn, og det er ikke nemmere at arbejde med tidligt skadede forældre.

Promovering er et vigtigt begreb når det gælder internettet og dets muligheder. Med promovering af sin institution og det arbejde man laver, kan man muliggøre flere ting for sig selv. Man synliggør det der laves, og dermed også at man skal lade være med at lave noget af det, hvis der skal skæres ned. Man viser forældrene hvad der sker når de ikke er til stede, for det kan være svært for mange forældre at forestille sig, når de kun oplever institutionen i det tidsrum hvor der afleveres børn, og hentes børn. Billeder siger som sag mere end tusinde ord, så få lagt billederne op på hjemmesiden på en smart og nem måde. Brug evt Picasa.

Da jeg forsøgte i 2008 at lave en undersøgelse i Lyngby-Taarbæk kommune om deres brug af I i SFO’erne var resultatet skræmmende. De fleste SFO’er var ikke engang nævnt på skoleporten for deres skole, og hvis de var, var de med håbløst uddaterede nyheder – som eksempelvis en studerendes berettelse fra 2006. Der hvor de var virkeligt upersonlige stod der åbningstider og lederens telefonnummer til kontoret – måske en målsætning hvis man var heldig. Hummeltofteskolen, Lindegårdsskolen og Fuglssanggårdsskolen (som jeg repræsenterer) var dog yderst til stede og havde velfungerende informationer og billeder på deres hjemmesider. Da jeg så forsøgte at se hvor mange af dem der var linket til – og hvor de var linket til – fra kommunens hjemmeside blev jeg endnu mere chokeret. Kommunernes beskrivelse af SFO’erne var 6-8 år gamle, med uddaterede telefonnumre (alle havde fåe IP-telefoni) og håbløs forældede mailadresser. Et forsøg på a kontakte SFO’erne gennem mailadresserne som var opsat, medførte at over halvdelen blev returneret med et adressanten ukendt… Heldigvis har de nogle dygtige IT-konsulenter i kommunen og en af dem fik styr på det sidste år ved at lægge en klar tone for SFO’erne. Alle informationer er ændrede nu, og flere af SFO’erne er blevet markeret på skoleporten nu. Dog må jeg dele en skrækhistorie med jer. Da jeg kontaktede en af SFO-lederne i kommunen med besked om hvorvidt de føle sig retfærdigt beskrevet på Skoleporten svarede han mig: “Det har da ikke noget med os a gøre”. Der blev jeg rystet i min grundvold, for hvad skal forældrene ellers tro når de på skolens hjemmeside kan gå ind på SFO, og læse om dem… Så når vilkårene så er som de er, skal man så helst læne sig tilbage og benægte det, og bekæmpe fremskridtet, eller skal man finde ud af hvordan man sætter sit eget præg på det?

Billedkilde: http://www.zakon.org/robert/internet/timeline/
You have to ask permission to use this picture – find contactinfo on the above linked site.