FU International – en web-skoleavis.

Masser af flag, dufte og lyde fylder gangene på Fuglsanggårdsskolen i denne uge. Jeg har for en tid skiftet børnehaveklassens beskyttede rammer ud – i denne uge arbejder jeg nemlig med en gruppe på 36 elever, skolebibliotekaren og to lærere fra henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen. Vores skolebibliotek er omdannet til et internationalt pressecenter, for avisen “FU International“, hvor en kreativ “buzz”, en summen af kreativitet og taster der bliver brugt flittigt til at beskrive de aktiviteter der foregår på skolen fylder de i forvejen informationsfyldte lokaler. Skolens elever (med undtagelse af de 36 i pressegruppen) er i uge 40 delt op i landegrupper, hvor de får lov at føle på egen krop hvordan den lokale kultur føles, dufter, smager og leves i lande fra USA til Indonesien.

Mandag morgen stod skoleinspektøren og enkelte lærere vagt ved skolens indgange og inddelte børnene i forskellige lande. De blev kropsvisiteret inden de fik lov til at træde ind i “flygtningelejren”. De børn, der var blevet spået at have svært ved den voldsomt ændrede morgenrutine, var blevet udstyret med diplomatpas, så de kunne gå forbi vagterne uden den store ståhej. Pressen havde egen indgang med pressekort og kunne på den måde være klar, til at dække børnenes ankomst i deres nye grupper – og sikke en ankomst. “Sydafrikanske” Virum-børn får pludselig mærket hvordan det føles at gå rundt med en label med et stort B på brystet. B’et står for Black og betyder at netop dette barn mærker hvad apartheid betød for størstedelen af befolkningen i det sydligste afrikanske land igennem flere generationer. Med et B på brystet må man nemlig ikke sidde ned på stolene, gå på hvilket som helst af toiletterne eller komme foran en hvid i køen. Flere lever som slaver i grupperinger.
I Kina måtte “ugens kinesere” aflevere deres madkasser, for i det store kommunistiske land der deler man goderne imellem alle. I Rumænien var der ikke nødvendigvis nok riskiks til alle og storfamilierne måtte fordele de få krummer ud til hvert medlem.
Det lyder hårdt, men snakken går mellem børnene om hvad de har været igennem og flere begynder at forstå at livet i et nordsjællandsk smørhul måske ikke er så slemt endda.


På andendagen bliver aktiviteterne og oplevelserne lidt mere glædesfremkaldende og duften af madlavning i de forskellige grupper fylder luften på gangene. Børn leger undervisningen ind på enhver ledig plads i udearealerne rundt om basketnet, bålpladser og sudanesiske sandørkener, som de ellers så efterårskolde sandkasser havde udviklet sig til.

Pressegruppen dækker de mange aktiviteter med blokke, mobiltelefoner og kameraer på førstedagen og senere bliver de præsenteret for de værktøjer, vi ellers skal bruge til ugens webavis. Begyndervanskeligheder præger den først dag, men det slår os ikke af pinden, for det havde vi regnet med. Dagen byder på få nye ting at vænne sig til, så børnene primært kan fokusere på, at de er nye for hinanden og deres evner, viden og alder er spredt.

Der bliver gået til opgaven med ildhu og entusiasme fra alles side – efterhånden begynder workshoppen at ligne en rigtig avissprøjte.

9. klasserne har fået besked på, at de skal have 5. klasser med i deres grupper og at de forskellige inddelinger skal være aldersspredte generelt, så avisen kan få så godt et resultat som muligt. Det er svært i starten, at finde fodfæste i den nye setting, men da dagen er omme, er flere artikler alligevel kommet online. Udvalgte elever er blevet redaktionssekretærer og de får tilsendt artiklerne fra journalisterne til gennemlæsning og redigering de sidste detaljer på plads. Dernæst skal det lægges op i, det yderst brugervenlige, Google Websteder, som alle med en Google-konto har mulighed for at lave gratis. Billederne, der bliver taget ude i “verden”, bliver lagt op på Picasa-kontoen, så alle de reporterende elever kan bruge hinandens visuelle materiale. Enkelte skribenter sættes til at udarbejde faktabokse om de forskellige lande, mens mere kreative sjæle fremstiller logo og designer layoutet. Alt i alt bliver avisen deres produkt og ikke de voksnes. På 3. dagen tager det fart og der bliver nu endnu mere at lave for de unge journalist-aspiranter. En TV-avis bliver det næste produkt, der skal udvikles og opsættes. Der bliver gået til opgaven med ildhu og entusiasme fra alles side – efterhånden begynder workshoppen at ligne en rigtig avissprøjte.

