Redaktører

Christian Toft

Christian Toft

Navn: Christian Toft

Har siden 1998 arbejdet indenfor den pædagogiske verden, dog først som uddannet pædagog i 2003. Arbejder PT på SFO ved Fuglsanggårdsskolen i Virum. Her er jeg IT-ansvarlig og co-administrator på Skoleporten www.fu-ltk.dk

Blev for nogle år siden kontaktet af I-portalen, som gerne ville afsætte deres produkt til os, da de mente at jeg kunne bruges som ressource til at udvikle deres produkt bedst muligt, men måtte ærgerligt nok takke nej, da kommunen netop havde sat ekstra fokus på brugen af Skoleporten, og at implementere I-portalen ville dermed sende et forkert signal.

Var med til at skrive rapporten “IT i folkeskolen” som en del af det tværkommunale samarbejde mellem 32 kommuner i Danmark. Projektet blev ledet af Kristian Brønd fra Lyngby-Taarbæk kommune. Projektet omhandlede meget brugen af white boards i folkeskolen, og den dag i dag er det også en af mine kæpheste at få whiteboards/smart boards udbredt på landets skoler og institutioner.

Har siden foråret 2006 haft www.connect-webdesign.dk hvor jeg laver billigt webdesign for enmandsvirksomheder og hobbyfolk. Det er en hobby for mig og jeg elsker at lære og derfor prøver jeg at få flest mulig kunder i biksen gennem en lav pris. Siden bliver ikke opdateret jævnligt nok til at afspejle mine evner, for jeg har alt for travlt med andres hjemmesider til at passe min egen. 🙂

I forbindelse med min interesse for pædagogik og IT, er jeg begyndt at arbejde som konsulent for andre institutioner, for at hjælpe dem til at formidle sig bedre.

Har siden efteråret 2006 haft www.curlysworldoffreeware.com hvor jeg sammen med andre ligesindede brugere fra hele kloden promoverer kvalitets freeware (gratis) spil. Dette har skabt en naturlig interesse for den kvalitet man kan finde gratis på nettet, og efterhånden en god evne til at skelne skidt fra snot.

Jeg er gift og har Anna fra 2007 og Molly fra 2011 og er bosat i Virum. Min kone Tanja er ligeledes pædagog. Hun er tilknyttet Skovshoved skoles GFO.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *