Ok, så godt nytår da… ;-)

Nu havde jeg lovet mig selv ikke at skrive en nytårshilsen til dem der læser med, for jeg ved at det altid er svært at følge op på de planer jeg lægger for mig selv ud i fremtiden – for pludselig dukker der nye muligheder op, eller tingene går hurtigere end jeg havde regnet med og så er det noget helt tredje jeg får lyst til at kigge på. Sådan var 2016.

2016 var kendetegnet ved en kolossal ændring i mine planer. Jeg troede at jeg skulle have fokus på noget omkring opstart af et multimedieværksted på min SFO. Det endte med en 3-trinsraket af udviklingsmuligheder.

Første skud blev, endelig, at skrive mig op til at starte min Pædagogiske diplom videreuddannelse i Medier og Kommunikation på UCC Carlsberg. Det gav mening i forhold til hvor jeg var og hvor jeg gerne ville hen. Det var både Lyngby Taarbæk kommune og jeg enige i. Så jeg tog mit første modul her i efteråret – Multimediepædagogik og -didaktik. Der mødte jeg nogle dejlige mennesker og havde nogle skønne snakke, læste fantastisk skønlitteratur og skrev en opgave, som jeg lige venter med at smide et tillægsord på, indtil jeg har fået min karakter… 🙂

Andet skud i raketten var da jeg meldte mig som frivillig hos Coding Pirates Microsoft Lyngby. Inden jeg meldte mig troede jeg at jeg skulle være med på en kigger, lidt i distancen og uden at blande mig for meget. Så… Skru et par måneder frem og jeg sidder i bestyrelsen dernede. Jeg fik deltaget i Game Jam, som en del af det at være Kodningspirat. Det var en fed oplevelse. Coding Pirates har suppleret mig med flere gode og skide-skægge bekendtskaber. CP Lyngby bugner af skønne mennesker, med masser af træben i næsen, klap for deres glimt i øjet og med hjertet bankende lige under papegøjen! Her bliver jeg hængende!

Tredje skud var så endelig at få fyret vores multimedieværksted af på min arbejdsplads. Det gav rigtig god mening og fra første færd var det en succes. Vi har lært en masse om hvordan børnene tager imod nye spændende ting, at kodning ikke er alt, men at det dælme er sjovt. Mit samarbejde med Michel om værkstedet har givet fede snakke og sene skriverier på messenger om hvad vi skulle lave med ungerne. Det har været fedt at prøve, og det bliver vi ved med at videreudvikle.

De mange uventede trin på raketten blev så blandt andet mit samarbejde med Tina Kiærulf Nielsen fra Lyngby Taarbæk stadsbibliotek. Vi har haft et skønt samarbejde, som jeg håber at videreudvikle i 2017. Tina er en raket i sig selv – og de ideer hun får – har en evne til at blive til virkelighed. Uden at løfte sløret for for meget, så er der blandt andet et projekt som jeg er meget forhåbningsfuld omkring at samarbejde om. Det bliver noget med en trappe… Og så er der også noget med nogle robotter… Shyyyy….!
Dernæst har jeg fået startet gruppen “Programmering med børn i alle aldre” op på Facebook, hvor jeg synes, at jeg har fået samlet nogle spændende personligheder. Den gruppe har jeg gode forventninger til når det gælder sparring om brugen af programmering i den danske folkeskole. Kig endelig ind.

Derudover har jeg fået masser af nye muligheder udover de gamle – alt sammen ting, som jeg lader 2017 bestemme hvor fører mig hen. Jeg har dog lavet en aftale med mig selv, om at jeg alle dagene vil have mine ben på gulvet i den pædagogiske verden – så min lærers profeti om, at “alle der tager den PD i er i gang med, siger op og ender som konsulenter når de er færdige”. Det bliver ikke mig. Altså… i hvert fald siger jeg ikke op. Jeg har nemlig verdens bedste kolleger!

Godt Nytår!

PÆD-IT drøner derudaf med 4 år på bagen.

4yearsMinecraftI lørdags fyldte PÆD-IT så 4 år. Jeg selv var dybt begravet i arbejdsweekend her på vores gård, og tiden havde ikke været til at skrive en artikel på forkant. Traditionen tro vil jeg som altid lige kigge tilbage på året der gik og kigge fremad mod året der kommer.

Min første bogÅret der gik, gik med høj fart og god udvikling. Jeg har deltaget i adskillige arrangementer, hvor jeg har mødt nogle sparringspartnere, blevet klogere på nogle emner og fået mere lyst på at udgive noget selv offline. Min første tanke var ganske simpelt at få bloggen printet ud som hæfte og det fik jeg gjort via Blogbooker. Det gav mig et godt overblik over hvad jeg havde skrevet gennem tiden, hvordan jeg havde udviklet mig som skribent og jeg vil anbefale det til enhver blogger at gøre det samme. Skriv gerne hvis i vil have den tilsendt.

Året gik med flere opgaver inden for IT, med flere projekter, store som små, på min arbejdsplads og en øget debat med den kommunale IT-afdeling. Vi fik dannet en multimediegruppe på mit arbejde, bestående af både IT-kyndige men også ukyndige. Dette var et specifikt ønske for at få nogle nye tanker ind i gruppen. Indtil videre har vi haft meget fokus på reglementet – opdragelse kontra tilgængelighed, men også på hvordan vi får bevægelse ind i vores arbejde med digitale medier.
GoProGo-Pro kameraer, musikvideoproduktioner mm er i spil som muligheder for at få børnene op af sædet og arbejde med digitale medier ud fra de muligheder de giver og ikke ud fra et snævert syn på dem som spillemaskiner.

Året der kommer er også ganske interessant – hvis ikke for skolereformen alene, så fordi den for mig byder på nogle muligheder. Umiddelbart ser det ud som om jeg skal samarbejde med en børnehaveklasseleder, Pernille Palme, som er ekstremt IT-minded selv og har opstartet EduConf. Ligegyldig hvad kommer vi dog nok i team sammen, så lur mig om der ikke kommer til at ske noget på den front.
Samtidig rykker der IWB’s (Interaktive White Boards) ind i SFO-lokalerne, som nok helt automatisk vil øge mit område med IT i børnenes dagligdag ekstremt.
UDOVER dette, så har jeg også sendt min ansøgning afsted til pædagogisk diplom videreuddannelse på Metropol til “Medier og Kommunikation”. Jeg går nu bare og venter på om jeg bliver optaget eller ej.

Hvad angår mængden af skriverier herinde, så er det som med så meget andet – der findes masser af undskyldninger, men dem kan i jo ikke bruge til noget. Derimod kan jeg fortælle at PÆD-IT aldrig står stille eller ligger hengemt glemt og borte, for artikler er der så mange af der skal skrives at mange ender med at blive en overskrift og 3 linjer og gemt i min (online) kasse med kladder. Jeg er pt i overvejelsesfasen af hvorvidt jeg skal lade nogle af disse blive til præcis en overskift og 3 linjer og så lægge dem op på Facebook-gruppen. Så husk at deltag i den. Den har også fået lidt flere medlemmer i år. 🙂

krystalkugle

Jeg slutter af med, for en gangs skyld, ikke at opridse nogle forsæt for det kommende år i PÆD-IT historien, men med et ønske om udvikling i fremtiden, så jeg igen næste år kan fortælle om de spændende ting, der er sket og kommer til at ske.

PÆD-IT bliver en tumling på 3 år

3 års fødselsdagskageSÅ SKETE DET IGEN.

PÆD-it har fødselsdag og fylder 3 år. Det har været et år med mange omvæltninger både privat og arbejdsmæssigt. En ting er helt sikkert og det er at jeg ikke havde set det komme sidste år. Der satte jeg nogle rammer op for hvorledes PÆD-it skulle fungere i dag:

– PÆD-IT skal have afholdt 2 kurser minimum som foredragsholder.
– Jeg skal have skrevet minimum 50 artikler på det kommende år. (Det vil altså sige ca en om ugen med forbehold for eventualiteter der kan komme i vejen undervejs.)
– Jeg skal have kontakt til andre pædagogiske bloggere, som forhåbentligt har lyst til at skrive herinde.

