Om Christian

Navn: Christian Toft - Ejer og Konsulent. Har siden 1998 arbejdet indenfor den pædagogiske verden, dog først som uddannet pædagog i 2003. Arbejder PT på SFO ved Fuglsanggårdsskolen i Virum. Her er jeg IT-ansvarlig og co-administrator på Skoleporten www.fu-ltk.dk. Jeg er næsten færdig med en PD i medier og kommunikation på Campus Carlsberg. Denne forventes færdig efteråret 2019. Jeg er derudover kasserer i Coding Pirates Lyngby - og aktiv i Microsoft lokalafdelingen. Jeg var med til at skrive rapporten “IT i folkeskolen” som en del af det tværkommunale samarbejde mellem 32 kommuner i Danmark. Projektet omhandlede brugen af white boards i folkeskolen. Jeg har derudover i flere omgange været inde over Lyngby Taarbæk kommunes forskellige IT og digitaliserings strategier. Et meget fagligt spændende arbejde. I forbindelse med min interesse for pædagogik og IT, er jeg begyndt at arbejde som konsulent for andre institutioner, for at hjælpe dem til at formidle sig bedre. Har tidligere haft www.connect-webdesign.dk hvor jeg lavede billigt webdesign for enmandsvirksomheder og hobbyfolk. Har tidligere ejet og kørt www.curlysworldoffreeware.com hvor jeg sammen med andre ligesindede brugere fra hele kloden promoverer kvalitets freeware (gratis) spil. Er nu tilknyttet Youtubekanalen Skæv Strøm, sammen med Martin Exner og Nick Holmberg. Vi kører også podcasten Skæv Strøm Snak.

Coding Pirates Game Jam 2016

captain_hack_wants_you4-1080x675I år deltager jeg i min første Coding Pirates Game Jam. Til jer der ikke kender det, så foregår det ved at 125 børn fra Coding Pirates får 24 timer fra lørdag k.l 13 til søndag samme tid, (samme bat-kanal) til at bygge et spil i små grupper a 5 børn. Temaet for spillene er fælles og frigives kl. 13 lørdag.
I år deltog Københavner-siden fra Microsoft i Lyngby (min normale afdeling, hvor jeg tilbringer mine tirsdage aftener).

Konceptet er ret hyggeligt og fedt. Spilproduktionenerne er godt undervejs her hvor klokken er passeret midnat – de frivillige, der ikke sover, er rykket sammen i et mødelokale, hører rolig musik, snakker om alt andet end spil og børn. De sidste tomme pizzaæsker og tomme kaffekrus vidner om at der skal energi til at holde sig kørende. Men bedst som alle falder lidt hen i deres egne produktioner går det op for os at Benjamin (voksen-frivillig) har fødselsdag og den glade stemning blusser op igen med en højlydt fødselsdagssang og et hop fra stolen som vil gøre de fleste indskolingsbørn misundelige.
Dagen har budt på Bubber, Bagedyst-Micki, børn der skulle vejledes og affodres. DR Ultra har rendt etagen tynd med deres Ultra Game Jam indslag. Alt i alt en ret spændende dag.
I morgen (eller senere i dag er det jo) følger jeg lige op omkring selve konkurrencen og bedømmelsen af konkurrencen.

Hokus Pokus – Christian ude af fokus.

Og i mellemtiden så kan i nyde billedet af mig totalt i centrum for begivenhederne…
Altså det er mig i baggrunden der står og tjekker dagsorden på min telefon. 😉

Pokemon Go – lige på falderebet

Pikachu - den mest berømte Pokemon.

Pikachu – den mest berømte Pokemon.

Jeg har alle dage haft en forkærlighed for IT der fordrer bevægelse. Denne her sommer var jeg sen til at komme igang med Pokemon Go (jeg er stadig kun i level 13 – suk) og kom kun i gang fordi mine døtre gerne ville. Så vi gik lange ture om aftenen efter aftensmaden og fangede Pokemons lige som alle andre. Vi stødte på mange forskellige personer på gaderne, både hele familier der lignede min egen – oftest en far med et eller to børn på slæb. Vi så også bedsteforældregenerationen rende rundt og swipe pokeballs efter Ratatas og Drowzees (som er dem der er fremherskende hvor vi bor). Enkelte gange mødte man en far uden børn der lidt flovt hilste, mens han prøvede at skjule sin lidt barnligt legende aktivitet. Jeg ved jo godt at gennemsnitsgameren ikke er 16 eller 12, men faktisk i slutningen af 30’erne – så jeg synes egentlig ikke det er flovt.

Alle der følger bloggen ved at jeg er IT-pædagog og nogle ved også at jeg ydermere er idrætspædagog-uddannet, så kombinationen af device og bevægelse har alle dage tiltalt mig. Børnene ved, at hvis man har mig i bevægelse, så er der en chance for at det bliver med devices i hånden – hvor vi eksempelvis spiller DOT – eller ofte ellers laver lege baseret på fænomener fra spil- eller filmkulturen – som eksempelvis Mario og Luigi, måske en omgang Quidditch (begge lege udarbejdet af Motivation) eller Minecraft-stratego (opfundet af mig selv – hold øje med artikel med alt udstyret til legen).

