Forfatterarkiv: Christian

Om Christian

Navn: Christian Toft - Ejer og Konsulent. Har siden 1998 arbejdet indenfor den pædagogiske verden, dog først som uddannet pædagog i 2003. Arbejder PT på SFO ved Fuglsanggårdsskolen i Virum. Her er jeg IT-ansvarlig og co-administrator på Skoleporten www.fu-ltk.dk. Jeg er næsten færdig med en PD i medier og kommunikation på Campus Carlsberg. Denne forventes færdig efteråret 2019. Jeg er derudover kasserer i Coding Pirates Lyngby - og aktiv i Microsoft lokalafdelingen. Jeg var med til at skrive rapporten “IT i folkeskolen” som en del af det tværkommunale samarbejde mellem 32 kommuner i Danmark. Projektet omhandlede brugen af white boards i folkeskolen. Jeg har derudover i flere omgange været inde over Lyngby Taarbæk kommunes forskellige IT og digitaliserings strategier. Et meget fagligt spændende arbejde. I forbindelse med min interesse for pædagogik og IT, er jeg begyndt at arbejde som konsulent for andre institutioner, for at hjælpe dem til at formidle sig bedre. Har tidligere haft www.connect-webdesign.dk hvor jeg lavede billigt webdesign for enmandsvirksomheder og hobbyfolk. Har tidligere ejet og kørt www.curlysworldoffreeware.com hvor jeg sammen med andre ligesindede brugere fra hele kloden promoverer kvalitets freeware (gratis) spil. Er nu tilknyttet Youtubekanalen Skæv Strøm, sammen med Martin Exner og Nick Holmberg. Vi kører også podcasten Skæv Strøm Snak.

Copyright – eller Næ næ næ næ næ næ det må vi ikke!

Af | | Pædagog 2.0
Kommentarer lukket til Copyright – eller Næ næ næ næ næ næ det må vi ikke!

Copyright er et samfundstema som dukker op igen og igen. Hvor lovligt er det at kopiere musik, og hvad må man kopiere, hvad må vi kopiere i printeren og hvad må vi bruge af ophavsretsbeskyttede materialer i folkeskolen? Jeg er ikke jurist men har sat mig for at finde nogle artikler om emnet – selvfølgelig inspireret af LÆR-IT’s planlagte oplæg om “copyright-copywrong”.

Ophavsretten siger om Offentlige institutioner:

Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.

§ 14. Offentlige eller private institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig art, af musikværker samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Dette giver os altså retten til at bruge materialer i institutionen, da vi er dækket af Copydan-aftalen som folkeskole.
Der henvises til § 50 som lyder:

§ 50. Aftalelicens efter §§ 13, 14 og § 16 b, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteres af organisationen.

Stk. 2. Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen og af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

Stk. 3. Rettighedshaverorganisationer, som indgår aftaler af den i stk. 1 nævnte karakter, skal godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver værksart. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere angivne områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere organisationer, der opfylder kravene efter stk. 1.

Noget af det vigtigste for os at vide er nok om musikken, da vi i gamle dage investerede dyre penge i at købe et eksemplar af en cd til den ene bygning og et eksemplar til den anden bygning og et eksemplar til den tredje bygning og et eksemplar til den fjerde bygning og… I har nok fanget min ide. Det bedste var når man havde købt 5 forskellige nye cd’er til et hus, og de samme til de andre huse og dermed havde købt 20 cder af 150 kroner = 3000 danske kroner, og så i slutningen af januar begyndte børnene at brokke sig over at man ikke kunne bruge cd’erne da de var for ridsede. Så måtte man ud igen og købe de samme cd’er, eller slå hårdt ned på børnene og råbe højt om ansvarlighed, penges værdi og “det kan i da ikke være bekendt”.

De dage er overstået. Såfremt i stadig bruger CD’er er det i jeres fulde ret at købe 5 nye cd’er og kopiere dem til de 4 huse OG gemme originalen i et koldt mørkt aflåst skab hvor ingen kan finde dem – undtagen til personalejulefrokosten hvor de voksne så smider dem på dansegulvet, hælder øl, snaps og rødvin på dem, kyler “cwazy fwog” ud i sandkassen og knækker den sidste nye MGP. Så er det dit job at brokke dig på det først kommende møde om ansvarlighed, penges værdi og “det kan i da ikke være bekendt”. Med mindre det var dig selv der fik fornøjelsen af at kyle med den irriterende lille frø. Så husk næste gang at kaste med kopien i stedet.
Problemer opstår nemlig når du ikke længere har originalen, for så er din aftale med Copydan om denne specifikke cd nemlig afbrudt, og det er ikke længere ok at kopiere den.

