Cloud computing – med hovedet i sky???

Cloud computing er endnu et begreb, som er dukket op i de senere år, når man taler om Web 2.0. Det hører meget sammen med udtrykket og udtrykket SAAS – software as a service.

Cloud computing er i al sin simpelhed et udtryk for at lægge sit behov og forbrug ud til en udbyder online. Det vil sige at du køber en service, som ellers vil belaste din egen server/ressource/personalegruppe og denne service tager så arbejdstrykket af dine skuldre. Det sammenlignes ofte med elektricitet når det skal forklares, og det er fordi elektricitet altid ligger klar til brug ude os dig. Det er fordi der er en konstant mængde el i cirkulation, som alle så at sige tapper ind på. Så når du ikke bruger el-nettet, så gør din nabo sikkert, og når din nabo pludselig skal holde fest med stereoanlæg, filmfremviser, diskolys, flere frysere og køleskabe og andet der trækker strøm, ja så behøver han ikke informere el-selskabet om, at han skal bruge mere for en aften, for elektriciteten ligger klar.
På samme måde ligger ressourcen, der tilbydes, altid klar. Det kan være en server, som dækker din hjemmesidetrafik både i myldretiden og i den stille weekend. Fordelen er, at du slipper for at gå ud og købe en stor server selv, og passe den, og opjustere den når der pludselig er stort tryk på din server pga mange besøg.

Skoleporten er faktisk et cloud computing system, hvor diverse skoleporte i hele landet er lagt ud på servere, som passes centralt af en virksomhed (UNI-C forestiller jeg mig har dem stående – eller har dem stående hos en udbyder). Det gør det muligt at fordele den belastende trafik på diverse servere, i stedet for at hver enkelt skole skulle tilpasse deres forbrug til, når der er mest tryk på. Problemet med lige præcis denne form for cloud computing, hvor man har samlet mange udgaver af det samme produkt et sted, er selvfølgelig at der med stor sandsynlighed vil være tryk på skolernes hjemmesider på de samme tidspunkter lokalt, regionalt og nationalt. Når det nye skoleår starter, vil der med stor sandsynlighed komme et pres på alle skolers hjemmesider, som der dermed fra “sky-passernes” side skal justeres efter.

Cloud computing løser en masse tekniske og økonomiske driftsmæssige problemstillinger, men skaber desværre også nogle problemstillinger. Sikkerheden er en af de største problemstillinger, der bliver nævnt når man læser om Cloud computing (artiklen er på engelsk).
En anden ting, som nævnes ofte, er problematikken at alt ens data nu opbevares hos en udbyder i deres formatter, og dermed er man fastlåst hos denne udbyder. Hvis du vil skifte udbyder, er det nemlig ikke sikkert, at din data er kompatibel med den nye udbyders systemer, og det derfor enten skal indtastes igen, omtænkes, eller betales i dyre domme, for at det bliver kompatibelt.
Men det er sikkert, at Cloud computing er kommet for at blive og det er et godt koncept med sine begrænsninger dog.

Kilde til forståelsevideo på 7 minutter

Pædagog 2.0?

Jeg brugte i sidste indlæg udtrykket Pædagog 2.0. Du undrer dig nok over hvad det dækker over, da det er ganske selvopfundet. Det dukkede op i min bevidsthed efter at have deltaget i en session på skoleintratræf 2009 med Uffe Sørensen fra LÆR-it angående Web 2.0 og didaktik 2.0.
Web 2.0 handler meget om at lade arbejdet være lavet og kvalificeret på forhånd af andre, istedet for selv at genopfinde den nye tallerken, og lade informationer flyde frit i “computerskyen” (cloud computing). Web 2.0 er nytænkning hvor man ser bort fra hvilke resourcer man selv sidder inde med og istedet kigger ud og ser hvilke ressourcer man kan supplere med fra andre steder.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at Uffe’s indlæg var meget målrettet decideret undervisning og i mindre grad den frihed der gælder den pædagogiske fritidsinstitution. Det krævede dog ikke meget at omtænke meget af det som Uffe så entusiastisk fortæller om, til handling i den pædagogiske verden. Det eneste det kræver er en “pædagog 2.0” – en pædagog, som er online i sit arbejde og bruger den mulighed for informationssøgning og diversitet, der findes på nettet til at udføre sit arbejde på en meget mere kvalificeret facon. En facon som opretholder glæden og entusiasmen ved jobbet, og som lader dig tænke nyt og udvikle dig selv hele tiden. Måske en dag står vi overfor en pædagog 2.01 eller sågar en pædagog 3.0. Men den form for tænkning lader vi fremtiden om. 🙂

Pædagogen, som forstår at gribe denne form for tænkning uden for egen kasse, vil gøre sig selv og sin institution en kæmpe tjeneste. Omtænkningen er ikke svær, og brugen af internettets ressourcer er essentielt. Hvis du skal lave et projekt som pædagog 1.0 omhandlende bagning (for at tage noget simpelt som alle kan forholde sig til) så finder du generelt den gamle bagebog med de gode gamle opskrifter og kaster dig ud i det, og hvis du strammer dig lidt an, har du måske endda spurgt andre om hvad deres erfaringer er. Er du nogensinde gået på nettet for at spørge efter information? Er du nogensinde gået på Skolekom for at finde den form for information? Sikkert ikke!
Hvis du havde gjort det kunne du med stor succes have fundet masser af sider med gode opskrifter (både økologiske, sukkerfrie, glutenfrie, underholdende, farverige og nytænkende) det havde måske været sjovere for dig selv at prøve noget nyt, og børnene havde helt sikkert fået en større oplevelse.

Den information eller internetsider du havde fundet frem til kunne du have gemt enten som favoritter lokalt på din egen computer, måske kopierede du teksten til et word-dokument i mangfoldigheden af andre glemte mapper på din computer, eller du kunne sågar have printet det ud og sat det i en sort mappe med en lille label hvorpå der stod “Bageopskrifter 2010”. Så havde du virkelig vidensdelt! Alle dine kolleger kunne nu gå op og finde opskrifterne lige der når de næste gang skulle prøve et bageprojekt af.

En pædagog 2.0 vidensdeler endnu bredere. Du havde i dette tilfælde gjort dig nogle erfaringer som du havde delt på SFOens/børnehavens/den pædagogiske institutions hjemmeside sammen med nogle billeder af resultatet og projektet. Selve informationerne du fandt -både dem du brugte og dem du ikke brugte – den gemmer du da som et weblist.me topic: eksempel . Her er der en liste over nogle spændende opskrifter. Du kan nu dele dem med alle mulige andre pædagoger, som dermed får kvalificeret deres arbejde endnu bedre og evt får en fornyet glæde ved at bage med børnene.

En pædagog 2.0 er altså hverken en robot eller en følelseskold person, som bare tjener sin fremmødegodtgørelse og går igen. En pædagog 2.0 er egentlig bare en pædagog 1.0 med indbygget internet og opgraderet arbejdsglæde!