Hele ugen bevæger sig forsigtigt, men hurtigt, imod klimakset – en markedsdag torsdag. Her er forældre og søskende inviteret til at indsnuse atmosfæren, få krydret smagsløgene og inspicere hvad deres børn har brugt ugen på. Markedsdagen er samtidig en indsamling til Afrikas horn, så eleverne kan slutte ugen af med at gøre en forskel for nogle, hvis liv er mindre priviligeret og  mere besværligt end deres eget. En besværlighed, de har stiftet bekendskab med på egen krop gennem den forgangne uge.

Mit arbejde, i ugens løb, lå dog langt fra de fattige landes kulturelle forskelle. Jeg sad og arbejdede i et miljø, jeg var forholdsvis vant til – kun de fysiske rammer og alderen på dem, jeg skulle formidle til, skilte sig ud fra dagligdagen. Værktøjerne, jeg arbejdede med, var lidt nye for mig, i hvert fald på den måde de blev brugt, men de var hurtige at vænne sig til. Arbejdet med pressegruppen er foregået med Google Websteder, Picasa, og skoletube. Allesammen gratis at gå til og yderst brugervenlige.

I kan forhåbentlig læse mere om forløbet i den kommende udgave af Det Grønne Område.

Operation Unmanifest – ytringsfrihed eller galnings tanker?

Tilpasset fordi jeg kan!

Efter den 22. juli 2011 var det svært ikke at føle et vist had til manden Anders Behring Breivik.
Den dag valgte han at detonere en bilbombe foran den norske statsministers kontor, og en time efter at stævne ud mod øen Utøya hvor Arbeidernes ungdomsfylking (AUF) holdt deres årlige forsamling der for unge medlemmer af partiet. Med våben i hånd skød og dræbte han koldblodigt 69 mennesker (55 af disse var teenagere) . Efter at have skudt derude i tæt på halvanden time overgav han sig fredeligt til politiets fremmødte styrke. Han tilstod i løbet af kort tid både at stå bag bomben i Oslo, som dræbte 8 og den efterfølgende  nedslagtning på Utøya.

Kort inden bombningen sendte Anders Breivik sit 1516 siders politiske manifest “2083: A European Declaration of Independence” til lidt over 1000 emailadresser i håbet om at forevige sine synspunkter og fremskynde andre til at begå samme type dåd. Dette manifest blev hurtigt gjort til skamme, da store dele af det viste sig at være kopieret fra Unabomberen, Ted Kaczynskis eget manifest.

Mange ser dog Manifestets udbredelse på nettet, som en fuldbyrdelse af Anders Behring Breiviks uhyggelige dåd, og med det i baghovedet startede hackergruppen Anonymous sin kampagne Operation Unmanifest.

Operation UnManifest:
As Anders Behring Breivik wants to use the cruel action of killing
over 90 young people to promote his 1516-page manifesto,
also with the help of the internet, Anonymous suggests following action:
1. Find the Manifest of Anders Behring Breivik : 2083 – A European
Declaration of Independence
2. Change it, add stupid stuff, remove parts, shoop his picture,
do what you like to.....
3. Republish it everywhere and up vote releases from other peoples,
declare that the faked ones are original
4. Let Anders become a joke, such that nobody will take him serious
anymore
5. Spread this message around the internet and real life, translate it
6. Have a moment for the victims of his cruel attacks
We all are anonymous,
We all are Legion,
We all do not forgive murder,
We all do not forget the victims.