Pædagog 2.0 begynder nok efterhånden at skæve til download af musik og brugen af Ipods eller lignende i stedet for CD’er, som jo er meget nemmere forgængelige og tager en masse tid at brænde. Ipods opdaterer sig selv når de sættes til og hvis du først har lavet en playlist til kopiering så ændrer du den bare som du ønsker og så kan dine kolleger bare gå over og sætte den til computeren og den opdateres mens de laver sig en kop kaffe, og så kan de gå tilbage igen og præsentere børnene for nye lækre sange med tossede frøer og Nik og Jay. Husk at lukke døren unger!

Kilde til inspiration – mere præcist (pdf)

SAAS – Software as a service

Af | | Tekniksnak
Kommentarer lukket til SAAS – Software as a service

Måske har i hørt udtrykket SAAS – Software As A Service – software som en service. Hvis I har er det med stor sandsynlighed i forbindelse med snak om Web 2.0. Software som en service er et begreb der har vundet indpas mere og mere i de seneste år. Udtrykket dækker over hjemmesider der tilbyder dig en service mod oprettelse af en bruger, og oftest også mod betaling. Det kan være et tilbud om en support-løsning eller et tilbud om et oprettelse af noget statistik, et indkøbsmodul eller lignende.

Fordelen ved denne form for service er blandt andet, at du ikke er bundet op af at have din computer med overalt, da de programmer du skal bruge er med online, og dermed frit tilgængelige med dine brugeroplysninger hvor du end ønsker at benytte dig af det.
Man snakker om at SAAS er det endegyldige skridt imod behovet for desktops (stationære computere), da folk nu kun behøver en computer, som kan gå på nettet, og altså ikke har behov for at kunne køre store tunge programpakker, da de alle kan findes på nettet. Derfor snakker man mere og mere om netbooks, som er bærbare der stort set kun er bygget til at kunne gå på nettet.
SAAS-programmerne er dermed en smart løsning til netbooks, som igen er en billig løsning for studerende og lignende fattige folkefærd (var der nogen der sagde pædagoger). Noget endnu mere smart er at det pludselig bliver ligegyldigt om du bruger windows, Mac eller Linux til at køre din computer, da det hele bliver baseret på nettets muligheder og ikke dit styresystems begrænsninger.

Microsoft har taget kritikken af deres Officepakke til sig. Kritikken har været baseret på at Microsoft skabte et falsk monopol ved at lave så mange formater som kun var til at åbne med Office-programmerne – og samtidig lancerede mange windows installationer med Office programmer og dermed udelukkede andre – ifølge kritikerne.
Denne kritik kan man tage til sig eller ej, men man må sige at Microsoft er fulgt med tiden da de nu udbyder Officepakken som SAAS-løsninger, både i en skrabet gratis udgave og i en lidt dyrere, men fuldt udstyret udgave. Microsoft Web Apps er et godt bud på en SAAS pakke som kan løse nogle af de mest alment brugte programpakker overhovedet.

De er dog ikke de første med ideen til at lægge kontorpakker ud på nettet. Det er efterhånden noget tid siden at Google lancerede Google Docs som er yderst anerkendt for dens store stabilitet og fleksibilitet. Pludselig kan man arbejde flere personer på det samme dokument på samme tid uden at det får nogen indflydelse på hinandens arbejde. Det er da smart! (Og web 2.0 så det batter). Jeg vil skrive mere om Google Docs i en senere artikel.

SAAS er dog ikke kun dokumentbehandling og regneark som tilbud, men også meget andet. Min kilde har brugt Salesforce.com som eksempel, så det er nemt at jeg også bruger dem. Her er en hjemmeside som tilbyder at køre forskellige services for en kunde, så de slipper fo at tænke i administration af dette og opsætning, afprøvning og fejlfinding af selvsamme. Det er smart og det er meget brugervenligt for dem som lige starter op med egen virksomhed eller for den lille virksomhed, som ikke har råd til at ansætte en person specifikt til at sætte en  afdeling op, eller en ressourcemanager, eller en statistikhaj, eller…