Alt dette blev overskygget af to ting – et forøget ansvar på arbejdet hvor vi blandt andet anskaffede os Tabulex SFO Børn, som nu optager meget af min tid på jobbet og dermed dæmper behovet for at find nye værktøjer at rive i. Den anden ting var at jeg blev husejer af et ældre hus fra 1750. Det tager endnu mere tid end et nyt elektronisk-indkrydsningssystem gør. 🙂

I+m+so+ashamed.+I+waited+for+about+3+minutes+thinking+_9e25f81f25040eccd7e28f784f729453

Realiteterne var at tiden forsvandt på børn, hjem, hus og hverdagsjobbet, men en ting er helt sikkert – PÆD-it er ikke blevet kørt i glemmebogen. Der kommer stadig masser af kladder til verden, men de har bare lidt problemer med at blive til færdige artikler. Sidst fik jeg illustreret dette ved at påbegynde en artikel i oktober om Gozoa, som var et læringsspil i udviklingsstadiet. Her forleden måtte jeg skamfuldt udgive artiklen med den lille note at spillet altså var færdigudviklet og udgivet…

Hvad angår afholdelse af kurser, så har jeg fået meget mere erfaring med at forberede emner om IT, og er gået dybere ind i debatten – både privat og på mit arbejdsområde. Jeg har været ude og lave oplæg og it-opgaver hos SFO’er og har fået udsigt til en større opgave omkring Tabulex dækning i Lyngby Taarbæk kommune.

De 50 artikler må jeg jo indrømme var for stor en mundfuld. Det blev til 19 færdige artikler og en skamfuld smag i munden… Det blev dog til 17 nye kladder, som venter på at få liv.

Hvad angår at have en medforfatter herinde, så leder jeg stadig med lys og lygte, men da jeg gerne ville have at det var en pædagog med en viden indenfor IT, så er det sværere end jeg troede at finde. GO FIGURE! Jeg overvejer at adspørge lærere og andre IT-folk efterhånden.

Her kunne jeg vælge at definere nogle rammer for hvordan PÆD-it skal se ud til næste år, men i stedet for at sætte fødselsdagen over styr, så tror jeg at jeg vil sige at jeg håber at PÆD-it har fundet en form næste år, som tillader mig både at skrive teoretisk om de forskellige emner og værktøjer som optager mig og samtidig at tage ud og udøve dem i praksis hos kunder.


Så nogle forsæt for det kommende år kunne være:

122110-calvin_resolutionsYderligere promovering af firmaet og bloggen. Forhåbentligt med flere skribenter eller kunder til følge.
Mere tid til dygtiggørelse indenfor IT og pædagogik – enten praktisk eller ved opsøge viden og sparring.
Flere artikler, og måske en påbegyndt implementering af udgivelse af kortere men hyppigere artikler. Færre kladder, som ligger skjult for eventuelle interesserede.

Med ønsket om flere artikler til jer og flere læsere til mig.

Håber vi ses mange gange i det kommende år.

Velkommen i tidlig-SFO-start 1. Maj-børn

Som noget nyt for de fleste skulle de sidste år til at modtage 1. Majbørn (børn der starter tidligt i SFO allerede 1. Maj). Vi oplevede det hos os som en succes og derfor vil jeg lige minde diverse kollegaer om de to artikler jeg har skrevet om emnet – jeg håber at i har læst dem før, ellers har i chancen for det nu – med risiko for at noget er for sent. 🙂

Tidlig SFO-start overvejelser og erfaringer

Cirkus Total – gøgl i skolen

PÆD-IT fylder 2 år.

Så er den gal igen. PÆD-IT fylder år, og endnu engang kan jeg kigge tilbage på et år fyldt med gode artikler, som har sørget for masser af gæster til siden. Artikelen om kampagnen “Godt du kom” er indtil videre blevet læst 1.176 gange! Alt i alt har jeg haft tæt på 23.000 hits siden vi startede! Jeg har skrevet 111 artikler og har 82 mere der står og venter på at blive færdiggjort.