Projektet går i alt sin enkelthed ud på at begrave Anders Breiviks politiske manifest på nettet ved at “floode” (oversvømme) nettet med lignende falske manifester, hvori man opfordres til at tilføje humoristiske passager, fjerne tekst, så manifestet ikke længere giver mening, og at sørge for at udbrede det nye manifest med ændringer så mange steder som muligt, så det altså vil være (næsten) umuligt at finde det originale manifest. Her opstår der dog en spændende debat!

 Vores alles ytringsfrihed eller galnings tanker evigt tilgængeligt?

Dette er en spændende tanke at snakke med unge mennesker om evt. i klub eller skolesammenhæng. Er det ok at floode dokumenter fra nettet og dermed i praksis indføre en censur af dokumentet, fordi man ikke kan lide hvad der står? Skal vi lade Anders Breiviks tanker fremgå på nettet for enhver som ønsker at læse det – også de let påvirkelige unge mennesker, som unægteligt vil kunne se ham som et forbillede – tænk Columbine-skoleskyderiet – og den indflydelse de unge mænd var under, da de besluttede sig for at skyde løs på jævnaldrende.

Når i nu snakker med de unge om dokumentets udbredelse på nettet, så tag også en snak med dem om, at alt hvad man lægger på nettet altid vil være på nettet. Så mind dem om, at det billede de lægger op af klassekammeraten i fuld tilstand også er der når han som 40-årig skal søge job!

Anonymous er helt klart gået i krig uden at overveje, om det er ytringsfriheden de vil begrænse eller om de bare vil “hævne sig”. Tanken om hævn ligger nær, når det er unge mennesker det går udover, og Anonymous er selv en meget ung og politisk engageret gruppe og føler måske en sammenhørighed med ofrene fra Utøya. Vi så selv, hvordan unge mennesker (blandt andre)  i tusindvis skiftede deres profilbilleder på Facebook ud med et billede af det norske flag, eller tilføjede et “picbadge” (lille støttesymbol) af flaget. (På billedet er det dog mig selv – og skal altså ikke forveksles med et ungt menneske.)

Ytringsfriheden er en forunderlig størrelse, da vi ved at påstå vi har den, OGSÅ er nødt til at finde os i, at der bliver sagt og skrevet noget vi ikke er enige i – sågar direkte uenige i.

Denne støtte er et udtryk for, hvor stor modstanden er mod Anders Breiviks udåd, og et udtryk for støtten til det norske folk i en svær tid. Det menneskelige i denne situation er at ville hævne sig og skade Breiviks sag – sågar hans person – hvis muligt, og som mange andre faldt jeg hurtigt i og udtrykte min støtte til Operation Unmanifest. Der er dog en overvejelse, der skal tages her.

Ytringsfriheden er en forunderlig størrelse, da vi ved at påstå vi har den, OGSÅ er nødt til at finde os i, at der bliver sagt og skrevet noget vi ikke er enige i – sågar direkte uenige i. Sjældent har der været noget, jeg har været mere uenig i end Breiviks manifest, og derfor gned det mig ekstra hårdt imod hårene, at denne tanke dukkede op i hovedet på mig. Derfor tog det mig også lang tid og mange overvejelser at finde ud af, om jeg ville skrive denne artikel. Så undskyld at jeg fik dig til at tænke over det her! Og nu benytter jeg så min ytringsfrihed og bruger et gammelt ordsprog:

Må manden støde på mange kosteskafte i sit liv!

Og lad os så benytte øjeblikket til at mindes ofrene endnu engang!

Udsatte børn og deres tilgang til IT

Jeg faldt lige over denne artikel – den understøtter rigtig meget mine tanker om børns adgang til computere, og hvilken slagside der kommer for disse børn og unge når de ikke har en normal og daglig tilgang til brugen af computere og IT.
Udsatte børn i massevis mangler muligheden for at undersøge ting og begreber på nettet, eller for at deltage i den kæmpe vidensdeling (og sociale underholdning) som foregår på tjenester som Twitter, Facebook og lignende.

