“Vi deler da ikke børneporno” – Operation Umbrella

 

“I dag faldt hammeren. Politiets seneste operation mod børneporno inden for de danske grænser betød sigtelse af 1004 personer!”

Det lyder som en overskrift vi allesammen ville juble over – “Sådan nogle klamme stoddere, der sidder nede i deres kælder og er perverse og deler billeder af nøgne børn. Adr….” Jeg gætter på at vi stadig er enige!
Når ham den klamme stodder så siger “Jamen, hun nød det selv og synes det var sjovt”, så trækker alt sig sammen hos os og vi får lidt kvalme ved tanken.

I dag gik realiteterne op for 1004 børn og unge over den kriminelle lavalder – de er alle sigtede for at dele børneporno i politiets operation Umbrella. For det ER ulovligt at dele billeder og videoer af nøgne børn og unge under 18, og det ER børneporno selvom du er jævnaldrende med dem hvis billeder du deler. For den kriminelle handling er ikke baseret på om du er 15 eller 35, men på at du skaber og er indehaver af yderligere kopier af materialet som er ulovligt. Det er altså ikke bare ulovligt at dele det – det er faktisk også ulovligt at have på din telefon, på din computer mm. Det er faktisk også ulovligt selv om personen på billedet selv siger ja til at man må dele det!!
Så ikke alene skal du lade være med at dele det, du skal også slette det, og så skal du være en guttermand og skrive til den person der delte det med dig, at det er voldsomt ulovligt og kan ødelægge både dit liv og den person der deltager på billedet eller videoen. 

En straf for børnepornografi medfører at du ikke længere kan få udleveret en børneattest – det betyder at du ikke kan arbejde steder hvor der er børn. Du kan heller ikke blive fodboldtræner, spejderleder, coding pirate eller lignende. Dette gælder i 10 år fra du modtager dommen.
Du får også en plet på din straffeattest – og den rammer endnu bredere, da mange arbejdspladser beder om at se din straffeattest før de vil ansætte dig. Du kan jo spørge dig selv om du ville ansætte en med plettet straffeattest og ingen børneattest?

Hvis du selv er blevet offer for deling af private intim- eller nøgenbilleder, så har du mulighed for at få hjælp. Red Barnet har et tilbud der hedder SLET DET  hvor man kan få hjælp til at stoppe spredningen, tackle følgerne og få assistance til at fjerne billederne der hvor de er havnet.
De opfordrer også personer der selv er kommet til at dele billeder om at kigge ind.

Hvis du stadigvæk er i tvivl om hvad du må og ikke må så giver politiet, via det kriminalpræventive råd dkr.dk, et overblik. Her kan du altså læse specifikt hvornår du eller dine unge børn er sådan nogle der deler børneporno! Eller også så kunne man lige tage en snak om det over spisebordet inden man får et brev i sin e-boks!

Læs også om Aldersgrænser og autoritetstro.

Aldersgrænser og autoritetstro

For noget tid siden spurgte en bekendt på facebook i en gruppe, om det var ok at spille GTA 5 med sit barn der var under aldersgrænsen. Svarene var lidt forsigtige omkring PEGI anbefalingen der var 18 år, hvilke missioner og spilelementer der i hvert fald skulle undgås (tommelfingerreglen er nok noget med at undgå at skyde hundehvalpe og dolke prostituerede efter overståede seksuelle ydelser).

Hvorvidt PEGI (Pan European Gaming Information) er baseret på eksempelvis de katolske sydeuropæiske landes mere bonerte holdning til eksempelvis nøgenhed eller om det danske frisind er svært at sidestille med dem når det gælder hvor grænserne skal sættes, er en spændende snak. Den sætter gang i flere spørgsmål.

1. Skal vi tage PEGI vurderingen som vejledende og så lave vores egne individuelle subjektive vurderinger, og kan vi så bruge dem til noget?

Hav i mente at denne forældre ville spille det sammen med sit barn og ikke bare efterlade barnet med spillet. Det tager jeg hatten af for – for nu kan spillet faktisk gå hen og blive et projekt hvor forældrerollen rent faktisk spiller ind. Man kan italesætte (uden lilla ble og guitar) at det selvfølgelig ikke er ok at køre folk ned, stjæle deres biler, skyde på tilfældige forbipasserende osv. Det er et stort plus at have kendskab til hvad ens børn oplever i deres virtuelle færden, både på nettet og også i spil. 