I det forgangne år blev der bla. skrevet artikler om: Skoleintratræf 2012, funktionaliteter gennem Google, julekort og gækkebreve, Loonapics, Spotify, StageD, Winter-een-mas, Wordfeud, Geocaching, microtransactions, mælkeapps, Dipity tidslinjer, tidlig SFO-start, Valves undervisning i Portal, Doodle, Skolewebaviser, Operation Unmanifest, Skolestart – parat eller ej, Cirkus Total, Dropbox, Minecraft, Filmstriben og Downlån.

I den kommende tid har jeg lovet en artikel om GoAnimate4Schools med indbygget tutorial, jeg har også et par andre gode artikler gemt i ærmet om blandt andet: Google Docs, tutorial i at lave en web-julekalender (men den venter vi lige nogle måneder med), hvordan du får afmeldt dig irriterende nyhedsbreve som dine kolleger måske har meldt jer til, mange forskellige værktøjer til at lave musik med, gennemgang af en teoretikers tankegang om fremtidens skolevæsen, Pixton, Pivot og podcast, Cyberhus, Photostory og meget meget mere…

2012 blev også året hvor PÆD-IT rigtigt gik i luften som konsulentvirksomhed, og jeg glæder mig til at se hvad det kan give af spændende udfordringer i fremtiden. Jeg lavede nogle fortsætter for PÆD-IT til opfyldelse sin 2 års fødselsdag, og nogle har jeg nået mens andre må vente lidt med at blive opfyldt. (Rød farve indikerer nye kommentarer eller at de er opfyldt.)

– have opstartet virksomheden, (Check!)
– have et kursus-tilbud parat, (Jeg har endda henvendt mig flere steder og tilbudt mig som kursusafholder)
– have lavet nogle interviews,
– have minimum 120 artikler færdigskrevet, (Kun  ca. 10 fra…)
– have en mere som skriver herinde, en gang i mellem i hvert fald. (Ja, jeg mangler jo altså nogen henvendelser på den konto…)
– have et par artikler af andre, omhandlende forskellige punkter angående vidensdeling om pædagogiske hverdagsting. (Den står nok proportionel med den ovenover. Dog vil jeg sige at jeg måske har noget i ærmet der…)

Nogen glæde kan jeg da kigge tilbage med for nu går det jo bare derud af med faste fodslag.

Med de fortsæt forpligter det jo nok at opsætte nogle nye til næste års fødselsdag. Så her er de:

– PÆD-IT skal have afholdt 2 kurser minimum som foredragsholder.
– Jeg skal have skrevet minimum 50 artikler på det kommende år. (Det vil altså sige ca en om ugen med forbehold for eventualiteter der kan komme i vejen undervejs.)
– Jeg skal have kontakt til andre pædagogiske bloggere, som forhåbentligt har lyst til at skrive herinde.

PÆD-IT er for mig rykket gevaldigt i det sidste år. Min bevidsthed om hvor det skal hen og hvad jeg vil med bloggen og virksomhed er blevet klarere for mig, og med overståede kurser inden for markedsføring, bogføring, moms og skat (tungt stof folkens), webudvikling mm – så føler jeg mig klar til at løfte opgaven. Jeg håber i vil følge mig i det kommende år. Måske har jeg et foredrag som kunne være spændende for din institution at høre, eller måske står i og overvejer hvordan i skal profilere jer bedre gennem hjemmeside eller lignende. Så skriver i bare, så hører jeg gerne nærmere – evt over en uforpligtende kop kaffe.

Skoleintratræf 2012 – Hvor kan jeg træffes.

Klik for et større billede af programmet

Ændring: Det opdaterede program ligger nu at finde her. Der vil nok være nogle ændringer i hvor jeg kan befinde mig, da der er nogle af forelæsningerne der er rykket. 

