Glædelig jul og godt nytår (med nye tiltag).

Lige om lidt skal jeg til at fyre vores årlige julehalløj af for hele skolen. Spændingen vil ingen ende tage. 🙂

I år sender vi skoleinspektøren ud på en rejse rundt til forskellige storbyer i verden, ved hjælp af greenscreen. Hvert sted bliver der stillet spørgsmål om byen differentieret ud fra om man er indskoling, mellemtrin eller udskoling. Det endelige svar skal lægges hurtigst muligt op på en padlet.

Det hele er klippet sammen og bearbejdet i WeVideo gennem Skoletube. Det har været en spændende proces og lære det at kende og jeg har fået masser af ideer til hvordan det skal bruges både i vores SFO på multimedieværkstedet og i undervisningen. I det nye år vil jeg derfor sende en video ud med forklaring om hvordan jeg gjorde, til alle mine kolleger, så de også kan finde ud af at det faktisk er ret ligetil og ret sjovt at arbejde med. Alt efter hvad man vil, så kan det bruges helt ned i 0. klasse og selvfølgelig helt op til 9.

Det nye år bliver spændende, og jeg håber at i alle fortsat vil følge med her på PÆD-IT. Jeg kan nemlig så godt lide at i er her. 🙂

Nu vil jeg smutte, for video-linket skal snart lægges op og sommerfuglene i både min og skoleinspektørens mave skal have lidt gang i vingerne.

Pokemon Go – lige på falderebet

Pikachu - den mest berømte Pokemon.

Pikachu – den mest berømte Pokemon.

Jeg har alle dage haft en forkærlighed for IT der fordrer bevægelse. Denne her sommer var jeg sen til at komme igang med Pokemon Go (jeg er stadig kun i level 13 – suk) og kom kun i gang fordi mine døtre gerne ville. Så vi gik lange ture om aftenen efter aftensmaden og fangede Pokemons lige som alle andre. Vi stødte på mange forskellige personer på gaderne, både hele familier der lignede min egen – oftest en far med et eller to børn på slæb. Vi så også bedsteforældregenerationen rende rundt og swipe pokeballs efter Ratatas og Drowzees (som er dem der er fremherskende hvor vi bor). Enkelte gange mødte man en far uden børn der lidt flovt hilste, mens han prøvede at skjule sin lidt barnligt legende aktivitet. Jeg ved jo godt at gennemsnitsgameren ikke er 16 eller 12, men faktisk i slutningen af 30’erne – så jeg synes egentlig ikke det er flovt.

Alle der følger bloggen ved at jeg er IT-pædagog og nogle ved også at jeg ydermere er idrætspædagog-uddannet, så kombinationen af device og bevægelse har alle dage tiltalt mig. Børnene ved, at hvis man har mig i bevægelse, så er der en chance for at det bliver med devices i hånden – hvor vi eksempelvis spiller DOT – eller ofte ellers laver lege baseret på fænomener fra spil- eller filmkulturen – som eksempelvis Mario og Luigi, måske en omgang Quidditch (begge lege udarbejdet af Motivation) eller Minecraft-stratego (opfundet af mig selv – hold øje med artikel med alt udstyret til legen).

Så da 5. klasse i år fik at vide at de skulle have mig, så var de rimeligt sikre på, at vi skulle på Pokemonjagt. Det gjorde vi de efterfølgende 3 gange (hver onsdag i en uge). Ruten varede en lille time med konstante stops for at ramme pokemons. Vi passerer 12 pokestops og to gyms på vejen. Lige præcis 5. klasse er ret præcist målgruppen at se udviklingen i sådan et spil på, for nogle lever det og hænger på længere end mange andre, de er gamle nok til at prøve at snyde, for de er ikke gamle nok til at smide mange penge efter det. De er dermed også hurtigt nogle af dem som give hurtigt op – undtagen altså de få som lever spillet.

Min erfaring var at ud af ca 70 børn, der blev tilbudt 3 forskellige fede aktiviteter, så valgte alle -8 at gå med på pokemonjagt første gang. Gangen efter var vi halveret og gangen efter igen var der 12 der ville med, og et par stykker af dem var mest fordi de ikke GAD de andre ting – man er vel tweenager.

Alt dette var fra ca. midt august til start september. Det var så at sige en kort fornøjelse – heldigvis havde vi regnet med det og havde quidditch i ærmet – klar til at overtage indtil efterårsferien, hvorefter den står på forløb med DOT (appen hedder GoPlayDot hvis nogen af jer er blevet nysgerrige).

Da mine børn er yngre, så bliver de hængende på lidt tid og nyder stadig at få lov at skiftes til at skyde pokeballs efter diverse skabninger, og at få lov at spinne disken på diverse pokestops. Der går langt mellem turene ud af huset med det som formål, men det er stadig lige hyggeligt. Fokusset på gåturen er blevet mere på samtale og samvær end på Pikachu og pokestops.