Debatten peger efterhånden mere og mere imod at programmer som leveres i en pakke med en cd-rom eller DVD-rom er ved at blive uddateret på grund af deres ufleksibilitet og immobilitet. Det er dog noget som forskellige producenter af forskellige varer prøver at gøre noget ved. Den  nyere U3 standard inden for USB-memory-sticks (“USB-nøgler”, “Flashdrives”, “Memory-sticks”, …kært barn mange navne) er at de skal kunne køre programmer fra selve sticken, og altså ikke bare transportere filer fra computer A til Computer B. Det er drønsmart , når man tænker på at størrelsen de efterhånden har nået i lagerkapacitet er passeret 4 gb i hvermandseje for længst. Inden for et år burde sådan en stick faktisk kunne rumme Windows XP med (ca. 20 GB i brug) Så er spørgsmålet bare om Windows til den tid kan køres fra sticken eller ej. (og om den type stick overhovedet bruges mere, når nu SAAS-funktioner er blevet så fremtrædende). 

Alt dette kan være værd at tænke i når i hvert fald SFO-pædagogerne mere og mere ender ved en computer der er fastlåst i hvilke programmer der må bruges, enten grundet at computeren i virkeligheden er en “sattelit” som bare kan køre de programmer der er installeret på hovedserveren, eller også fordi kommunen har nogle lokalaftaler om at bruge nogle specifikke programmer, som så til gengæld spiller bedre sammen med Skoleporten eller lignende.
Altså kan du fremover gemme dine data på en USB-nøgle eller bruge en SAAS baseret hjemmeside til de behov du har. Her er endnu en mulighed for at være pædagog 2.0, som tænker i muligheder og ikke begrænsninger. Velkommen til den højteknologiske tidsalder.
(Ps. SAAS er ikke et nyt begreb. 🙂 )

Kilde til forståelse

Undskyld stilheden

Af | | Uncategorized
Kommentarer lukket til Undskyld stilheden

Vi er i øjeblikket lidt underdrejet af en flytning, så i mangel på bedre vil jeg fortælle jer hvilke indlæg der er i støbeskeen.
I kan se frem til artikler om:

IT i folkeskolen
2 artikler om Skoleporten
SAAS
Cloud Computing
Copyright i SFO – brænding af cd’er mm.
Regler for fotografering i pædagogiske situationer.
etc.

Vi håber I vil dukke op og læse med i weekenden når den næste artikel gerne skulle være online.

Pædagogernes frygt for computerspillet

Af | | Pædagogisk debat
Kommentarer lukket til Pædagogernes frygt for computerspillet

I meget lang tid er der blevet debatteret om pædagogernes frygt for eller misvilje mod computerens indtog på institutionerne og hvad det gør ved børnenes sociale liv. Det er ofte en meget generaliseret debat, og ofte også meget præget af floskler og angreb på specifikke problemstillinger i stedet for at åbne hele debatten op.

“Bliver børn voldeligere af at spille Doom” var overskriften for et årti siden – man kunne på samme måde have spurgt 20 år før “Bliver børn mere firkantede af at spille Tetris”.

Bliver børn mere indelukkede og asociale af at spille World of Warcraft (WoW) og i så fald bliver de så også mere asociale af at spille The Sims? The Sims omhandler jo trods alt opbygningen af et almindeligt liv gennem arbejde, socialt samvær med andre og arbejdet mod et reelt livsmål? World of Warcraft omhandler samarbejde med andre på tværs af landegrænser og sprogbarrierer, det handler om organisering og omgangstone, hierarki og respekt.

Børn bliver tykke foran computeren – var endnu et argument som nu er gjort til skamme. Wii, som foregangsmand på dette, skabte en konsol bygget op omkring bevægelse og motion. De mest solgte spil til den konsol er Wii Fit og Wii Sports Resort, som begge er spil, der bygges op omkring bevægelse og motion, balancetræning og fitness-øvelser.

Nintendo har i 2 årtier været leveringsdygtige i håndholdte konsoller i form af Gameboys og Nintendo DS, DSi, og snart også en 3DS, som kan vise 3D. De har altid været gode til at følge udviklingen, og sågar sætte standarden for hvor udviklingen bør gå hen af. De har til gengæld også været nogle af de mest udskældte, da deres Gameboys i sin tid var skræmmebilledet af børn der i timevis sad inaktive og asociale  og kiggede dumt på en lille skærm, mens hjernen tydeligvis stod stille. Nu sidder de selv samme børn og spiller på tværs af konsollerne, udfordrende eller samspillende. De har ofte en hob af drenge og piger siddende bag dem som kommenterer og assisterer den spillende. Det sociale skræmmebillede er altså fuldkommen fjernet, og den eneste problematik er efterhånden vores egen mangel på indsigt i hvad der er sket på det område. Vi sætter stadig regler og begrænsninger op som om intet var hændt.