Jeg synes helt klart, at dette er et problem pædagogerne bør være mere verbale om, på de institutioner og tilbud de arbejder på. Man skal her overveje om det der bedes om er splinternye systemer til 15.000 kroner stykket, eller om de som alle os andre dødelige kan “nøjes” med maskiner til en mindre penge som kan køre internet, programmer som Open Office eller måske endda et spil eller 2… Husk her på at fremtiden ikke afhænger så meget af hvor kraftig din computer er, men mere om hvor kraftig din internetforbindelse er. Cloud computing…remember?

Hvis du ligger inde med en computer af den type som kan disse ting så er der her en artikel du bør læse (på engelsk) om at donere sin gamle computer væk. Næste gang du udskifter din stationære computer med “kun” 2 kerner og en lille 200 gb harddisk, så overvej om den skal i kælderen eller hen til det lokale børnetilbud…

Cirkus Total – gøgl til skolegruppen

Hvis man enten arbejder i børnehave og skal have skolegrupper, eller arbejde med tidlig SFO, så står man måske og mangler noget gennemgående materiale med fagligt indhold til at styrke børnene inden deres første færd ud i klasseundervisning.

Cirkus Total er et godt produkt til skolegrupper, tidlig sfo og i opstarten af børnehaveklassen. Det passer i sværhedsgrad til de skarpeste i børnehavealderen, de svageste i børnehaveklassen eller de fleste i tidlig-SFO-gruppen.

Det indeholder en magnetisk tavle, der forestiller en cirkusplads, med manége og telt, med skurvogne hvor cirkusartisterne bor. Der medfølger en bog, som skal læses kapitel for kapitel, hvor hvert kapitel tager hul på en ny artist eller artister, og hvad de øver til cirkusforestillingen – som man hører om til sidst i bogen. Cirkus Direktør Olando går rundt og taler med de forskellige artister, og mange spørgsmål dukker op undervejs:

– Har i prøvet at slå jer? Hvad kan man gøre hvis man ser en anden der har slået sig?

– Cirkusdirektøren er forundret. Hvad betyder ordet forundret? (og lignende)

– Hvor mange heste er der i manégen lige nu?

Alle disse forskellige typer spørgsmål giver en god indledning til at snakke begreber og sociale samværsregler. Talforståelse, ord-forklaringer og daglidags-emner berøres løbende naturligt i gruppen når man læser højt.

Når man så har læst dagens/ugens kapitel, så kan man – i den også medfølgende opgavebog – finde opgaver til kopiering, legeideer, materialer og forslag til samtaleemner, der alle udspringer af kapitlets indhold. Man behøver ikke at vælge alle opgaverne, så man kan altså tilpasse sin aktivitet efter børnenes behov. Skal vi arbejde med papirsopgaver, skal vi i gymnastiksalen og bevæge os , skal vi sidde og arbejde med opgaver, måske hvor børnene skal samarbejde i grupper… der er masser af muligheder.

En af ulemperne ved opgavematerialet kan dog være, at tiden det tager at forberede tingene, ikke altid står til måls med tiden det tager at udføre opgaven. Nogle ting er overståede på 5 minutter og man har måske brugt 45 minutter på at klargøre materialet – printe, laminering, udklipning osv… Her skal man huske på, at det for det meste kan genbruges – så gem det til næste år eller de andre grupper. Samarbejd om hvem der laver klar til hvilke kapitler og spar jer selv for en masse frustrationer og travlhed.

Børnene elsker Cirkus Total universet og når de medfølgende magnetiske dyr kommer op på tavlen, gør de straks opmærksom på, hvis der mangler en hest, søløve eller kanin. Materialet kan med godt pædagogisk udbytte stilles op permanent, så børnene kan lege med det, når de har fritid. Det giver en højnet interesse og større lyst til at passe på det.

Enhver aktivitet blev slugt råt så længe vi tilføjede aktiviteten noget cirkus’et. Et fåtal gad lege stop-dans, men når vores seje nye pædagog Karoline kaldte sig cirkus-direktør Olando og talte cirkussprog, var der pludselig 40 dansende børn. Det hjalp endnu bedre, da nogle af børnene annoncerede, at de skulle se et andet cirkus – nemlig Cirkus Summarum (DR’s børneprogramflades ansigter optræder med cirkusnumre).

Materialet er lavet af Ina von Barm (udvikler af bla. “Gyserslottet i Mørkeskoven” og “Rim med Rimus”) og Alice Darville, (udvikler på bla. “Format”, “Godtfreds dyrehandel” og “På sporet af ordet”. Jeg missede desværre deltagelse ved Alice Darvilles kommunale kursus om læringsstile, men har kontaktet hende og hun vil gerne give mig et interview ved lejlighed om materialet og dets muligheder. Jeg glæder mig til at møde en kvinde, med fingeren så meget på pulsen angående indlæring.

GoAnimate – tegnefilmsprojektbeskrivelse (fantastisk ord)

Jeg har i den forgangne uge lavet tegnefilmsprojekt med GoAnimate med 3. klasserne, og vil involvere jer i hvordan det gik, og hvilke erfaringer jeg gjorde mig. GoAnimate er et værktøj til at lave kvalitets-tegnefilm via en hjemmeside. Det er gratis hvis man kan nøjes med de indledende effekter og figurer. Jeg vil dog mene at man sagtens kan bruge lidt penge på sitet og føle at de er brugt godt. Vi har beskrevet GoAnimate yderligere her.

TILFØJELSE I SIDSTE ØJEBLIK: Jeg fik kontaktet GoAnimates skoletjeneste og har fået en gratis konto med “teacher account” hvor jeg kan opsætte elev-accounts. Man skal dog angive et antal elever til at starte med. Du finder kontaktinformationer til deres skoletjeneste nederst på siden – men gør mig en tjeneste og nævn at du fandt GoAnimate via PÆD-it. 🙂

Inden projektstart

Jeg forberedte mig på den måde at jeg allerede havde været inde og afprøve GoAnimate og løse nogle af de opgaver man kan få derinde for at tjene badges – som også udløser den ene form for valuta der er inde på siden (af børnene navngivet “de blå mænd”).  Derudover havde jeg været inde og investere 50 US$ på at købe 5000 “GoBucks”, som er den anden form for valuta på siden. Denne valuta repræsenteres med gule mønter. GoBucks er den mest gængse valuta på siden, og kræver altså at du finder tegnebogen frem.

Dernæst havde jeg lavet nogle forsøg med at indtale “Mic Records”, altså indtaling af replikker via ens egen mikrofon/headset. Det fungerer ikke 100% optimalt, men man kan få nogle gode resultater ud af det. Den følgende video viser meget godt svaghederne. Min første replik bliver jeg nødt til at rømme mig først for at mikrofonoptagelsen fanger at jeg taler. Men noget af det sjove er at det faktisk er min kollega Allan, der har indtalt kvindestemmen, og han taler altså med sin normale stemme, som derefter kan pitches lysere eller mørkere.

Vi havde desuden lånt 14 sæt headset som børnene kunne bruge til at indtale deres egne replikker. En god ide er dog at teste at det fungerer ordentligt på de computere man skal bruge det på. Vi havde testet mikrofonerne i forvejen, men ikke at de også duede på de bærbare som skolen stiller til rådighed via en vogn man booker. Problemet opstod på Flash Player versionen på de bærbare, var for gammel til at kunne optage mikrofonoptagelser på, og vi måtte derfor droppe den del af det (i dag).

Dag 1

På førstedagen lod jeg være med at informere for meget om forløbet, men skrev bare op på vores daglidagstavle med dagens informationer, at jeg havde computerprojekt i det ene lokale. Det medførte den effekt jeg ønskede: Efter 5 minutter havde jeg 7 børn som sad og hoppede i stolene for at komme i gang. De blev sat i gang på min konto på GoAnimate, og kunne efter kort tid være i gang med at lave deres første character (tegneseriefigur). De fik den ene klare melding at figuren måtte forestille hvad som helst, men at den ikke måtte overstige 250 GoBucks. Man kan følge prisen på sin figur nede i højre hjørne når man skaber, og det gjorde det dejligt nemt for børnene at prøve sig frem og dermed finde en figur som var tilpas sej, og holdt prislejet. Det dejlige ved 250 GoBucks grænsen er nemlig at mindre ville gøre at de måtte vælge nogle af de seje muligheder fra i deres design, mens mere ville tømme GoBucks kontoen lynhurtigt.