Det andet spørgsmål som det sætter gang i, er samtidig støttet op af en observation hjemme på mine egne pigers værelse. På bagsiden af et ellers meget fornuftigt Anders And blad om affaldssortering, opfordres læserne til at deltage i en konkurrence ved at bruge et specifikt hashtag (#andebynews) på Instagram.

Min umiddelbare fornemmelse er at gennemsnitlæseren af Anders And blade er under de 13 år som man skal være for at have en Instagram profil. Så dermed udelukker de en del af deres målgruppe fra deltagelse, med mindre de har indset at en meget stor gruppe af børn får lov til at komme på både Facebook, Instagram og mange andre sociale medier før de er 13. Forældre fortæller hvordan deres barn kun er på facebook for at spille spil, og at de er venner med dem for at holde øje. Det de her går ud fra er at der igen er tale om en vejledning angående alder – altså at deres barn ikke bør være på facebook inden de fylder 13 – MEN det er ikke en vejledning! Det er en regel, som man skriver under på i regler og betingelser, som man på tro og love siger ja til når man opretter profilen. Det er faktisk således at hvis Facebook opdager at man snyder med alderen så lukker de kontoen, for det er ikke tilladt af Facebook at have en profil før man fylder 13…
(Jeg skynder mig lige at sige her at jeg ikke er hellig selv, for min mindste på 6 ser da for eksempel Harry Potter film med resten af os – men det er mest for at undgå at vi andre skal se My Little Pony! Og den største har en profil på Musical.ly – men jeg er venner med hende, så… hov vent…)

Så mit næste spørgmål er altså:

2. Behandler vi for ofte nettet som en ikke-virkelig verden, hvor autoriteter ikke findes?

Hvis vi melder pas på autoriteterne og behandler regler og vejledninger ens, så vil det unægtelig påvirke vores tilgang til nettet og den online tilværelse. Er det ok ikke at følge reglerne på nettet?

Og det siger selv Anders And er ok!

Mit næste indlæg kommer med stor sansynlighed til at handle om at “sige ja til betingelser” man ikke har tænkt sig at følge… 

Jamen er IT og programmering i skolen så godt eller skidt???

For tiden kører debatten om evidensen for at brugen af IT i undervisningen løfter pædagogikken og undervisningen i en stime af artikler i forskellige aviser og fagblade.
– Er IT et vidundermiddel, som kan løfte enhver klasse op til nye højder, såfremt læreren ved hvor man tænder?
– Er programmering vigtigere at lære end billedkunst?
– Er iPads vejen til at lære børnene at læse hurtigere.
Det er en jungle af for og imod derude – men lad mig gøre jer den tjeneste at skifte begreber og læremidler ud med andre begreber og læringsmidler og så lad os få nuanceret debatten lidt.
-Er blyanter et vidundermiddel, som kan løfte enhver klasse op til nye højder, såfremt læreren ved hvilken vej den vender?
– Er kaligrafi vigtigere end at lære billedkunst?
– Er tegnekopier vejen til at lære børnene at læse hurtigere?

Ifølge mig kan man ikke sætte det her op som endegyldige løsninger. Hvis man forstår at bruge IT i sin undervisning, som et hjælpemiddel og læremiddel, der kan støtte op om den pædagogik man ellers fører i klassen – ja så giver det god mening. Hvis man prædiker sammenhold og derefter placerer dem med hver sin ipad – så giver det ikke mening.
Hvis du taler om mere bevægelse i timerne og derefter sætter dem med noget stillesiddende på ipads – så giver det IKKE mening.

Denne her debat er kommet til at handle om, at vi SKAL bruge IT i skolen – og PROGRAMMERING er det nye livsvigtige lærings- og omdrejningspunkt. Det er sådan man debatterer politik på Facebook, på Ekstrabladets kommentarområder og desværre flere og flere steder.

Et meme-eksempel på de “gode gamle dage” som vi åbenbart har glemt.