Hvor konsoller før begrænsede børnene socialt, giver det nu mulighed for nogle drenge, som tidligere har haft problemer med at være en del af det sociale, da de manglede kompetencerne indenfor de områder som normalt var populære – fodbold, bordtennis osv.
Nu sidder fodbolddrengene sammen med Nintendo-drengene (de er sågar til tider Nintendo-drengene) og samtaler, mens hierakiet i klassen bliver vendt op og ned, på vrangen og tibage igen.

Når alt dette nu er sagt, så vender vi lige tilbage til udgangspunktet – Hvorfor er pædagogerne bange for computerspil og Nintendoer i SFO’en, børnehaven og fritidsklubben? Det næste spørgsmål er så: “Er de da det?”. Mange SFO’er har i dag et computerrum, eller bruger bærbare som er til rådighed på grund af  undervisningens øgede brug af computere ude i lokalerne. Da mange har indskolingshuse er dette den nemme løsning, som dog kun sætter begrænsningen at man oftest ikke kan installere spil og lignende på maskinerne og derfor er begrænset af spil som ligger på nettet – som desværre oftest er bygget op omkring et hurtigt, og lidt for ligetil gameplay.

Selvfølgelig findes der computerskræmte pædagoger på lige fod med andre faggrupper. Det er ikke bundet op på professionen længere, men tværtimod nok på en aldersgruppe og til tider et køn. Pædagoger er selvfølgelig en profession som omhandler mange af de bløde værdier, og som oftest vil foretrække det kreative fremfor det foruddesignede, det udendørs fremfor det indendørs, og det åbenlyst aktiverende fremfor det stillesiddende.

Fodbold har alle tider været det der definerede en sund dreng med sunde interesser. Men er det billede uddateret? Hvad med en dreng som tænker kreativt og målrettet ved en Nintendo eller foran en computer? Er den dreng mindre sund, hvis han finder det spændende at skabe ting i den virtuelle verden end hvis han skaber dem med en bold på en græsplæne? Vi ser oftere og oftere at computeren ikke længere kun handler om spil, men også om underholdning, videoer, informationssøgning, skabelse af forskellige ting -såsom hjemmesider, musik og grafik. Selvfølgelig har spillene stadig en fremtrængende rolle, og det vil de have til stadighed i mange år endnu, men de får en mere og mere dannende rolle, med fokus på fritænkning, kreativitet, nytænkning og det sociale.
De pædagogiske spil vælder frem derude på markedet, og fordummende underholdning er efterhånden fortid. Der kræves handlefrihed, konsekvens af spillerens handlinger og nytænkning på spilmarkedet, og det eneste problem det skaber er at få reglerne tilpasset på SFO’erne og de forskellige daginstitutioner så de passer til nutidens aktiviteter.

Pædagogernes frygt for computerne må efterhånden siges at være uddebatteret, og nok mest er et levn fra fortiden. Jeg håber selvfølgelig på at flere pædagoger vil følge med i debatten om dette og sørge for at kommentere på det. For Pædagog 2.0 er måske bare et begreb herinde, men der findes masser af dem derude i landets institutioner.

Kilde til inspiration til artiklen

Wordle – Få en fed forside til jeres målsætning!

Af | | Hvem og hvad er vi?, Værktøj
Kommentarer lukket til Wordle – Få en fed forside til jeres målsætning!

Wordle er et fantastisk værktøj til at skabe wordclouds, som giver et hurtigt indblik i de vigtige ting i en tekst. Det kan være en nem måde for læseren at lære noget om hvad der findes i en tyk rapport, målsætning, undersøgelse, projekt-opgave, eller lignende skriftligt materiale. Det kan i virkeligheden også bruges som en wordcloud på en statisk side.

Wordcloud er en sky af ord, som er indeholdt i teksten, og ofte er den defineret af dig selv som indehaver af teksten. Et eksempel på en wordcloud er vores tag-sky ude i siden her.