Så da 5. klasse i år fik at vide at de skulle have mig, så var de rimeligt sikre på, at vi skulle på Pokemonjagt. Det gjorde vi de efterfølgende 3 gange (hver onsdag i en uge). Ruten varede en lille time med konstante stops for at ramme pokemons. Vi passerer 12 pokestops og to gyms på vejen. Lige præcis 5. klasse er ret præcist målgruppen at se udviklingen i sådan et spil på, for nogle lever det og hænger på længere end mange andre, de er gamle nok til at prøve at snyde, for de er ikke gamle nok til at smide mange penge efter det. De er dermed også hurtigt nogle af dem som give hurtigt op – undtagen altså de få som lever spillet.

Min erfaring var at ud af ca 70 børn, der blev tilbudt 3 forskellige fede aktiviteter, så valgte alle -8 at gå med på pokemonjagt første gang. Gangen efter var vi halveret og gangen efter igen var der 12 der ville med, og et par stykker af dem var mest fordi de ikke GAD de andre ting – man er vel tweenager.

Alt dette var fra ca. midt august til start september. Det var så at sige en kort fornøjelse – heldigvis havde vi regnet med det og havde quidditch i ærmet – klar til at overtage indtil efterårsferien, hvorefter den står på forløb med DOT (appen hedder GoPlayDot hvis nogen af jer er blevet nysgerrige).

Da mine børn er yngre, så bliver de hængende på lidt tid og nyder stadig at få lov at skiftes til at skyde pokeballs efter diverse skabninger, og at få lov at spinne disken på diverse pokestops. Der går langt mellem turene ud af huset med det som formål, men det er stadig lige hyggeligt. Fokusset på gåturen er blevet mere på samtale og samvær end på Pikachu og pokestops.

En skæg lille anekdote skal i dog have med –

Jeg tog i starten af september til Italien (Toscana området) med min familie. Hvis man nu står i en by som Lucca, som mest er kendt for at være smuk og fyldt med flotte syn og gamle bygninger – så kan det være svært at finde ud af hvor man skal gå hen af. Der lurede jeg da lige en gang på Pokemon Go og fandt frem til det sted med flest pokestops samlet. Det måtte jo være det sted med flest kulturelle syn og monumenter. Og den holdt stik hver gang.

Så hvis du er ved at slette Pokemon Go fra din smartphone og snart skal ud og rejse, så vent lige et øjeblik. Måske skal du også ud og på pokemonjagt…. jeg mener sightseeing!

God jagt.

 

Kodning – flere forskellige niveauer

KodeblogI den kommende tid vil jeg begynde at skrive mere om brugen af kodning i undervisningen og fritiden med børn. Kodning er en del af det man kalder 21st century skills, og er altså en del af at forberede børn til den verden de skal leve i efter klokken er ringet ud for sidste gang og virkeligheden kalder.

Først og fremmest vil jeg starte med den primære erfaring jeg har gjort mig, inden i bliver skræmt væk med ordet kodning:

“DEN STØRSTE HINDRING I AT LÆRE BØRN AT KODE ER AT DEN VOKSNE IKKE TØR PRÆSENTERE DET FOR DEM!”

Bekymringen (lad os kalde det det) fra de voksnes side er grundet erfaringer fra eget liv. Mens vi har været børn og unge, har kodning været noget der foregik med ingeniører bag roret. Det var noget webdesignere, og programmører havde inde på livet, når de startede deres studier og som vi andre bare kunne sidde og kigge forvirrede på.

Kodningsprincipper er egentlig ikke så svære at holde styr på – og den vigtigste pointe er helt klart at kode gør lige præcis hvad du beder den om – og kun det. Det gør det også enormt nemt at finde fejl og rette. En form for -lige-til-evaluering af det arbejde man har lavet.
Der findes så ualmindeligt mange måder og tilgange til at lære kode på forskellige alderstrin nu, og helt ned i før-læse-stadiet kan man præsentere børn for principperne bag kodning. Der er faktisk absolut ingen gode grunde til ikke at finde det frem og prøve det af, for når jeg har lavet det med børnene på mit arbejde, så er det første spørgsmål altid – “Må vi godt lave videre på det derhjemme” og det næste spørgsmål: “Kan du ikke sende adressen på det til mine forældre?” Og svarene på begge dele er “Selvfølgelig!”

I kommende artikler vil i kunne læse om: Hour of code, code.org, Code Pirates, DigiPippi, High Tech High, 21st century skills, ScratchJr, www.codeavengers.com, Minecraft kodning, Bee Bot, LittleBits og så meget meget mere.

Uddrag fra det tidlige kursus på code.org - FRA 4 ÅR!!!

