PÆD-IT 1 år!

I dag er det PÆD-IT’s fødselsdag HURRA HURRA HURRRAAAAA! Den sikkert sig en gave får som den har ønsket sig i år med dejlig chokolade og kager til…

Ja, så er det præcis et år siden at jeg købte domænet www.paed-it.dk og oprettede en blog på adressen. De første par posts handlede mest om hvad bloggen var for noget, og siden har det så taget fart og blevet lidt mere omfattende.

Der er skrevet artikler om pædagogiske værktøjer, websider, IT- ord og -begreber som ofte forekommer i den pædagogiske verden, som krævede en forklaring. Jeg har skrevet debatoplæg omhandlende pædagogers (manglende) brug af computere og IT, jeg har skrevet om projekter på en sådan måde så i skulle kunne gå ud og udføre dem selv. Alt i alt så er der over 60 artikler at vise for det seneste år. Det er da ok, synes jeg selv.

Som altid skal man huske at se fremad, og ønske sig et sted hen med det man laver – og det bliver svært at finde et bedre tidspunkt end når man alligevel gør status på årsdagen.

Der har været vist noget interesse fra forskellige kanter. Folk har trykket “kan lide” på facebook knapperne, et par stykker har gået så langt at de ligefrem har enten e-mailet mig eller kommenteret på artiklerne. Det var dejligt! Jeg har været i kontakt med nogle spændende mennesker omkring bloggen – nogen jeg kendte i forvejen, og nogle jeg ikke kendte. Det har været en stor dannelsesrejse og læring for mig i den sidste års tid, og det har overbevist mig om at der er behov for PÆD-IT, og endda at jeg skal satse mere på det, så jeg nu også er ved at starte PÆD-IT op som konsulent-firma. Alt i alt har det været et ret godt år.

Som altid skal man huske at se fremad, og ønske sig et sted hen med det man laver – og det bliver svært at finde et bedre tidspunkt end når man alligevel gør status på årsdagen. Ønsket er at på PÆD-IT’s 2 års fødselsdag, vil jeg gerne:

– have opstartet virksomheden,
– have et kursus-tilbud parat,
– have lavet nogle interviews,
– have minimum 120 artikler færdigskrevet,
– have en mere som skriver herinde, en gang i mellem i hvert fald.
– have et par artikler af andre, omhandlende forskellige punkter angående vidensdeling om pædagogiske hverdagsting.

Det lyder som et godt bud på noget at gå efter, og jeg håber i alle vil være med til at gøre det kommende år til et godt år for PÆD-IT.

Nøgleord: , , .Bogmærk Permalink.

Om Christian

Navn: Christian Toft - Ejer og Konsulent. Har siden 1998 arbejdet indenfor den pædagogiske verden, dog først som uddannet pædagog i 2003. Arbejder PT på SFO ved Fuglsanggårdsskolen i Virum. Her er jeg IT-ansvarlig og co-administrator på Skoleporten www.fu-ltk.dk. Jeg er næsten færdig med en PD i medier og kommunikation på Campus Carlsberg. Denne forventes færdig efteråret 2019. Jeg er derudover kasserer i Coding Pirates Lyngby - og aktiv i Microsoft lokalafdelingen. Jeg var med til at skrive rapporten “IT i folkeskolen” som en del af det tværkommunale samarbejde mellem 32 kommuner i Danmark. Projektet omhandlede brugen af white boards i folkeskolen. Jeg har derudover i flere omgange været inde over Lyngby Taarbæk kommunes forskellige IT og digitaliserings strategier. Et meget fagligt spændende arbejde. I forbindelse med min interesse for pædagogik og IT, er jeg begyndt at arbejde som konsulent for andre institutioner, for at hjælpe dem til at formidle sig bedre. Har tidligere haft www.connect-webdesign.dk hvor jeg lavede billigt webdesign for enmandsvirksomheder og hobbyfolk. Har tidligere ejet og kørt www.curlysworldoffreeware.com hvor jeg sammen med andre ligesindede brugere fra hele kloden promoverer kvalitets freeware (gratis) spil. Er nu tilknyttet Youtubekanalen Skæv Strøm, sammen med Martin Exner og Nick Holmberg. Vi kører også podcasten Skæv Strøm Snak.

Lukket for kommentarer.