En af de smarteste måder at bruge wordles wordclouds er til forsiden på jeres målsætning. Så kan folk lære en masse om jer med et øjekast. De kan se hvilke værdier der bliver vægtet, hvilke spændende projekter som i afholder i løbet af året, og dermed hvilken type institution i er. Størrelsen på ordene er afgjort af hvor mange gange de er nævnt. Ord som SFO, barn, børnene, projekt og sådan vil nok være forholdsvis store hvis man laver en wordle over hvilken som helst SFO’s målsætning. Det smarte med Wordle er muligheden for at designe sin wordcloud helt ned til hvilken vej ordenene skal vende, hvilke ord der skal fremgå og hvilke du synes skal fjernes. Du kan bestemme farven på ordene, hvorvidt de almindeligste danske, engelske, afghanske osv ord skal sorteres fra, hvilken font der skal bruges og om alle ordene skal være med små eller store bogstaver. Alt i alt kan du fuldt ud definere din egen forside. Og det giver dit personlige præg på målsætningen. Der er meget stor variation i hvad du kan, så det skal prøves. Jeg har herover lavet en wordle over min SFO’s målsætning og fjernet nogle ord.

Jeg vil give jer et indblik i hvad mulighederne er så derfor har jeg lavet en wordle over et par stykker af denne blogs artikler og givet dem et lidt særpræget udseende.
Wordle: Paed-it.dk

Fantastisk nok er det største ord overhovedet i wordlen – KAN! Og det understreger nok min vigtigste pointe med denne blog – i modsætning til Kan-ikke.
Pædagog 2.0 hele vejen!

Tegneserier med Dvolver

Af | | Projekt - aktivitet, Værktøj
Kommentarer lukket til Tegneserier med Dvolver

Dvolver (tidligere DFilm) giver dig muligheden for at skabe en web-tegneserie med få midler. Der er et færdigt udvalg af figurer og baggrunde. Du kan også vælge fra et specificeret udvalg af musik som skal lægge stemningen for dine personers samtale, monolog, rendez-vous eller såkaldt pick-up (afhentning). De forskellige handlinger du kan vælge gør det muligt at vælge hvad figurerne skal gøre, hvad de skal sige, hvad baggrund og forgrund skal være, hvad musik der skal høres, og også hvor mange scener der er. Du kan vælge at lave en hel lille tegnefilm hvis du ønsker det, eller du kan lave en lille kort monolog, hvis du vil informere forældrene om noget specifikt såsom et arrangement.
Jeg har lavet en lille film for at give jer et indtryk af de forskellige muligheder der, og kvaliteten af det du laver (grafikkvaliteten – ikke indholdet…) – Som i dog nok kan se så kan den ikke vise Æ,Ø,Å og det giver desværre lidt bøvl, men prøv at se om ikke I kan gætte hvad der skal stå.

Dvolver kan altså også bruges hvis du vil bruge en af de faste figurer derinde som en form for maskot som formidler alle jeres budskaber via hjemmesiden eller lignende. Med lidt teknisk snilde ville man sikkert også kunne indtale det skrevne og afspille det samtidig med tegnefilmen og på den måde give figuren en stemme. Det vil sikkert være sjovt for børnene at se og høre, men det kræver dog et ekstern lydoptagelses program og muligheden for at afspille det samtidig.

Dvolver er bare ét alternativ hvis du vil lave en tegneserie, og muligheden for at lave en sammen med børnene er meget nem, da hele hjemmesiden er meget intuitiv og selvforklarende på trods af at den er på engelsk. Det eneste børnene skal vide er hvad deres muligheder er, og at de skal klikke på Moviemaker-linket i starten af siden. Så kan I aftale at de sender tegnefilmen til dig til sidst og du kan så lægge dem op på en side de kan se dem alle på, og så finder man projektoren frem igen og viser tegnefilm. Dette virker selvfølgelig bedst med de større børn, da teksten skifter så hurtigt at 1. klasser næppe kan nå at læse dem, hvis der står mere end et par ord.

Vi vil prøve at lave flere tegnefilm i senere indlæg for at vise jer nogle af alternativerne, men Dvolver er altså MEGET bruger/børnevenligt da alt er vist med illustrationer ved siden af dine valg. Og da du skal embedde koden eller sende den pr. email til nogen for at vise den til andre, så kommer der en naturlig censur, såfremt der er en voksne i lokalet når de arbejder med det her børnene.

God fornøjelse!