Linux Ubuntu – Hvis i alligevel bare skal på nettet… :)

Jeg er for nyligt blevet overdraget en bærbar med Linux installeret i arbejdsmedfør, og som mange andre var jeg også skræmt ved ordet “Linux” (Uhhhh….), men her skal ordet “Ubuntu” (Ahhhh…) berolige jer. Ubuntu har et brugerinterface (en brugerflade/udseende) som vi kan genkende en lille smule fra Windows maskinerne. Den store forskel er selvfølgelig at Linux Ubuntu er gratis.

Linux har i mange år været forbeholdt de yderst teknologisk velbevandrede, og nørderne i hverdags-termer. Linux har stået for os alle som noget der foregik i en næsten Matrix-agtig verden og uden mulighed for at blive lukket ind uden at kunne et yderst krævende kodesprog. Linux er dog mange ting, og nogle af kodesprogene er meget besværlige og forbeholdt “Eliten”  – Gentoo er et af dem (såvidt jeg ved 🙂 ). Ubuntu er dog et meget mere brugervenligt produkt (af insidere kendt som en distribution) og kan altså bruges af mange flere brugere derude.

Ubuntu ligner Windows i en sådan grad så man først bliver snydt til at tro at det faktisk er endnu nemmere at finde rundt i end det i virkeligheden er – men fortvivl ej, ædle bruger, thi der er lys forude… Så længe du ikke skal installere noget på maskinen herfra, så går alt glat. Installation er nemlig det som er allermest tungt og besværligt med Linux, og mange programmer fås slet ikke til Linux (Ubuntu or otherwise).

Men hvorfor lade det være et problem hvis i umiddelbart skal arbejde online. Her kan man snakke om Web 2.0 med arbejdet “i skyen”, og ingen begrænsninger på at man skal indkøbe Windows dvd’er, som efterhånden koster en bondegård…

Hvis i alligevel bare skal på nettet… 🙂

Hvis man også skal kunne skrive og lignende, er det ligetil at installere Open Office (hvis det ikke er præinstalleret) og man kan nu bruge maskinen til en hel del mere. Nu har du en computer som kan dække de fleste af dine og børnenes behov.

Der findes sågar enormt sjov spil til Linux, så Linux er ikke kun for voksne og nørder. Mange Open Source (gratis og frie) spil fås til Linux. Her nævner jeg lige et spil som Hedgewars, som minder meget om det før så populære Worms. Hedgewars kan snart hentes på min anden hjemmeside CWF. For at finde flere Linux-spil, så gå ind på min side under spil og søg Linux under platform, så finder du masser af kvalitetsspil til din nye maskine.

Ubuntu kan hentes på den officielle hjemmeside: http://www.ubuntu.com/desktop

Twitter – som pædagogisk værktøj

Meget apropos vores nye Twitter-kontooprettelse vil jeg prøve at forklare hvordan i potentielt også kan bruge Twitter. Twitter har en styrke i form af at mange har en Twitter konto (selvfølgelig kan det ikke sammenlignes med antallet af forældre med en Facebook konto), og at Twitter er noget som giver mulighed for KORTE og klare beskeder. Twitter kan jo bruges til advisering om forskellige informationer, altså kan det bruges til “Husk svømmetøj i dag”, eller “Se nye billeder på hjemmesiden fra Sommerfesten”. Men altså ikke meget længere.

…men begrænsningen er selvfølgelig at folk nok lærer ikke at kigge ind hvis ikke man Twitter

Hvis I eksempelvis skal informere ofte om ting som svømmeture, tilmeldingsfrister, fester og lignende kan det bruges nemt. Det vil sige at Twitter kan bruges med stor effekt i ungdomsklubber, hvor kommunikationen er direkte med de unge, som ellers kan holde sig ajour når de kommer ned i klubben. De er ikke til lange informationer på mobilen, men tværtimod får de på denne måde korte “remindere” som kan hjælpe dem med at huske deadlines, finde ud af ture, eller få de beskeder som er vigtige for lige netop dem.