Den nuancerede debat mangler. Debatten vil gerne handle om, at man har glemt de gamle dyder hvor man løb rundt på gader og stræder om aftenen og legede sammen.
Debatten bør handle om hvordan vi generelt laver god pædagogik med børn. Hvis man bruger IT til det, så har man valgt et hjælpemiddel, som indeholder mange muligheder. Det indeholder vidensdeling fra hele verden om specifikke forløb, videnssøgning på et plan hvor intet andet læremiddel kan følge med og masser af fede (og masser af dårlige) programmer og apps, som kan støtte op om din planlagte undervisning.
Det den ikke indeholder, det er kendskabet til din klasse, din gruppe børn, det specifikke pædagogiske behov, der er i din hverdag. Det indeholder hverken blyanten eller tegnekopien heller ikke. Det er DIG der definerer hvad der skal bruges og hvorfor.

Programmering giver rigtig god mening at lære fra sig – ikke nødvendigvis fordi alle skal lære Javascript, C#, Swift eller lignende, så de kan blive programmører når de bliver større. Nej det giver mening, fordi teknologi omgiver os i højere og højere grad og har indflydelse på flere og flere aspekter af vores hverdag – så hvis man kan forstå principperne bag hvordan de fungerer og hvilke muligheder de indeholder, så har man bedre mulighed for at tænke kreativt, produktivt, innovativt og alsidigt. Hvis ikke dette er vigtigt – hvorfor har vi så Træsløjd, elektronik, håndværk og design og lignende. Hvorfor lærer vi om parallelogrammer i matematik?  Hvorfor lærer vi om analyse af norske tekster i dansk? Hvorfor arbejder vi med dans og kropslige udtryk i idræt?
Hvis nu jeg ikke skal bruge det?
Det programmering giver, er muligheder! Det giver også logikforståelse og debugging evner, som kan bæres direkte over i alle andre opgaver.

Programmeringsjobs ender nok alligevel primært i Indien og Kina i fremtiden, men ideer, kreativitet og design har alle dage været Danmarks trademark – det og bacon!
Så vi får behov for at holde vores kreativitet i gang. Det gør vi bedst ved at lære børn om hvad teknologi kan gøre for dem, og samtidig opdrage dem omkring dannelsen og kreativiteten, medborgerskabet og samarbejdet, innovation og produktion. Det vil give os børn, som vil føle at de kan gøre hvad som helst. Børn der ser muligheder uden for rammerne.
De rammer bygger vi tykkere og højere ved at diskutere for og imod brug af IT i skolen – i stedet for i flok at skubbe på dem og se om vi kan rykke på noget.

Jeg siger ikke at “ALLE SKAL BRUGE IT I SKOLEN” – men jeg siger, at dem der kan understøtte deres pædagogik ved at benytte det, de skal gøre det det – og så skal de huske at dele deres gode erfaringer med os andre. Og det samme forventer jeg også af dig der ikke bruger IT i skolen, men stadig laver fede forløb.

IT i børnehøjde – barnets digitale læringsrum

Jeg har store forventninger til denne udgivelse som nu kan forudbestilles. Lars Friis Laursen og Jesper Petersen har sammen skrevet denne bog, som jeg ser som et godt bud på et must-read i 2014 hvis man har berøring med IT og læring i børnehøjde.

7393

 

Lars Friis Laursen og Jesper Petersen er de to mest markante ansigter i konsulentfirmaet IT i børnehøjde(www.itib.dk) og deres fokus ligger meget på brugen af iPads i naturen og som læringsmiddel generelt.

Hvorfor er der behov for digital dannelse og opdragelse af børn til IT? “CutForMikkel”

AmbitionDet her er et fremragende spørgsmål som jeg har stillet mig selv mange gange i de sidste par måneder. Jeg har stillet det mest fordi vi skulle formulere en Multimediepolitik til SFO’en, som gerne skulle afspejle at vi havde ambitioner på vegne af vores SFO. Hvorfor er det så vigtigt at lære vores børn om den digitale dannelse og hvorfor er det så vigtigt at opdrag dem til brugen af IT?

I de sidste par uger er jeg stødt på flere situationer som ruskede op i netop dette spørgsmål. En af dem var en sag som blev blæst stort op inde på TV2 Nyhedernes Facebookside. Nyheden handler om den noget bizarre situation at 11-årige Mikkel har skabt sig en blog på Facebook hvor han blogger om sit liv. Da Facebook nu er ved at lukke bloggen, skaber det en masse røre og på satirisk vis beslutter flere Facebook medlemmer at uploade billeder på bloggen som viser dem i situationer hvor de “skærer sig selv”. Det vil sige at de foregiver at true med selvmord hvis Mikkels blog lukker. Billederne er en parodi på handlinger udført af “Beliebers” (Justin Bieber fans) for at vise støtte for deres store idol.
Nu spreder harmen sig hos folk, som mener at det er forkasteligt og citat: “ikke legalt” at lægge sådanne billeder op på en 11-årig drengs blog på Facebook.