Uddrag fra det tidlige kursus på code.org – FRA 4 ÅR!!!

DOT – En smart-fangeleg.

DOT (eller GoPlayDOT) er en fangeleg med masser af bevægelse skjult lige under overfladen på det smarte ydre. Fangelegen foregår nemlig både i den virkelige og den virtuelle verden. Du starter et spil på din smartphone, og med tilpas mange medspillere klar, så fordeler i jer ind på hold. I forvejen har i bevæget jer hen til et sted hvor der er markeret en virtuel DOT-bane. Der er allerede mange fordelt i hele landet i skrivende stund. Fælledparken og Kastellet, Kronborg, Kastellet, Nyborg fæstning og slot, Skovbrynet i Århus, Mariaparken i Vejle, Fanø skovlegeplads og mange mange flere (og selvfølgelig Fuglsanggårdsskolen i Virum, hvor vi jo netop legede det). Faktisk kan man finde steder i både Sverige, Tyskland og England også.

En virtuel legeplads ligner ved første øjekast bare Google Map udsat for en paintgun.

DOT-playground
Det ser måske lidt forvirrende ud, men faktisk er det rimeligt simpelt. De multi-farvede felter er de eneste der er farvede fra start af – alle andre felter er grå og skal først “indtages” før de skifter farve til belejrerens hold-farve. Du kan kun indtage felter når du er farvet – og din farve kan stjæles af de andre deltagere ved at “booste” når de er indenfor en vis afstand af dig. Dette gøres ved at trykke på ens egen skærm på det rigtige tidspunkt. Når du har mistet din farve, så skal du genfarves – dette gøres ved at gå ind i et multifarvet felt, eller et felt indtaget af din holds farve. Så er du klar igen til mere jagt.

Alt imens spillet foregår er man nødt til både at navigere på sin telefon i spillet, men også at forsøge at bruge terrænnet til sin fordel i den virkelige verden. Du bliver nødt til at kigge dine modstandere an, før du kaster dig ud i et episk standoff, om hvem der booster på det rigtige tidspunkt og dermed stjæler den andens farve.

Det er efterhånden længe siden at jeg første gang læste om DOT. Jeg fulgte spillet i lidt tid inden jeg kontaktede Jacob Tækker, som er ophavsmand til spillet. Vi legede dernæst det næste år, vores egen kalender-fangeleg for at finde et passende tidspunkt, at Jacob skulle komme ud og vise mig spillet. DET LYKKEDES ENDELIG I ONSDAGS!

Jacob Tækker

Jacob Tækker på besøg på Fuglsanggårdsskolen i Virum

DOT-screenEfter jeg har fået bevægelse med mellemtrinnet, nærmere bestemt en 6. klasses årgang, så gik der præcis 11 dage inden Jacob stod klar til at vise sit hjertebarn. Og DOT er GODT. Der stod 3 meget glade bevægelsespædagoger og kiggede på ca 70 børn med hovedet dybt begravede i deres smartphones. Det er sjældent at man er så glad for at se dem være så opmærksomme på deres telefoner, men da lydene af diverse Youtube-videoer forstummede til gengæld for spørgsmål, såsom – “Hvad hedder det game du har oprettet”, “Hvornår starter vi”, og konstateringer såsom “Hej, Rødt hold, vi står i klemme her, lad os sprede os ud”, så var det som om at stemningen blev en anden og pludselig var langt de fleste opslugt i at bevæge sig rundt efter strategiske løbemønstre, usynlige felter på en græsplæne og i evig jagt på at have flest point når tiden løb ud. Mange blev overraskede over hvor langt de havde bevæget sig i løbet af et enkelt spil – et par kilometer på 10-15 minutter.

Tekniske overvejelser skal der dog lige være inden man beslutter sig for at kaste sig ud i at spille DOT med ungerne:

  1. De skal have en smartphone med på dagen (man kan spille sammen flere på en telefon, men det er bare sjovere med hver sin).
  2. De skal have strøm på dem, for DOT bruger lidt strøm.
  3. De skal have data – hvis i bevæger jer væk fra de zoner hvor der er WIFI.

DOT er sjovt, og jeg er ikke i tvivl om at jeg en dag også skal have mine kære kollegaer med ud på græsset og prøve det af.

Vi måtte henstille eleverne til ikke at vandre ind midt i den amerikanske fodboldkamp som gymnasiet lavede i baggrunden. Vi er glade for at det ikke var spydkast den dag.

Det er fredag – Det er Tid til dans!

Jeg har netop fundet dette site med en sjov og børnevenlig tilgang til at lære nye børnevenlige danse.
Nu er det jo fredag så det kunne være værd at prøve af ude på skolerne til bevægelse, i sfo’en om eftermiddagen – som sjovt alternativ til de mere professionelle danse-videoer for klubbørnene og endda ned i børnehaverne – selvom de siger indskoling som de mindste.

Thank god it’s friday – Let’s dance!

http://www.dansetid.dk/