Hvis man har en informationsside der kan tilgodese denne kommunikationsform, så er det et godt værktøj, men begrænsningen er selvfølgelig at folk nok lærer ikke at kigge ind hvis ikke man Twitter – og så skal man altså Twitte hver gang man har opdateret noget.

Når du laver en Twitter konto bliver du henvist til en side der viser dig præcis hvor nemt du kan embedde Twitter på din hjemmeside. Det eneste det kræver er en mulighed for at komme i kontakt med kildekoden (HTML) på din hjemmeside. Det kan give dig muligheden for at vise dine Tweets (de korte beskeder du Twitter) i en kronologisk orden.

GoAnimate – tegnefilmsprojektbeskrivelse (fantastisk ord)

Jeg har i den forgangne uge lavet tegnefilmsprojekt med GoAnimate med 3. klasserne, og vil involvere jer i hvordan det gik, og hvilke erfaringer jeg gjorde mig. GoAnimate er et værktøj til at lave kvalitets-tegnefilm via en hjemmeside. Det er gratis hvis man kan nøjes med de indledende effekter og figurer. Jeg vil dog mene at man sagtens kan bruge lidt penge på sitet og føle at de er brugt godt. Vi har beskrevet GoAnimate yderligere her.

TILFØJELSE I SIDSTE ØJEBLIK: Jeg fik kontaktet GoAnimates skoletjeneste og har fået en gratis konto med “teacher account” hvor jeg kan opsætte elev-accounts. Man skal dog angive et antal elever til at starte med. Du finder kontaktinformationer til deres skoletjeneste nederst på siden – men gør mig en tjeneste og nævn at du fandt GoAnimate via PÆD-it. 🙂

Inden projektstart

Jeg forberedte mig på den måde at jeg allerede havde været inde og afprøve GoAnimate og løse nogle af de opgaver man kan få derinde for at tjene badges – som også udløser den ene form for valuta der er inde på siden (af børnene navngivet “de blå mænd”).  Derudover havde jeg været inde og investere 50 US$ på at købe 5000 “GoBucks”, som er den anden form for valuta på siden. Denne valuta repræsenteres med gule mønter. GoBucks er den mest gængse valuta på siden, og kræver altså at du finder tegnebogen frem.

Dernæst havde jeg lavet nogle forsøg med at indtale “Mic Records”, altså indtaling af replikker via ens egen mikrofon/headset. Det fungerer ikke 100% optimalt, men man kan få nogle gode resultater ud af det. Den følgende video viser meget godt svaghederne. Min første replik bliver jeg nødt til at rømme mig først for at mikrofonoptagelsen fanger at jeg taler. Men noget af det sjove er at det faktisk er min kollega Allan, der har indtalt kvindestemmen, og han taler altså med sin normale stemme, som derefter kan pitches lysere eller mørkere.

Vi havde desuden lånt 14 sæt headset som børnene kunne bruge til at indtale deres egne replikker. En god ide er dog at teste at det fungerer ordentligt på de computere man skal bruge det på. Vi havde testet mikrofonerne i forvejen, men ikke at de også duede på de bærbare som skolen stiller til rådighed via en vogn man booker. Problemet opstod på Flash Player versionen på de bærbare, var for gammel til at kunne optage mikrofonoptagelser på, og vi måtte derfor droppe den del af det (i dag).

Dag 1

På førstedagen lod jeg være med at informere for meget om forløbet, men skrev bare op på vores daglidagstavle med dagens informationer, at jeg havde computerprojekt i det ene lokale. Det medførte den effekt jeg ønskede: Efter 5 minutter havde jeg 7 børn som sad og hoppede i stolene for at komme i gang. De blev sat i gang på min konto på GoAnimate, og kunne efter kort tid være i gang med at lave deres første character (tegneseriefigur). De fik den ene klare melding at figuren måtte forestille hvad som helst, men at den ikke måtte overstige 250 GoBucks. Man kan følge prisen på sin figur nede i højre hjørne når man skaber, og det gjorde det dejligt nemt for børnene at prøve sig frem og dermed finde en figur som var tilpas sej, og holdt prislejet. Det dejlige ved 250 GoBucks grænsen er nemlig at mindre ville gøre at de måtte vælge nogle af de seje muligheder fra i deres design, mens mere ville tømme GoBucks kontoen lynhurtigt.