Facebook ikke gammel nok

Hvor vil jeg hen med det her, tænker i måske. Min pointe er: Hvorfor skal medlemmer på Facebook tage hensyn til at der befinder sig en 11-årig på Facebook, når drengen nu ikke må færdes der, da Facebooks politik TYDELIGT indikerer at man skal angive sin alder – OG enhver aldersangivelse som placerer dig yngre end 13 år betyder at du ikke har tilladelse til at benytte siden? I dette tilfælde er verden blevet vendt på hovedet.

Sammenligning: En 15-årig dreng vandrer ind på en bar og dagen efter klager folk over at han så folk kysse, danse erotisk og indtage alkohol – “Hvor vover de at gøre det når der er en 15-årig til stede”. Det vover de at gøre fordi at stedet ikke TILLADER at mindreårige går derind. Længere er den faktisk ikke…Vil det så sige at jeg mener det er ok at lægge billeder op på andre folks blogge af usmagelig karakter, såsom satirisk at lave sjov med selvmord? Ja og nej. JA, det er lovligt, og ja de har ret til det. Men nej det er ekstremt dårlig smag at lægge billederne op. Jeg mener at det er grovkornet humor helt ud i ekstremerne – men det er Casper Christensen og Frank Hvam filmen og serien “Klovn” også og den lader det til at vi voksne æder råt! Ville vi lade vores 11-årige se den? Måske – for den er sat med en aldersgrænse der hedder 11. Er der ting i den som kræver at en forælder lige vender tingene med sit barn bagefter? Det skulle jeg mene.

facebook age restriction“Det er et spørgsmål om, hvad man giver folk rettigheder til. Det her vil få en konsekvens. Det vil vi ikke have. Det er træls og nu må vi regulere adgangen, siger faderen.”
 Mikkels far i artiklen.

Og her er Mikkels far og jeg MEGET enige, men jeg er ikke sikker på, at vi er enige om hvis rettigheder, der trænger til et gennemsyn.

computer-cryingDigital dannelse er ikke et spørgsmål om at tilpasse verden til de små, men tværtimod at forberede dem på en verden de skal ud i senere. Det handler altså ikke om at få dem tidligt på Facebook (ligegyldigt hvor meget alle de andre må), men om at forberede dem på at mødes med andre derude – andre som ikke kan se dit ansigt når du er ked af det over det de skrev, andre som du ikke kan se blev ked af det over det DU skrev.

Digital dannelse handler om at opdrage sine børn til situationer, som er sværere at tyde end dem de støder på i dagligdagens skoleliv. Så derfor er det godt at jeg har tænkt mig at skrive mangle flere artikler om dette emne til at hjælpe jer med at få indsigt i det. 🙂

TED – Ideer der er værd at dele.

Hvis du ikke endnu har hørt om TED, så er det godt du er igang med at læse denne artikel. TED er en non-profit organisation, som viderebringer GODE IDEER diverse kloge hoveder fremlægger offentligt, i håbet om at ændre vores tankegang til noget bedre, mere effektivt, mere lykkeligt og mere tilpasset vores verden, som den ser ud i dag.

Jeg lærte om TED gennem min fascination af Sir Ken Robinson, som jeg allerede har skrevet om tidligere. Hans tilgang til undervisning og nutidens verden er intet mindre end banebrydende og nytænkende. Med nutidens folkeskole-modeord, må man sige at det er INNOVATION på højt plan.

Men mange andre har også  fremlagt rigtig fede og gode ideer under TED-konferencer. Se eksempelvis Gabe Zichermanns fremlægning af hvordan børn bliver klogere af at spille spil.

Gever Tulley har også en sjov måde at formulere sikkerhed på. Læn dig tilbage og få et par gode grin, mens du overvejer om dine egen praksis er god eller dårlig for børnene.


Find selv flere videoer og gode ideer under eksempelvis tags som:

Play (leg)

Education 

TED-Ed (Mere decideret undervisning men på den fede måde)

Internet

Der er rigeligt med tags at vælge mellem.