En skæg lille anekdote skal i dog have med –

Jeg tog i starten af september til Italien (Toscana området) med min familie. Hvis man nu står i en by som Lucca, som mest er kendt for at være smuk og fyldt med flotte syn og gamle bygninger – så kan det være svært at finde ud af hvor man skal gå hen af. Der lurede jeg da lige en gang på Pokemon Go og fandt frem til det sted med flest pokestops samlet. Det måtte jo være det sted med flest kulturelle syn og monumenter. Og den holdt stik hver gang.

Så hvis du er ved at slette Pokemon Go fra din smartphone og snart skal ud og rejse, så vent lige et øjeblik. Måske skal du også ud og på pokemonjagt…. jeg mener sightseeing!

God jagt.

 

Evernote – husk alting

LommenoteNår jeg før i tiden sad til møder med mine kolleger havde jeg et foldet stykke A4 papir foran mig, som jeg havde inddelt i felter alt efter hvad jeg skulle huske. Hvis jeg skulle huske at nævne noget for den lærer jeg arbejdede sammen med skrev jeg det på den ene side af det foldede papir, hvis jeg skulle huske at sige noget til børnene i rundkreds/samling så skrev jeg det på den anden side, hvis det var noget der skulle på hjemmesiden eller laves på computeren så røg det på den tredje side og var det noget jeg skulle huske at sige til det møde jeg sad til så skrev jeg det på den fjerde side. Når så mødet var slut tog jeg det sammenfoldede papir og lagde i bukselommen. Den næstkommende søndag kunne jeg så bruge på at få gennemvasket og tørretumblet papirfnuller ud af alt mit tøj, børnenes tøj og for husfredens skyld – hastigt ud af konens tøj. Systemet var smart men ikke idiotsikkert!

Problemet med mit system var oftest det samme, som mit tidligere system hvor jeg skrev alt ind i min BUPL Mayland kalender. Det krævede, at jeg kiggede hvad jeg havde skrevet! Så det største problem med at huske at jeg skulle til et møde, var at huske at jeg skulle kigge på påmindelsen om at jeg skulle til et møde.

Nu kører tingene anderledes glat. Med min smartphone i lommen er jeg meget bedre stillet. Min smartphone kan sættes til at minde mig om møder lige præcis når jeg trænger til at blive mindet om dem. Det kan være 10 minutter før, så jeg kan nå at hælde en kop kaffe op eller finde mine papirer frem. Det kan være 12 timer i forvejen, så jeg husker at jeg skal møde en time tidligere næste dag. Det kan være en uge i forvejen så jeg ved at der er noget jeg skal nå og forberede eller afprøve inden jeg skal udtale mig om det professionelt.

Men med det sagt, så gælder det bare de hurtige påmindelser. Når jeg så sidder til mødet, så er problemet stadig at der skal skrives en masse huskesedler og noter ned. Det kan jeg klare enten med min bærbare eller med min mobil hvis jeg er hurtig på tasterne.
EvernoteMed Evernote, så kan jeg nemlig indtaste noter, som enten skal hjælpe mig med at huske hvilke aftaler der blev lavet, eller hjælpe mig med pludselige indskydelser. Noget af det smarte er jo så, at det automatisk synkroniserer med en online konto, så jeg alle steder fra kan gå ind og læse mine noter. Med en app til smartphonen er det smartere end nogensinde før og nemmere end det næsten skulle være lovligt at gå og huske sig selv på ting. Jeg kan føle min egen evne til at huske fra mund til næse stille sive ud af ørerne på mig, men det er ok, så længe Evernote er så godt og stabilt et program.

En af de fede detaljer ved Evernote er også muligheden for at tage et billede som note eller optage en lydsekvens. Enkelte gange er jeg kommet i tanke om noget jeg skulle ordne mens jeg gik hjemad, eller på vej til en kunde til fods. Så kunne det være svært at skrive på grund af genskær fra sol i skærmen, eller fordi man bevægede sig i rask tempo. Der var det enormt handy at kunne indtale en besked til sig selv til senere – og nu til dags er der ikke længere nogen der kigger bekymret på en når man går og snakker ud i luften. Hvis man føler sig presset kan man jo altid indtale det som en “samtale med sekretæren”.

“Ja…og Bente, husk lige at skrive i oplægget at hjemmesiden skal gennemses og at der skal planlægges et foredrag om Nintendoer i SFO. Du kan jo evt skrive at…” .

God fornøjelse.

Liste over apps som kan bruges til børn med specielle behov.

inclusion2I disse “inklusionstider” så kan det være vigtigt med tilbud der støtter op om børn med vanskeligheder. I denne facebookgruppe har man samlet en oversigt over apps, som kan bruges til børn med autisme eller andre specielle behov.

Der er en smadderfin beskrivelse til appsene, så man har en fornemmelse af hvad man går ind til. Der er både piktogram-, lær klokken-, aflæs følelser-, tegn til tale-apps og meget andet.

Her er gruppen.

Tak til Marianne Juul Glud for at pege mig i retning af den via ITIB’s facebookgruppe.

Minecraftkonkurrence om arkitektonisk snilde i Minecraft

Nordisk Ministerråd, Nordisk kulturfond, Nordisk Råd og Mojang (skaberne af Minecraftspillet) inviterede for nyligt til Minecraft konkurrence, med afslutning på kulturnatten 11/10-13. Konkurrencens tema var: Dit Nordiske Hus i Fremtiden.
Desværre blev jeg selv først opmærksom på dette efter konkurrencen var slut, for det var da noget der ville være værd at følge.

Det heldige er at man stadig kan se de vindende bud på ny nordisk byggestil på nettet.

Vinderen blev Theis Gammelgaard Henriksen som er en del af Team Danish Innovation. Godt gået! Men hans bud er også ganske imponerende:

Til dem af jer, som tænker at Minecraft ikke kan bruges til at bygge flot, når man ikke er voksen, kan jeg lige indskyde at 2. pladsen gik til Jasper Sune Sørensen på 11 år.

Alle billederne af de vindende huse kan hentes her.

Hvis ikke det her kan inspirere dig til at afholde en Minecraft byggekonkurrence på din klub eller SFO…

Hvis du stadig mangler indsigt i hvordan Minecraft skal spilles så læs her.

Tablet bygget til at være social! Et kig på Horizonten.

I midten af september var jeg så heldig at have en god gammel kollega, Jesper, som kom og fangede mig med med en forespørgsel. Jo, han havde i kraft af sit arbejde hos Lenovo fået fingrene i den eneste Lenovo Horizon 27″ tablet og table pc… Og han ville da lige høre om jeg ville låne den til at lave noget med børnene med…

…..

OM jeg ville låne den! Jeg fik den leveret allerede onsdag – vi havde planlagt at “lege” med den fredag. Det betød altså 2 dage til at pille, rode og rumstere rundt med den og få det bedst mulige indblik i hvad den kunne bruges til. Og bruges det kan den!
1239685_10201041737699477_1916437283_nLenovo har forudinstalleret en masse læringsprogrammer, spil og lignende, og det fede ved denne tablet er jo netop mulighederne for at lægge hvad som helst ind på den, for når du synes den skal køre tabletapps, så åbner du bare Aura-delen op, som lader skærmen køre som en 27″ tablet (nej børn, det er IKKE en Ipad!). Men hvis du synes at den skal være mere brugbar til andre mere computerorienterede aktiviteter, ja, så rejser du den bare op på støttefoden bagpå (som er dejlig stabil) og foran dig åbner den nu automatisk Windows 8 med touchskærmsfunktioner. Sådan!

Jeg var selvfølgelig nervøs for om sådan et dyr kunne gå hen og blive interessant for svage nataktive sjæle og spurgte derfor Jesper om, hvor han kunne tænke sig at jeg opbevarede den. Han foreslog at jeg tog den med hjem…..

…..

besvimetDa jeg kom til mig selv igen, greb jeg den noget store kasse og løb ud af døren. Dette er ikke en tablet du tager med hjem og med på kontoret hver dag. Den er ikke bærbar og den lanceres heller ikke som sådan – den lanceres som en desktop/stationær pc og det er den altså også bedst som. Lenovo Horizon er ikke en spillekonsol – nej det er et spillemøbel, og som et møbel kræver den plads og funktionalitet for hele familien for at fortjene sit pladsoptag. Nu sidder der sikkert nogle nervøse familiefædre og tænker at konen aldrig går med til at investere i sådan en, men det tog min kone præcis 3 minutters spilletid på den, før hun mente, at den sagtens kunne være et fællesønske for hele familien til jul, for den er social og sammenbringende som et spil Ludo var i gamle dage, den har medfølgende joysticks, og andre kontrolværktøjer til at supplere den almindelige touchskærms funktioner. Disse kontrolværktøjer bruges til flere præinstallerede spil, som eksempelvis Monopoly, Air hockey og min personlige favorit – King of the Opera.KingOfOpera

Det var intet problem at fange børnene på SFO heller – men den havde i nok luret. De kastede sig over den som høge, og derfor skal man sørge for at der er både plads til at stå omkring den, men også plads til at være tilskuer, hvis man investerer i denne her badboy. Som institutionsredskab kan den købes med et møbel, hvor den er integreret i. Det giver den durabilitet som der kræves af noget der skal håndteres af mange børn hver dag. Prisen ligger efter sigende på omkring 16-17.000 for sådan noget – undersøg selv nærmere, for det er hvad jeg har hørt. Prisen på selve tabletten i DK, må i vente lidt på for jeg ville gerne have fundet et eksempel, men kan ikke. Men sikkert noget omkring de 14-15.000…

Alt i alt var det en fed mulighed at låne denne og med mere tid kunne man nå meget mere med den. Jeg ville gerne have kørt Minecraft på den, men det lykkedes aldrig for mig, da jeg manglede et keyboard at sætte til når den skulle søge på apps. Lenovo Horizon er helt klart et fedt produkt til familien der har råd til det, eller til institutionen som vil med HELT frem hvor det bliver sjovt at bruge IT for alle. Den er rimelig sikker at du slipper for at høre på: “Aiii, er det kun den gamle Ipad i har. Altså jeg har 2 af den nye derhjemme”. (Møgunge).

Med Lenovo Horizon er der ingen der overgår dig i at være forkælet!

youre-a-good-man-charlie-brown obama the man