Efter at de første havde været i gang i 5-10 minutter begyndte flere børn at kigge ned, og blev placeret ved en computer. 2 kom ned og kiggede på processen og meldte ud at “det gad de ikke” og gik igen. Efter den første tilgang havde jeg 12 børn siddende, og efter næste tilgang løb jeg tør for computere, og flere havde kommentatorer og tilskuere på, og tallet nåede omkring de 17 børn som var beskæftiget og en håndfuld der allerede havde meldt at de ville komme igen i morgen når der var en maskine fri. De 2 som gik derfra kom tilbage og ville egentlig gerne prøve alligevel, da de fandt ud af at det nok egentlig var sjovere end som så. Rummet var fyldt med en kreativ summen, og grin, når de så de forskellige muligheder afprøvet.

Vi sluttede af da flere af børnene havde afprøvet at skabe en tegnefilm og totalt fejlet (og jeg havde fri). Læs mere i vores erfaringer herunder:

Børnene skulle også have haft en grænse for hvor meget de måtte bruge på en tegneserie, for mange af dem brugte løs på baggrunde og rekvisitter til deres figurer. Dette var faktisk delvis fordi de så den lille “filmrulle” nederst på billedet og misforstod konceptet. De så de enkelte billeder som “stills” (stillestående billeder) og altså ikke som en del af en bevægelig animation. Det gjorde at de simpelthen skabte hver scene fra bunden af i hvert nyt frame. Det gjorde også at de ikke skabte flydende animationer, men derimod seperate scener. De forstod simpelthen ikke filmrulle-princippet, så det skal vi forklare som det første i morgen. Det kan for eksempel ses herunder hvor to drenge placerede de samme figurer i samme aktion, men i forskellige baggrunde (hvis nogen).

Dag 2

Dag 2 startede med opsætning af vores computere og en lille snak om hvad der gjorde en tegneserie. “Man starter med at skabe en scene i første billede, og den scene tilføjer man så på ved at trykke på det store +tegn (add scene)”. Vi illustrerede det også på tavlen ved at tegne 6 scener med en fortløbende handling. Efter at have vist børnene nogle eksempler på hvad de havde gjort forkert (se eksempelvis de ovenstående film), og vist nogle eksempler på en enkelt dreng som havde forstået konceptet, så kørte det forholdsvis smertefrit.

Børnene fik lavet flere eksempler, og nogle af dem blev faktisk rigtig gode. Nogle af børnene endte med at lave længere tegnefilm (læs 20-25 sekunder), hvor de endda skiftede scene, altså hvor deres figurer forlod første scene efter en udspillet handling der, og ankom til den næste scene, hvilket var yderst imponerende for de andre børn. Se her en noget forvirrende handling udspille sig over 44 sekunder, men der er et flow i historien, og slutningen er sjovt fundet på. De første par scener havde pigen ikke helt fod på hvordan det virkede men det ser vi bort fra.

Her er et lidt kortere eksempel på en fornuftig tegnefilm med en handling. Den kan forlænges – og vil også blive det på dag 3.


Denne pige kom sent ind og forstod derfor princippet ud fra hvad de andre lavede. Det kan altså være en god ide at lave en form for skiftehold eller et flow til værkstedet i stedet for at få alle ind på en gang.

Flere kom ind i dag og lavede figurer, men det betød altså også at vi nu er godt og grundigt ved at løbe tør for GoBucks. Vi har ca. 600 GoBucks tilbage af vores først indkøbte 5000 GoBucks. Det kan altså betyde at vi må gribe til pungen endnu en gang og købe flere. Dog har vi også haft over 30 børn igennem, som har lavet forskellige figurer, købt “props” og baggrunde. Til gengæld har vi en stor mængde tegnefilm at vise for det, og mange af dem er af en udemærket kvalitet.