Endnu engang er skoleintratræf under opsejling, og endnu engang er det på Comwell i Kolding. Jeg afslutter min orlov ombord på toget derover – og jeg vil godt indrømme at jeg glæder mig gevaldigt. Skoleintratræf har en tendens til at sætte skub i nogle tanker. PÆD-IT opstod som tanke under et oplæg på Comwell, og derfor er jeg spændt på at se hvad det bringer med sig denne gang. Her er en lille gennemgang af hvad jeg glæder mig til ved Skoleintratræf 2012:

Jeg har kigget årets skoleintratræf-program igennem og de foredrag som jeg helt sikkert skal deltage i er som følger:

Mandag 12/3-2012:

9.00 Ankomst til Comwell Kolding med meget trætte øjne.

10.10 Oplæg ved Bent og Carsten – grundstenene bag Skoleporten.

11.20: Enten Ole Windeløws foredrag om “Nye produkter og planer” eller Tobias Smith og Ida Harlevs foredrag om “De små underviser de store med IT”.

13.10: Enten “Digitaliseringsstrategi(gad vide hvem der afholder det) eller Ole Bentsen om “Elevplaner”. (Jeg mangler viden om hvad de to foredrag indebærer) ÆNDRING: Der er nu blevet opdateret plan for træffet, og LÆRit’s oplæg ligger blandt andet her, så der er jeg at finde. Du kan kende mig på at jeg er ham der sidder lænet frem i stolen med åben mund og suger til mig.

14.10 “Erfaringsudveksling om lærerintra” (der var det ord igen…) ved Carsten og Bent.

15.10 Lise Tingleff Nielsen er den eneste foredragsholder på dette tidspunkt, så jeg skal selvfølgelig høre om “Team-samarbejde – funktionalitet eller læring”

Mandag aften: Jeg håber på at komme til at sidde ved et lige så godt bord som sidst til aftensmaden så jeg kan snakke med nogle ligesindede om hvordan de bruger IT i deres arbejde. Forhåbentlig nogle pædagoger denne gang. Sidst fik jeg dog enormt meget ud af at snakke med en IT-vejleder, en bibliotekar, en lærer som arbejdede en del med IT, og en privatskoleleder.

Tirsdag 13/3-2012

9.00 Efter morgenmaden holder Martin Hall foredraget: “Vidne eller publikum”.

10.20 Står den enten på Anette Westergaards foredrag “Ipad- et redskab til at komme videre”eller EMU: “Webetik” eller Erik KristensenForældreintra for begyndere og lidt nørderi”. Sidstnævnte er kun på grund af jeg er nysgerrig efter hvad det nørderi handler om.

11.20 Carsten og Bent laver endnu en omgang med erfaringsudveksling, denne gang om “Elevintra, forældreintra og Skoleporten”. Jeg regner bestemt med jeg er at finde der, med et spørgsmål eller to om hvordan det står til med billed-uploading, tilmelding til ferie-uger – kommunikation på tværs af skoler når det gælder forældrekontakt (til fællespasningsuger) mm.

13.00 Her bliver den lidt svær. Jeg kan se klare fordele ved at deltage i Michael Hansen og Mads-Peter Galtt’s foredrag om“Forskellige teknologier der understøtter elevernes læring” MEN jeg tror samtidig at jeg kunne få meget ud af Thomas Skovgaard:Google Apps – hvordan kan vi bruge det i undervisningen?”

14.00 Som sidste foredrag står Anders Høeg Nissen: “Alting går hurtigere og der kommer mere af det” og det lyder spændende i sig selv. Det eneste triste ved hans foredrag er jo nok at det betyder at vi bagefter vender snuden hjemad og at der så går endnu et år inden der er træf igen.

Her fra 2010 - det er forresten mig i den blå t-shirt ved palmen. Men det var før PÆD-IT

Gutterne fra LærIT har annonceret deres ankomst, men da jeg ikke kan se dem på programmet nogensteds kan der forekomme ændringer i hvor jeg befinder mig – for når de går på er jeg i lokalet. Der er utroligt mange ting i vælten hos dem lige nu, og jeg glæder mig især til at se hvad deres nye videoredigeringsprogram kan. Det lyder fantastisk spændende – og hvis det er så nemt som det lyder, så laver jeg en film med mine unger i år!

Ændring: LærIT er nu skrevet på programmet, og jeg har noteret mig hvornår jeg skal se dem. De er dog på 2 gange så det kan være at jeg rykker lidt rundt.