Efter at de første havde været i gang i 5-10 minutter begyndte flere børn at kigge ned, og blev placeret ved en computer. 2 kom ned og kiggede på processen og meldte ud at “det gad de ikke” og gik igen. Efter den første tilgang havde jeg 12 børn siddende, og efter næste tilgang løb jeg tør for computere, og flere havde kommentatorer og tilskuere på, og tallet nåede omkring de 17 børn som var beskæftiget og en håndfuld der allerede havde meldt at de ville komme igen i morgen når der var en maskine fri. De 2 som gik derfra kom tilbage og ville egentlig gerne prøve alligevel, da de fandt ud af at det nok egentlig var sjovere end som så. Rummet var fyldt med en kreativ summen, og grin, når de så de forskellige muligheder afprøvet.

Vi sluttede af da flere af børnene havde afprøvet at skabe en tegnefilm og totalt fejlet (og jeg havde fri). Læs mere i vores erfaringer herunder:

Børnene skulle også have haft en grænse for hvor meget de måtte bruge på en tegneserie, for mange af dem brugte løs på baggrunde og rekvisitter til deres figurer. Dette var faktisk delvis fordi de så den lille “filmrulle” nederst på billedet og misforstod konceptet. De så de enkelte billeder som “stills” (stillestående billeder) og altså ikke som en del af en bevægelig animation. Det gjorde at de simpelthen skabte hver scene fra bunden af i hvert nyt frame. Det gjorde også at de ikke skabte flydende animationer, men derimod seperate scener. De forstod simpelthen ikke filmrulle-princippet, så det skal vi forklare som det første i morgen. Det kan for eksempel ses herunder hvor to drenge placerede de samme figurer i samme aktion, men i forskellige baggrunde (hvis nogen).

Dag 2

Dag 2 startede med opsætning af vores computere og en lille snak om hvad der gjorde en tegneserie. “Man starter med at skabe en scene i første billede, og den scene tilføjer man så på ved at trykke på det store +tegn (add scene)”. Vi illustrerede det også på tavlen ved at tegne 6 scener med en fortløbende handling. Efter at have vist børnene nogle eksempler på hvad de havde gjort forkert (se eksempelvis de ovenstående film), og vist nogle eksempler på en enkelt dreng som havde forstået konceptet, så kørte det forholdsvis smertefrit.

Børnene fik lavet flere eksempler, og nogle af dem blev faktisk rigtig gode. Nogle af børnene endte med at lave længere tegnefilm (læs 20-25 sekunder), hvor de endda skiftede scene, altså hvor deres figurer forlod første scene efter en udspillet handling der, og ankom til den næste scene, hvilket var yderst imponerende for de andre børn. Se her en noget forvirrende handling udspille sig over 44 sekunder, men der er et flow i historien, og slutningen er sjovt fundet på. De første par scener havde pigen ikke helt fod på hvordan det virkede men det ser vi bort fra.

Her er et lidt kortere eksempel på en fornuftig tegnefilm med en handling. Den kan forlænges – og vil også blive det på dag 3.


Denne pige kom sent ind og forstod derfor princippet ud fra hvad de andre lavede. Det kan altså være en god ide at lave en form for skiftehold eller et flow til værkstedet i stedet for at få alle ind på en gang.

Flere kom ind i dag og lavede figurer, men det betød altså også at vi nu er godt og grundigt ved at løbe tør for GoBucks. Vi har ca. 600 GoBucks tilbage af vores først indkøbte 5000 GoBucks. Det kan altså betyde at vi må gribe til pungen endnu en gang og købe flere. Dog har vi også haft over 30 børn igennem, som har lavet forskellige figurer, købt “props” og baggrunde. Til gengæld har vi en stor mængde tegnefilm at vise for det, og mange af dem er af en udemærket kvalitet.