Denne lille kortfilm viser tydelig en ide med en handling. Læg mærke til detaljen når solen står op og manden løber hjem efter at være skiftet tilbage fra varulv.

Dag 3

Dag 3 var en opsamlingsdag hvor vi startede ud med at investere i yderligere 2000 GoBucks (så vi nu totalt har købt 7000 GoBucks) og det viste sig at være en god idé. Mange af de børn som havde været der de forgangne to dage kom forbi enten for at fortsætte på deres tegnefilm, eller for at starte en ny en op. De havde samtidig taget et par venner med som skulle se deres kreationer. De venner endte oftest med at henvende sig og spørge om de kunne lave en tegnefilm også. Vi endte med at helt op til 5 minutter før vi lukkede af, kom der børn og spurgte. Det her må siges at være en succes. Det sværeste ved det er, at holde børnene fanget i en historie, for der er så mange muligheder de gerne vil prøve af, og der er så lidt tid til det hver dag. Vi har holdt åbent (af praktiske årsager) fra 13-15 i de 3 dage, og det har passet fremragende. Vi kunne slutte af med lysten til at fortsætte i behold, og det betød at mange af børnene kom tilbage tilbage dagen efter med nyt blod på tanden – og i nogle tilfælde med en ny ide i hovedet om hvad der skulle ske i deres tegneserie.

Til afslutning måtte vi fortælle børnene at der ikke blev mere i denne omgang og de ærgrede sig så meget at vi har tænkt os at lave en omgang mere i den nærmeste fremtid, såfremt det er muligt.

Da alt bare kørte begyndte jeg at kigge på en tegnefilm til vores hjemmeside, som kunne fortælle hvad vi lavede i denne her uge.

GoAnimate.com: Computerprojekt by Chroelle

Held og lykke med skaberlysten.

Shapecollage – lav collager ud fra et billede du bestemmer.

Når man nu snakker om at 1 billede siger mere end 1000 ord, hvad siger et ord skabt af 1000 billeder så? Med Shapecollage kan du hente et program, der giver dig mulighed for at afprøve netop dette. Mulighederne er temmelig store, og med dine billeder ved hånden og et tema kan du skabe nogle ganske sigende kollager. 
Jeg lavede en lille prøve for at se hvad det kunne blive til bare med nogle hurtige tryk, og valgte at bruge alle de billeder, som jeg har haft brug af i udviklingen af PÆD-it indtil videre. Der var dog kun omkring 60 billeder, men jeg lover et mere prangende værk længere nede i artiklen. 🙂

Dog er programmet som gratis kun en prøveversion – den fulde udgave koster 25$ som privat person og 45$ til kommercielt brug. Som i måske kan ane nede i det ene hjørne, så sættes der et lille vandmærke med Shapecollage.com på den gratis udgave. Dette er selvfølgelig en lille pris at betale for ikke at måtte bruge det kommercielt, og spare en pæn sjat penge. Mulighederne er mange, men jeg vil foreslå muligheden at arbejde med temaer i dette program. Hvis I eksempelvis arbejder med et H.C. Andersen projekt så er det jo nærliggende at lave en collage over billeder af ham og inspireret af hans eventyr, og så skrive ordene “H.C. Andersen”, “eventyr”, eller måske bruge udelukkende et eventyr som udganspunkt og så skrive eksempelvis “Fyrtøjet”.
Hvis I arbejder med truede dyrearter, er det jo nærliggende at lægge en masse billeder af truede dyr op som kollage, og lade det forestille en pandabjørn eksempelvis.

Noget af det smarte ved Shapecollage er nemlig ikke kun at du kan skrive ord med dine billeder – du kan også finde et billede i din samling og bruge omridset af dette som form til din kollage – deraf navnet Shapecollage (formkollage). Det giver nogle ganske imponerende resultater hvis man leger lidt med det.

Endnu en lækker detalje ved shapecollage er at hvert billede bliver gemt i sit eget lag (layer) så du kan altså gå ind og manipulere hvert enkelt billede for at skabe den helt perfekte kollage til netop dit formål. Det giver dig mulighed for at dreje enkelte billeder, eller forstørre billeder som skal være mere tydelige. Du kan simpelthen arbejde ned i en detaljeverden som gør at produktet du laver bliver 100% som du ønsker det skal være.

