En lille forklaring om hvorfor der har været så stille…

JA, det er efterhånden længe siden der er blevet skrevet noget (i hvert fald bedømt udfra min normale “udgivelsesfrekvens” – wow et flot ord).

Forklaringen er ganske simpel og er fyldt med dårlige undskyldninger, så hvis jeg nu bare skriver en masse af dem, så kan i selv vælge hvad for nogen i vælger at tro på…

– Min hund spiste min blog!
– På vej til min computer måtte jeg holde i kø på motorvejen…
– Min yngste datter skulle døbes i søndags (det var forresten et ganske godt arrangement…)
– Min høfeber er i fuld udbrud og efterlader mig som et vrag af snot og opgivelse efter en arbejdsdag.
– Jeg har ligget syg…
– Min syge moster fra Amerika kom forbi…
– Min kat åd musen og jeg kunne ikke huske tastatur genvejen til Google Chrome…!

Nå, men med det overstået kan jeg glæde jer med at der ligger et par udmærkede emner og venter på udgivelse:
– Doodle (program til planlægning af mødedatoer og lignende).
– Tidlig SFO start (det fylder jo alligevel hele min hverdag så hvorfor ikke skrive om det)
– Cirkus Total (et godt læringsværktøj til skolegrupper og tidlig SFO-start grupper).
– Dropbox (vidensdeling og samarbejde på HØJT niveau)
– Træt af nyhedsmails som dine kolleger har meldt jer til igennem flere års brug af samme computer? Jeg viser et godt værktøj…
–  God litteratur om emnet Børn og IT (jeg har evt. et speciale jeg gerne vil fremhæve for jer – skal lige læse det igennem).

Alt dette og meget mere er i vente indenfor de næste… øh … altså når min syge moster rejser hjem til Amerika igen så skal jeg nok se på at få skrevet noget…hvis hunden tillader det…!

Bøvl med siden

Hej alle.
I den seneste tid har der været bøvl med at nå siden for nogle af jer. Jeg har selv opdaget det sent, da problemet ikke ramte mig selv af tekniske årsager. Flere af jer har måske forsøgt at besøge siden og er endt i noget der mere lignede en mappe på jeres computer, med en oversigt over filer og mapper. Dette skyldes at denne blog faktisk ikke ligger på adressen www.paed-it.dk men derimod www.paed-it.dk/Blog men for nemhedens skyld har jeg lavet en videresendelse/redirect så når man besøger www.paed-it.dk så bliver man ubemærket sendt videre til bloggens præcise adresse. Denne redirect var gået fløjten da min udbyder for nyligt flyttede hjemmesiden over på en anden server for bedre funktionalitet.
Hvis man havde gemt siden og besøgte den som en favorit eller lignende var der altså ingen problemer, eller hvis man besøgte den via et link fra eks. Facebook. Problemet opstod for de besøgende som forsøgte at komme ind ved at taste adressen. Det beklager vi, og håber at vi ikke har mistet nogle fremtidige besøgende på den konto. Som en lille appetitvækker kan jeg fortælle at der pt ligger over 60 kladder og venter på færdigskrivning, og 4 af dem er praktisk talt færdige, men mangler lige det sidste touch.
Fra mandag står min hverdag på tidlig SFO-start, så dem der har en interesse i dette kan nok forvente et par artikler om emnet. 🙂
Håber ellers i har en bærbar derhjemme, så i har mulighed for både at nyde det fantastiske vejr, og PÆD-it samtidig.

Paed-it.dk opdateret til 3.0

Ja nu skal vi ikke blive forvirrede. Det er selvfølgelig softwaren bag bloggen som er blevet opdateret til det sidste nye, og ikke pædagogerne. Opdateringen kan give problemer med visse funktioner på siden, så sig endelig til hvis i støder på nogle såkaldte “bugs”.
Jeg ved godt at aktiviteten har været lav på det seneste, men dette skyldes udelukkende lidt tekniske vanskeligheder med en mikrofon og så noget ferie der skulle holdes. 🙂
Jeg håber også at i holder ferie og først rigtigt graver jer ned i dette her igen omkring 1. august. Jeg lover at have et par artikler klar inden da.
Se frem til en guide om at rykke børnene imellem afdelinger, og sætte voksne på de tilknyttede klasser. Jeg arbejder dog på noget anonymisering af børnene i min klasse så jeg ikke bryder nogle privatlivs fred når jeg laver en video ud af det. Potentielt kan jeg lave videoen i en lille målestok, og på den måde censurere det. Jeg prøver at finde en løsning i hvert fald. Indtil da må i nyde sommeren.

Undskyld stilheden

Vi er i øjeblikket lidt underdrejet af en flytning, så i mangel på bedre vil jeg fortælle jer hvilke indlæg der er i støbeskeen.
I kan se frem til artikler om:

IT i folkeskolen
2 artikler om Skoleporten
SAAS
Cloud Computing
Copyright i SFO – brænding af cd’er mm.
Regler for fotografering i pædagogiske situationer.
etc.

Vi håber I vil dukke op og læse med i weekenden når den næste artikel gerne skulle være online.