Denne lille kortfilm viser tydelig en ide med en handling. Læg mærke til detaljen når solen står op og manden løber hjem efter at være skiftet tilbage fra varulv.

Dag 3

Dag 3 var en opsamlingsdag hvor vi startede ud med at investere i yderligere 2000 GoBucks (så vi nu totalt har købt 7000 GoBucks) og det viste sig at være en god idé. Mange af de børn som havde været der de forgangne to dage kom forbi enten for at fortsætte på deres tegnefilm, eller for at starte en ny en op. De havde samtidig taget et par venner med som skulle se deres kreationer. De venner endte oftest med at henvende sig og spørge om de kunne lave en tegnefilm også. Vi endte med at helt op til 5 minutter før vi lukkede af, kom der børn og spurgte. Det her må siges at være en succes. Det sværeste ved det er, at holde børnene fanget i en historie, for der er så mange muligheder de gerne vil prøve af, og der er så lidt tid til det hver dag. Vi har holdt åbent (af praktiske årsager) fra 13-15 i de 3 dage, og det har passet fremragende. Vi kunne slutte af med lysten til at fortsætte i behold, og det betød at mange af børnene kom tilbage tilbage dagen efter med nyt blod på tanden – og i nogle tilfælde med en ny ide i hovedet om hvad der skulle ske i deres tegneserie.

Til afslutning måtte vi fortælle børnene at der ikke blev mere i denne omgang og de ærgrede sig så meget at vi har tænkt os at lave en omgang mere i den nærmeste fremtid, såfremt det er muligt.

Da alt bare kørte begyndte jeg at kigge på en tegnefilm til vores hjemmeside, som kunne fortælle hvad vi lavede i denne her uge.

GoAnimate.com: Computerprojekt by Chroelle

Held og lykke med skaberlysten.

Mindmeister – lav dit eget mindmap

Hvis du har prøvet at lave et mindmap på et stykke papir har du også prøvet at løbe tør for papir eller at have fejlprioriteret pladsen mellem punkterne. Det er ikke noget problem med Mindmeister, for der kan du arbejde med punkterne du opsætter, præcis som du ønsker. Alt tilpasser sig i “mappet”, når du tilføjer noget, og det giver en utrolig stor fleksibilitet i det du arbejder med.

Du kan eksportere til Freemind hvis du gerne vil bruge det offline på din computer. Det gør det på nogle punkter mere overskueligt, men samtidig betyder det nu at du skal importere dit mindmap hver gang du vil ændre det på en anden computer i stedet for bare at arbejde online. Behovet for at arbejde offline er måske ikke så stort længere men der kan selvfølgelig være situationer hvor man gerne vil arbejde med det og ikke kan være online – på vej hjem i toget for eksempel.

En god måde at bruge Mindmeister på er ved at dele mindmappet og lade flere i en gruppe bidrage til det. På den måde kan man vælge enten at  lave et mindmap med et hovedpunkt – “værdier i vores institution” (eksempel) og så lade alle få deres egen tråd hvor de arbejder sig ud af. Så kan man forbinde punkterne senere, og på den måde se hvilke værdier man deler. Man kan også opsætte et hovedpunkt “værdier i vores institution” og så lade alle arbejde ligeværdigt i dokumentet. Det giver muligheden for at lade mindmappet få et flow – og næsten et liv af sig selv, så længe alle tør arbejde i det. Vi oplever ofte at nogle mennesker har berøringsangst omkring andre menneskers dokumentation, og ikke tør deltage af frygt for “at gøre noget galt”.

Hvis du skal lave et projekt, eller et forløb, så tænk kreativt – lav et mindmap,  sæt mindmappet op på væggen over din arbejdsplads og følg dine egne tanker fra opstart og helt til dørs.

VIDEOVEJLEDNING