Her er så mit bud på noget lidt mere prangende. 595 fotos fra vores bryllup.

Jeg læste om det her på IT-Torvet.

Web 2.0? Er vi ikke nået længere?

Mange vil nok mene at det der “web 2.0” er noget farligt nyt noget, men det sprøgsmål man måske burde stille er om det kan passe at vi kun er nået til web 2.0. Mange udviklinger undervejs har ført til det vi i dag kalder for web 2.0, og mange af dem har eksisteret i årevis. At hente sit indhold fra andre sider (i form af indlejringer) har været muligt lige siden PHP sproget blev opfundet – ja de klogeste hoveder kunne endda gøre det med HTML. Det er de 2 ledende kodesprog på internettet i dag, og de har været derude længe.
Indlejring blev dog først rigtig kendt da det blev muligt for menigmand, uden kodekendskab, at hente indformation fra en side og indlejre den på en anden – mest kendt under navnet embedding.

Web 2.0 er mest kendetegnet ved begreberne Cloud Computing og Saas, som jeg har skrevet om tidligere, men tænkningen i Web 2.0 består primært i brugen af informationer hentet andetsteds fra, og at hver person nu har muligheden for at udgive tanker og teorier. Web 1.0 bestod primært af firmaer, der via deres hjemmesider informerede om deres virke og produkter. I denne fase af internettet havde brugerne meget lidt indflydelse på indholdet af internettet, og det var til gengæld heller ikke så mange der havde adgang til internettet. I dag er man jo næsten oldnordisk hvis man ikke har en mobiltelefon eller en PDA på sig som kan gå på nettet.

Før i tiden var internettet udelukkende båret af information, mens det nu i næsten lige så høj grad er båret af funktion. Som brugere er dette en stor fornøjelse for os, da det giver os muligheder for at undgå indkøb af tjenester andre steder, og muligheden for at præge vores produkter selv.

Som pædagoger er der dog en hage ved det, og det er selvfølgelig børnenes adgang til computere og den mangfoldighed der venter dem derude, og hvad de dernæst kan gøre med denne. Et eksempel er når der fra tid til anden kan findes copyrightet materiale på Youtube, som børnene oftest ikke er lukket ude fra at bruge, da det jo er en ellers forholdsvis lødig side. Grundet web. 2.0 kan de med Twitter informere alle de andre børn om hvad de har fundet, og via facebook slå det op på deres profil (som deres forældre har skaffet dem adgang til) og til sidst lige dele det via elevintra på skolen, så har du et perfekt sagsanlæg der bare venter på at ske. Skolen har nu stillet en computer til rådighed for at kunne distribuere copyrightet materiale ud til alle de personer som ønsker at følge dette barn på Twitter, Facebook (eller måske bare er ven med en der kommentere på den opsatte video) og alle eleverne på skolen er klar over dette. Hvad kræver det af os? (Bare rolig jeg har en artikel i vente om elevers brug af computere i skolen, så jeg skal nok gå dybere i denne debat).

Vi vender lige tilbage til begrebet Web 2.0, for efter min mening passerede vi ind i web 2.0 for mange år siden, og vi nærmer os nu web 3.0, hvor internettet som sådan er båret af ganske få sider, der giver de andre sider mulighed for at videreformidle informationer på en smart måde. Hvem som helst kan få en blog nu (hmmm) men det er ikke bloggene der styrer internettet – det er stadig sider som Google, Facebook og Youtube. Disse sider tilbyder nemlig funktioner til de andre sider, hvilket gør ders popularitet enorm, da de ikke behøver reklamere, for du SKAL jo næsten være bruger af dem for at få det fulde ud af alle andre sider på internettet. Bare se på PÆD-it – når du har læst denne artikel så kan du jo vælge at klikke “synes godt om” og poste et link på facebook om denne artikel, som dernæst kan blive kommenteret derinde. Du kan også vælge at skrive om den på Twitter, med et link her til, hvilket igen giver muligheden for at siden diskuteres andre steder end her, og Twitter giver mulighed for at udbrede budskabet. Ofte vil du også finde en video herinde som beskriver et eller andet relevant for det emne jeg skriver om, og når du klikker på det bliver du sendt lige til Youtube, eller potentielt har jeg et slideshow fra Picasa som er udbudt via Google. Det er Web 2.0 i dets fulde brug, men det betyder også at måden vi anskuer internettet på er ved at ændre sig gevaldigt. Hvis man ser på Flock-browseren så kan man også se at måden vi vælger at anskue måden vi ser internettet på er ved at ændre sig til en yderst afrundet og hel oplevelse og altså ikke som glimt af forskellige sider.

Hvilke muligheder giver det os? Ja uendelige ligger lige for at sige, men hvis i følger med herinde så lover jeg at blive ved med at komme med Web 2.0 tanker – lige indtil vi snakker web 3.0. 🙂

Cloud computing – med hovedet i sky???

Cloud computing er endnu et begreb, som er dukket op i de senere år, når man taler om Web 2.0. Det hører meget sammen med udtrykket og udtrykket SAAS – software as a service.

Cloud computing er i al sin simpelhed et udtryk for at lægge sit behov og forbrug ud til en udbyder online. Det vil sige at du køber en service, som ellers vil belaste din egen server/ressource/personalegruppe og denne service tager så arbejdstrykket af dine skuldre. Det sammenlignes ofte med elektricitet når det skal forklares, og det er fordi elektricitet altid ligger klar til brug ude os dig. Det er fordi der er en konstant mængde el i cirkulation, som alle så at sige tapper ind på. Så når du ikke bruger el-nettet, så gør din nabo sikkert, og når din nabo pludselig skal holde fest med stereoanlæg, filmfremviser, diskolys, flere frysere og køleskabe og andet der trækker strøm, ja så behøver han ikke informere el-selskabet om, at han skal bruge mere for en aften, for elektriciteten ligger klar.
På samme måde ligger ressourcen, der tilbydes, altid klar. Det kan være en server, som dækker din hjemmesidetrafik både i myldretiden og i den stille weekend. Fordelen er, at du slipper for at gå ud og købe en stor server selv, og passe den, og opjustere den når der pludselig er stort tryk på din server pga mange besøg.

Skoleporten er faktisk et cloud computing system, hvor diverse skoleporte i hele landet er lagt ud på servere, som passes centralt af en virksomhed (UNI-C forestiller jeg mig har dem stående – eller har dem stående hos en udbyder). Det gør det muligt at fordele den belastende trafik på diverse servere, i stedet for at hver enkelt skole skulle tilpasse deres forbrug til, når der er mest tryk på. Problemet med lige præcis denne form for cloud computing, hvor man har samlet mange udgaver af det samme produkt et sted, er selvfølgelig at der med stor sandsynlighed vil være tryk på skolernes hjemmesider på de samme tidspunkter lokalt, regionalt og nationalt. Når det nye skoleår starter, vil der med stor sandsynlighed komme et pres på alle skolers hjemmesider, som der dermed fra “sky-passernes” side skal justeres efter.

Cloud computing løser en masse tekniske og økonomiske driftsmæssige problemstillinger, men skaber desværre også nogle problemstillinger. Sikkerheden er en af de største problemstillinger, der bliver nævnt når man læser om Cloud computing (artiklen er på engelsk).
En anden ting, som nævnes ofte, er problematikken at alt ens data nu opbevares hos en udbyder i deres formatter, og dermed er man fastlåst hos denne udbyder. Hvis du vil skifte udbyder, er det nemlig ikke sikkert, at din data er kompatibel med den nye udbyders systemer, og det derfor enten skal indtastes igen, omtænkes, eller betales i dyre domme, for at det bliver kompatibelt.
Men det er sikkert, at Cloud computing er kommet for at blive og det er et godt koncept med sine begrænsninger dog.

Kilde til forståelsevideo på 7 minutter